Transcript FASEOPDELT SKOLE

FASEOPDELT SKOLE
En videreudvikling af
Holme Skole i forhold til at
organisere undervisning
og samarbejde
Afvikling af gennemgang
• Lokal baggrund for det nye
tiltag
• Ny Folkeskolelov
• Den gode overgang og lærerskift
• Indskoling
• Mellemtrin
• Ældste klasser
HVORFOR DENNE
FORANDRING?
Forslaget om at faseopdele
Holme Skole er et videre
skridt i at udvikle vores
undervisning
Men også
• Et videre skridt i at udvikle vores
samarbejdsformer, arbejdsformer og
fleksibilitet
• Første tiltag var ” Den fleksible
Skole” hvor teamsamarbejde,
variation i rammerne og strukturen
for undervisningen stod centralt.
Baggrund
• På nuværende tidspunkt er der
opbygget en stor portion erfaring og
ekspertise i lærergruppen med
hensyn til teamsamarbejde
fleksibilitet og skiftende skemaer
• På samme måde er elev- og
forældregruppen fortrolige med de
samme forhold
Nye Mål
• Når skolens ledelse og Pæd Råd
derfor laver en yderligere
specialisering af lærergruppen, er
det dels for at bygge videre på de
hidtidige erfaringer, men også tilføre
undervisningen og organiseringen af
denne samt arbejds- og
samarbejdsformer et yderligere
kvalitativt løft
NY FOLKESKOLELOV
• Revisionen af Folkeskoleloven har skabt et
yderligere behov for at udvikle skolen, for
bedst at kunne honorere de krav det
politiske system stiller til folkeskolerne i
forhold til:
• at hæve elevernes faglige udbytte af
undervisningen
• de skærpede prøvekrav i stort set alle
faget evalueringen af den enkelte elevs
faglige og sociale udvikling
ANDRE KRAV TIL LÆRERNE
Dette stiller store krav til lærerne om
• at udarbejde individuelle
handleplaner
• opstille mål for barnets sociale og
ikke mindst faglige udvikling
• kunne evaluere og dokumentere den
udvikling, der finder sted – både
over for eleven, forældregruppen og
de overordnede niveauer.
Blandt lærerne vil det blive
tydeligt
• At der sættes større fokus på det lærerne
er uddannet til
• At der sker en videreudvikling af de
erfaringer vi har gjort os med hensyn til
organisering af undervisning og
samarbejde
• At lærerne ved en specialisering vil opleve
større sammenhæng mellem faglig viden,
erfaringer og evaluering af undervisningen
• Arbejdspresset vil ændre karakter for
lærerne
For eleverne bliver det
tydeligt
• At der bliver tydeligere forventninger til
dem fra lærerne, børnehaveklaselederne
og skolepædagogerne
• At lærerne besidder megen
undervisningserfaring og viden i forhold til
bestemte fag i bestemte aldersgrupper
• At lærerne har flere bud på hvorledes en
given undervisning bedst organiseres
• Der kræves noget forskelligt af eleverne i
den enkelte afdeling
Blandt forældrene vil
følgende opleves
• Følelser i klemme i forhold til
lærerskift og overgange
• At de oplever, at lærerne signalerer
større faglig viden og ekspertise i
forhold til undervisningen i den
enkelte afdeling
• At med den faglige fokusering, vil
stilles større, men realistiske krav til
den enkelte elev
TIDSPLAN FOR DE
KOMMENDE ÅRS ARBEJDE
• 1.8. 2006 3 afdelinger samt en
specialundervisningsenhed
• Der skiftes ud i lærergruppen efter 3.
og 6. klassetrin. lærerskift foretages
udfra individuelle forhold, klassers
historik, eller ressourceforhold
generelt.
Model for lærerskift
• Der tilstræbes et klart snit
mellem de enkelte afdelinger,
idet der dog altid tages
hensyn til den enkelte klasses
historik og særlige
pædagogiske tiltag, der kan
fremme en god overgang for
klassen
Den gode overgang
• Ved hver overgang mellem to
afdelinger drøftes nedenstående
forhold. De tiltag, som den
afgivende afdeling og skolens
ledelse finder relevante at
foretage iværksættes, idet der
eksisterer følgende muligheder:
Den gode overgang
• Al viden der gennem årene er
formuleret skriftligt i
klasseportefølje, fagporteføljer,
elevlogbøger om klassen,
årgangen eller den enkelte elev
er tilgængelig for den
lærergruppe, der skal overtage
elevgruppen
Den gode overgang
• Der afholdes hvert år
klassekonferencer på alle
klassetrin med deltagelse af
ledelse og PPR hvor klassen
generelt og de elever som
lærergruppen ønsker at drøfte er
på dagsordenen
Den gode overgang
• I overleveringskonferencer
indgår overlevering af viden om
klassen generelt, faglig
karakteristik af klassen, særlig
elevproblemstillinger,
forældregruppen, årgangens
arbejdsformer
Den gode overgang
• Den modtagende lærergruppe deltager i et
fælles forældremøde før de overtager
elevgruppen
• Der afholdes ved start i en ny afdeling et
specielt forældremøde hvor den nye
afdeling og dennes profil præsenteres,
forventningerne til hinanden bliver
afklaret, ligesom de sociale og faglige mål
præsenteres
Den gode overgang
• Der afsættes en timepulje til
afvikling af særlige forældresamtaler
i forbindelse med lærerskift
• Afgivende og modtagende
klasselærer inddrager
klasseforældrerådet i at medvirke til
en succesfuld overgang til den nye
afdeling
Indskolingen
•En indskoling med
særlig fokus på
samarbejdet mellem
lærere og pædagoger,
læse/skrivestart og
mestring af forskellige
arbejdsformer
Når børnene begynder
• Samarbejde mellem
børnehaveklasselæreren og
børnehaven
• Kommende klasselærer deltager i
undervisningen i børnehaveklassen
• Sikre en god overgang således at
vigtige informationer om det enkelte
barn videreføres
Faglighed
• Læseløft
• 2-lærer timer
• Tydelig læseprofil- hvor der bl.a.
arbejdes med faglige redskaber
for at følge det enkelte barns
udvikling
Faglighed
• Relevante udfordringer for alle
børn – uanset fagligt niveau
• Tidlig indsats
• Differentiering af undervisningen
Arbejdsformer i
indskolingen
• Storylineforløb
• Arbejder årgangsvis på tværs af
klasser
• Værkstedsarbejde, således at der
både kan trænes selvforvaltning hos
børnene, samtidig med at der gives
mulighed for differentieret arbejde
for børnene arbejde med en mindre
gruppe af børn ad gangen
Arbejdsformer i
indskolingen
• Der arbejdes med at introducere
basale IT færdigheder
• Arbejde med læringsprofiler
• Træne selvforvaltning,
projektarbejdsform
Skole-hjem samarbejde
• Højt informationsniveau mellem
skole og hjem – gensidigt – jævnligt
og hurtigst muligt når barnet viser
tegn på mistrivsel
• Fælles holdninger til vigtige emner
f.eks. lektier
• Informationsbreve
Skole-hjem samarbejde
• Fokus på det enkelte barn og klassen
som helhed
• Fokus på samtale og dialog
• Sikre at forældrene kender målene
for undervisningen og hvorledes der
arbejdes i klassen / på årgangen
Arbejdsformer i indskolingen
• Fremme børnenes kendskab til
hinanden socialt og fagligt samt
vænne dem til holddeling
• Differentiere emner / faglige
delemner f.eks. Læsning
• Børnene skal lære selv at være med
til at strukturere deres dag
Mellemtrin
•Et mellemtrin med
særlig fokus på
kropslighed – praktisk /
musiske fag –
naturvidenskabelighed nye arbejdsformer
Elevernes sociale udvikling
• Præpubertet
• Øget selvstændighed
• Afprøvning af grænser
Den faglige udvikling
• Naturvidenskabelig fokus
• Praktisk / musisk dimension
• Kost & krop
• Læsepolitik integreres i alle fag
Den faglige udvikling
• Fysiske udfordringer prioriteres højt
• Perioder med fast læsetid
• Intensive undervisningsforløb med
fokus på henholdsvis de naturfaglige
områder, praktisk/musiske område,
kompetencegivende fag.
Den faglige udvikling
• Bygge videre på elevernes IT
kendskab fra 3. klasse
• Særlige kendetegn i håndarbejde,
sløjd og hjemkundskab.
Udskolingen
•En udskoling med særlig
fokus på faglighed,
selvstændighed, ansvar
og forberedelse til
ungdomsuddannelserne
Elevernes soc. og fagl.
udvikling
•
Øget selvstændighed
• Ansvar for egen læring
• Større frihed = større ansvar
Elevernes soc. og fagl.
udvikling
• Fokus på motion/sundhed
• Fagligt højt niveau
• Respekt for lærere og kammerater
• Der holdes en god tone
Arbejds- og
samarbejdsformer
• Faglige uger
• Både lodrette og vandrette
holddannelser
• Samarbejde i forskellige
grupperinger
Arbejds- og
samarbejdsformer
• Fælles regler
• Konsekvenser ved
overtrædelse
• Fælles
holdninger/forventninger