Transcript Katastrofen - årsager og konsekvenser

AT 3.1 - 2012
efteråret 2012 / MG & RO
Overordnet emne
Katastrofen - årsager og konsekvenser
Tidsplan
Uge
Mandag
Tirsdag
Onsdag
34
35
Vejledning om
valg af emne og
fag
Arbejd selv med
indkredsning af
emne og fag
Vejledning om
valg af emne og
fag
37
Frist for valg af
emne og fag kl.
09.45
Vejledere
offentliggøres
38
Individuel
vejledning
Skrivedag
Individuel
vejledning
Skrivedag
40
41
Fredag
Introlektion
36
39
Torsdag
Tilbagelevering
af synopsis
Skrivedag –
aflevering kl.
14.00-15.00
Opgaven
Du skal vælge en sag, hvor en bestemt katastrofe spiller en væsentlig rolle.
Du skal udarbejde en problemformulering samt en synopsis, hvor den valgte
katastrofe, dens årsager og/eller konsekvenser belyses.
Som et led i din fremstilling af den valgte sag skal du gøre rede for din brug af
begrebet katastrofe og begrunde dit valg af materiale.
Du skal anvende viden og metoder fra to fag. Det ene fag skal være på mindst Bniveau. De to fag skal være fra hvert sit hovedområde.
Katastrofen
Voldsomme naturfænomener som eksempelvis flodbølger, mudderskred og
jordskælv kan udvikle sig til naturkatastrofer, hvis de har omfattende og
ødelæggende følger for mennesker og natur.
Andre naturkatastrofer kan være menneskeskabte som for eksempel
klimaforandringer eller hungersnød.
Krigs- eller terrorsituationer er eksempler på, at mennesket også selv
forårsager katastrofer. Ulykker kan desuden udvikle sig til katastrofer, når
mange dør eller kommer til skade.
Titanics forlis og giftudslippet fra den kemiske fabrik i Seveso i 1976
udviklede sig til katastrofer.
Vi frygter katastrofen
Vi kender til katastrofer, vi kan forestille os fremtidige katastrofer, og vi
frygter dem for deres uhyggelige konsekvenser og uforudsigelighed. Vi
forsøger også at forstå dem og måske finde en grund til, at de sker.
Kunst og litteratur behandler i stor udstrækning katastrofer. Frygten for
katastrofen og ritualer for at undgå katastrofen spiller en stor rolle i flere
religioner og er en stærkt samlende kraft i flere samfund.
Nogle forestiller sig, at naturkatastrofer er et resultat af, at naturen vinder
over eller endda straffer mennesket. En anden opfattelse er, at mennesket selv
skaber katastrofer ved ikke at medtænke de modsætninger, der kan være
mellem civilisationens udvikling og naturgrundlaget , eksempelvis forurening
og dens indbyggede katastrofer.
Under det voldsomme pestudbrud i Europa i 1348 blev der fremsat flere
forklaringer. Nogle mente, at pesten var Guds straf over en syndig
menneskehed. Andre mente, at udbruddet blev fremkaldt af en særlig
planetkonstellation. I dag har vi en omfattende biologisk viden om epidemiers
udbredelse, men vi frygter stadig deres konsekvenser.
Katastrofen giver os ny viden
Vi lærer af katastrofer og forsøger at udvikle beredskab, så vi kan
modstå fremtidige katastrofer eller minimere katastrofens omfang. Det
kan være bygning af diger, sikkerhedsprocedurer i lufthavne m.v..
Katastrofen kan også medvirke til etablering af videnskabelige
projekter og til at give os ny viden.
Vi forsøger også at begrænse virkningerne af katastrofer. Det kan ske
i form af international hjælp til katastrofeområder, eller det kan være
krisebehandling af traumatiserede ofre for katastrofer.
På den anden side kan viden og forestillinger om katastrofer og deres
konsekvenser også udnyttes til udvikling og etablering af nye
magtpositioner, eksempelvis undtagelsestilstand, udsættelse af
demokratiske valg og styring af nyhedsdækning.
Katastrofen kan fascinere og vække
medfølelse
Netop fordi katastrofen så voldsomt overskrider vores sædvanlige erfaringer,
er katastrofer også fascinerende. Vi har adskillige skildringer af det
katastrofale jordskælv i 1755 i Portugal, der i detaljer fortolker katastrofens
omfang, og en af de mest fotograferede begivenheder i begyndelsen af
1900-tallet er tiden kort efter jordskælvet i San Francisco i 1906.
Fascinationen kommer til udtryk i fiktionen – mest tydeligt i katastrofefilmen,
der udgør en særlig genre.
Massemedierne opfylder vores behov for information om katastrofer, men de
udnytter dem også.
Øjenvidneberetninger om katastrofer pirrer, men vækker også
verdenssamfundets medfølelse. YouTube indeholder massevis af
amatørvideoer af orkaner, tsunamier og jordskælv.
Katastrofen forstærker globale
uligheder
Ifølge Verdensbankens opgørelser finder 95 % af alle dødsfald forårsaget
af katastrofer sted i udviklingslande. De økonomiske tab som følge af
naturkatastrofer er 20 gange højere i udviklingslande end i industrialiserede
lande.
Når katastrofen rammer, får ofrene ofte umiddelbart hjælp. I lande med
manglende eller svag infrastruktur kan det være vanskeligt at få effektiv
hjælp iværksat.
Efter jordskælvet i Haiti oprettede internationale hjælpeorganisationer
adskillige teltlejre, og det knuste samfund har brugt flere år på at flytte
indbyggerne tilbage i byerne.
Haiti vil lide under eftervirkningerne i mange år fremover. Derimod fik den
amerikanske storby New Orleans forholdsvis hurtigt genetableret
infrastrukturen efter orkanen Katrina.
Ressourcerummet indeholder



opgaveformuleringen med tilhørende
inspirationsmateriale, som du med fordel kan
orientere dig i for at indkredse den sag, du vil
arbejde med
mere materiale, som du kan bruge til en
afgrænsning af din sag og din
problemformulering
ekstra materiale, som især indeholder eksempler
på sager.
Opslagsværker


Ressourcerummet hørende til opgaven
Opslagsværker på EMU - herunder
 brug
af skoda
 brug af bibliotekernes databaser


AT hos Systime
Minileksikon på ÅSG
til synopsens udarbejdelse
Brug bibliotekerne



Der er bemanding på skolens bibliotek i forbindelse
med vejledningslektionerne
Brug ”spildtiden” ved vejledninger til at søge
information i studieområdet
Brug også Åby bibliotek
Vejledningerne


For at få mest muligt ud af de individuelle
vejledninger skal du møde op med noget på skrift.
Send det gerne til dine vejledere inden, så
vejlederne kan nå at læse det.
De faglige mål
De faglige mål med almen studieforberedelse er, at eleverne skal
kunne:
 tilegne sig viden om en sag med anvendelse af relevante fag og
faglige metoder
 foretage valg, afgrænsning og præcisering i arbejdet med sagen
og på dette grundlag opstille og behandle en problemformulering
samt selvstændigt fremlægge resultatet heraf
 perspektivere sagen
 vurdere de forskellige fags og faglige metoders muligheder og
begrænsninger i forhold til den konkrete sag
 demonstrere indsigt i videnskabelig tankegang og gøre sig
elementære videnskabsteoretiske overvejelser i forhold til den
konkrete sag.
Tilbagelevering af synopsis
Synopsis tilbageleveres torsdag i uge 41
 Du får en kort samtale med den ene af dine
vejledere om din synopsis
 Du får en karakter for din synopsis
