Transcript Folkeskolereformen på Stensballeskolen

VELKOMMEN TIL
INFORMATIONSMØDE
- DEN 27. OG 28. MAJ
Skolegangen på Stensballeskolen efter
folkeskolereformen.
DAGSORDEN
 Velkommen
 Baggrunden
for – og formålet med
skolereformen
 Hvordan ser skoledagen ud?
 En sammenhængende skoledag
 Bevægelse
 Understøttende undervisning
 Fagdage og fordybelsesuger
 ”Anderledes onsdag” – valgfag i udskolingen
 Samarbejde mellem skole og hjem
 Elementer vi udvikler på – lidt senere
BAGGRUNDEN FOR REFORMEN
Skolen skal levere en vare – dygtige elever – på
alle felter
 Fokus på læring og trivsel – ikke på undervisning
 Skolen skal åben sig mod omverdenen


Skabe forbindelser – skabe mening
Kompetenceløft til alle lærere/pædagoger – og
ledere
 Regelforenkling
 Klare læringsmål i alle fag

MÅLENE I FOLKESKOLEREFORMEN

Alle skal blive så dygtige som de kan
Vi skal styre på målene – ikke på aktiviteten
 En varieret skoledag – forskellige arbejdsformer
 Bevægelse


Mindske betydningen af social baggrund i forhold
til at nå gode faglige resultater

Øget fokus på elevernes trivsel

Vi skal gøre det, vi ved, der virker
FAKTORER MED SÆRLIG HØJ EFFEKT

Målstyret læring (læringsmål og kriterier for
målopfyldelse)

Relationer og trivsel

Feedback (løbende respons undervejs i deres
arbejde)

Selvvurdering



Hvor er jeg nu?
Hvor skal jeg hen?
Hvordan kommer jeg derhen?
DET BLIVER VI MÅLT PÅ

Andelen af de dygtigste elever skal stige år for år


80 % skal være gode til at læse og regne i de nationale test – på landsplan


Stensballe – 93 %
Elevernes trivsel – DCUM


Eleverne skal kunne det de kan efter 9. klasse nu allerede efter 8. klasse
Fokus på klasseledelse
Uddannelsesparathed – UEA-undervisning


Mestring – 99 % skal være uddannelsesparate – altså have mindst 02
Bedre overgang til ungdomsuddannelserne

om 2 år skal 95 % af de 15 – 19 –årige være i gang med den ungdomsuddannelse

Gennemførsel af ungdomsuddannelse efter 3 år

Minimumstimetal i dansk, matematik og historie – resten styres på mål

Lærerteamet kan veksle timer til der er mest brug for………………..
NYE BEGREBER
Understøttende undervisning

Skal spille sammen med den alm. undervisning

Skal supplere den almindelige undervisning

Støtte den faglige undervisning

Lærerne har ansvaret – men skal ikke nødvendigvis
gennemføre og planlægge den understøttende
undervisning.
NYE BEGREBER
Nye fag
Engelsk bliver obligatorisk fra 1. årgang
 Tysk indføres på 5. årgang
 7. årgang skal have valgfag
 Valgfag er obligatorisk i overbygningen
 Håndværk og Design
 Madkunskab

Lektiehjælp/faglig fordybelse =studietid
- indskoling:
4 x 30 min
- mellemtrin:
- udskoling:
3 x 60 min
2 x 60 min
Bliver først obligatorisk om 2 år
NYE BEGREBER
45 minutters bevægelse i gennemsnit pr. dag
1) Bevægelse i undervisningen
Læringsmålet er i fokus og bevægelse understøtter læringen.
2) Bevægelse for bevægelsens skyld
Idræt, powerbreaks, bevægelsesbånd – puls op, ny energi, motorik, idræt som fag
3) Bevægelse med fokus på trivsel, læringsparathed og
sociale kompetencer
Pauser – trivselslederaktiviteter, bevægelsesbånd
Idræt:
Bevægelsesbånd: 2x30 min
Trivselslederaktiviteter:
I fagene på skift:
= 90 min pr. uge
= 60 min pr. uge
= 45 min pr. uge
= 30 min pr. uge
SKOLEDAGENS LÆNGDE
Vi skal skabe en varieret skoledag.
Indskoling:



28 timer + 2 timers studietid
Sammenhængende skoledag – skole/SFO
Nedgang i enkelte fag – i Horsens Kommune – plads til
understøttende undervisning
Mellemtrin:



30 timer + 3 timers studietid
Sammenhængende skoledag – skole/SFO
Vi øger timetallet på årgangene
Udskoling:



33 timer + 2 timers studietid
En lille forøgelse af timetallet
7. årgang: hertil kommer konfirmationsforberedelse
EN NY UDSKOLING PÅ
STENSBALLESKOLEN

Valgfag er obligatorisk for alle i 7.-9. klasse

Anderledes onsdag - valgfag lægges i to perioder á 10 uger på
hele dage sammen med den understøttende undervisning




medie/internationalt
science
praktisk/musisk
sundhed

Samarbejde med Insero – fokus på innovation og
entrepenørskab

Vi ansøger om en international klasse
INTERNATIONAL KLASSE
Mål:
•
Kommunikere flydende på engelsk, især naturvidenskabeligt
•
Kunne agere i en globaliseret verden
•
Se jobmuligheder i et internationalt perspektiv
•
Træffe et sikkert valg mhp. ungdomsuddannelse, internationalt
•
Personligt netværk med andre klasser, lokalt og internationalt.
Målgruppe:
•
En klasse fra 7. årgang i 14/15
•
En klasse 7. + 8. klasse 15/16
•
En klasse 7.+8.+9. årgang 16/17
•
Der evalueres undervejs samt ved afslutningen .
ANDERLEDES ONSDAG: 10 UGER TO GANG OM ÅRET
(VALGFAG/TONING)
STENSBALLESKOLENS ORGANISERING 2014
S
B
skoleleder
Pædagogisk ledelse:
ledelsesteamet
SFO
SFO-leder
Afdelingsledere indskoling:
afdelingsleder og viceinspektør
sekretariat
Administrativ
leder/afdelingsleder
Afdelingsledere mellemtrin:
afdelingsleder og viceinspektør
Afdelingsledere udskoling:
skoleleder og afdelingsleder
PU
Læringscenteret:
3 læringsvejledere
3 bibliotekarer
2 læsevejledere
2 naturfagsvejledere
1 matematikvejleder 1 it vejleder
Resursecenteret:
4 akt vejledere
2 vejledere vedr. faglig støtte
Pædagogisk personale
Viften af pædagogiske muligheder på Stensballeskolen
Indsatser med inddragelse
af PPR:
sparringsrum
vejledningsrum
Resursecenteret
Tiltag/handleplan/evaluering,
vejledning af kolleger



Vejledning fra skolens
interne vejledere:







Vejledere fra
resursecenteret
Læringsvejledere
Læsevejledere
IT-vejledere
Matematikvejleder
Naturfagsvejleder
SSP-koordinator

Særlig faglig indsats
Særlig akt indsats
Særlig motorisk
indsats
Særlig indsats
omkring to-sprogede
Kommunale
konsulenter:
Kommunale
videnscentre:
Tosprogskonsulent
Læsekonsulent
Sundhedsplejerske
Vispu,
Bakkeskolen,
Mission Possible
Street Team
Tværfaglige
BFC
netværksmø
der
Den udvidede elevplan er
styringsredskab
Særlige indsatser – interne muligheder
PPR-indsatser:
Henvisning,
udredning, visitation
Særlige indsatser - eksterne muligheder
Koordinationsudvalget: AO, mr, hh, pe, Birgitte Gislesen
Drøfter og anviser videre indsats
Henvendelse til koordinationsudvalget:
hh, pe, AO, mr
Årgangsteamet
Fokuserede indsatser i skole og/eller SFO
Den udvidede elevplan er styringsredskab
F.eks.: Sparring i årgangsteamet, holddeling, fordeling af pædagogresurser,
differentiering, udvidet forældresamarbejde, kompenserende værktøjer
f.eks. it, inddragelse af vejledere eller sundhedsplejerske, elevsamtaler,
ventilen efter aftale, SSP internt, tests.
Koordinationsudvalget: AO, mr, hh, pe, evt. psykolog
Drøfter og anviser videre indsats
Henvendelse til koordinationsudvalget:
Årgangsteamet
Fokuserede indsatser i skole og/eller SFO
Den udvidede elevplan er styringsredskab
F.eks.: Sparring i årgangsteamet, holddeling, fordeling af
pædagogresurser, differentiering, udvidet
forældresamarbejde, kompenserende værktøjer f.eks. it,
inddragelse af vejledere eller sundhedsplejerske,
elevsamtaler, ventilen efter aftale, SSP internt, tests.
Indsatser med inddragelse af
skolens psykolog:
Sparringsrum
Arbejdsmøder
Sparring på pædagogisk praksis
Vejledning fra skolens interne
vejledere:
Vejledere fra resursecenteret
Indsatser med inddragelse af
skoledistriktsrådgiveren:
Sparring til personale, forældre
kan inddrages
Resursecenteret
Tiltag/handleplan/evaluering,
vejledning af kolleger
Læringsvejledere
Særlig faglig indsats
Læsevejledere
Særlig akt indsats
IT-vejledere
Særlig motorisk indsats
Matematikvejleder
Særlig indsats omkring
Naturfagsvejleder
to-sprogede
SSP-koordinator
Den udvidede elevplan er styringsredskab
Særlige indsatser – interne muligheder
Kommunale
videnscentre:
Kommunale
konsulenter:
Vispu, Bakkeskolen,
Mission Possible
Street Team
Tosprogskonsulent
Læsekonsulent
Sundhedsplejerske
Tværfaglige
netværksmøder
BFC
TEL - indsatser:
Henvisning,
udredning, visitation
Særlige indsatser - eksterne muligheder
SKOLE-HJEM-SAMARBEJDE

Generelt formål:


Understøtte elevernes læring, udvikling og trivsel
Folkeskolereformen foreskriver et styrket
samarbejde med forældre samt øget
elevinddragelse

Genfortolkning og tilpasning af velkendte fora

Nye processer og tiltag
SKOLE-HJEM-SAMARBEJDE

Trivsel i klassen et fælles ansvar for alle

Forældre – en helt afgørende ressource for det enkelte
barn

Forældrenes betydning for børnenes/de unges læring

Elevernes inddragelse og aktive deltagelse

Velkendte fora:

forældremøder, trivselsgrupper (indskolingen),
kontaktforældre (ml.trin og udskoling), skole-hjemkommunikation (intra og samtaler), klasselærere,
elevplaner …
SKOLE-HJEM-SAMARBEJDE

Nye/tilrettede tiltag :

Skolefest – som skolen inviterer til

Skole-hjem-samtaler indenfor skolens åbningstid
(som udgangspunkt inden kl. 17)
Eleverne deltager til skole-hjem-samtaler og medinddrages som en naturlig del

Info-breve – til forældre – om årgangens læring, udvikling og trivsel:




indskolingen – hver uge
ml. trin – hver 14 dg.
udskolingen – hver md.
Skolebestyrelsen er meget optaget af at få
gennemarbejdet principper som styrker skole hjemsamarbejdet
SKOLE-HJEM-SAMARBEJDE

Et forpligtende og velfungerende fællesskab på
tværs af skole og hjem kræver vedholdenhed og
vedligeholdelse herunder deltagelse, engagement
og gensidig forventningsafstemning.
DET SÆTTER VI FOKUS PÅ – OM LIDT





Reformen er et innovationsprojekt
Den åbne skole – vi skal kende vores eget nye
hus, før vi inviterer gæster
Styrkelse af skole-hjemarbejdet med
udgangspunkt i skolebestyrelsen
Uddannelsesparathed
En ny plan for det forebyggende arbejde med
trivsel