Idebog- klasseråd Udarbejdet af skolebestyrelsen Formålet med idébogen og kontaktforældreråd Organisering og forslag til møder Forslag til drøftelser og samarbejdsemner på de forskellige.
Download ReportTranscript Idebog- klasseråd Udarbejdet af skolebestyrelsen Formålet med idébogen og kontaktforældreråd Organisering og forslag til møder Forslag til drøftelser og samarbejdsemner på de forskellige.
Idebog- klasseråd Udarbejdet af skolebestyrelsen Formålet med idébogen og kontaktforældreråd Organisering og forslag til møder Forslag til drøftelser og samarbejdsemner på de forskellige årgange Erfaringer fra det hidtidige arbejde Indholdet i denne idébog Formålet med denne idebog er: • Give ideer til at få organiseret klasserådet • Give ideer til samarbejde med skolen • Give ideer til samarbejde med klassens lærere og evt. pædagoger • Give ideer til at støtte klassens sociale og faglige mål • Give ideer til at opnå en god trivsel i klassen • Give ideer til at forældre kan støtte hinanden, løse konflikter og forbedre hverdagen for sit barn og barnets omgivelser på skolen Det står klasseråd frit for at ændre og supplere idebogen Målet med samarbejdet er, at ’udnytte’ forældre som en betydende og aktiv medspiller, som kan gavne hverdagen for børnene og give mere udbytte Vi kan som forældre gøre en forskel – det kræver også en indsats… På forældremødet - typisk august - vælges klasseråd. 3-5 medlemmer vil være passende Planlæg 4 møder i klasseråd, 2 inden årsskiftet og 2 inden sommerferien Regn med 1-3 ekstra dage hvor der gennemføres aktiviteter Alle forældre kan hjælpe med aktiviteter Vælg en ’tovholder’ som sikrer at møder indkaldes Det første forældremøde – Organisering af klasserådet Afhold et møde med klassens betydende lærere (og evt. pædagoger). Drøft åbent hvordan klasseråd/forældre kan støtte klassens trivsel. Respekter at lærerne underviser og har den faglige kompetence - ’bland’ jer ikke i undervisningen, men brug konstruktiv feed back. Respekter at lærerne selv prioriterer, hvor meget tid de afsætter til denne del af deres arbejde – de har jo mange andre prioriteringer at forholde sig til. Etabler et respektfuldt og loyalt samarbejde med klassens betydende lærere - skab tillid. Forældreteamet har mange kompetencer. Synliggør og tilbyd disse til lærerteamet- udarbejd f.eks. et lille katalog. Forældreteamet kan arrangere virksomhedsbesøg, aktiviteter som støtte til undervisningsaktiviteter. Forældreteamet kan løse konflikter, som læreren ellers skal bruge tid på. Forældreteamet kan sparre/evaluere med læreren om successer og ideer. Vind lærernes tillid til at åbne op for et udviklende samarbejde. Respekter lærernes faglighed og ansvar Brokkeri og ’find 5 fejl’ – er FORBUDT Det andet forældremøde – Også ’faglige’ aktiviteter… Drøft mobning. Drøft sprog- og god omgangstone. Drøft hjemmearbejde og det at være parat til skoledagen. Lav arrangementer for børnene så de kan forbedre deres sociale netværk – både i og udenfor skoletiden. Bak op. Etabler tværgående ’leveregler’ for børnene tilpasset deres alder. Inddrag børnene Tag igen en snak med lærerne. Evaluer året til nu og kik frem på årets sidste måneder. ◦ Lær af gennemførte aktiviteter – hvad har været givtigt – lad os få mere af det Hvordan er børnenes Trivsel indsats motivering faglighed i forhold til forventet Hvor kan forældrene bidrage? Tredje forældrerådsmøde omkring februar Sikr en god social omgangstone og accept af elever, skole og lærere – forældrenes aktive opbakning til skolens aktiviteter er meget vigtig. Afhold aktiviteter på tværs af forældregruppen og lær hinanden at kende – vær parat til at løse konfliktsituationer i forældregruppen – aftal f.eks. ’leveregler’ for forældresamarbejdet. Vær klar over, at ikke alle forældre vil/kan bidrage – vi andre skal anerkende og acceptere, at ikke har ressourcer til at være en aktiv del af forældresamarbejdet Evaluér jeres indsats og indsatsområder ◦ Hvad virkede, hvad virkede ikke ◦ Forslag til det nye klasseråd ◦ Tilbagemelding og erfaringsudveksling med skolebestyrelsen og andre klasseråd Det fjerde klasserådsmøde Livslang aktivitet: spis-sammen-grupper Læreren laver grupper med 4-5 børn i, som på skift tager hjem og spiser hos hinanden ca. en gang om måneden, dvs. at hvert forældrepar én gang på et halvt år får besøg af 3-4 andre børn fra klassen til en gang mad Det giver forældrene mulighed for at lære de andre børn at kende, og børnene får set, hvordan deres klassekammerater bor – spis-sammegrupperne er nu udbredte i en hel del klasser på skolen Efter det halve år laver læreren så nye grupper, og så kører rumlen igen Det betyder, at nogle af de børn, som måske ikke snakker sammen til dagligt, pludseligt får øjnene op for, at de hver især faktisk er gode nok og har nogle kvaliteter, som ikke opleves i skolen, hvor man jo hurtigt får en bestemt rolle, dvs. at det er en måde at ryste og rykke de sociale mønstre på – og det kræver altså bare, at de enkelte forældre laver mad (evt. sammen med børnene) til 4-5 stk. mere to gange om året Se endvidere eksempler på ting som støtter lærerteamet på de forskellige årgange At skabe fællesskabet Fællesskaber eksisterer ikke på forhånd, de må skabes gennem fælles oplevelser Mennesker oplever den tavse udelukkelse fra fællesskabet som den værste form for mobning. Og det kan være svært at gøre indsigelser mod noget, der ikke er blevet sagt, f.eks. når man ikke inviteres med til en fødselsdag Tænk derfor i fællesskaber og lav aftaler om det i klassen, f.eks. at alle skal med, når I – og børnene – inviterer til fødselsdag. De mindre sammenkomster på f.eks. farvehold, med de to-tre nærmeste veninder eller kammerater kan altid arrangeres og behøver ikke nødvendigvis finde sted i de sammenhænge, hvor man kan understøtte det store fællesskab Fejring af f.eks. fødselsdage er velegnede til at styrke fællesskabet. Man må ikke tro, at de børn, som ikke inviteres, er uvidende om, at der finder et arrangement sted – børn såvel som voksne ved som regel udmærket godt, når der sker noget, de ikke er en del af Så tænk i helheder som alle drenge, alle piger eller hele klassen – vælg fællesskabet de gange, hvor der helt naturligt er mulighed for det Fællesskab og god trivsel forudsætter fælles oplevelser 0. kl. Opbyg forældrenetværk ◦ Forældrenes kendskab til de andre forældre og børn styrker klassens trivsel markant! ◦ Til forebyggelse af konflikter, drilleri og mobning ◦ Skaber fælles rammer ◦ Problemer tackles bedre, hvis man kender hinanden bedre og har aftaler omkring kommunikation, hvis det er nødvendigt ◦ Hjælper til at undgå misforståelser, frustrationer og usikkerhed Et godt forældrenetværk består af forældre, som ◦ Tager ansvar for hinandens børn ◦ Vil samarbejde omkring hinandens børn ◦ Tager rygter alvorligt og reagerer hurtigt og klogt herpå ◦ Reagerer hurtigt og klogt på akutte problemer – og tager andre forældre med på råd ◦ Ikke går alene med sine bekymringer Drøfter fælles fødselsdagstraditioner Laver aftaler om legetøj/ikke legetøj i skole/SFO Opretter legegrupper/hygge- eller spisegrupper Stjæl de andres gode ideer 1. kl. Diskuter hvordan I som forældre kan påvirke en god trivsel Giv hinanden lov til at kontakte hinanden ved bekymring – aftal retningslinjer Arranger dialogmøde med diskussion i mindre grupper og plenumopfølgning om holdninger og værdier samt principper for børnenes samvær Lav sociale arrangementer, hvor forældrene kan lære hinanden at kende og vise børnene, hvordan man omgås ordentligt 2. kl. Lav legegrupper Diskuter åbenhed i forældregruppen: hvor meget åbenhed er der, hvordan kan vi blive bedre til at skabe åbenhed og tillid i forældrekredsen? Hvad skal vi dele og hvornår? Diskuter hvornår børnene må få mobiltelefon Lav sociale arrangementer, hvor forældrene kan lære hinanden at kende og vise børnene, hvordan man omgås ordentligt Stjæl de andres gode ideer Stor i indskolingen 3. kl. Diskuter omgangstone og sprog Lav sociale arrangementer, hvor forældrene kan lære hinanden at kende og vise børnene, hvordan man omgås ordentligt Stjæl de andres gode ideer Ny på mellemtrinnet 4. kl. Diskuter opførsel i fællesskab: skal vi have fælles normer i klassen og i fritiden? Hvad kan vi ikke accepetere? Hvad gør vi, hvis vi opdager, at nogen ødelægger noget/laver hærværk o.l.? Hvordan forholder vi os til ’dvd-aftener kun for de udvalgte o.l.? Sikr at alle inviteres med til sociale arrangementer Diskuter udfordrende modepåklædning Diskuter omgangstone og sprog Lav sociale arrangementer, hvor forældrene kan lære hinanden at kende og vise børnene, hvordan man omgås ordentligt Stjæl de andres gode ideer 5. kl. Diskuter hvordan vi ønsker, at vores børn skal bruge mobiltelefonen og internettet Nu starter risikoadfærden – hvordan kan vi som forældre forebygge en sådan adfærd i vores klasse? Sikr at alle inviteres med til sociale arrangementer Sæt fokus på ’social pejling’ – tag udgangspunkt i holdninger, grænser og dilemmaer fra hverdagen og gå ikke efter, at alle skal være ens, have ens grænser eller løse konflikter på samme måde, for ’social pejling’ er en fordomsfri debat med konkrete eksempler for at kunne pejles ind på andre forældres grænser, holdninger og meninger. Lad dig inspirere og få afklaret, om du selv er for meget på ’kant’ ift. resten af forældregruppen – gode emner kan være ◦ Pligter ◦ Mobiltelefon ◦ Lommepenge ◦ Komme hjem-tider ◦ Sengetider ◦ Fjernsyn Lav sociale arrangementer, hvor forældrene kan lære hinanden at kende og vise børnene, hvordan man omgås ordentligt Stjæl de andres gode ideer 6. kl. Er der konflikter blandt vores børn? Hvordan løses de? Hvordan kan vi som forældre støtte heri? Diskuter hvordan man kan understøtte overgangen til udskolingen, dvs. 7. kl., og hvordan vi som forældre tager hånd om børn i puberteten Sikr at alle inviteres med til sociale arrangementer Sæt fokus på ’social pejling’ – tag udgangspunkt i holdninger, grænser og dilemmaer fra hverdagen og gå ikke efter, at alle skal være ens, have ens grænser eller løse konflikter på samme måde, for ’social pejling’ er en fordomsfri debat med konkrete eksempler for at kunne pejles ind på andre forældres grænser, holdninger og meninger. Lad dig inspirere og få afklaret, om du selv er for meget på ’kant’ ift. resten af forældregruppen – gode emner kan være ◦ Pligter ◦ Mobiltelefon ◦ Lommepenge ◦ Komme hjem-tider ◦ Sengetider ◦ Alkohol og fester Lav sociale arrangementer, hvor forældrene kan lære hinanden at kende og vise børnene, hvordan man omgås ordentligt Stjæl de andres gode ideer 7. kl. Diskuter om der skal være alkohol på bordet, når vores børn er sammen? Hvordan opnår vi, at det ikke kommer på? ◦ Udsættelse af alkoholdebut ◦ Forældreaftaler herom? ◦ Risikoadfærd ◦ Sociale overdrivelser? Hvordan skal blå mandag foregå? Lav sociale arrangementer, hvor forældrene kan lære hinanden at kende og vise børnene, hvordan man omgås ordentligt Sikr at alle inviteres med til sociale arrangementer Stjæl de andres gode ideer Godt på vej – i udskolingen 8. kl. Diskuter misbrug og stoffer: Hvad gør vi, når vi får kendskab til brug af narkotiske stoffer blandt eleverne? Hvis vi indgik en alkoholaftale, skal den så ændres nu? Eller skal vi tage en snak herom i det nære netværk, dvs. blandt forældrene til vores børns nærmeste venner? Lav sociale arrangementer, hvor forældrene kan lære hinanden at kende og vise børnene, hvordan man omgås ordentligt Sikr at alle inviteres med til sociale arrangementer Stjæl de andres gode ideer 9. kl. Drøft hvordan sidste skoledag skal fejres Hvad tillader vi omkring at sove sammen, hvad er acceptabelt i dag? Lav sociale arrangementer, hvor forældrene kan lære hinanden at kende og vise børnene, hvordan man omgås ordentligt Sikr at alle inviteres med til sociale arrangementer Stjæl de andres gode ideer På vej ud i livet Sikre ’positiv’ kommunikation Definer hvad kontaktforældre må ’blande’ sig i Lærere skal som gruppe definere hvad de kan/vil bruge forældregrupperne til Lærere vil have gavn af at planlægge for at kunne inddrage kontaktforældrer Få lærere til at forstå at forældre tilbyder sig som en ressource der kan trækkes på Klare linier – og retningslinier Forældrenes feed-back udfordringer og gevinster 1 Pas på her: ◦ Undgå at drøfte personrelaterede sager ◦ Lærere er ansvarlig for at sikre den faglige udvikling Tag eksempelvis fat i: ◦ ◦ ◦ ◦ Kommunikation – omgangstone Konfliktløsning Påklædning Fødselsdage Forældrenes feed-back udfordringer og gevinster 2 Bestyrelsen/skolen skal kommunikere klart fra starten Forældre skal kende hinanden bedre Differentier mellem indskoling – mellemskole og udskoling Konstruktiv kritik fra skole til forældre imødeses Sikre fornyelse Sikre tværgående samarbejde klasseråd – aldersrelateret Øget involvering fra alle forældre Faglighed – også input fra forældre Forældrenes feed-back udfordringer og gevinster 3