Transcript Udelukkelse af voldgift - Young Arbitrators Copenhagen

Young Arbitrators
Copenhagen
1. maj 2014
Voldgiftsaftaler –
vedtagelse, fortolkning, gyldighed
Professor, dr. jur. Torsten Iversen,
Juridisk Institut, Aarhus Universitet
Grundlaget for voldgiften
• Aftalen eller loven?
• Loven må ikke udelukke, at tvisten
kan afgøres ved voldgift
• Aftalen skal bestemme, at tvisten er
undergivet voldgift
• »Loven« omfatter voldgiftsloven og
alle mulige speciallove
• »Aftalen« indebærer et krav om, at
parterne har indgået en aftale, herunder vedtaget en voldgiftsklausul
Udelukkelse af voldgift (1)
• Voldgiftslovens (VGL) § 6:
»Tvister i retsforhold, som parterne
har fri rådighed over, kan afgøres
ved voldgift, medmindre andet er
bestemt«
• I indispositive sager er voldgift
udelukket (f.eks. ægteskabssager)
• Voldgift er ikke udelukket i sager,
blot fordi reglerne på området er
præceptive
Udelukkelse af voldgift (2)
VGL § 6 er »grundloven« om arbitrabilitet
Eksempler: Ved voldgift kan et patent ikke erklæres ugyldigt, men det kan være nødvendigt at tage
stilling til patentets gyldighed (forudsætningsvis)
Ved voldgift kan der (naturligvis) ikke pålægges
bøder for overtrædelse af konkurrencelovgivningen, men det kan være nødvendigt at
tage stilling til, f.eks. om en klausul er ugyldig som
stridende mod konkurrencelovgivningen
U 1999.829 H
• Foreningsvoldgift pålagde apoteker 20.000 kr. i
bøde for 3 vedtægtsovertrædelser, der reelt angik
prisfastsættelse ifølge en bkg. udstedt iht.
apotekerloven
• Højesteret: »Disse bindende forbrugerpriser er
fastsat som led i den samlede offentligretlige
regulering af apotekervæsenet i Danmark. –
Afgørelsen af, hvorvidt en sådan offentligretlig
regulering, der i det væsentlige må antages at
varetage almene interesser, er overtrådt, findes ikke
at kunne afgøres ved en foreningsvoldgift som den
foreliggende«.
• Se Oluf Engell i Hyldestskrift til Jørgen Nørgaard
(2003) s. 107 ff.
Udelukkelse af voldgift (3)
• VGL § 1, stk. 5: tvister undergivet
faglig voldgift eller andre
»specialvoldgifter« – her er det
voldgift, men voldgiftsloven finder
ikke anvendelse
• VGL § 7, stk. 2: forudgående aftale
om voldgift i forbrugerforhold
I andre love – f.eks.:
• Lejelovens § 112a (boligretten)
• SØL § 429
Forskellige former
Bortset fra faglig voldgift (jf. ovenfor) omfatter
VGL alle former for voldgift med sæde i
Danmark:
• National og international
• Almindelig voldgift og foreningsvoldgift
• Ad hoc og institutionel voldgift
• Mundtlig og skriftlig aftalt voldgift (mærk
dog f.eks.: SØL § 311, stk. 1)
Visse af bestemmelserne i VGL finder endog
anvendelse, selv om voldgiften (endnu) ikke
har sæde i Danmark, jf. VGL § 1, stk. 2
Aftalen – og prøvelsen heraf
Hvem afgør, om der foreligger en aftale om
voldgift?
Hvori kan problemerne med aftalen bestå?
• Vedtagelse: Er voldgiftsklausulen
overhovedet aftalt mellem parterne?
• Fortolkning: Omfatter klausulen den
konkrete tvist, eller gør den ikke?
• Gyldighed: Er aftalen og/eller
voldgiftsklausulen gyldig?
De internationale doktriner
1) Doktrinen om KompetenzKompetenz
2) Doktrinen om severability
(separability)
Ad (1): Voldgiftsretten afgør selv (i
første omgang) sin kompetence
Ad (2): Ugyldighed af kontrakten som
sådan indebærer ikke automatisk,
at den deri indeholdte
voldgiftsklausul er ugyldig
VGL § 16, stk. 1
»Voldgiftsretten afgør spørgsmål om sin egen
kompetence, herunder indsigelser mod
voldgiftsaftalens eksistens eller gyldighed. En
voldgiftsklausul, der udgør en del af en
kontrakt, anses i denne sammenhæng for en
selvstændig aftale uafhængig af kontraktens
øvrige dele. En afgørelse fra voldgiftsretten
om, at kontrakten er ugyldig, medfører ikke i
sig selv, at voldgiftsklausulen er ugyldig«.
VGL § 8 – i grove træk
• Domstolene afviser sagen, hvis voldgift er
aftalt, medmindre aftalen er ugyldig eller
»af andre grunde ikke kan gennemføres«
• Voldgift kan ikke saboteres ved at anlægge
en ordinær retssag forinden – voldgiftsretten kan gennemføre sagen u.a.o.
• Hvis voldgiftssagen anlægges først, kan
domstolene kun tage stilling til spørgsmålet,
om tvisten efter sin art kan afgøres ved
voldgift (ikke spørgsmål om vedtagelse,
fortolkning og gyldighed)
VGL § 16 – i grove træk
• Indsigelser mod voldgiftsrettens
kompetence skal fremsættes over for
voldgiftsretten snarest muligt og kan ikke
»gemmes« til senere tilsidesættelsessag
• Voldgiftsretten kan træffe separat afgørelse
om sin kompetence eller afgøre alt samlet
• En separat afgørelse skal indbringes for
domstolene inden for 30 dage
• Indsigelser kan som sagt ikke »gemmes«,
men to bevares dog: (1) manglende
arbitrabilitet og (2) uvidende forbruger
Domstolenes indstilling til voldgift
• Tidligere var voldgiftsklausuler undertiden
overraskende, ensidige og urimelige
• Voldgift ansås at indebære et afkald
• Der krævedes derfor klar vedtagelse og klar og
utvetydig ordlyd
• Efter 2005-loven er stillingen en helt anden: Vi
har én og samme lov for national og
international voldgift. Den bygger på en
modellov. PAS PÅ MED GAMLE DOMME!
• Forbrugerforhold er reelt ude af billedet
• Der er ikke tale om afkald, men om et valg
Vedtagelse
• Der gælder et alm. vedtagelseskrav – ikke
skærpet, ikke lempet, jf. Anders Ørgaard:
Voldgiftsaftalen (2006)
• Vedtagelseskravet afhænger af livsområdet
(ved f.eks. entreprise er det meget lavt)
• Voldgiftsklausulen skal være blevet
aftaleindhold
•
•
•
klausul i et underskrevet aftaledokument
klausul i et dokument, hvortil der henvises i et
underskrevet aftaledokument
udveksling af dokumenter – opfordring, tilbud,
accept, ordrebekræftelse, faktura,
modstridende standardvilkår (battle of forms)
Vedtagelses- eller fortolkningsproblem?
• Der står to forskellige ting i to forskellige
dokumenter: U 1998.1027/1 Ø om K/S:
Tegningsaftale: Sø- og Handelsretten.
Vedtægterne: voldgift. – Voldgift ej klart aftalt.
• U 2013.3044 ØLK om A’s alm. salgs- og
lev.bet. med værnetingsangivelse og henv. til
AB 92. B ønskede voldgift, men fik nej.
• Der står to forskellige ting i ét og samme
dokument: U 2001.2103 SH (arbitration / court)
og Cour de Cassation-afgørelse omtalt af
Jesper Lett i Erhvervsjuridisk Tidsskrift 2013 s.
193 ff.
Jura og logik
• U 2013.61 V: Entreprenør E hævdede at have en
(mundtlig) aftale med byggefirma B. Der var
enighed om, at en aftale ville være omfattet af AB
92. B påstod afvisning fra domstolene, men fik
ikke medhold.
• Kan E hævde, at der er en aftale, og alligevel gå
til domstolene?
• Kan B hævde, at der ikke er en aftale, og
alligevel kræve, at sagen skal afgøres ved
voldgift?
U 2009.967 H (1)
•
•
•
•
•
Aftale mellem reklamebureau (R) og kunde (K)
underskrevet hhv. 7. og 10. januar 2002
Der var på forsiden af det underskrevne
aftaledokument (4 sider i alt) henvist til »DRB’s
Retningslinier ... samt de særlige bestemmelser,
der fremgår af nedenstående«
Samarbejdsaftalens første side bar overskriften
»SÆRLIGE BESTEMMELSER«, der var udfyldt
med skrivemaskine, mens de øvrige sider – også
med overskriften »Særlige bestemmelser«, var
fortrykte
K bestred at have modtaget DRB’s Retningslinier
R kunne ikke fremlægge et følgebrev
U 2009.967 H (2)
•
•
•
Landsrettens tre dommere var enige om, at det
ikke i sig selv var bevist, at retningslinjerne var
modtaget af K; en dommer fandt dog, at K’s
efterfølgende adfærd sandsynliggjorde, at K
kendte eller burde kende retningslinjerne, der
derfor indgik i aftalegrundlaget.
Højesteret fandt i enighed, at det med tilstrækkelig
klarhed fremgik, at retningslinjerne var gældende.
Der henvistes til, at der var tale om et aftaleforhold
mellem professionelle parter.
Højesteret udtalte, at resultatet bestyrkedes af K’s
efterfølgende adfærd (korrespondance i forår
2003, først indsigelse i september 2003)
HK af 6. februar 2014 (1)
•
•
•
•
•
•
Sag 232/2013
Udenlandsk selskab B fik sit skib repareret hos
dansk skibsværft F
F havde inden aftaleindgåelse fremsendt tilbud
med henvisning til »general conditions drawn up
by Danish Maritime [D]«
D kaldte sine alm. bet. for »General Conditions for
Ship Repairs and Conversions«
F havde ikke udleveret betingelserne til B, de
havde ikke været drøftet, og B havde ikke tidligere
indgået aftaler om reparation af skibe i Danmark
Vilkårene fremgik ikke af F’s hjemmeside
HK af 6. februar 2014 (2)
•
•
•
Højesteret refererer først de anførte
omstændigheder og anfører dernæst:
»På denne baggrund og under hensyn til, at F ikke
med rette kunne forvente, at B kendte D’s
almindelige betingelser eller med den
ufyldestgørende henvisning hertil uden
vanskelighed kunne få adgang hertil, finder
Højesteret, at D’s standardbetingelsers vilkår om
voldgift, uanset at der er tale om et aftaleforhold
mellem professionelle parter, ikke er vedtaget af
parterne« (udh. her).
NB: klart ikke agreed document; særlig
kvitteringsordning ej anvendt; google-søgning på D
ville ikke umiddelbart føre til noget
Fortolkning
• Neutral fortolkning, jf. Henrik Bechmann og
Jakob Nolsø i UfR 2008 B s. 411 ff.
• U 1997.568 H: I marts 1993 indgik A som
lejer og B som udlejer en bareboatcharteraftale vedrørende et skib og en
indsejlingsaftale om A’s løbende salg af
sand og grus til B. I november 1993 indgik
parterne en administrationsaftale, hvorefter
»…tvister, der udspringer af nærværende
aftale«, skulle afgøres ved voldgift.
• Tvister om aftalerne fra marts 1993 ikke
med sikkerhed undergivet voldgift.
Fortolkning
U 1992.4 V: Voldgiftsklausul i vedtægterne for
et interessentskab I var af generel karakter og
angik konflikter mellem I og den enkelte
interessent. Da en interessent M var blevet
ekskluderet som interessent, fandtes
klausulen ikke med fornøden klarhed at
afskære M fra at søge en tvist med I afgjort
ved de ordinære domstole.
M gjorde gældende, at han var ekskluderet
med urette!
U 1986.318 H
Spørgsmålet om, hvorvidt en direktør som
følge af sine forhandlinger med andre var
bortvist med rette, og om han havde krav på
løn i opsigelsesperioden og på visse andre
beløb fra perioden forud, fandtes ikke som af
arbejdsgiveren hævdet at være omfattet af en
voldgiftsklausul, hvorefter »tvister om
kontraktens forståelse, fortolkning og/eller
udfyldning«, var underkastet voldgift
Denne afgørelse kan næppe være udtryk for
gældende ret længere
Fortolkning – og kravets art (1)
• En hyppig anvendt formulering er »enhver
tvist, der måtte opstå i forbindelse med
[eller: udspringe af] denne aftale«
• Hvad så med erstatningskrav, der slet ikke
støttes på kontrakten, men på regler om
erstatning uden for kontrakt?
• I hvert fald i nogle tilfælde må sådanne krav
anses for opstået i forbindelse med
kontrakten – eller at udspringe af denne
• En noget vaklende dansk retspraksis
• Teorien ikke ganske klar, se f.eks. Ørgaard:
Voldgiftsaftalen (2006) s. 226 og s. 235
Fortolkning – og kravets art (2)
• VGL § 7, stk. 1, 1. pkt: »Parterne kan aftale
voldgift for allerede opståede tvister eller
fremtidige tvister i anledning af et bestemt
retsforhold i eller uden for kontraktforhold«
• I USA har man anlagt en vid fortolkning af
formuleringen »relating to the terms of the
present contract «, jf. McDonnell-Douglas v.
Kingdom of Denmark
• »arising out of« går måske videre end
»arising under«; »in relation to« er nok på
linje med »in connection with«
U 2000.897 H
•
•
IKEA ophørte i 1997 med at aftage puslepuder fra
sin hidtidige leverandør, D, der anlagde retssag for
at få fastslået, at IKEA havde handlet i strid med
markedsføringsloven og skulle betale erstatning,
idet IKEA havde markedsført et kopiprodukt. IKEA
påstod afvisning, da D i 1994 havde underskrevet
IKEA’s indkøbsbetingelser, der indeholdt en
voldgiftsklausul.
Højesteret tiltrådte, at tvisten ikke med den
fornødne sikkerhed var omfattet af den påberåbte
voldgiftsklausul, og at IKEA’s påstand om sagens
afvisning allerede af denne grund ikke kunne tages
til følge.
U 2008.2441 SH
• Anpartshaveroverenskomst, hvorefter »alle
tvistigheder, der udspringer af denne
overenskomst,« skulle afgøres ved voldgift,
udelukkede ikke almindeligt søgsmål om
erstatningsansvar iht. lovbestemmelse om
ledelsesansvar
• »Afgørende herfor er at kravet bygger på den
anførte ansvarsbestemmelse og således vedrører
erstatning uden for kontrakt. Et sådant søgsmål er
ikke omfattet af voldgiftsbestemmelsen,
medmindre der foreligger særlige
omstændigheder...«
U 2013.2338 H (1)
Det statslige afviklingsselskab F, der havde
overtaget banken E efter dennes økonomiske
sammenbrud i 2008, havde anlagt sager med
krav om erstatning mod to tidligere underdirektører i E, A og B, idet F anførte, at A og B
havde handlet ansvarspådragende over for E
forud for sammenbruddet.
U 2013.2338 H (2)
»4. ØVRIGE BESTEMMELSER
4.1. Denne aftale indgås til fuld og endelig afgørelse af
ethvert krav …, herunder ifølge den ansættelseskontrakt som … og den lovgivning som i øvrigt
regulerer parternes forhold. Bestemmelsen er dog ikke
til hinder for, at parterne kan rette krav mod den anden
part vedrørende eventuelle krav, som parten hverken
kendte eller burde kende ved aftalens underskrift.
5. AFGØRELSE AF TVISTER
5.1. I tilfælde af uoverenstemmelser mellem aftalens
parter herunder uoverstemmelser om aftalens
fortolkning og forståelse, er parterne berettigede og
forpligtede til at begære uoverensstemmelserne løst
ved voldgift«.
U 2013.2338 H (3)
Landsretten fandt »uanset ordlyden«, at F kunne gøre
kravet gældende ved de almindelige domstole, da det
lå helt uden for forudsætningerne ved aftalens
indgåelse. Landsretten lagde herved også vægt på, at
fratrædelsesaftalerne på E’s side var indgået af
personer, der også var sagsøgt.
Højesteret udtalte, at voldgiftsklausulen i fratrædelsesaftalerne efter ordlyden omfattede den erstatningssag,
som F havde anlagt mod A og B. Der var ikke ud fra
forudsætningssynspunkter grundlag for at nå til et
andet resultat.
Retshistorie: utrykt HRK fra 1994
Kendelsen (sag 206/1994) er omtalt af Jakob Juul og Peter
Fauerholdt Thommesen: Voldgiftsret, 2. udg. (2008) s. 107:
B’s forsikringsselskab S udbetalte erstatning for
brandskade og anlagde sag mod entreprenør E
E påstod afvisning under henvisning til AB 72 (»...tvister i
anledning af arbejdet...«)
»Højesteret tiltræder, at [S] ved at erstatte brandskaderne
er indtrådt i bygherrens ... eventuelle erstatningskrav mod
[E] i henhold til [EAL] § 22, stk. 1 ... og at selskabets
indtræden ikke støttes på krav efter entreprisekontrakten,
som selskabet ikke har tiltrådt. Da [S] herefter ikke er
forpligtet til at lade tvisten afgøre ved voldgift...«
Retshistorie: U 2013.1195 Ø (1)
R var rådgivende ingeniør på B’s byggeri. ABR 89,
hvis pkt. 9.0.1 lyder således, var aftalt:
»Tvister imellem klienten og rådgiveren i anledning
af løsningen af opgaven, jf. dog 9.0.3 [om
honorartvister], afgøres endeligt og bindende af
den i Almindelige Betingelser for Arbejder og
Leverancer (AB 72), § 31, hjemlede voldgiftsret i
overensstemmelse med de for voldgiftsretten
fastsatte regler«.
Der skete skade på en naboejendom, for hvilken B
anerkendte erstatningspligt.
Retshistorie: U 2013.1195 Ø (2)
B’s forsikringsselskab, F, udbetalte erstatning og
anlagde sag mod B’s rådgiver, R, og gjorde
gældende, at R havde pådraget sig erstatningsansvar
for skaderne på naboejendommen ud fra retsbrudssynspunkter og reglerne om erstatning uden for
kontrakt.
R påstod sagen afvist under henvisning til
voldgiftsklausulen i ABR 89.
Da kravet ifølge de fremsatte anbringender ikke
støttedes på rådgiveraftalen mellem B og R, var F
ifølge Østre Landsret ikke forpligtet til at lade sagen
afgøre ved voldgift.
HRD af 11. april 2014 (sag
217/2013)
•
•
•
•
•
2 stk: sag 216/2013 og sag 217/2013
Sag 217/2013 = sagen afgjort ved U 2013.1195 Ø, der
ændres, idet Højesteret udtaler:
F subrogerer i B’s krav mod R og må rejse krav mod R
på samme måde, som B skulle have gjort, dvs. ved
voldgift
At naboen havde givet F transport på sit erstatningskrav
mod B efter at have fået det dækket af F, kunne ikke
føre til et andet resultat
R’s adgang til at kræve voldgiftsbehandling var ikke
bortfaldet, fordi R havde medvirket til syn og skøn ved
de almindelige domstole
HRD af 11. april 2014 (sag
216/2013) (1)
F (har subr.
i B’s retsst.)
R
UR
Sagen udspringer af samme faktum som U
2013.1195 Ø, men angår F’s krav mod
underrådgiver UR (altså springende regres /
direkte krav)
HRD af 11. april 2014 (sag
216/2013) (2)
•
•
»Det krav, der er rejst i denne sag, udspringer efter
Højesterets opfattelse af en tvist om den tekniske
rådgivers løsning af opgaven. Kravet ville derfor have
været omfattet af voldgiftsbestemmelsen i begge
rådgivningsaftaler. I en situation som den foreliggende,
hvor der er en voldgiftsbestemmelse i begge
rådgivningsaftaler, finder Højesteret, at B som bygherre
ville have været bundet af voldgiftsbestemmelserne,
hvis B efter selv at have betalt erstatning rettede et krav
direkte mod UR for at blive friholdt for tabet. Højesteret
finder herefter, at også F som ansvarsforsikringsselskab er bundet af voldgiftsbestemmelserne«.
»UR’s adgang til at kræve sagen behandlet ved voldgift
kan ikke anses bortfaldet... [syn og skøn]«
Direkte krav
•
•
•
•
•
•
•
•
Sml. U 1983.123 H, U 2001.2392 V, T:BB 2002.410 V,
T:BB 2005.336 V og U 2006.1638 V.
Sml. voldgiftskendelse af 13. januar 2014 om bobledæk
Bygherre BH havde aftaler med storentreprenør SE og
totalrådgiver TR, og sidstnævnte havde en aftale med
underrådgiver UR
BH indgik også aftale direkte med PR, der skulle
projektere bobledækket
PR engagerede UR som underrådgiver til denne aftale
(anerkendt statiker skulle bekræfte)
PR havde ansvarsbegrænsn. på 1 mio. kr. over for BH
UR havde ansv.begr. på 80.000 kr. over for PR
BH kunne rette et direkte erstatningskrav mod UR på
65 mio. kr. (!!!)
Fortolkning og uklarhed
U 2001.2103 SH: Under overskriften »Arbitration«
bestemt, at tvister »shall be settled by court in
Esbjerg, Denmark. The award of the court shall be
final and binding upon the parties…«
U 2012.3001 H: »7.00 Jurisdiction.
7.01 This Agency Agreement is governed by
Danish Law and any claim or dispute arising
hereunder or in connection herewith shall be
determined by arbitration in Copenhagen in
accordance with the terms of the Copenhagen
Maritime Arbitrators Association in force and effect
at the time of arbitration«.
Fortolkning – og uklarhed
• I begge dommene antoges klausulen at være for
uklar til at begrunde voldgift:
• I U 2001.2103 SH kan det nok diskuteres, om
voldgift var aftalt (arbitration / court)
• I U 2012.3001 H kan det næppe diskuteres, at
voldgift var aftalt – se Ole Spiermann i U 2013 B
s. 285 ff. og Jesper Lett i Erhvervsjuridisk
Tidsskrift 2013 s. 193 ff.
• VGL § 8 om uigennemførlighed »af andre
grunde« forekommer ikke at kunne anvendes i
et sådant tilfælde
Gyldighed (1)
• Der findes ikke – så vidt ses – ikke nogen
domme, hvor en voldgiftsklausul
tilsidesættes som ugyldig efter de klassiske
ugyldighedsregler i AFTL §§ 28-33
• Der ses heller ingen eksempler på
tilsidesættelse efter AFTL § 36 (og nu er
det pga. forbrugerforbeholdet mindre
relevant end tidligere)
• Der er nok størst chance / risiko i
ansættelsesretlige sager, sml. U 2007.1682
Ø og Henrik Karl Nielsen i U 2008 B s. 295
ff.
Gyldighed (2)
• Det er ikke utænkeligt, vi engang får en helt
traditionel ugyldighedssag, hvor der er aftalt
voldgift, sml. U 1996.928 H (sælger af
virksomhed havde handlet svigagtigt, og
køber krævede erstatning af sin positive
opfyldelsesinteresse)
• Langt de fleste problemer angår dog
vedtagelse og fortolkning – ikke ugyldighed
Mediationsklausuler (1)
Voldgiftsinstituttets standardformulering:
»Enhver tvist, som måtte opstå i forbindelse
med denne aftale, herunder tvister vedrørende
aftalens eksistens eller gyldighed, skal søges
bilagt ved mediation ved Voldgiftsinstituttet
efter de af Voldgiftsinstituttet vedtagne regler
herom, som er gældende ved indgivelsen af
anmodning om mediation«.
Mediationsklausuler (2)
»Mediationen er ikke til hinder for, at en part
anlægger voldgiftssag i overensstemmelse
med det anførte nedenfor, eller indleder andre
retslige skridt i anledning af den opståede
tvist«.
»Hvis mediationen afsluttes, uden at tvisten er
bilagt, skal tvisten afgøres ved voldgift ved
Voldgiftsinstituttet efter de af Voldgiftsinstituttet vedtagne regler herom, som er
gældende ved voldgiftssagens anlæg«.
Mediationsklausuler (3)
Hvis det midterste afsnit
»Mediationen er ikke til hinder for, at en part
anlægger voldgiftssag i overensstemmelse
med det anførte nedenfor, eller indleder andre
retslige skridt i anledning af den opståede
tvist«.
udelades, hvad gælder så?
Flere parter
• Multiparty Arbitration – et emne i sig selv
• Man skal tænke over det, inden der er en
tvist
• Der skal udvises megen omhu ved
formuleringen af voldgiftsbestemmelsen
• Entreprise som eksempel
• AB 92 § 47 vil mange misunde os – men
også den bestemmelse har sin pris:
Indflydelsen på valget af
voldgiftsdommerne er minimal
IBA Guidelines for Drafting…(1)
I meget grove træk er retningslinjerne/rådene:
1) Træf et valg mellem ad hoc og institution
2) Vælg nogle regler og deres modelklausul
3) Begræns ikke rækkevidden (scope),
medmindre...
4) Vælg et sted (sæde) – tænk praktisk/juridisk
5) Fastlæg antallet af voldgiftsdommere
6) Fastlæg udpegningsmåde mv.
7) Angiv voldgiftens sprog
8) Foretag et lovvalg og angiv det
IBA Guidelines for Drafting…(2)
Der er også råd (og uddybende anbefalinger)
vedr. mediation, multiparty og multi-contract
arbitration:
F.eks. vedr. flere parter disse to råd:
1) Klausulen skal tage højde for, at der er flere
parter, når det fastlægges, hvordan
voldgiftsretten skal sammensættes
2) Klausulen skal tage højde for de
proceduremæssige komplikationer
(intervention og adcitation)
Aftalevirkninger (1)
• En part kan hæve en voldgiftsaftale, hvis
modparten ikke stiller den krævede sikkerhed
• Se U 1983.442/2 V og U 2009.248 SH samt Kr.
Skovgaard Larsen og Fl. Kragh Hansen i U
2007 B s. 293 ff. og Niels Schiersing i U 2011
B s. 246 ff.
• En part kan hæve i andre tilfælde, hvor modparten væsentlig misligholder voldgiftsaftalen
• Ophævelsen gælder som udgangspunkt kun
den konkrete tvist, jf. U 2009.248 SH, men kan
gælde voldgiftsaftalen som sådan.
Aftalevirkninger (2)
Hver af parterne antages at kunne frigøre sig for voldgiftsaftalen, hvis voldgiftsretten i væsentlig grad overskrider
frister fastsat af parterne for gennemførelsen af sagen:
U 2003.2412 V: Sagsøger var frigjort for voldgiftsaftale, da
voldgiftssag, der indledtes 20. nov. 2000 ikke var klar til
forhandling i juni 2002, og da dette ikke kunne bebrejdes
sagsøger, men skyldtes sagsøgtes forsinkelse med
afgivelse af svarskrift og voldgiftsrettens forsømmelse af at
tilrettelægge en procedure med henblik på gennemførelse
af sagen.
For at en part kan frigøre sig, må det dog kræves, at
modparten har hovedskylden (urimelig trænering)