Transcript Folketingssamling 2014/2015

1
Folketingssamling 2014-2015
www.tvc.dk
2
Jørgen Frausing
Senior Tax Manager
Havneholmen 25, 9.
DK 1561 København V
Mobil: 30 33 30 45
Mail: [email protected]
www.tvc.dk
3
L 4 Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet,
personskatteloven og forskellige andre love
Lov nr. 1174 af 05-11-2014
(Tilbagerulning af forsyningssi kkerhedsafgiften, nedsættelse af
elvarmeafgiften, forhøjelse af elafgiften, tilpasning af afgiftsregler
for VE-brændsler på baggrund af EU-retten, finansiering af
forsyningssikkerhedsafgiften ved forhøjelse af bundskatten og det
skrå skatteloft og nedsættelse af den grønne check samt
afgiftsforhøjelse på cigarillos m.v.)
Loven har som udkast været notificeret i overensstemmelse med
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/34/EF
(informationsproceduredirektivet), som ændret ved direktiv
98/48/EF.
Vedtaget 31. oktober 2014
www.tvc.dk
4
Forhøjelse af bundskat
Bundskattesatsen og det skrå skatteloft for personlig indkomst er forhøjet med 0,28
procentpoint.
Frem mod 2020 sker der en indfasning af forhøjelsen af bundskattesatsen og det skrå skatteloft,
jf. nedenfor
Ændring i satser for bundskat og det skrå skatteloft
Pct.
Gældende
regler
Bundskattesats
Bundskattesats
Ændring
Skråt
skatteloft
Lovforslag
Bundskattesats
Bundskattesats
Skråt
skatteloft
2015
§6
§ 6, stk. 2, sidste pkt. (Christiansø)
§ 19, stk. 1
§6
§ 6, stk. 2, sidste pkt. (Christiansø)
§ 19, stk. 1
www.tvc.dk
2016
2017
2018
2019
2020
7,83
3,83
0,25
8,83
3,83
0,25
9,83
3,83
0,25
10,83
3,83
0,27
11,83
3,83
0,27
11,83
3,83
0,28
51,70
51,70
51,70
51,70
51,70
51,70
8,08
4,08
9,08
4,08
10,08
4,08
11,10
4,10
12,10
4,10
12,11
4,11
51,95
51,95
51,95
51,97
51,97
51,98
Nedsættelse af grøn check
Den grønne check og den supplerende grønne check for personer under 18 år er nedsat.
Frem mod 2020 sker der en indfasning af nedsættelsen af den grønne check, jf. nedenfor.
Der er ingen ændring af tillægget på 280 kr. årligt til personer med lave indkomster.
Tabel 3: Nye satser for den grønne check 2015-2020
Kr.
Gældende regler
Grøn check
Supplerende grøn check
Maks. supplerende
Tillæg til bundfradrag ved aftrapning af
den supplerende grønne check
Lovforslag
Grøn check
Supplerende grøn check
Maks. supplerende i alt
Tillæg til bundfradrag ved aftrapning af
den supplerende grønne check
2015
2017
2018
2019
2020
§ 1, stk. 1
§ 1, stk. 2
§ 1, stk. 2
1.300
300
600
1.300
300
600
1.300
300
600
1.300
300
600
1.300
300
600
1.300
300
600
§ 2, stk. 2
17.333
17.333
17.333
17.333
17.333
17.333
§ 1, stk. 1
§ 1, stk. 2
§ 1, stk. 2
955
220
440
950
220
440
940
215
430
930
215
430
900
210
420
875
200
400
§ 2, stk. 2
12.733
12.667
12.533
12.400
12.000
11.667
Loven træder i kraft for indkomståret 2015
www.tvc.dk
2016
6
L 5 Lov om indgåelse af protokol om ændring af
dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Irland
Lov nr. 1363 af 16-12-2014
www.tvc.dk
7
Dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Irland
Den gældende overenskomst medfører bl.a., at en person, der er hjemmehørende i
Danmark og f.eks. arbejder om bord på et fly, der flyver i international trafik for et irsk
luftfartselskab, kun kan beskattes i Irland af lønnen.
Protokollen medfører, at personer, der er hjemmehørende i Danmark og arbejder i Irland
i over 183 dage i et skatteår, eller hvis indkomst udbetales af en irsk arbejdsgiver eller af
et fast driftssted i Irland, fremover får beregnet dansk skat af lønnen på normal vis, som
hvis de arbejdede i Danmark, med fradrag for en eventuel betalt irsk skat, dog højst den
danske skat af indkomsten.
www.tvc.dk
8
Dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Irland
Protokollen får tilsvarende betydning for personer, der er hjemmehørende i Danmark og
arbejder om bord på et fly eller skib i international trafik for et foretagende, der har
ledelsens virkelige sæde i Irland. Disse personer vil også fremover få beregnet dansk
skat af lønnen med fradrag for en eventuel betalt irsk skat.
Denne protokol skal ratificeres i overensstemmelse med proceduren herfor i Irland og i
Kongeriget Danmark. De kontraherende stater skal skriftligt ad diplomatisk vej
underrette hinanden, når deres respektive procedurer er opfyldt.
Protokollen skal træde i kraft på datoen for den sidste af de underretninger.
Bestemmelserne i denne protokol skal have virkning med hensyn til skatteår, der
begynder den 1. januar eller senere i det kalenderår, der følger efter det år, hvor denne
protokol træder i kraft.
Lovforslaget er vedtaget d. 9/12-2014
www.tvc.dk
9
L 6 Ændring af lov om indgåelse af protokoller om ændring af
dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem Danmark og
henholdsvis Belgien, Luxembourg, Singapore og Østrig
(Gennemførelse af protokol til ændring af
dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og
Luxembourg)
Lov nr. 1472 af 19-12-2014
www.tvc.dk
10
Dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Luxembourg
Loven har til formål at gennemføre en protokol til ændring af den dansk-luxembourgske
dobbeltbeskatningsoverenskomst, når protokollens betingelser herfor en opfyldt.
Protokollen træder i kraft, når begge lande har underrettet hinanden om, at de
forfatningsmæssige betingelser for ikrafttræden er opfyldt.
Ændringen af overenskomsten vedrører beskatningen af pension, som en person, der er
hjemmehørende i den ene stat, modtager fra den anden stat.
Lovforslaget er vedtaget d. 18/12-2014
www.tvc.dk
11
L 7 Lov om indgåelse af protokol om ændring af
dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og
Indien
Lov nr. 1364 af 16-12-2014
www.tvc.dk
12
Dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Indien
Loven gennemfører en protokol til dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem
Danmark og Indien.
Danmark har den 10. oktober 2013 indgået en protokol med Indien om ændring af
artiklen om udveksling af oplysninger.
Artiklen om udveksling af oplysninger medfører, at de to landes kompetente
myndigheder skal udveksle oplysninger til brug ved korrekt ansættelse af indkomst til
beskatning.
Hvis de indiske skattemyndigheder anmoder de danske skattemyndigheder om
oplysninger, som ikke allerede er i de danske myndigheders besiddelse, kan de danske
myndigheder pålægge personer og selskaber her i landet, som har oplysningerne, at
afgive dem med henblik på videregivelse til de indiske myndigheder til brug ved indisk
beskatning.
Lovforslaget er vedtaget d. 9/12-2014
www.tvc.dk
13
L 8 Lov om indgåelse af dobbeltbeskatningsoverenskomst
mellem Danmark og Ghana
Lov nr. 1471 af 19-12-2014
www.tvc.dk
14
Dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Ghana
Loven har til formål at gennemføre den dansk-ghanesiske
dobbeltbeskatningsoverenskomst, når overenskomstens betingelser herfor er opfyldt.
Overenskomsten træder i kraft, når den er tiltrådt af både den danske og den ghanesiske
regering.
En dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem to lande har som hovedformål at ophæve
international dobbeltbeskatning i forholdet mellem disse lande.
Overenskomsten danne grundlag for administrativt samarbejde mellem de to landes
skattemyndigheder.
En dobbeltbeskatningsoverenskomst forbedrer de skattemæssige betingelser for
aftalelandenes selskaber og personer ved grænseoverskridende investering, etablering
eller arbejde – både som følge af, at dobbeltbeskatning undgås, og som følge af at der er
større klarhed over de skattemæssige konsekvenser af økonomiske dispositioner.
Danmark har ikke tidligere haft en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Ghana.
Lovforslaget er vedtaget d. 18/12-2014
www.tvc.dk
15
L 9 Forslag til Lov om ændring af momsloven,
skattekontrolloven, ligningsloven, lov om et indkomstregister
og lov om inddrivelse af gæld til det offentlige
Lov nr. 1376 af 16-12-2014
(Udvidelse af indberetningspligterne vedrørende finansielle
produkter, videregivelse af oplysninger til finansielle
virksomheder, ændring af indberetningspligten vedr. modtagere af
renter og afgivelse af regnskabsoplysninger om moms i
forbindelse med selvangivelsen)
www.tvc.dk
Udvidelse af indberetningspligterne vedrørende finansielle produkter,
videregivelse af oplysninger til finansielle virksomheder, ændring af
indberetningspligten vedr. modtagere af renter og afgivelse af
regnskabsoplysninger om moms i forbindelse med selvangivelsen
• Afgivelse af regnskabsoplysninger om moms i forbindelse med selvangivelsen
• Erklærings- og indberetningsregler for konti, indskudsbeviser og pensionsordninger i
udlandet
• Indberetning om køb og salg af aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret
marked, og selskabers køb og salg af aktier
• Aktier ejet af personer
• Aktier ejet af selskaber
• Selskabers erhvervelse af egne aktier
• Indberetning af modtagere af renter af virksomhedsgæld
• Tiltag som gennemføres administrativt
• Fortryk af gevinster og tab på strukturerede obligationer og indlån
• Udbytteskat indeholdt i udlandet
• Identitet af konto- eller depotindehavere
www.tvc.dk
Afgivelse af regnskabsoplysninger om moms i forbindelse med selvangivelsen
Ændringen går ud på, at selvstændigt erhvervsdrivende i forbindelse med afgivelse af
selvangivelsen skal give SKAT oplysning om skyldig eller tilgodehavende moms ifølge
regnskabet for det regnskabsår, der ligger til grund for selvangivelsen af indkomsten fra
virksomheden.
Formålet hermed er at reducere omfanget af momsdifferencer hos de selvstændigt
erhvervsdrivende.
Ændringen gør det muligt for SKAT maskinelt at sammenholde den erhvervsdrivendes
oplysning om moms i selvangivelsen med den erhvervsdrivendes angivelse til SKAT af
moms og målrettet vejlede den selvstændigt erhvervsdrivende om, at der kan være angivet
for lidt eller for meget i moms.
www.tvc.dk
Afgivelse af regnskabsoplysninger om moms i forbindelse med selvangivelsen
Konstateres en difference mellem momsangivelserne og oplysningen afgivet i forbindelse
med selvangivelsen, vil der blive dannet et advis, som tilgår den selvstændigt
erhvervsdrivende om den konstaterede difference, når den erhvervsdrivende næste gang
skal angive moms i Tast Selv Erhverv.
Adviset vil oplyse den pågældende om, at SKAT har konstateret en difference mellem
moms i årsregnskabet og den erhvervsdrivendes momsangivelser.
Adviset vil endvidere indeholde en opfordring til den erhvervsdrivende om at undersøge
forholdet og foretage nødvendige rettelser i Tast Selv Erhverv.
Har virkning for indkomståret 2015
www.tvc.dk
Erklærings- og indberetningsregler for konti, indskudsbeviser og
pensionsordninger i udlandet
Fra og med 2010 blev der skabt hjemmel til at etablere en TastSelv løsning således, at
erklæringspligtige vedrørende værdipapirer deponeret i udlandet kunne erklære sig og
indsende årlige oplysninger til SKAT digitalt.
Der gives nu en tilsvarende mulighed for digital erklæring og årlig indsendelse af
oplysninger i relation til konti, indskudsbeviser og pensionsordninger i udlandet.
Det er ejeren af den udenlandske konto, indskudsbevis eller udenlandske pensionsordning
og ikke det udenlandske penge- eller pensionsinstitut, der bliver forpligtet til at indsende
de ønskede oplysninger.
Det betyder, at det fremover vil være ejeren eller ejerne af konti, et indskudsbevis eller
pensionsordning i udlandet, der skal indsende erklæringer og årlige oplysninger.
Ændringen betyder samtidig, at der ikke fremover skal fremsendes dokumentation for
oplysningernes rigtighed.
Indsendes en erklæring ikke rettidigt, kan SKAT pålægge ejeren at afvikle den
udenlandske konto eller afhænde indskudsbeviset.
www.tvc.dk
Erklærings- og indberetningsregler for konti, indskudsbeviser og
pensionsordninger i udlandet
Pensionsordninger i udlandet.
Ved tegning af en pensionsordning i udlandet eller ved indtræden af skattepligt her til
landet skal ejeren indsende en erklæring.
Erklæringen indsendes ved tegningen eller senest ét år efter indtræden i skattepligten.
Det foreslås, at erklæringen i forbindelse med indtræden af skattepligt her til landet af
ordningen, i alle tilfælde skal indsendes inden udløbet af selvangivelsesfristen for det
indkomstår, skattepligten indtræder.
Erklæringen vedrørende pensionsordninger i udlandet skal, indeholde oplysninger om
ejerens navn og adresse m.v., kontoførerens navn og adresse samt oplysninger, der kan
identificere ordningen.
For pensionsordninger skal tillige oplyses størrelsen af de aftalte præmier eller bidrag,
pensionsydelsen, indbetalingsperiodens længde og udbetalingstidspunktet.
Det foreslås, at erklæringen tillige skal indeholde oplysninger om tidspunktet for
tegningen (herunder tidspunktet for erhvervelse af allerede eksisterende pensionsordninger
eller en andel heraf), eller for indtræden af skattepligt til Danmark.
www.tvc.dk
Erklærings- og indberetningsregler for konti, indskudsbeviser og
pensionsordninger i udlandet
Pensionsordninger i udlandet.
Erklæringen skal være vedlagt en erklæring fra det udenlandske selskab om, at det
udenlandske selskab påtager sig årligt at indberette visse oplysninger om
pensionsordningen, hvis det er afgivet.
Det udenlandske selskab fritages for årligt at indberette oplysninger om
pensionsordningen.
Fritagelsen er dog betinget af, at ejeren selv foretager indberetning af de ønskede
oplysninger bilagt dokumentation for oplysningernes rigtighed.
Reglerne ændres for årlig indberetning af oplysninger om pensionsordninger i udlandet.
Det skal være frivilligt, om indberetningen foretages af ejeren eller det udenlandske
selskab.
Reglerne har virkning fra indkomståret 2015
www.tvc.dk
Erklærings- og indberetningsregler for konti, indskudsbeviser og
pensionsordninger i udlandet
Konti og indskudsbeviser i udlandet.
Den, der ejer en konto i udlandet, skal indsende en erklæring, som blandt andet indeholder
oplysninger til identifikation m.v. af kontoen eller indskudsbeviset.
Ved erhvervelse af en konto eller indskudsbevis i udlandet eller ved indtræden af
skattepligt her til landet skal ejeren indsende en erklæring.
Erklæringen indsendes ved erhvervelsen eller oprettelsen af kontoen eller indskudsbeviset
eller senest ét år efter indtræden i skattepligten.
Det foreslås, at erklæringen i forbindelse med indtræden af skattepligt her til landet af
kontoen, i alle tilfælde skal indsendes inden udløbet af selvangivelsesfristen for det
indkomstår, skattepligten indtræder.
www.tvc.dk
Erklærings- og indberetningsregler for konti, indskudsbeviser og
pensionsordninger i udlandet
Konti og indskudsbeviser i udlandet.
Erklæringen vedrørende konti og indskudsbeviser i udlandet skal, indeholde oplysninger
om ejerens navn og adresse m.v., kontoførerens navn og adresse samt oplysninger, der kan
identificere kontoen.
Det udenlandske selskab kan fritages for årligt at indberette oplysninger om kontoen eller
indskudsbeviset.
Fritagelsen er dog betinget af, at ejeren selv foretager indberetning af de ønskede
oplysninger bilagt dokumentation for oplysningernes rigtighed.
www.tvc.dk
Erklærings- og indberetningsregler for konti, indskudsbeviser og
pensionsordninger i udlandet
Konti og indskudsbeviser i udlandet.
Det skal være frivilligt, om indberetningen foretages af ejeren eller det udenlandske
pengeinstitut.
Det påhviler pligten til at indsende oplysningerne som udgangspunkt ejeren.
Oplysningerne skal indsendes inden udløbet af selvangivelsesfristen.
Hvis ejeren ønsker det, og det udenlandske pengeinstitut tilbyder en sådan service, kan
pengeinstituttet indberette oplysningerne i stedet for ejeren.
Hvis pengeinstituttet påtager sig denne opgave, skal vedkommende afgive en erklæring
herom.
Erklæringen skal indsendes til SKAT.
www.tvc.dk
Erklærings- og indberetningsregler for konti, indskudsbeviser og
pensionsordninger i udlandet
Konti og indskudsbeviser i udlandet.
Der skal, for så vidt angår konti og indskudsbeviser, indberettes oplysninger om størrelsen
af ydede renter eller godskrevne renter, dato for rentetilskrivning og størrelsen af
indestående beløb ved årets udgang.
Der skal fremover tillige indberettes identifikationsoplysninger om ejeren og det
udenlandske pengeinstitut, identifikationsoplysninger vedrørende kontoen eller
indskudsbeviset samt oplysning om kontoen eller indskudsbevisets ophør eller
overdragelse med angivelse af tidspunktet for dette.
Reglerne har virkning fra indkomståret 2015
Virkningstidspunktet foreslås præciseret, da der ellers vil være risiko for, at der kan opstå
tvivl om, for hvilket år indberetningen første gang skal gives efter de foreslåede nye
regler, idet indberetningen vedrørende 2014 skal ske i 2015.
www.tvc.dk
Indberetning om køb og salg af aktier, der ikke er optaget til handel på et
reguleret marked, og selskabers køb og salg af aktier
Med ændringen udvides indberetningspligten vedrørende erhvervelse og afståelse af aktier
til også at omfatte erhvervelser og afståelser af aktier, der ikke er optaget til handel på et
reguleret marked.
Indberetningspligten skal som hidtil kun omfatte tilfælde, hvor formidlingen af handelen
sker som led i en virksomhed, det vil sige, at indberetningspligten påhviler en
fondshandler.
Der er således ikke indberetningspligt ved handel med aktier, der foretages mellem private
indbyrdes uden inddragelse af en professionel formidler.
Der vil derfor normalt ikke være indberetningspligt ved handel med anparter i små
familieanpartsselskaber, hvor handelen typisk sker mellem privatpersoner.
www.tvc.dk
Indberetning om køb og salg af aktier, der ikke er optaget til handel på et
reguleret marked, og selskabers køb og salg af aktier
Aktier ejet af personer
Ved at indføre indberetningspligt vedrørende køb og salg af aktier, der ikke er optaget til
handel på et reguleret marked, vil det på årsopgørelsen være muligt at fortrykke gevinster
og tab vedrørende sådanne aktier.
Ændringen vil således sikre, at der i langt højere grad, end tilfældet er i dag, vil ske korrekt
beskatning af såvel gevinster som tab vedrørende køb og salg af aktier, der ikke er optaget
til handel på et reguleret marked.
Ændringen afgrænses i øvrigt, som de gældende regler for indberetning af handler for
personer, til kun at omfatte indberetningspligt vedrørende de handler, fondshandlerne
udarbejder en handelsnota på.
www.tvc.dk
Indberetning om køb og salg af aktier, der ikke er optaget til handel på et
reguleret marked, og selskabers køb og salg af aktier
Aktier ejet af selskaber
Ændringen går ud på at udvide indberetningspligten for aktier (uanset om de er optaget til
handel på et reguleret marked eller ej) til også at omfatte aktier ejet af, købt af eller
solgt af selskaber m.v.
Det vurderes, at ændringen vil have en præventiv effekt, idet forslaget vil medføre, at
såvel selskaberne selv som eventuelle interne og eksterne revisorer vil få en større viden
om, hvilke skattemæssige klassifikationer og beskatningsbestemmelser, de enkelte
værdipapirer skal opgøres og beregnes efter.
Som følge heraf vurderes det, at ændringen vil øge efterretteligheden på området.
Skatteministeren kan lempe på indberetningspligten vedrørende aktier.
Det er tanken at udnytte denne regel til at fastsætte undtagelsesbestemmelser, der fritager
for indberetning vedrørende værdipapirer ejet af og dispositioner mellem skattefritagne
selskaber og finansielle institutter.
Reglerne træder i kraft 1. januar 2016
www.tvc.dk
Indberetning om køb og salg af aktier, der ikke er optaget til handel på et
reguleret marked, og selskabers køb og salg af aktier
Selskabers erhvervelse af egne aktier
Der indføre en oplysningspligt for afståelser, som sker i forbindelse med selskabers
opkøb af egne aktier.
Forud for ophævelsen af adgangen til skattefrit at modtage medarbejderaktier eksisterede
et generelt problem med korrekt beskatning ved afståelse af disse aktier.
Der eksisterer fortsat et problem med at sikre korrekt beskatning ved afståelse af
medarbejderaktier, og derfor indføres en oplysningspligt for afståelser af disse, hvor
erhververen er et selskab, der foretager opkøb af egne aktier.
Oplysningspligten foreslås at påhvile selskabet.
Det vil bl.a. betyde, at der bliver indberetningspligt ved afståelse af medarbejderaktier,
der er udstedt i henhold til de tidligere gældende bestemmelser til det udstedende selskab.
www.tvc.dk
Indberetning om køb og salg af aktier, der ikke er optaget til handel på et
reguleret marked, og selskabers køb og salg af aktier
Selskabers erhvervelse af egne aktier
Indberetningspligten påhviler i disse tilfælde selskabet.
Selskabet skal dog ikke foretage indberetning, hvis handelen er foretaget gennem f.eks.
en fondshandler, der har formidlet handelen som led i sin virksomhed.
Indberetning skal efter forslaget ske årligt til SKAT og vedrøre de erhvervede egne aktier
m.v. i det forudgående kalenderår med angivelse af:
● identitet
● antal
● anskaffelsestidspunkt
● anskaffelsessum for aktierne m.v.
● sælgers identitet.
Reglerne får virkning for indberetninger fra og med kalenderåret 2016.
www.tvc.dk
Indberetning af modtagere af renter af virksomhedsgæld
Der er pligt for låntagere, som er personer, til at oplyse identiteten af långiveren
over for SKAT, når der er tale om forrentede lån.
De personer, der som låntagere skal afgive disse oplysninger til identifikation af långiver,
er fuldt skattepligtige personer, begrænset skattepligtige personer, samt grænsegængere.
Oplysningspligten gælder, uanset om gælden er af privat karakter eller
virksomhedsrelateret for låntageren.
Med ændring undtages låntagere for oplysningspligten, når der er tale om renter, der
fradrages ved opgørelsen af en persons indkomst ved selvstændig erhvervsvirksomhed.
Pligten til at oplyse om modtageren af renterne gælder ikke, hvis modtageren er
indberetningspligtig til SKAT vedrørende renterne.
Reglerne får virkning fra indkomståret 2014, indberetningen vedrørende 2014 skal ske i
2015.
www.tvc.dk
Tiltag som gennemføres administrativt
For at sikre færre fejl og ændringer i forbindelse med selvangivelsen og bidrage til
finansieringen af aftalen om en skattereform fra juni 2012 gennemføres enkelte initiativer,
der ikke kræver lovændring.
Der er således ikke tale om ændringer, der er indeholdt i de vedtagne lovændringer, i
denne lovændring.
De omtales dog i dette lovforslag, da initiativerne vedrører indberetningspligt og
anvendelsen af de indberettede oplysninger og indgår i de tiltag, som skal sikre det
tilsigtede provenu til finansiering af skattereformaftalen fra 2012.
Initiativerne vil blive gennemført i forbindelse med årsopgørelsen vedrørende
indkomståret 2016. Nogle initiativer vil blive testet inden for at samle erfaringer inden fuld
implementering.
www.tvc.dk
Fortryk af gevinster og tab på strukturerede obligationer og indlån
Formålet med initiativet er at gøre det muligt for SKAT at fortrykke flere oplysninger på
årsopgørelsen baseret på indberetninger modtaget fra den finansielle sektor.
Erfaringsmæssigt er oplysningerne fra tredjepart som oftest mere korrekte end de
selvangivne oplysninger.
Årsagen hertil skal bl.a. ses i lyset af områdets kompleksitet.
Fortryk af flere oplysninger kan i væsentlig grad bidrage til at skabe flere korrekte
årsopgørelser og dermed mindske skattegabet.
Det bemærkes, at initiativet vedrører strukturerede produkter, hvilket betyder, at alene
obligationer og indlån er omfattet af ændringen.
www.tvc.dk
Udbytteskat indeholdt i udlandet
Formålet med dette initiativ er, at der skal ske indberetning af den faktiske indeholdte
udenlandske udbytteskat.
Indberetning herom skal foretages af de finansielle virksomheder.
Initiativet skal sikre, at der er samme pligt til at indberette oplysninger vedrørende
udbytteskat for udenlandske som for danske aktier.
Der er således tale om en udvidelse af den eksisterende indberetningspligt, således at også
udbytteskat af udenlandske aktier og investeringsbeviser omfattes af indberetningspligten.
Initiativet udspringer af et ønske om at ensarte reglerne for danske og udenlandske aktier
og investeringsbeviser.
Derudover vil initiativet give SKAT øget mulighed for at foretage fortryk af den
udbytteskat, Danmark giver lempelse for på årsopgørelsen.
Fra og med indkomståret 2014 skal der ske indberetning af den faktiske indeholdte
udbytteskat vedrørende danske aktier og investeringsbeviser.
Der er således tale om en regelharmonisering.
www.tvc.dk
Identitet af konto- eller depotindehavere
Formålet med dette initiativ er at foretage en ændring af bekendtgørelse om
indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven, således at der bliver pligt til at foretage
indberetning om identiteten af samtlige ejere, når der er tale om dispositioner på et depot –
f.eks. ved tilskrivning af renter, udbytter, køb, salg, indfrielser og beholdninger m.v.
Indberetningspligten vil omfatte de situationer, hvor der er tale om et depot med mere end
én ejer.
Indberetninger herom skal foretages af de finansielle virksomheder.
Indberetning af sådanne oplysninger vil have betydning for SKATs muligheder for at
opsætte adviser og eventuelt at kunne foretage fortryk vedrørende værdipapirer på
årsopgørelsen.
www.tvc.dk
Identitet af konto- eller depotindehavere
Formålet med initiativer er således at forbedre datakvaliteten til brug for
skatteberegningen og dannelsen af årsopgørelsen for såvel personer som selskaber.
Det vurderes i øvrigt, at initiativet vil have en positiv effekt på efterretteligheden, idet
medindehavere af en konto eller et depot, SKAT ikke har kendskab til, reelt har mulighed
for ikke at selvangive deres andel af renter og udbytter m.v. vedrørende kontoen eller
depotet.
Automatisk beregning og fortryk på årsopgørelsen på grundlag af de nye oplysninger vil
dog ikke kunne ske med virkning for 2016, da der skal være tid til at kvalitetssikre data, og
dermed vil beregning og fortryk først kunne ske for 2018.
www.tvc.dk
37
L 10 Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven,
ligningsloven, selskabsskatteloven og forskellige andre love
Lov nr. 1286 af 09-12-2014
(Skattemæssige forhold for medarbejderinvesteringsselskaber
og deres deltagere)
www.tvc.dk
38
Medarbejderinvesteringsselskabet
Loven vedrører etableringen af en 3-årig forsøgsordning med
medarbejderinvesteringsselskaber.
Selskabsretligt etableres en ny selskabsform – et medarbejderinvesteringsselskab
(MS) – der er karakteriseret ved, at dets formål er tæt knyttet til den virksomhed,
som MS’et skal virke til gavn for.
Et medarbejderinvesteringsselskab består af to slags deltagere, virksomhedsdeltageren og medarbejderdeltagerne.
Virksomhedsdeltageren hæfter personligt og ubegrænset.
Medarbejderdeltagerne hæfter begrænset med et bestemt beløb, som nærmere er
præciseret ved aftalen om at blive deltager i selskabet, dvs. de indskudte lønmidler.
www.tvc.dk
39
Medarbejderinvesteringsselskabet
Medarbejderne i virksomheden bidrager løbende med en del af deres (brutto)løn til
MS’et.
Medarbejderdeltagerne tildeles andele i medarbejderinvesteringsselskabet på baggrund
af deres indbetalinger.
Formålet med loven er at sikre, at medarbejderne får bortseelsesret for indbetalinger
til medarbejderinvesteringsselskabet, og først bliver beskattet, når der senere foretages
udbetalinger fra medarbejderinvesteringsselskabet.
Herudover bliver medarbejderinvesteringsselskabet skattepligtigt efter
selskabsskatteloven, svarende til de regler der gælder for aktieselskaber.
www.tvc.dk
40
Medarbejderinvesteringsselskabet
100 %
Arbejdspladsen A/S
100 %
Medarbejderdeltagere
Virksomhedsdeltageren APS
Medarbejderinvesteringsselskab M/S
www.tvc.dk
41
Medarbejderinvesteringsselskabet
Forsøgsordningen med medarbejderinvesteringsselskaber indebærer, at der skal søges
om tilladelse til at oprette et medarbejderinvesteringsselskab i Erhvervsstyrelsen, som
fører tilsyn med, at selskaberne lever op til godkendelseskravene, herunder at
medarbejdernes interesser sikres med en kompetent ledelse:
• Alle medarbejdere skal bidrage med en del af deres løn og opnå ejerskab.
• Investeringen skal have en løbetid på minimum tre år.
• Det skal være muligt at få midlerne udbetalt efter en årrække, dog således at
udbetalingerne afspejler resultatet af investeringerne.
• Midlerne skal investeres i (eller ydes som lån til) virksomheden, leverandører,
aftagere, eller i andre tiltag af betydning for modernisering og udvikling.
• I forbindelse med oprettelsen af medarbejderinvesteringsselskabet skal der
fastlægges vedtæger, der sikrer varetagelse af medarbejderinvestorernes interesser.
www.tvc.dk
42
Medarbejderinvesteringsselskabet
Et medarbejderinvesteringsselskab består af to slags deltagere, dels et aktie- eller
anpartsselskab (virksomhedsdeltageren) og dels de indskudte lønmidler fra
medarbejderne (medarbejderdeltageren).
”Virksomhedsdeltageren” skal være et aktie- eller anpartsselskab, der stiftes og
reguleres efter de gældende regler i selskabsloven. Selskabet skal stiftes og ejes af
den virksomhed, som medarbejderne er ansat i, og som medarbejderinvesteringsselskabet skal virke til gavn for.
Virksomhedsdeltageren hæfter for alle medarbejderinvesteringsselskabets
forpligtelser med hele virksomhedsdeltagerens formue (personlig hæftelse).
”Medarbejderdeltagere” er medarbejdere i virksomheden, som medarbejderinvesteringsselskabet skal virke til gavn for.
Medarbejderne bliver herved medejere i medarbejderinvesteringsselskabet med hver
en andel svarende til de indskudte lønmidler.
Medarbejderne vil aldrig kunne hæfte for mere end det beløb, som de har investeret.
www.tvc.dk
43
Medarbejderinvesteringsselskabet
Medarbejderdeltagernes indskud af lønmidler i medarbejderinvesteringsselskabet skal
ikke medregnes ved opgørelsen af selskabets skattepligtige indkomst
Dermed sidestilles medarbejderdeltagernes indskud af lønmidler i et medarbejderinvesteringsselskab skattemæssigt med en kapitalforhøjelse f.eks. i et aktieselskab.
Medarbejderdeltagernes indskud af lønmidler skal være bortseelsesberettigede, dvs. at
de ikke medregnes ved opgørelsen af medarbejderdeltagernes skattepligtige indkomst.
Indskuddet vil dog være arbejdsmarkedsbidragspligtigt for medarbejderdeltageren.
Det bortseelsesberettigede beløb kan dog højst udgøre 7,5 pct. af medarbejderdeltagerens kontante løn fra den pågældende arbejdsgiver i indkomståret og maksimalt
30.000 kr. årligt.
Indskud, der overstiger disse grænser, vil være skattepligtige for medarbejderdeltageren.
Bortseelsesretten forudsætter, at medarbejderinvesteringsselskabet er godkendt af og
registreret i Erhvervsstyrelsen
www.tvc.dk
44
Medarbejderinvesteringsselskabet
I overensstemmelse med EU-rettens regler om fri bevægelighed for tjenesteydelser
foreslås det endvidere, at bortseelsesretten også kan opnås ved indskud i medarbejderinvesteringsselskabslignende selskaber med hjemsted i andre EU/EØS-lande end
Danmark.
Bortseelsesretten forudsætter her, at SKAT har godkendt det udenlandske selskab, som et
medarbejderinvesteringsselskabslignende selskab.
Det udenlandske selskab skal således indgå en forpligtende aftale med SKAT om at
foretage indberetning, indeholdelse og indbetaling af skat på tilsvarende vis som danske
medarbejderinvesteringsselskaber.
Det udenlandske selskab vil i øvrigt være undergivet reglerne i det land, hvor det har
hjemsted; herunder vil det være selskabsskattepligtigt til det pågældende land, afhængigt
af dette lands regler.
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelse i Lovtidende, dog således at man kan
indskyde 7,5 pct. af den kontante løn i det indkomstår, hvor loven træder i kraft
www.tvc.dk
45
Medarbejderinvesteringsselskabet
Når der senere udbetales udbytte m.v. fra medarbejderinvesteringsselskabet til
medarbejderdeltagerne, vil udbyttet være skattepligtigt.
Udbyttet vil skulle medregnes ved opgørelsen af den personlige indkomst, og er ikke
arbejdsmarkedsbidragspligtigt.
Skatteministeren kan fastsætte regler om, at udbytte og udlodninger fra
medarbejderinvesteringsselskaber skal være A-indkomst.
Udbytte m.v. vil som nævnt skulle medregnes ved opgørelsen af den personlige indkomst
og vil således blive beskattet med op til ca. 52 pct.
Det gælder både danske medarbejderinvesteringsselskaber og de nævnte udenlandske
selskaber.
Udbytte, der udbetales til en begrænset skattepligtig medarbejderdeltager, vil dog typisk
alene blive beskattet med 15 pct. som udbyttekildeskat.
Er der tale om et udenlandsk medarbejderinvesteringsselskab, vil udbytte til begrænset
skattepligtige medarbejderdeltagere ikke kunne beskattes, eftersom Danmark ikke er
kildeland.
www.tvc.dk
46
Medarbejderinvesteringsselskabet
Andelene i medarbejderinvesteringsselskabet omfattes af aktieavancebeskatningsloven.
Det foreslås derfor, at beskatningen af gevinst på andelene i medarbejderinvesteringsselskabet, vil ske som personlig indkomst uden arbejdsmarkedsbidrag.
Anskaffelsessummen for andele i et medarbejderinvesteringsselskab sættes til nul for
derved at sikre, at hele udbetalingen fra medarbejderinvesteringsselskabet beskattes.
Når medarbejderinvesteringsselskabet likvideres, vil likvidationsudlodningen, i det
kalenderår hvori selskabet endeligt opløses, til begrænset skattepligtige medarbejderdeltagere blive kvalificeret som en aktieavance.
Da Danmark efter dobbeltbeskatningsoverenskomsterne ikke har beskatningsretten til
begrænset skattepligtige medarbejderdeltageres aktieavancer, vil der ikke skulle betales
skat til Danmark af likvidationsudlodningen.
Det gælder både danske og udenlandske medarbejderinvesteringsselskaber.
Aktieavancebeskatningslovens regler om beskatning af gevinst og tab ved fraflytning til
udlandet finder også anvendelse på andele i et medarbejderinvesteringsselskab.
www.tvc.dk
47
L 40 Lov om ændring af fondsbeskatningsloven,
kursgevinstloven, selskabsskatteloven og
skatteforvaltningsloven
Lov nr. 1375 af 16-12-2014
(Lempelse af udbyttebeskatningen)
www.tvc.dk
Lempelse af udbyttebeskatningen
Danske selskaber og udenlandske selskabers faste driftssteder i Danmark skal alene
medregne 70 pct. af udbytterne fra unoterede porteføljeaktier ved opgørelse af den
skattepligtige indkomst.
Det medfører, at den reelle skattesats på disse udbyttebeskatninger bliver:
• 16,45 pct. i 2015 (70 pct. af selskabsskattesatsen på 23,5 pct.) og
• 15,4 pct. i 2016 og efterfølgende indkomstår (70 pct. af selskabsskattesatsen på 22
pct.).
Nedsættelsen af beskatningen af udbytter fra unoterede porteføljeaktier foreslås at finde
tilsvarende anvendelse på beskatningen af fonde og foreninger omfattet af
fondsbeskatningsloven.
Nedsættelsen af udbyttebeskatningen sikrer, at beskatningen af danske investorer (stort
set) svarer til den danske kildebeskatning på udenlandske investorers udbytter fra danske
unoterede porteføljeaktier.
www.tvc.dk
Lempelse af udbyttebeskatningen
De omfattede unoterede porteføljeaktier afgrænses på samme måde som i
aktieavancebeskatningslovens § 4 C, som indeholder definitionen af de porteføljeaktier,
der er fritaget fra beskatning af avancer, og hvor tab ikke er fradragsberettigede.
Definitionen omfatter aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked eller en
multilateral handelsfacilitet, og som ejes af et selskab m.v., der ejer mindre end 10 pct. af
aktiekapitalen i porteføljeselskabet.
Porteføljeaktier ejet af livsforsikringsselskaber er dog ikke omfattet.
Porteføljeselskabet skal være et aktie- eller anpartsselskab, som er skattepligtigt efter
selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, eller et tilsvarende udenlandsk selskab. Aktier i
selskaber, der besidder en stor beholdning af noterede aktier målt i forhold til
egenkapitalen, er undtaget fra bestemmelsen.
www.tvc.dk
Lempelse af udbyttebeskatningen
Konvertible obligationer og tegningsretter til konvertible obligationer er ikke
omfattet af definitionen på porteføljeaktier omfattet af
aktieavancebeskatningslovens § 4 C.
Datterselskabsaktier og koncernselskabsaktier er også udtrykkeligt undtaget fra
definitionen.
Nedsættelsen har virkning for udbytter, der vedtages eller besluttes udloddet den 1.
januar 2015 eller senere.
www.tvc.dk
51
L 41 Lov om ændring af ligningsloven,
fondsbeskatningsloven, og selskabsskatteloven
Lov nr. 1374 af 16-12-2014
(Udvidelse af kredsen af yderkommuner med forhøjet
befordringsfradrag og forhøjelse af kommunernes andel af
selskabsskatten)
www.tvc.dk
Udvidelse af kredsen af yderkommuner med forhøjet befordringsfradrag og forhøjelse af kommunernes andel af selskabsskatten
Kredsen af yderkommuner, hvor pendlere kan få forhøjet befordringsfradrag udvides.
Det forhøjede befordringsfradrag går ud på, at disse pendlere ved beregningen af
befordringsfradrag for den daglige befordring mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads
kan anvende den høje sats på 2,10 kr. pr. km (2014) for befordring over 24 km pr. dag,
uanset den daglige befordring overstiger 120 km.
Kredsen af omfattede kommuner udvides dermed med 9 kommuner fra de nuværende 16
til 25 (ud af 98) kommuner.
De nye kommuner under ordningen bliver Jammerbugt, Odsherred, Skive, Slagelse,
Struer, Sønderborg, Thisted, Vordingborg og Aabenraa.
Pendlere i de nye yderkommuner, der bliver omfattet af ordningen i perioden 2015-2018,
kan efter forslaget anvende det forhøjede befordringsfradrag i 7 år fra det tidspunkt før
udgangen af indkomståret 2018, hvor pendlerne første gang bliver omfattet af ordningen.
www.tvc.dk
Udvidelse af kredsen af yderkommuner med forhøjet befordringsfradrag
og forhøjelse af kommunernes andel af selskabsskatten
For pendlere i de nye kommuner, der opfylder betingelserne for det forhøjede fradrag fra
1. januar 2015, betyder det i praksis, at de opretholder retten til det forhøjede fradrag frem
til udgangen af 2021, hvis de i øvrigt opfylder betingelserne for at få befordringsfradrag i
hele perioden.
Der kan ikke tilgå nye pendlere til ordningen efter den 31. december 2018.
Hvis en pendler fra en af de nye foreslåede yderkommuner først bliver omfattet af
ordningen fra det tidspunkt, har vedkommende ret til det forhøjede befordringsfradrag til
og med den 30. december 2025.
Det forudsættes ligesom efter de gældende regler, at pendleren har sin sædvanlige bopæl i
en af de omfattede yderkommuner - de nye foreslåede yderkommuner eller de gældende
yderkommuner - og at de almindelige betingelser for at foretage befordringsfradrag i
øvrigt er opfyldt.
Det foreslås, at forslaget om at udvide kredsen af yderkommuner med forhøjet
www.tvc.dk
befordringsfradrag
har virkning fra og med indkomståret 2015.
Udvidelse af kredsen af yderkommuner med forhøjet befordrings-fradrag og
forhøjelse af kommunernes andel af selskabsskatten
Eksempel 1:
Personen bor i Aabybro i Jammerbugt kommune og arbejder i Randers.
Daglig befordring ca. 160 km. Årligt befordringsfradrag efter normale regler ca. 51.150 kr.
Efter yderkommuneregler: ca. 59.975 kr. Skattebesparelse ca. 2.725 kr.
Eksempel 2:
Personen bor i Nykøbing Sj. i Odsherred kommune og arbejder i Glostrup.
Daglig befordring ca. 170 km. Årligt befordringsfradrag efter normale regler ca. 53.360 kr.
Efter yderkommuneregler: ca. 64.385 kr. Skattebesparelse ca. 3.480 kr.
Eksempel 3:
Personen bor i Vordingborg og arbejder i Lyngby.
Daglig befordring ca. 205 km. Årligt befordringsfradrag efter normale regler ca. 61.080 kr.
Efter yderkommuneregler: ca. 79.820 kr. Skattebesparelse ca. 5.665 kr.
www.tvc.dk
Udvidelse af kredsen af yderkommuner med forhøjet befordrings-fradrag og
forhøjelse af kommunernes andel af selskabsskatten
Der sker en gradvis forhøjelse af kommunernes andel af selskabsskatten.
Fra 13,41 pct. for indkomståret 2013 til
13,68 pct. for indkomståret 2014,
14,27 pct. for indkomståret 2015 og
15,24 pct. fra og med indkomståret 2016.
Der foretages en tilsvarende justering af kommunernes andel af selskabsskatten fra
fonde mv.
www.tvc.dk
56
L 42 A Forslag til lov om ændring af
skatteforvaltningsloven, opkrævningsloven og forskellige
andre love.
Lov nr. 1500 af 23-12-2014
(Hurtig afslutning i visse klagesager, omkostnings-godtgørelse
i retssager, dækningsrækkefølgen for underholdsbidrag,
restanceforebyggelse, momsregistrering af visse virksomheder,
forbedret inddrivelse af restancer til det offentlige m.v.).
www.tvc.dk
57
Smidigere procedure
At gøre det muligt at etablere smidigere procedurer i klagesager, når klageren og
SKAT er enige om resultatet i klagesagen, således at denne kan afsluttes hurtigere.
Der ændres således, at muligheden for genoptagelse og ændring af afgørelser, som er
påklaget, men som klageren og afgørelsesmyndigheden herefter bliver enige om bør
ændres, ikke betinges af, at klageren opnår fuldt medhold, eller at der er tale om særlige
afgørelsestyper.
Afgørende er alene, om klager og afgørelsesmyndigheden er enige om, hvordan sagen
kan afsluttes.
Den myndighed, der har truffet afgørelsen kan - hvis den finder anledning dertil genoptage og ændre afgørelsen, hvis klageren er enig heri.
Det præciseres samtidig, at dette gælder uanset de almindelige frister for genoptagelse af
myndighedens afgørelse.
Dvs. bestemmelsen gennembryder de almindelige genoptagelsesfrister i
skatteforvaltningslovens §§ 26 og 27.
Gælder fra klager der indgives til Skatteankestyrelsen den 1. januar 2014 eller senere.
www.tvc.dk
58
Loven omfatter følgende punkter
Ændringen har til formål:
●
At gøre det muligt at etablere smidigere procedurer i klagesager, når klageren og
SKAT er enige om resultatet i klagesagen, således at denne kan afsluttes hurtigere.
Der er tale om en justering af de nye klagestrukturregler, hvor en hurtig afslutning
af klagesagen i dag er betinget af, at den skattepligtige opnår fuldt medhold.
●
At sikre, at en klager, som har modtaget klageinstansens indstilling til sagens
afgørelse, ikke kan springe klageinstansen over.
●
At sikre, at der - som tilsigtet ved indførelsen af de nye klagestrukturregler - kan
ydes omkostningsgodtgørelse i retssager om bl.a. ejendomsvurdering og
motorregistrering.
●
Med en enkelt modifikation at lovfæste gældende administrativ praksis for at yde
omkostningsgodtgørelse i hjemvisningssager og for afsluttende arbejder som
opfølgning på en afgjort godtgørelsesberettiget klage- eller retssag. En dom fra
Højesteret fra oktober 2013 har sat spørgsmålstegn ved hjemlen for denne praksis,
som blev etableret i 2004.
www.tvc.dk
59
Loven omfatter følgende punkter
Ændringen har til formål:
●
At sikre, at pantefogeden kan foretage udlæg for et tilbagebetalingskrav
vedrørende omkostningsgodtgørelse.
www.tvc.dk
60
Smidigere procedurer i klagesager
Lovændringen går ud på at ændre affattelsen af skatteforvaltningsloven, således, at
muligheden for genoptagelse og ændring af afgørelser, som er påklaget, men som
klageren og afgørelsesmyndigheden herefter bliver enige om bør ændres, ikke betinges
af, at klageren opnår fuldt medhold, eller at der er tale om særlige afgørelsestyper.
Afgørende er alene, om klager og afgørelsesmyndigheden er enige om, hvordan sagen
kan afsluttes.
Den myndighed, der har truffet afgørelsen kan - hvis den finder anledning dertil –
genoptage og ændre afgørelsen, hvis klageren er enig heri.
Det præciseres samtidig, at dette gælder uanset de almindelige frister for genoptagelse
af myndighedens afgørelse.
www.tvc.dk
61
Overspringelse af klageinstans
Det ændres således, at en klager ikke kan vælge at indbringe afgørelsen for domstolene,
selv om der er forløbet mere end 6 måneder efter den påklagede afgørelses indbringelse
for den administrative klageinstans, hvis klageren fra Skatteankestyrelsen har modtaget
en sagsfremstilling med oplysninger om den afgørelse, som sagens oplysninger efter
styrelsens vurdering på tidspunktet for udsendelse af sagsfremstillingen vil føre til,
eller hvor klageren i øvrigt i forbindelse med en høring har modtaget oplysninger om
den afgørelse, som sagens oplysninger efter Skatteankestyrelsens vurdering på
tidspunktet for udsendelse af indstillingen fører til.
En sådan fremgangsmåde, hvor overspringsreglen anvendes meget sent i sagsforløbet,
er ikke en hensigtsmæssig udnyttelse af ressourcerne, hverken ved den administrative
klageinstans eller ved domstolene.
www.tvc.dk
62
Præcisering af kompetencen vedr. omkostningsgodtgørelse til syn og skøn
For at skabe klarhed om kompetenceforholdene foreslås det derfor, at
bestemmelsen præciseres, således at det direkte fremgår, at det er
Skatteankestyrelsen og SKAT, der alene har kompetencen til at meddele
forhåndstilsagn om omkostningsgodtgørelse til syn og skøn.
Det præciseres ligeledes, at skatteankenævnene, Landsskatteretten og
Skatterådet selv kan træffe afgørelse om fuld omkostningsgodtgørelse til syn og
skøn, når sagen endeligt afgøres.
Har virkning fra 1. januar 2014
www.tvc.dk
63
Omkostningsgodtgørelse i retssager
Ved gennemførelsen af den ny klagestruktur på skatteområdet har det ikke været tilsigtet,
at der ikke kan ydes omkostningsgodtgørelse til sagkyndig bistand m.v. ved
domstolsprøvelse af en afgørelse fra et vurderingsankenævn eller et motorankenævn.
Det har heller ikke været tilsigtet, at der ikke kan opnås en godtgørelse på 100 pct. i de
sager, som Skatteministeriet indbringer for domstolene, hvor afgørelsen er truffet af et
skatteankenævn, vurderingsankenævn, motorankenævn eller Skatteankestyrelsen.
Ændringen går derfor ud på, at godtgørelse også ydes ved domstolsprøvelse af afgørelser i
sager, hvor et vurderingsankenævn eller et motorankenævn har truffet afgørelse.
Endvidere går forslaget ud på, at gøre det muligt for den godtgørelsesberettigede at opnå
omkostningsgodtgørelse på 100 pct., hvis det er Skatteministeriet, som indbringer en
afgørelse fra et skatteankenævn, et vurderingsankenævn, et motorankenævn eller
fra Skatteankestyrelsen for domstolene.
www.tvc.dk
64
Omkostningsgodtgørelse for udgifter i hjemvisningssager og til
afsluttende arbejder
At lovfæste gældende administrativ praksis for at yde omkostningsgodtgørelse i
hjemvisningssager og for afsluttende arbejder som opfølgning på en afgjort
godtgørelsesberettiget klage- eller retssag.
Lovforslaget skal ses på baggrund af Højesteret dom af 10. oktober 2013, som er
offentliggjort på SKATs hjemmeside som SKM2013.731.HR.
I dommen fastslår Højesteret, at en andelsboligforening ikke var berettiget til
omkostningsgodtgørelse for efterfølgende udgifter til rådgiver, efter at Landsskatteretten
havde pålagt vurderingsmyndigheden at genoptage ansættelsen af foreningens ansættelse
af fradrag i grundværdien for forbedringer vedrørende boligselskabets ejendom.
Administrativ praksis om godtgørelse for udgifter, der er afholdt, efter at klageinstansen
eller domstolen har truffet afgørelse, herunder i hjemvisningssager, forekommer rimelig.
Det foreslås derfor, at den gældende praksis for godtgørelse af sådanne udgifter til
sagkyndig bistand lovfæstes.
Gældende fra 1. januar 2014.
www.tvc.dk
65
Omkostningsgodtgørelse for udgifter i hjemvisningssager og til
afsluttende arbejder
Hvis skattemyndighederne har videreført sagen, vil godtgørelsen til sagkyndig bistand
m.v. ved hjemvisningsinstansen eller til de afsluttende arbejder altid være 100 pct.
I andre sager end dem, som skattemyndighederne viderefører, beror godtgørelsesprocenten på, i hvilket omfang den godtgørelsesberettigede opnår medhold i den sag,
som klage- eller retsinstansen hjemviser, eller hvortil de afsluttende arbejder knytter sig.
Har den godtgørelsesberettigede eksempelvis opnået fuldt eller overvejende medhold
ved klage- eller retsinstansen, skal der ydes omkostningsgodtgørelse på 100 pct. ved
hjemvisningsbehandlingen af sagen eller til de afsluttende arbejder.
Påklages denne afgørelse, godtgøres der efter de almindelige regler.
Stadfæster klageinstansen den nye afgørelse, kan der kun gives 50 pct. i godtgørelse.
Får den godtgørelsesberettigede derimod medhold ved klageinstansen, ydes der
godtgørelse med 100 pct. også for denne instans.
www.tvc.dk
66
Omkostningsgodtgørelse for udgifter i hjemvisningssager og til
afsluttende arbejder
Det foreslås således, at hjemvises en sag som følge af nye oplysninger, som den skatteeller afgiftspligtige fremlægger i sagen, ydes der ikke omkostningsgodtgørelse til
behandlingen ved hjemvisningsinstansen, medmindre klageinstansen eller domstolen har
taget stilling til det spørgsmål i klagen eller retssagen, som de nye oplysninger angår, og
der efter de almindelige regler ydes omkostningsgodtgørelse ved denne
hjemvisningsinstans.
Selv om klageinstansen eller domstolene ikke tager materiel stilling til de nye oplysninger,
men hjemviser sagen til fornyet behandling som følge af oplysningerne, vil der kunne
ydes omkostningsgodtgørelse ved hjemvisningsinstansen, hvis der efter de almindelige
regler om omkostningsgodtgørelse kan ydes godtgørelse ved en sags behandling ved
denne instans.
Er det domstolen, som hjemviser en sag f.eks. Til Landsskatteretten, vil der kunne ydes
godtgørelse til hjemvisningsbehandlingen ved Landsskatteretten.
Bliver sagen derimod hjemvist til f.eks. SKAT eller et vurderings- eller motorankenævn,
ydes der ikke omkostningsgodtgørelse ved hjemvisningsbehandlingen
www.tvc.dk
67
L 42 B Forslag til lov om ændring af ligningsloven.
Lov nr. 1501 af 23-12-2014
(Betingelse for tredjemandstilskud).
www.tvc.dk
68
Betingelse for tredjemandstilskud
Forslaget går ud på at opstille yderligere en betingelse for at kunne yde et skattefrit
tredjemandstilskud.
I dag kan tilskuddet ikke ydes skattefrit, i det omfang det overstiger sagens samlede
udgifter til sagkyndig bistand m.v. efter fradrag af omkostningsgodtgørelse og andre
godtgjorte udgifter, og i det omfang tilskuddet ikke er ydet som følge af yderens retlige
interesse.
Efter forslaget stilles nu som en yderligere betingelse, at det ikke må være aftalt, at den
godtgørelsesberettigede persons honorar til yderen for bistand i sagen udgør en andel af
den økonomiske gevinst, som den godtgørelsesberettigede opnår i sagen.
Forslaget tager sigte på repræsentanter, der yder tilskud til deres klienters skatte- eller
afgiftssager, når størrelsen af yderens honorar fra den godtgørelsesberettigede udgør en
andel af den økonomiske gevinst, som den godtgørelsesberettigede opnår i sagen.
Sådanne aftaler som baserer sig på sagens udfald betegnes i almindelig som aftaler
indgået på no cure no pay-vilkår.
www.tvc.dk
69
Betingelse for tredjemandstilskud
Aftaler om no cure no pay kan typisk være udformet således, at honoraret udgør f.eks. 30
pct. af den økonomiske gevinst, som klienten opnår.
Revisorer må ikke betinge sit vederlag af andre forhold end det udførte arbejde. Dette
gælder når der er tale om revisionsydelser, i modsætning til rådgivningsydelser.
Hvis en kunde alene modtager rådgivningsydelser, er det tilladt for revisionsfirmaet
at fastsætte vederlaget på markedsvilkår.
Formålet med forslaget er at afskære muligheden for at yde skattefrie tredjemandstilskud, hvor yder har indgået en honoraraftale med klienten på no cure no pay-vilkår.
Baggrunden herfor er, at skatte- og afgiftslovgivningen ikke bør understøtte indgåelsen af
sådanne aftaler ved at tillade, at tredjemandstilskuddet kan ydes skattefrit.
Loven har virkning for udgifter, der skal betales eller er betalt den 1. januar 2015 eller
senere
www.tvc.dk
70
L 55 Forslag til lov om ændring af
pensionsbeskatningsloven og forskellige andre
(Forlængelse af rabat på afgiften ved omlægning af
eksisterende kapitalpensioner og rabat på afgiften ved
udbetaling fra eller omlægning af konti i Lønmodtagernes
Dyrtidsfond).
www.tvc.dk
71
Forlængelse af rabat på afgiften ved omlægning af eksisterende
kapitalpensioner og rabat på afgiften ved udbetaling fra eller omlægning af
konti i Lønmodtagernes Dyrtidsfond
Lovforslagets enkelte elementer
• Forlængelse af rabat på afgiften ved omlægning af eksisterende kapitalpensioner til
2015
• Rabat på afgiften af udbetaling fra og konvertering af konti i Lønmodtagernes
Dyrtidsfond
• Lønmodtagernes Dyrtidsfond – flytteret og omlægning
• Bruttoficering af LD-aldersopsparing til brug for fastsættelse af grundlaget for
beregning af efterløn m.v.
www.tvc.dk
72
Forlængelse af rabat på afgiften ved omlægning af eksisterende
kapitalpensioner
Ved skattereformen i juni 2012 blev der indført adgang til at overføre, herunder
konvertere, eksisterende fradragsberettigede kapitalpensioner og supplerende
engangsydelser til aldersopsparing og -forsikring henholdsvis supplerende engangssum
mod betaling af den afgift, som pålægges rettidige udbetalinger fra kapitalpension eller
supplerende engangsydelse
Den afgiftsrabat på som hovedregel 2,7 procentpoint, der kan opnås ved at overføre,
herunder konvertere, en fradragsberettiget kapitalpension eller supplerende
engangsydelse til en ikke-fradragsberettiget aldersopsparing m.v. henholdsvis
supplerende engangssum, forlænges med ét år til 2015.
Det medfører, at der ved overførsler, herunder konverteringer, af kapitalpensioner og
supplerende engangsydelser i 2015 opnås de samme afgiftsrabatter som i 2013 og 2014.
www.tvc.dk
73
Rabat på afgiften ved udbetaling fra eller omlægning af konti i
Lønmodtagernes Dyrtidsfond
Afgiften på udbetalinger fra lønmodtagernes konti i LD nedsættes.
Afgiftssatsen på 40 pct. nedsættes med 2,5 procentpoint til 37,5 pct.
Afgiftssatsen på 25 pct. nedsættes ligeledes med 2,5 procentpoint til 22,5 pct.
Efter forslaget skal de nedsatte afgiftssatser anvendes ved udbetaling i tre situationer.
1.
Når udbetalingen sker efter en anmodning, der indgives til LD i perioden fra den 1.
april 2015 og indtil udgangen af 2015 af personer, der er fyldt 60 år inden den 1.
april 2015, og andre, der inden dette tidspunkt opfylder betingelserne for udbetaling
af kontoen i LD.
www.tvc.dk
74
Rabat på afgiften ved udbetaling fra eller omlægning af konti i
Lønmodtagernes Dyrtidsfond
2.
Ved udbetaling til personer, der fylder 60 år den 1. april 2015 eller senere, og andre,
der opfylder betingelserne for udbetaling af kontoen i LD den 1. april 2015 eller
senere, når anmodningen herom sker senest ét år efter, at betingelserne for
udbetaling er opfyldt.
Dermed får de pågældende personer samme mulighed for afgiftsrabat som de
personer, der allerede den 1. april 2015 opfylder betingelserne for udbetaling af
deres konto i LD.
3.
De reducerede afgiftssatser skal anvendes, hvis lønmodtageren som alternativ til
udbetaling af LD-kontoen til de reducerede afgiftssatser vælger at fremrykke
betalingen af afgift af LD-kontoen, men lader opsparingen fortsætte i LD.
Ved udbetaling af denne opsparing vil beløbet til sin tid være skatte- og afgiftsfrit.
www.tvc.dk
75
L 63 Lov om ændring af kildeskatteloven
Lov nr. 1504 af 23-12-2014
(Nedsættelse af vederlagskravet i skatteordningen for
udenlandske forskere og nøglemedarbejdere)
www.tvc.dk
76
Nedsættelse af vederlagskravet
Vederlagskrav, der giver adgang til beskatning under forskerskatteordningen.
Vederlagskravet nedsættes med 10.000 kr. fra 70.600 kr. til 60.600 kr. (2014-niveau)
månedligt.
Loven træder i kraft og har virkning fra den 1. januar 2015.
www.tvc.dk
77
L 74 Forslag til lov om ændring af ligningsloven og lov om
ændring af lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af
børnebidrag og lov om en børne- og ungeydelse.
Lov nr. 1534 af 27-12-2014
(Forhøjelse af loftet over fradrag for fagforeningskontingenter og
beregning af ydelser i 2012 ved bopæl eller beskæftigelse i
Grønland og på Færøerne).
www.tvc.dk
Forhøjelse af loftet over fradrag for fagforeningskontingenter
Loftet over fradrag for fagforeningskontingenter forhøjes fra 3.000 kr. til 6.000 kr. årligt.
Loftet over fradrag for fagforeningskontingenter gælder som hidtil ikke for selvstændigt
erhvervsdrivende og selskaber m.v. (juridiske personer).
Fradragsretten er ligeledes som hidtil betinget af, at den faglige forening, hvis den er
indberetningspligtig efter skattekontrollovens § 8 T, har indberettet kontingentudgiften til
SKAT.
Forslaget om at forhøje loftet over fagforeningskontingenter har virkning fra og med
indkomståret 2015.
www.tvc.dk
79
L 75 Forslag til lov om indgåelse af aftale om ændring af
dansk-færøsk protokol til den nordiske
dobbeltbeskatningsoverenskomst.
www.tvc.dk
Ændring af dansk-færøsk protokol til den nordiske
dobbeltbeskatningsoverenskomst.
Aftalen ændrer den eksisterende dansk-færøske protokol til den nordiske
dobbeltbeskatningsoverenskomst, sådan at pensioner - bortset fra sociale pensioner og
andre sociale sikringsydelser - vil kunne beskattes i den del af riget, hvorfra de udbetales,
hvis modtageren har haft fradrag i denne del af riget for indbetalinger, eller hvis bidrag
indbetalt af en arbejdsgiver ikke var blevet beskattet i denne del af riget.
www.tvc.dk
81
L 76 Forslag til lov om ændring af lov om vurdering af
landets faste ejendomme.
Lov nr. 1535 af 27-12-2014
www.tvc.dk
Vurderinger i årene 2015 og 2016
2015-vurderingen af ejerboliger foretages på samme måde, dvs. at 2011-vurderingen videreføres i
yderligere to år.
Den videreførte 2011-vurdering skal betragtes som en almindelig vurdering foretaget pr. 1.
oktober 2015 og vil være gældende frem til vurderingen pr. 1. oktober 2017.
Ved videreførelsen af 2011-vurderingen som en 2015-vurdering gives en yderligere nedsættelse på
2,5 pct. af ejendomsværdien til og med 500.000 kr. og tilsvarende af grundværdien til og med 100.000
kr.
Nedslaget op til disse beløbsgrænser bliver således på 5 pct. i for hold til vurderingen i 2011.
Det ekstra nedslag aftrappes for ejendomsværdier over 750.000 kr. henholdsvis grundværdier over
150.000 kr. med 2,5 pct.
For ejendomme med en ejendomsværdi over 1.250.000 kr. henholdsvis en grundværdi over 250.000
kr. er der ingen ekstra nedsættelse.
www.tvc.dk
Vurderinger i årene 2015 og 2016
Eksempel
Der gives 2,5 pct. (gældende rabat) plus 2,5 pct. (ekstrarabat) i alt 5 pct. i rabat af ejendomsværdien
op til 500.000 kr. og 2,5 pct. (gældende rabat) af ejendomsværdien herover.
Ved en ejendomsværdi på f. eks. 2.000.000 kr. udgør nedslaget 25.000 kr. (5 pct. af 500.000 kr.) plus
37.500 kr. (2,5 pct. af 1,5 mio.). I alt en nedsættelse på 62.500 kr.
Aftrapningen indebærer, at nedslaget reduceres med 1.250 kr. pr. 50.000 kr., som ejendomsværdien
overstiger 750.000 kr., dog maksimalt 12.500 kr. (2,5 pct. af værdien under 500.000 kr.).
Samtidig blev det bestemt, at erhvervsejendomme m.v. skulle vurderes ved en almindelig vurdering
pr. 1. oktober 2015.
Der foretages ikke almindelig vurdering pr. 1. oktober 2015 af sådanne ejendomme.
2016-vurderingen af disse ejendomme foretages på den måde, at 2012-vurderingen videreføres i
yderligere to år. 2012-vurderingen bliver hermed også 2016-vurdering.
Den videreførte 2012-vurdering skal betragtes som en almindelig vurdering foretaget pr. 1. oktober
2016 og vil være gældende frem til vurderingen pr. 1. oktober 2018.
www.tvc.dk
Vurderinger i årene 2015 og 2016
For beboelsesejendomme med mere end tre lejligheder nedsættes grundværdierne med 2,5 pct.
Nedsættelsen foretages pr. 1. oktober 2015 i den grundværdi, der på dette tidspunkt er ansat for
ejendommen.
Regeringen finder det fortsat vigtigt, at den generelle klagesagsbehandling – dvs. klager over de
videreførte 2011- og 2012-vurderinger – vil kunne behandles med anvendelse af et nyt
vurderingssystem.
De almindelige vurderinger af ejerboliger pr. 1. oktober 2013 og pr. 1. oktober 2015, som er foretaget
i form af en videreførelse af vurderingen pr. 1. oktober 2011, vil kunne påklages inden for samme
tidsrum, som den vurdering, der skal foretages pr. 1. oktober 2017, vil kunne påklages, dvs. fra ca. 1.
marts til 1. juli 2018.
De almindelige vurderinger af andre ejendomme pr. 1. oktober 2014 og pr. 1. oktober 2016, som er
foretaget i form af en videreførelse af vurderingen pr. 1. oktober 2012, vil kunne påklages inden for
samme tidsrum, som den vurdering, der skal foretages pr. 1. oktober 2018, vil kunne påklages, dvs.
fra ca. 1. marts til 1. juli 2019.
www.tvc.dk
85
Kontaktinformation
Advokat Torben Bagge (H)
Advokatfirmaet Tommy V. Christiansen
Tlf.: 70 11 08 00
Mobil: 24 82 24 84
E-mail: [email protected]
www.tvc.dk
Tax Manager Jørgen Frausing
Advokatfirmaet Tommy V. Christiansen
Tlf.: 70 11 08 00
Mobil: 40 89 69 32
E-mail: [email protected]
www.tvc.dk
www.tvc.dk