Transcript Annegrete Larsen - Pædagogiske Ledere

Pædagogiske Ledere
Årsmøde 1.marts 2013
• Udviklingsplan for de Gymnasiale Uddannelser, fase 2
• Overenskomst 2013
• Ny optagelsesbekendtgørelse og vejledning pr. 15. marts 2013
• Valg af uddannelse, studieretning, valgfag – flere direkte
adgangsberettigede studenter
• Sanktioner, klager m.v. – hvordan kan skolerne gribe det bedre an?
Annegrete Larsen
Kontorchef, Kontor for Gymnasiale Uddannelser
Side 1
Mål for udviklingsplanens fase 2
Alle gymnasieegnede elever skal kunne udvikle sig
optimalt inden for de gymnasiale uddannelsers profiler
Studenternes faglige kompetencer og studiekompetencer
skal styrkes
se: http://www.uvm.dk/Uddannelser-og-dagtilbud/Gymnasiale-uddannelser/I-fokus-paa-
omraadet-gymnasiale-uddannelser/Forsoegs-og-udviklingsarbejde-i-de-gymnasiale-uddannelser
Side 2
Udviklingsplanens fase 2
• ELEVVINKEL:
Elevens studiesituation og læring er i centrum:
optimering af alle elevers uddannelse
• KVALITETSVINKEL:
et løft af uddannelserne gennem øget målretning og
færre detailkrav og gennem profilering, faglighed og
fagligt samspil
Side 3
Hvorfor denne dagsorden?
•
Eleverne har svært ved at vælge uddannelse, studieretning og valgfag
•
Meget bred rekruttering – en masseuddannelse på godt og ondt
•
Frafaldsproblemer og fraværsproblemer
–fraværsprocenter og sanktioner stjæler billedet hos eleverne
•
De socialt svageste elever klarer sig markant dårligst og falder mest fra
•
Elever er ramt af manglende motivation, koncentration, stress osv.
•
De stærkeste elever udfordres for lidt
•
En del elever oplever ikke sammenhæng mellem uddannelsens forskellige
fag, forløb m.v. og er kun lidt bevidste om deres egne læringsprocesser
•
Eleverne kunne samlet set få flere kompetencer med sig
4
Hvorfor denne dagsorden?
• Læreren skal i endnu højere grad tage ansvar for at bringe eleven i
mål, ikke bare i sine fag, men i den samlede uddannelse
• Læreren skal have en gevinst ud af fælles forberedelse, fælles
gennemførelse og fælles evaluering af undervisning
• Læreren har behov for nye kompetencer (som underviser) i forhold til
praksisrettet og innovativ undervisning, differentieret undervisning, ny
lærerrolle som vejleder, coach m.v., relationskompetence,
evalueringskompetence
• Læreren har behov for nye kompetencer (som medarbejder) i
teamarbejde, projektledelse m.v.
5
Spørgsmål til skolehverdagen - set med en elevvinkel
• Får den enkelte elev den maksimale læring ud af den undervisning,
som han/hun deltager i?
• Får den enkelte elev den maksimale læring ud af sit hjemmearbejde,
herunder sine skriftlige afleveringer?
• Understøtter lærerens forberedelse af undervisningen primært
elevernes indlæring eller måske primært noget andet, fx et hensyn til
detaljer i læreplanen, lærebogens fokus etc?
• Hvad kommer der indlæringsmæssigt ud af fokuseringen på fravær,
manglende skriftlige afleveringer og snyd?
6
Spørgsmål til skolehverdagen – set med en lærervinkel
• Hvordan bevares fagligheden som kernekompetence (og brændstof), samtidig
med at kompetencerne og fokus på eleven, pædagogikken, relationerne m.v.
styrkes yderligere?
• Hvordan tilrettelægges en skolehverdag, hvor
• elevens læring ubetinget er i centrum
• eleven oplever det som både nødvendigt og attraktivt at være der
• lærerens aktiviteter er styret af kvalitetsdagsordenen
• Hvordan mindskes ”den enkelte lærer ved bedst” – og hvordan øges
opkvalificeringen via nært fagligt og pædagogisk samarbejde med kolleger?
• Hvordan tilrettelægges en skolehverdag, hvor læreren på én gang får øget
frihed til at tilrettelægge sin, kollegers og elevers hverdag og samtidig skal have
en overskuelig og håndterbar hverdag?
7
OK 13 - forhandlingsresultatet
• Arbejdstiden for AC-lærerne ved almene gymnasier, hf-kurser og
erhvervsgymnasier normaliseres pr. 1. august 2013
• Eksisterende lokale arbejdstidsaftaler bortfalder pr. 1. august 2013
• Den årlige arbejdstid er fortsat 1924 timer inkl. ferie og helligdage, dvs.
en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på 37 timer. Normperioden er et
år
• Lærerne følger nu AC-overenskomstens arbejdstidsregler
• 60-årsreglen: Alene for lærere, der pr. 31. marts 2013 er fyldt 58 år.
8
OK 13: Forhandlingsresultatet
• Anvendelsen af personaleressourcer vil fremover skulle tilrettelægges af
lederen i dialog med den enkelte medarbejder
• Lærerne omfattes af merarbejdsbestemmelser – og ikke
overarbejdshonorering
• Skolerne skal etablere et system til løbende registrering af arbejdstiden
• Ny stillingskategori: faglig-pædagogisk koordinator/studielektor, en ikke
ledelsesmæssig/administrativ karrierestilling
• Lønregulering
9
OK 13: Hvad skal det bruges til?
Et kvalitetsløft!
- samme fokus som udviklingsplanen: eleven og kvaliteten
- udviklingsplanen kan realiseres endnu bedre med OK 13
Regeringens overordnede mål:
Den bedst uddannede generation i danmarkshistorien
• Alle elever skal blive så dygtige, som de kan
• Negativ social arv skal mindskes
• Elever og kursisters trivsel skal øges
10
OK 13: Hvad skal det bruges til?
• Flere undervisningstimer
• Mere tid mellem lærer og elev – med et bredt undervisningsbegreb
• Skriftligt arbejde sammen med en lærer
• Differentieret undervisning – holddeling, tolærerordninger m.v.
• Individuel faglig evaluering og opfølgning
• Styrket og professionel strategisk ledelse og mellemledelse
• Styrket og målrettet kompetenceudvikling
Indsæt note og kildehenvisning via Header and Footer
13-04-2015
Side 11
OK 13: Hvad skal den enkelte skole arbejde med?
• Hvilke indsatser kan øge elevernes udbytte på vores skole?
• Hvad betyder disse indsatser for omprioritering af ressourcerne?
Hvorfra tages der ressourcer? Hvor føres de hen?
• Hvordan fremmes forståelsen af, at der ikke længere tælles timer for
arbejdsopgaver, men at der i stedet er mål, opgaver og opgaveløsninger
inden for årsnormen?
• Hvordan skærmes yderligere imod det grænseløse arbejde?
• Hvilke dialoger? Hvilken tilgang? Hvilke redskaber? Hvilket tempo?
- der bliver i den grad behov for ledelse
12
Ny optagelsesbekendtgørelse og vejledning
Ændring af bekendtgørelsen:
• sikring af ret til indsigt i kapacitets- og søgetal på tværs af udvalg og
regioner
• ansøgningsfrist 15. marts for ansøgere til hf , der ansøger på baggrund
af almen forberedelseseksamen
• at fordelingsudvalgene pålægges at sikre et hensigtsmæssigt
samarbejde på tværs af fordelingsudvalg og regioner
13
Ny optagelsesbekendtgørelse og vejledning
Ny vejledning, der indskærper og rådgiver vedr.
• koordinering af kapacitet og udbud, herunder inddragelse af
regionsrådsrepræsentanters viden om regionale forhold
• formand for fordelingsudvalg skal påtage sig at lede koordinationsopgaven
• sekretariatsbistand fra regionsrådene fortsættes og styrkes, hvor det er relevant
• skarpere adskillelse mellem behandling af elevfordeling og behandling af klager
over afgørelser
• koordinationsudvalg på tværs af fordelingsudvalg
• koordinering af tidsplaner mellem regioner
• tydeligere information om ansøgning, genbehandlingsmuligheder og
klagemuligheder
• undersøge muligheden for fælles it-system
14
Valg af uddannelse, studieretning, valgfag
– flere direkte adgangsberettigede studenter
Eleverne har svært ved at vælge uddannelse, studieretning og valgfag
•
•
•
6 % bruger ikke deres studiekompetence
7-8 % tager to ungdomsuddannelser
8-9 % af stx’erne og 24 % af hf’erne starter på GSK, det år de bliver
studenter
I alt vil over halvdelen af hf-studenterne og en fjerdel af stxstudenterne tage gymnasial supplering (som tallene var i 2012)
Forbruget af GSK er femdoblet siden 2005 – det er dyrt og det forsinker
studenterne
Det er primært supplering i matematik (ca. 40 % af suppleringen) og
naturvidenskab (andre 35-40 %), men andelen af andre fag er stigende
15
Valg af uddannelse, studieretning, valgfag
– flere direkte adgangsberettigede studenter
Brev til institutionerne i november 2012:
• Understreg over for ansøgere, at jeres uddannelser er
studieforberedende
• Forøg informationen om videreuddannelsesmuligheder knyttet til
hvert udbud, fx hver studieretning
• Forøg fokus på de specifikke adgangskrav i samarbejde med
Studievalg
• Læg primært valgblokke i 2.hf/3.g
• Understreg betydning af Studievalgs kollektive og individuelle
studievalgsarrangementer
16
Valg af uddannelse, studieretning, valgfag
– flere direkte adgangsberettigede studenter
Lovforslag om
• Ligestilling af matematik B med naturvidenskab B
• Harmonisering af klageregler i de gymnasiale uddannelser med andre
klageregler – primært: kun klager i retlige spørgsmål kan påklages til
MBU
• Ikke længere krav om, at antal studieretningsklasser skal være mindst
lig antal grundforløbsklasser
• Andre mindre rettelser
17
Lovforslag – vedr. matematik B
• Intentionen: flere studenter med mindst matematik B konsekvenser vil blive fulgt nøje
• Elevernes adfærd afgørende for, om forslaget virker efter hensigten
• Tænk over jeres studieretningsudbud: indbyg fx naturvidenskab B
i flere studieretninger, og tænk over jeres valgfagsudbud
• Øg information om uddannelsernes studieforberedende sigte til
ansøgere og i grundforløbet
• Gør mere ud af jeres information om valgfag – inddrag og
samarbejd mere med Studievalg – gør eleverne opmærksom på
specifikke adgangskrav, SU-regler vedr. GSK m.v.
18
Sanktioner, elevklager m.v.
Kend bestemmelserne, ikke mindst
Optagelsesbekendtgørelsen
Bekendtgørelsen om studie- og ordensregler
Eksamensbekendtgørelsen
Forvaltningsloven, især kapitel 5 , 6 og 7 om
partshøring, begrundelse og klagevejledning
Offentlighedsloven, især bestemmelserne om notatpligt i
afgørelsessager
19