Transcript Voldgift reformbehov Voldgiftsforeningen 09 10 2014 Erik Werlsuffs opl g

Voldgiftsloven – reformbehov?
Professor, dr. jur.
ERIK WERLAUFF
advokat (H)
Voldgiftsforeningen den 9. oktober 2014
Bruun & Hjejle
(c) Professor, dr. jur. Erik Werlauff
1
Vigtigst:
Danmark er et UNCITRAL-land.
• Der kan sagtens være reformbehov
– men vigtigst
• siden 2005 er Danmark et UNCITRAL-land
– klare fordele
• indadgående: let at forklare de danske regler
• udadgående: let at sætte sig ind i et andet lands regler
• let at finde de rigtige engelske udtryk (ordbog ikke nok).
(c) Professor, dr. jur. Erik Werlauff
2
Alle de fornemme retsprincipper...
• Må ikke overskygge, …
– at voldgift (og vgl.) skal være for alle
– både den internationale voldgift om en
virksomhedshandel eller en investering
– og den lille lokale voldgift om en (måske)
misligholdt ejeraftale
• Loven skal også kunne rumme …
– institutionel voldgift, fx hos Voldgiftsinstituttet
– og en ad hoc-voldgift i en lille jysk købstad.
(c) Professor, dr. jur. Erik Werlauff
3
Tesen i det følgende.
• Det vil være hensigtsmæssigt …
– med et supplerende regelsæt …
– der anses vedtaget, omtrent ligesom et
voldgiftsinstituts regler
– men hvor parterne i deres voldgiftsklausul kan
fravælge, hvad de vil
– og hvor regelsættet kan regulere praktiske ting, som
ikke nødvendigvis bør stå i loven
– og hvor regelsættet kan være ajour med udviklingen i
højere grad, end loven kan
– kan man gennemgå dét på en halv time? sagtens!
(c) Professor, dr. jur. Erik Werlauff
4
Først loven.
Fx ny vgl. § 2, stk. 3
– ”For så vidt angår
voldgiftssagers praktiske
gennemførelse
fastsætter
justitsministeren
nærmere regler, der
finder anvendelse, hvis
andet ikke er aftalt. ”
Hvorfor?
• den totale aftalefrihed
• men også en række gode
”tilbud” til parterne …
• så de ikke skal starte forfra,
hver gang de skriver en
voldgiftsklausul.
(c) Professor, dr. jur. Erik Werlauff
5
Vedtagelse af e-proces.
Forslag
• ”Meddelelser,
fremsendelsesbreve mv.
mellem voldgiftsretten og
advokaterne fremsendes ved
krypteret e-mail.
Processkrifter, bilag,
ekstrakter, protokollater mv.
oprettes og fremsendes som
elektroniske filer. Voldgiftsretten kan bestemme, at
nærmere angivet materiale
også skal fremsendes i fysisk
form”.
Hvorfor?
• dette er blot en beskrivelse
af virkeligheden i dag
(måske bortset fra
”krypteret”).
• selv for den mest
konservative er der ingen
vej udenom.
(c) Professor, dr. jur. Erik Werlauff
6
Fælles intranet til sagens materiale.
Forslag
• ”Voldgiftsretten kan
bestemme, at sagens
processkrifter, bilag,
ekstrakt, materialesamling
og protokollater skal
uploades på internettet i en
sikker folder, der er
tilgængelig for
voldgiftsdommerne,
advokaterne og sagens
parter.”
Hvorfor?
• særdeles praktisk at have alt
på ét sted, både under
sagens forberedelse,
mundtlige forhandling,
votering og arbejdet med
kendelse
• der kan oprettes et intranet
• eller gratis bruges Dropbox
(som nu tilbyder kode til
ekstra sikkerhed).
(c) Professor, dr. jur. Erik Werlauff
7
Protokollater (”retsbog”).
Forslag
• ”Voldgiftsrettens formand
fører protokollat over
retsmøder, beslutninger mv.
Protokollaterne sendes til
advokaterne uden unødigt
ophold.”
Hvorfor?
• som ved domstole og ved
institutionel voldgift
• blot her med
understregning af ”uden
unødigt ophold”.
(c) Professor, dr. jur. Erik Werlauff
8
Kendelse om refusion af sikkerhed
stillet for modparten.
Forslag
• ”Undlader en part at stille
en pålagt sikkerhed, og
vælger den anden part at
stille hele sikkerheden, jf.
voldgiftslovens § 36, stk. 2,
kan den betalende part
anmode voldgiftsretten om
at afsige separat kendelse
om refusion fra den ikkebetalende part for dennes
andel.”
Hvorfor?
• således nu gældende hos
Voldgiftsinstituttet, § 6, stk.
2, 4. pkt.
• gælder formentlig allerede
efter almindelige
retsgrundsætninger om
naturalopfyldelse
• Niels Schiersing i UfR 2011 B
246 ff.
• men aftales her ex tuto
(c) Professor, dr. jur. Erik Werlauff
9
Telefonmøder til forberedelsen.
Forslag
• ”Voldgiftsretten kan
bestemme, at forberedende
møder holdes som
telefonmøder. Formanden
indkalder til telefonmødet
med angivelse af
telefonnummer og
adgangskode.”
Hvorfor?
• er allerede et uundværligt
instrument til forberedelsen
• beskriver derfor blot
virkeligheden.
(c) Professor, dr. jur. Erik Werlauff
10
Afhøring over telefon mv.
Forslag
• ”Voldgiftsretten kan tillade,
at afhøring foretages
telefonisk, over
videoforbindelse eller på
anden hensigtsmæssig
måde. Den måde, hvorpå
voldgiftsretten har sikret sig
den afhørtes identitet,
noteres i protokollatet”.
Hvorfor?
• anvendes naturligvis
allerede
• både vidnet i udlandet …
• og skønsmanden i
Sønderjylland, hvor sagen i
København ikke økonomisk
kan bære en traditionel
afhjemling.
(c) Professor, dr. jur. Erik Werlauff
11
Witness depositions.
Forslag
• ”Voldgiftsretten kan
bestemme, at der forud for
den mundtlige forhandling
indleveres en skriftlig
forklaring fra parter og
vidner, der skal afhøres. Ved
den mundtlige forhandling
tages der udgangspunkt i
den skriftlige forklaring,
suppleret med spørgsmål
fra advokaterne.”
Hvorfor?
• er som bekendt meget
brugt i common lawlandene.
• bør dog ikke bruges pr.
automatik
• men kan være nyttigt, hvor
der er mange afhøringer
• og hvor en lang række
basale fakta bedst kan
fastslås skriftligt.
(c) Professor, dr. jur. Erik Werlauff
12
Sagkyndige vidner.
Forslag
• ”Sagkyndige vidner vil efter
omstændighederne kunne
være et effektivt middel til
oplysning af sagen, og
voldgiftsretten vil derfor
normalt ikke modsætte sig
en parts ønske om at føre ét
eller flere sagkyndige
vidner.”
Hvorfor?
• kan være et stærkt (samt
hurtigere og billigere)
alternativ til en sagkyndig
udpeget af voldgiftsretten (vgl.
§ 26, syn og skøn)
• indebærer ikke en
‘amerikanisering’ af
processen, men forøger
kvaliteten
• gode praktiske erfaringer
– chips med påstået fejlfunktion
– hvad regnskabet burde have
oplyst.
(c) Professor, dr. jur. Erik Werlauff
13
Påstandsdokumenter mv.
i Word-format.
Forslag
• ”Voldgiftsretten kan
pålægge advokaterne at
indlevere deres
påstandsdokumenter og
afsluttende processkrifter i
et tekstbehandlingsformat,
fx Word, som kan anvendes
ved udarbejdelse af
kendelse i sagen”.
Hvorfor?
• den velforberedte
voldgiftsret tænker
naturligvis herpå allerede
ved opstillingen af fristen
for disse afsluttende
dokumenter
• en stor arbejdsmæssig
lettelse, når der skal skrives
kendelse.
(c) Professor, dr. jur. Erik Werlauff
14
Voldgiftsretten har læst på sagen.
Forslag
• ”Under den mundtlige
forhandling kan
advokaterne gå ud fra, at
voldgiftsrettens
medlemmer har
gennemgået processkrifter
og bilag, og at kun de
væsentligste
omstændigheder behøver
at blive fremhævet under
forelæggelsen”.
Hvorfor?
• dette er i dag en selvfølge
ved voldgift
• og bør også være/blive det
ved domstolene.
(c) Professor, dr. jur. Erik Werlauff
15
Post-hearing writ?
Forslag
• ”Voldgiftsretten kan give
parterne mulighed for inden
en angivet frist efter den
mundtlige forhandling at
indgive hver ét
efterfølgende processkrift
med opsummering af
partens syn på bevisførelsen
og sagens juridiske
spørgsmål.”
Hvorfor?
• bruges en hel del i udenlandsk
voldgift
• kan e.o. blive sagens vigtigste
processkrift
– fordi afhøringerne er overstået
– vigtigt og mindre vigtigt står nu
klarere frem
• dommerne kan alligevel godt
votere foreløbigt efter den
mundtlige forhandling …
• og opsamle, når post-hearing
writ’ene er modtaget.
(c) Professor, dr. jur. Erik Werlauff
16
‘Tilkendegivelse’ –
eller straks optage til kendelse?
Forslag
• ”Voldgiftsretten kan tilbyde
parterne en mundtlig eller
skriftlig tilkendegivelse om,
hvordan voldgiftsretten i
hovedtræk vil afgøre sagen,
hvis der afsiges kendelse. En
sådan tilkendegivelse
fremsættes kun, hvis
parterne samstemmende
ønsker det.”
Hvorfor?
• stor holdningsforskel i dette
spørgsmål (og udenlandske
parter vil normalt ikke
drømme om at bede om en
tilkendegivelse)
• muligheden kan med fordel
nævnes
• det bør klart fremstå, at en
tilkendegivelse er en service
fra voldgiftsretten …
• ikke et forsøg på at slippe for
at skrive kendelse.
(c) Professor, dr. jur. Erik Werlauff
17
Kort eller fuldstændig kendelse?
Forslag
• ”Med parternes samtykke kan
kendelsen blot gengive påstande
og anbringender, hovedpunkter
fra sagsfremstillingen, oversigt
over afhøringer samt præmisser
og konklusion. Præmisser og
konklusion i en sådan kortfattet
kendelse skal være lige så
udførlige, som hvis der blev afsagt
en fuldstændig kendelse.”
Hvorfor?
• mange dommere spørger
parterne herom
• dette er vel o.k. (når intet
spørgsmål om regres mv.)
• men det bør fremhæves
klart, at en fuldstændig
kendelse er hovedreglen.
(c) Professor, dr. jur. Erik Werlauff
18
Database over kendelser.
Forslag
• ”Ved sagens afslutning
indberetter voldgiftsretten
en kort, anonymiseret
gengivelse af de vigtigste
juridiske synspunkter, der
indgår i kendelsens
præmisser, til en offentligt
tilgængelig database, der
føres af Justitsministeriet”.
Hvorfor?
• mange nyttige juridiske
iagttagelser går ‘tabt’ for
omverdenen, når sagen er slut
• Carsten Smith i TfR 1993 s. 474 ff.
• kendelsens ‘ratio decidendi’ bør
bevares for eftertiden
• til gavn for både teoretikere og
praktikere (også lærebøger).
(c) Professor, dr. jur. Erik Werlauff
19
Tak for jeres opmærksomhed.
• Har hermed fremlagt …
– forslag til regulering af nogle jordnære behov …
– under respekt af partsautonomien …
– og på et fleksibelt reguleringsniveau
(bekendtgørelse)
– kan måske samtidig tjene som en tjekliste
– de her angivne emner er ikke udtømmende
– tak for jeres tålmodighed!
(c) Professor, dr. jur. Erik Werlauff
20