Folkeskolereformen på Stensballeskolen
Download
Report
Transcript Folkeskolereformen på Stensballeskolen
VELKOMMEN TIL
INFORMATIONSMØDE
- DEN 27. OG 28. MAJ
Skolegangen på Stensballeskolen efter
folkeskolereformen.
DAGSORDEN
Velkommen
Baggrunden
for – og formålet med
skolereformen
Hvordan ser skoledagen ud?
En sammenhængende skoledag
Bevægelse
Understøttende undervisning
Fagdage og fordybelsesuger
”Anderledes onsdag” – valgfag i udskolingen
Samarbejde mellem skole og hjem
Elementer vi udvikler på – lidt senere
BAGGRUNDEN FOR REFORMEN
Skolen skal levere en vare – dygtige elever – på
alle felter
Fokus på læring og trivsel – ikke på undervisning
Skolen skal åben sig mod omverdenen
Skabe forbindelser – skabe mening
Kompetenceløft til alle lærere/pædagoger – og
ledere
Regelforenkling
Klare læringsmål i alle fag
MÅLENE I FOLKESKOLEREFORMEN
Alle skal blive så dygtige som de kan
Vi skal styre på målene – ikke på aktiviteten
En varieret skoledag – forskellige arbejdsformer
Bevægelse
Mindske betydningen af social baggrund i forhold
til at nå gode faglige resultater
Øget fokus på elevernes trivsel
Vi skal gøre det, vi ved, der virker
FAKTORER MED SÆRLIG HØJ EFFEKT
Målstyret læring (læringsmål og kriterier for
målopfyldelse)
Relationer og trivsel
Feedback (løbende respons undervejs i deres
arbejde)
Selvvurdering
Hvor er jeg nu?
Hvor skal jeg hen?
Hvordan kommer jeg derhen?
DET BLIVER VI MÅLT PÅ
Andelen af de dygtigste elever skal stige år for år
80 % skal være gode til at læse og regne i de nationale test – på landsplan
Stensballe – 93 %
Elevernes trivsel – DCUM
Eleverne skal kunne det de kan efter 9. klasse nu allerede efter 8. klasse
Fokus på klasseledelse
Uddannelsesparathed – UEA-undervisning
Mestring – 99 % skal være uddannelsesparate – altså have mindst 02
Bedre overgang til ungdomsuddannelserne
om 2 år skal 95 % af de 15 – 19 –årige være i gang med den ungdomsuddannelse
Gennemførsel af ungdomsuddannelse efter 3 år
Minimumstimetal i dansk, matematik og historie – resten styres på mål
Lærerteamet kan veksle timer til der er mest brug for………………..
NYE BEGREBER
Understøttende undervisning
Skal spille sammen med den alm. undervisning
Skal supplere den almindelige undervisning
Støtte den faglige undervisning
Lærerne har ansvaret – men skal ikke nødvendigvis
gennemføre og planlægge den understøttende
undervisning.
NYE BEGREBER
Nye fag
Engelsk bliver obligatorisk fra 1. årgang
Tysk indføres på 5. årgang
7. årgang skal have valgfag
Valgfag er obligatorisk i overbygningen
Håndværk og Design
Madkunskab
Lektiehjælp/faglig fordybelse =studietid
- indskoling:
4 x 30 min
- mellemtrin:
- udskoling:
3 x 60 min
2 x 60 min
Bliver først obligatorisk om 2 år
NYE BEGREBER
45 minutters bevægelse i gennemsnit pr. dag
1) Bevægelse i undervisningen
Læringsmålet er i fokus og bevægelse understøtter læringen.
2) Bevægelse for bevægelsens skyld
Idræt, powerbreaks, bevægelsesbånd – puls op, ny energi, motorik, idræt som fag
3) Bevægelse med fokus på trivsel, læringsparathed og
sociale kompetencer
Pauser – trivselslederaktiviteter, bevægelsesbånd
Idræt:
Bevægelsesbånd: 2x30 min
Trivselslederaktiviteter:
I fagene på skift:
= 90 min pr. uge
= 60 min pr. uge
= 45 min pr. uge
= 30 min pr. uge
SKOLEDAGENS LÆNGDE
Vi skal skabe en varieret skoledag.
Indskoling:
28 timer + 2 timers studietid
Sammenhængende skoledag – skole/SFO
Nedgang i enkelte fag – i Horsens Kommune – plads til
understøttende undervisning
Mellemtrin:
30 timer + 3 timers studietid
Sammenhængende skoledag – skole/SFO
Vi øger timetallet på årgangene
Udskoling:
33 timer + 2 timers studietid
En lille forøgelse af timetallet
7. årgang: hertil kommer konfirmationsforberedelse
EN NY UDSKOLING PÅ
STENSBALLESKOLEN
Valgfag er obligatorisk for alle i 7.-9. klasse
Anderledes onsdag - valgfag lægges i to perioder á 10 uger på
hele dage sammen med den understøttende undervisning
medie/internationalt
science
praktisk/musisk
sundhed
Samarbejde med Insero – fokus på innovation og
entrepenørskab
Vi ansøger om en international klasse
INTERNATIONAL KLASSE
Mål:
•
Kommunikere flydende på engelsk, især naturvidenskabeligt
•
Kunne agere i en globaliseret verden
•
Se jobmuligheder i et internationalt perspektiv
•
Træffe et sikkert valg mhp. ungdomsuddannelse, internationalt
•
Personligt netværk med andre klasser, lokalt og internationalt.
Målgruppe:
•
En klasse fra 7. årgang i 14/15
•
En klasse 7. + 8. klasse 15/16
•
En klasse 7.+8.+9. årgang 16/17
•
Der evalueres undervejs samt ved afslutningen .
ANDERLEDES ONSDAG: 10 UGER TO GANG OM ÅRET
(VALGFAG/TONING)
STENSBALLESKOLENS ORGANISERING 2014
S
B
skoleleder
Pædagogisk ledelse:
ledelsesteamet
SFO
SFO-leder
Afdelingsledere indskoling:
afdelingsleder og viceinspektør
sekretariat
Administrativ
leder/afdelingsleder
Afdelingsledere mellemtrin:
afdelingsleder og viceinspektør
Afdelingsledere udskoling:
skoleleder og afdelingsleder
PU
Læringscenteret:
3 læringsvejledere
3 bibliotekarer
2 læsevejledere
2 naturfagsvejledere
1 matematikvejleder 1 it vejleder
Resursecenteret:
4 akt vejledere
2 vejledere vedr. faglig støtte
Pædagogisk personale
Viften af pædagogiske muligheder på Stensballeskolen
Indsatser med inddragelse
af PPR:
sparringsrum
vejledningsrum
Resursecenteret
Tiltag/handleplan/evaluering,
vejledning af kolleger
Vejledning fra skolens
interne vejledere:
Vejledere fra
resursecenteret
Læringsvejledere
Læsevejledere
IT-vejledere
Matematikvejleder
Naturfagsvejleder
SSP-koordinator
Særlig faglig indsats
Særlig akt indsats
Særlig motorisk
indsats
Særlig indsats
omkring to-sprogede
Kommunale
konsulenter:
Kommunale
videnscentre:
Tosprogskonsulent
Læsekonsulent
Sundhedsplejerske
Vispu,
Bakkeskolen,
Mission Possible
Street Team
Tværfaglige
BFC
netværksmø
der
Den udvidede elevplan er
styringsredskab
Særlige indsatser – interne muligheder
PPR-indsatser:
Henvisning,
udredning, visitation
Særlige indsatser - eksterne muligheder
Koordinationsudvalget: AO, mr, hh, pe, Birgitte Gislesen
Drøfter og anviser videre indsats
Henvendelse til koordinationsudvalget:
hh, pe, AO, mr
Årgangsteamet
Fokuserede indsatser i skole og/eller SFO
Den udvidede elevplan er styringsredskab
F.eks.: Sparring i årgangsteamet, holddeling, fordeling af pædagogresurser,
differentiering, udvidet forældresamarbejde, kompenserende værktøjer
f.eks. it, inddragelse af vejledere eller sundhedsplejerske, elevsamtaler,
ventilen efter aftale, SSP internt, tests.
Koordinationsudvalget: AO, mr, hh, pe, evt. psykolog
Drøfter og anviser videre indsats
Henvendelse til koordinationsudvalget:
Årgangsteamet
Fokuserede indsatser i skole og/eller SFO
Den udvidede elevplan er styringsredskab
F.eks.: Sparring i årgangsteamet, holddeling, fordeling af
pædagogresurser, differentiering, udvidet
forældresamarbejde, kompenserende værktøjer f.eks. it,
inddragelse af vejledere eller sundhedsplejerske,
elevsamtaler, ventilen efter aftale, SSP internt, tests.
Indsatser med inddragelse af
skolens psykolog:
Sparringsrum
Arbejdsmøder
Sparring på pædagogisk praksis
Vejledning fra skolens interne
vejledere:
Vejledere fra resursecenteret
Indsatser med inddragelse af
skoledistriktsrådgiveren:
Sparring til personale, forældre
kan inddrages
Resursecenteret
Tiltag/handleplan/evaluering,
vejledning af kolleger
Læringsvejledere
Særlig faglig indsats
Læsevejledere
Særlig akt indsats
IT-vejledere
Særlig motorisk indsats
Matematikvejleder
Særlig indsats omkring
Naturfagsvejleder
to-sprogede
SSP-koordinator
Den udvidede elevplan er styringsredskab
Særlige indsatser – interne muligheder
Kommunale
videnscentre:
Kommunale
konsulenter:
Vispu, Bakkeskolen,
Mission Possible
Street Team
Tosprogskonsulent
Læsekonsulent
Sundhedsplejerske
Tværfaglige
netværksmøder
BFC
TEL - indsatser:
Henvisning,
udredning, visitation
Særlige indsatser - eksterne muligheder
SKOLE-HJEM-SAMARBEJDE
Generelt formål:
Understøtte elevernes læring, udvikling og trivsel
Folkeskolereformen foreskriver et styrket
samarbejde med forældre samt øget
elevinddragelse
Genfortolkning og tilpasning af velkendte fora
Nye processer og tiltag
SKOLE-HJEM-SAMARBEJDE
Trivsel i klassen et fælles ansvar for alle
Forældre – en helt afgørende ressource for det enkelte
barn
Forældrenes betydning for børnenes/de unges læring
Elevernes inddragelse og aktive deltagelse
Velkendte fora:
forældremøder, trivselsgrupper (indskolingen),
kontaktforældre (ml.trin og udskoling), skole-hjemkommunikation (intra og samtaler), klasselærere,
elevplaner …
SKOLE-HJEM-SAMARBEJDE
Nye/tilrettede tiltag :
Skolefest – som skolen inviterer til
Skole-hjem-samtaler indenfor skolens åbningstid
(som udgangspunkt inden kl. 17)
Eleverne deltager til skole-hjem-samtaler og medinddrages som en naturlig del
Info-breve – til forældre – om årgangens læring, udvikling og trivsel:
indskolingen – hver uge
ml. trin – hver 14 dg.
udskolingen – hver md.
Skolebestyrelsen er meget optaget af at få
gennemarbejdet principper som styrker skole hjemsamarbejdet
SKOLE-HJEM-SAMARBEJDE
Et forpligtende og velfungerende fællesskab på
tværs af skole og hjem kræver vedholdenhed og
vedligeholdelse herunder deltagelse, engagement
og gensidig forventningsafstemning.
DET SÆTTER VI FOKUS PÅ – OM LIDT
Reformen er et innovationsprojekt
Den åbne skole – vi skal kende vores eget nye
hus, før vi inviterer gæster
Styrkelse af skole-hjemarbejdet med
udgangspunkt i skolebestyrelsen
Uddannelsesparathed
En ny plan for det forebyggende arbejde med
trivsel