Nyt på skatteområdet

w w w .tvc.dk

1

Om os

Jørgen Frausing

  Senior Tax Manager Advokatfirmaet Tommy V. Christiansen   [email protected] +45 40 89 69 32

Morten Breum-Leer

 Advokat og partner    Advokatfirmaet Tommy V. Christiansen [email protected]

+45 20 74 48 00 2

w w w .tvc.dk

•

Agenda

Partnerselskaber

– – Introduktion og karakteristika Håndtering af overskudsdeling • • •

Gennemgang af udvalgte skattelove vedtaget i Folketingsåret 2013/2014 og ny vækstpakke

– – L 200 – indgreb mod spekulation i VSO Ny vækstpakke

Aktuelle muligheder for at spare i skat ved generationsskif te

– – – Værdiansættelse – særligt vedrørende fast ejendom og overvejelser i anledning af kommende nyt system for ejendomsvurderinger Ejertidsnedslag Kautionspræmier

Generationsskifte/omstruktureringer – muligheder og faldgruber

– – – Udlån i VSO – en mere restriktiv praksis Intensitetskrav – opretholdelse af virksomhedsordning A/B modellen – forlods udbytteret – SKAT tester praksis

w w w .tvc.dk

3

Undervisningsformen

• • • Frem for alt – vi er her for jer!

Stil gerne spørgsmål undervejs Vi tager 1 – 2 pauser undervejs – vi har rigeligt at tale om 4

w w w .tvc.dk

Partnerselskabet, hvad, hvorfor og hvorfor ikke?

w w w .tvc.dk

Definition af partnerselskabet

Definition af P/S i SEL § 5, nr. 21, jf. LEV § 2, stk. 2: ”Et kommanditselskab, jf. § 2, stk. 2 i lov om visse erhvervsdrivende

virksomheder, hvor kommanditisterne i selskabet har indskudt en bestemt kapital , som er fordelt på aktier

”.

LEV § 2, stk. 2: •

”Ved et kommanditselskab forstås en virksomhed, hvor en eller flere deltagere, komplementarerne solidarisk , hæfter personligt , uden begrænsning , og hvis der er flere, for virksomhedens forpligtelser, mens en eller flere deltagere, kommanditisterne, hæfter begrænset for virksomhedens forpligtelser. For kommanditselskaber, der er stiftet efter den 1. juni 1996, skal de fuldt ansvarlige deltagere have forvaltningsmæssige og økonomiske beføjelser ”.

6

w w w .tvc.dk

Præsentation af partnerselskabet

To grupper af selskabsdeltagere: 1.

Kommanditaktionærer 2. Komplementarer

Person A 50 % Person B 50 %

• • • • • Person A og B: Kommanditaktionærer: Selskabsretligt: Aktionærer Kan være fysisk person eller selskab Ejer andel af P/S’et Hæfter kun med indskudt kapital Skatteretligt: Driver selvstændig virksomhed. Komplementar ApS/IVS • • • • • • • Komplementar: Fuldt ansvarlig deltager Kan være fysisk person eller selskab Kan – men skal ikke – være medejer af P/S’et (kommanditaktionær) Skal have forvaltningsmæssige beføjelser Skal have økonomiske beføjelser Hæfter med hele sin egenkapital Kendes fra K/S.

P/S 7

Præsentation af partnerselskabet

Person A 50 % Person B 50 %

Komplementar ApS/IVS P/S Partnerselskabet • • • • • Selskabsretligt: Reguleret af selskabsloven som aktieselskab. Indskud min. DKK 500.000 (125.000) og DKK 1 i komplementar (IVS) Modifikation: Personligt hæftende deltager.

Skatteretligt: P/S eksisterer ikke – beskatning hos deltagerne • Fradragskontoreglerne finder anvendelse – kan kun fradrage så stort et beløb, som der hæftes for.

• Praksis fra SKAT stadig mere restriktiv – et godt sted at være opmærksom!

Regnskabsmæssigt: Sidestilles med et A/S Selvstændigt moms- og afgiftsubjekt 8

Årsrapport

• Partnerselskabets årsrapport skal indsendes og offentliggøres efter de samme regler, som gælder for aktieselskaber.

• Regnskabet, herunder omsætning og resultat, vil være det samme, som hvis selskabet havde været et A/S.

• Dog vil passivposten ”udskudt skat” ikke ligge i selskabet men på aktionærniveau (pænere balance, bedre mulighed for udlodning).

9

Partnerselskabets fordele – WII FM

• • • • • • Selskabsretlig hæftelsesbegrænsning for kommanditaktionærer svarende til et A/S.

Veldefineret og moderne regulering i selskabsloven, som i stort omfang svarer til, hvad der gælder for A/S.

Skatteretlig transparens – giver en række fordele: Beskatning direkte hos selskabsdeltageren.

– – Fysiske personer kan anvende virksomhedsskatteordningen .

Selskabsbeskattede selskaber beskattes direkte af andel af overskud og underskud, men ikke af udbytteudlodninger .

P/S’et sambeskattes ikke med andre selskaber og hæfter derfor (i kraft af sambeskatningen).

ikke over for SKAT Ved deltagelse i flere P/S’er opnås for selskabsdeltageren en beskatning, der har sambeskatningens fordele .

10

Partnerselskabets fordele – WII FM

• • • • I traditionel holdingkonstruktion er udbytte skattepligtigt, hvis ejerandelen er under 10 %.

• • P/S’et har ikke tilsvarende begrænsninger.

OBS: Forslag i vækstpakke 2014 - 70 % af udbytterne fra porteføljeaktier medregnes i danske selskabers skattepligtige indkomst (i modsætning til i dag, hvor 100 % medregnes). Det medfører en reel udbyttebeskatning på godt 15 % fra 2016. Den enkelte deltager kan i vidt omfang bestemme, om indkomsten skal indgå i et holdingselskab, hvorfra der modtages løn, eller i virksomhedsskatteordningen.

I teorien ikke mulighed for skattefri omdannelse fra selskabsbeskatning til deltagerbeskatning. I praksis er det dog muligt at lempe virkninger af overgangen i en række tilfælde.

Progressionsgrænsen for lavt beskattet udbytte finder også anvendelse i et P/S, hvis strukturen tilrettelægges rigtigt.

11

P/S eller A/S med holding ved mange ejere?

Person 1 Holding

82%

Person 2

9 %

Person 3 Holding

9 %

12

Forudsætning

Resultat før skat i A/S Skat i A/S Udlodning til aktionærer

Fordeling

Hovedaktionær - holding Minoritetsaktionær - holding Minoritetsaktionær - personlig 10.000.000

2.450.000

7.550.000

Andel af resultat før skat

82% 8.200.000 9% 900.000 9% 900.000

Effektiv beskatning person

56%

67 % (ca. 64 %)

56% Drift A/S Den ugunstige skattemæssige situation for holding med 9 % skyldes beskatning af det udbytte, som selskabet modtager.

P/S eller A/S med holding ved mange ejere?

Person 1 Holding

82%

Person 2

9 %

Person 3 Holding

9 %

13

Forudsætning

Resultat før skat i P/S Udlodning til aktionærer

Fordeling

Hovedaktionær - holding Minoritetsaktionær - holding Minoritetsaktionær - personlig 10.000.000

10.000.000

Andel af resultat før skat

82% 8.200.000 9% 900.000 9% 900.000

Effektiv beskatning person

56% 56% 49% Drift P/S Den tilsyneladende lavere skattesats for personligt ejerskab skyldes indregning af topskattegrænse. Hvis personen i forvejen betalte topskat, ville skattesatsen stort set svare til den effektive beskatning ved ejerskab gennem selskaber.

Hvorfor bliver P/S fravalgt?

• • • • • • De årsager, vi hyppigst har oplevet, til fravalg af P/S, er: For svært at forstå.

Nødvendiggør flere selskaber (komplementar og P/S) – gør det kompliceret.

Vanskeligt at forstå forskelle mellem skatteret og civilret.

Skat ved ind- og udtræden virker besværlig – holdingselskaber kan jo sælge skattefrit.

Ikke mulighed for skattefri fusion eller spaltning.

Revisionspligt og offentliggørelse af årsrapport.

14

w w w .tvc.dk

Transparens og fordeling af overskud

w w w .tvc.dk

Skattemæssig transparens

• Skattemæssigt eksisterer et P/S ikke og betegnes derfor som

skattemæssigt transparent

, jf. eksempelvis Skatterådet i SKM 2011.155 SR:

”Partnerselskabet er ikke et selvstændigt skattesubjekt , det vil sige, at beskatningen sker direkte hos deltagerne . Deltagerne beskattes af deres ideelle andel af partnerselskabets resultat . Beskatningen hos de enkelte deltagere sker i overensstemmelse med hver deltagers egen skattemæssige status ”… ”Et partnerselskab er således civilretligt reguleret under selskabslovens rammer, men beskatningen sker – i modsætning til aktie- og anpartsselskaber – hos deltagerne”.

• Eller – med andre ord og lidt forenklet: Selskabsretligt behandles et P/S i det væsentligste som et A/S. Skatteretligt som et I/S (K/S).

• Det vil således også være kommanditaktionærens ”personlige” skattemæssige status, der vil afgøre, hvorledes en given indkomst beskattes. Beskatningsgrundlaget opgøres også for P/S’ets deltagere efter skattelovgivningens almindelige regler.

w w w .tvc.dk

16

Skattemæssig transparens

• • • • • Ingen beskatning af resultat, herunder fradrag af skattemæssige afskrivninger i P/S’et.

Kommanditaktionærerne beskattes direkte af deres andel af resultatet.

Komplementaren beføjelse.

beskattes direkte af overskudsandel eller anden økonomisk Kommanditaktionærerne kan

skattemæssigt

afskrive på de afskrivningsberettigede aktiver i forhold til ejerandel.

Tilsvarende for komplementaren, som dog i praksis normalt ikke har

ejerandel .

17

w w w .tvc.dk

Et praktisk eksempel

Hansen og Jensen ejer hver især 50 % af P/S og komplementar.

Hverken Hansen eller Jensen arbejder i P/S’et.

Komplementaren modtager fast årligt vederlag på DKK 100.000.

Komplementaren har ikke ejerandel.

• • Komplementaren: Komplementaren beskattes af vederlag på DKK 100.000 direkte. Dette beror på indbyrdes aftale og sker uafhængigt af det regnskabsmæssige og skattemæssige resultat, der realiseres.

Se grundlæggende U1983.1111 og SKM2012.715.SR.

Hansen 50 % Jensen 50 %

Komplementar ApS • • Hansen og Jensen: Beskattes hver især af 50 % af det skattemæssige resultat, der er tilbage, når komplementarens honorar er udredt.

Jf. SKM2012.715.SR er der ikke tale om, at betalingen til komplementaren fragår i kommanditaktionærernes indkomstopgørelse, men en direkte beskatning.

P/S 18

Et praktisk eksempel – 1

• • • Selskabsretligt udarbejdes årsrapport og udbetalingerne til Hansen og Jensen har karakter af udbytte, som udloddes på generalforsamlingen og fordeles 50:50.

Beskatningen hos Hansen og Jensen er imidlertid uafhængig af, om der selskabsretligt udloddes.

Illustrerer et helt centralt punkt:

P/S’et har ”2 uafhængige liv” – et skatteretligt og et

civilretligt og selskabsretligt.

Regnskab P/S Skattemæssigt Jensen Hansen

P/S driftsresultat Arbejdsvederlag Resultat 200.000 Arbejdsvederlag 0 Andel af resultat 200.000 I alt 100.000

100.000

100.000

100.000

19

Vigtige sondringer

Hansen 50 %

• • • Skatteretligt – én verden – følger personselskaberne. Selskabsretligt – en anden verden – følger kapitalselskaberne.

Brændpunktet mellem disse 2 ”verdener”, og der hvor de berører hinanden, er bl.a. netop spørgsmålet om skævdeling.

Jensen 50 %

Komplementar ApS Vederlag til kommanditaktionærerne bør opdeles i tre grupper – civilretligt: 1.

2.

3.

Arbejdsvederlag Tantieme eller bonus Udbytte P/S Skatteretligt eksisterer denne opdeling som udgangspunkt ikke i personselskaberne.

20

Fordeling af udbytte - skævdeling

Hansen mener, at han skal have et større udbytte end Jensen fordi han er kønnere. Kan han det?

•

Hansen 50 %

Selskabsretligt er spørgsmålet, om P/S’et skal fordele sit udbytte i forhold til ejerandele, medmindre vedtægterne bestemmer andet (kapitalklasser).

• Søren Friis Hansen: Ja.

Jensen

• Børjesson, Kruhl og Sørensen: Uklart

50 %

Komplementar ApS » • • • • Erik Werlauff: Ja Troels Michael Lilja: Ja Trine Bonde Jensen: Nej Vores holdning: Ja Konstatering: Uenighed i teori og derfor principielt usikkerhed.

» Dette spørgsmål er

selskabsretligt

– ikke

skatteretligt.

P/S »

Hansen kan under alle omstændigheder få sin vilje, hvis selskabets vedtægter opererer med kapitalklasser med forskellige udbytteret.

21

Fordeling af udbytte - skævdeling

Hansen 50 %

P/S

Jensen 50 %

Komplementar ApS Er der fastsat vilkår om skævdeling af udbytte i vedtægterne, er dette ligeledes skattemæssigt en aftale om skævdeling af overskud, jf. til eksempel LSR 10-02035: – – Overskud i P/S skulle i henhold til vedtægterne fordeles med 20 % til komplementar og 80 % til kommanditaktionærer.

Blev skattemæssigt lagt til grund.

Dette gælder uanset, om der rent faktisk udloddes udbytte, eller der eksempelvis er underskud og ikke udloddes udbytte.

So far – so good…

22

Arbejdsvederlag – eksempel 2

Hansen 50 % Jensen 50 %

Komplementar ApS • • Hansen og Jensen bliver nu enige om, at de begge skal udføre arbejde for P/S’et.

(Hansens gode udseende er falmet, og udbytteskævdelingen omtalt i tidligere eksempel er derfor faldet væk) For dette arbejde skal Jensen og Hansen hver have et månedligt vederlag på DKK 25.000, i alt DKK 50.000.

– – – – Hvordan behandles dette skattemæssigt?

Hvad sker der, hvis P/S’et realiserer underskud?

Hvordan behandles dette regnskabsmæssigt?

Er det selskabsretligt lovligt?

23 P/S

Arbejdsvederlag – eksempel 2

• • NB: Forskel mellem skatteret og civilret!

Skatteretligt er der tale om indtægt ved selvstændig erhvervsvirksomhed.

– Dog efter praksis mulighed for at det kan vælges, at P/S’et indeholder løn af arbejdsvederlaget, og behandler det som A-indkomst.

Arbejdsvederlaget beskattes hos Jensen og Hansen – som udgangspunkt uafhængigt af P/S’ets resultat (forenklet):

Regnskab

P/S driftsresultat Arbejdsvederlag Jensen og Hansen

Resultat P/S Skattemæssigt

200.000 Arbejdsvederlag -600.000 Andel af resultat

-400.000 I alt Jensen

300.000

-200.000

100.000

Bemærk, at der hæves et beløb, som overstiger det skattemæssige resultat uden skattemæssig effekt. Effekt indtræder først ved hævning fra VSO.

Hansen

300.000

-200.000

100.000

24

Arbejdsvederlag

• • – – Foranstående er i overensstemmelse med bogen ”Partnerselskaber”, side 94.

Men forfatteren anfører, at en aftale om arbejdsvederlag ikke kan tillægges skattemæssig betydning. Udsagnet kan ikke være korrekt, hvis én selskabsdeltager arbejder for P/S’et og modtager vederlag for dette, og en anden ikke arbejder for P/S’et og derfor ikke modtager arbejdsvederlag, jf. TfS 1999, 274 LR.

I TfS 1999,274 LR skulle arbejdsvederlag til 6 interessenter, der arbejdede i I/S’et, beskattes hos disse, og restoverskud skulle beskattes med 1/7 til hver af de i alt 7 interessenter.

–

For at illustrere dette, tager vi lige et nyt eksempel…

25

w w w .tvc.dk

Arbejdsvederlag – eksempel 3

Hansen 50 % Jensen 50 %

• • Hansen og Jensen er fortsat enige om, at de begge skal udføre arbejde for P/S’et, men Hansen skal arbejde mindre end Jensen. For dette arbejde skal Jensen have et månedligt vederlag på DKK 25.000, og Hansen på DKK 15.000

– – – – Hvordan behandles dette skattemæssigt?

Hvad sker der, hvis P/S’et realiserer underskud?

Hvordan behandles dette regnskabsmæssigt?

Er det selskabsretligt lovligt?

Komplementar ApS 26 P/S

Arbejdsvederlag – eksempel 3

• • • NB: På ny – forskel mellem skatteret og civilret!

Skatteretligt er der tale om indtægt ved selvstændig erhvervsvirksomhed.

– Dog efter praksis mulighed for at det kan vælges, at P/S’et indeholder løn af arbejdsvederlaget og behandler det som A-indkomst.

Skatteretligt er der tale om en aftale om fordeling af resultat. Arbejdsvederlaget beskattes hos Jensen og Hansen – som udgangspunkt uafhængigt af P/S’ets resultat (forenklet):

Regnskab

P/S driftsresultat

P/S Skattemæssigt

200.000 Arbejdsvederlag

Jensen

300.000

Hansen

180.000

Arbejdsvederlag Jensen og Hansen

Resultat

-480.000 Andel af resultat

-280.000 I alt

-140.000

160.000

-140.000

40.000

Hertil er resultatet ukontroversielt. Man deler et overskud i to portioner af forskellig størrelse.

27

Arbejdsvederlag – eksempel 4

Hansen 50 % Jensen 50 %

• • Nu kommer så et mere kontroversielt eksempel: Hansen og Jensen er enige om, at alene Jensen skal udføre arbejde for P/S’et. For dette arbejde skal Jensen have et månedligt vederlag på DKK 50.000

– – – – Hvordan behandles dette skattemæssigt?

Hvad sker der, hvis P/S’et realiserer underskud?

Hvordan behandles dette regnskabsmæssigt?

Er det selskabsretligt lovligt?

Komplementar ApS 28 P/S

Arbejdsvederlag – eksempel 4

Arbejdsvederlaget beskattes hos Jensen – som udgangspunkt uafhængigt af P/S’ets resultat (forenklet):

Regnskab P/S Skattemæssigt Jensen Hansen

P/S driftsresultat 200.000 Arbejdsvederlag 600.000

0 Arbejdsvederlag Jensen -600.000 Andel af resultat -200.000

-200.000

Resultat -400.000 I alt 400.000

-200.000

Det specielle er her, at det samlede resultat er positivt, men at det fordeles med et negativt resultat til den ene deltager og et positivt resultat til den anden deltager. Kan man det? – eller skal det ske som følger:

Regnskab

P/S driftsresultat Arbejdsvederlag Jensen

Resultat P/S Skattemæssigt

200.000 Arbejdsvederlag -600.000 Andel af resultat

-400.000 I alt Jensen

600.000

-400.000

200.000

Hansen

0 0

0

29

Arbejdsvederlag – konklusion i eksempel 4

• • – – – – Skatteretlig anerkendelse af dette forudsætter, at det samtidig anerkendes, at én deltager kan have en større andel

fradragsberettigede udgifter

.

af

skattepligtige indtægter

og en lavere andel af Sætter størrelsen af indtægterne derfor et maksimum for skævdelingen?

Eksempelvis hvis et P/S har skattepligtige indtægter på DKK 100, kan en deltager da oppebære overskudsandel på DKK 150?

Umiddelbart ikke afgørelser, der klart tager stilling til dette. I U.1983.1111 Ø er bruttoindtægter og udgifter ikke oplyst, og der tages derfor ikke stilling.

Der synes at måtte være en grænse, da resultatet i modsat fald bliver en fiktion.

Se evt. Liselotte Madsen i Den skatteretlige behandling af Personselskaber: • • •

Liselotte Madsen mener, at grænsen skatteretligt går ved at alt overskud kan fordeles til én deltager, således at den anden deltager får resultat på DKK 0, men ikke at én deltager kan have overskud og en anden underskud, når det samlede resultat er positivt. Tilsvarende vedrørende underskud.

Liselotte Madsen anfører, at U.1983.1111 Ø er forkert, da afgørelsen når til, at et samlet positivt resultat, fordeles med et større positivt resultat til den ene deltager, og et negativt resultat til den anden deltager.

Opfattelsen har støtte i LSR 10-02035 fra afgørelsessiloen.

30

w w w .tvc.dk

Arbejdsvederlag - selskabsretligt

• • • • • Et P/S kan – ligesom et A/S – kun uddele sit overskud ved udlodning af udbytte.

Hvis kapitalejeren ikke erhverver endelig ret til arbejdsvederlaget, er der reelt tale om

overskudsandel

. Og denne skal iagttage selskabslovens regler om udlodning af udbytte.

Et løbende arbejdsvederlag til en kapitalejer skal derfor bero på en

aftale

(eksempelvis en ansættelseskontrakt), hvorved kapitalejeren erhverver endelig ret til det løbende arbejdsvederlag.

Dette indebærer samtidig, at arbejdsvederlaget i regnskabet lønudgift .

skal behandles som en – NB: Dette ændrer imidlertid ikke ved, at der skatteretligt er tale om indkomst ved selvstændig erhvervsvirksomhed.

Kan et P/S med et driftsmæssigt underskud overhovedet udbetale arbejdsvederlag (løn) til sine ejere?

• Ja – ikke anderledes end et A/S.

w w w .tvc.dk

31

SKM2013.685.SR

• • • • Et partnerselskab, der driver revisionsvirksomhed, indehaves af kapitalselskaber, hvis andele, igennem andre kapitalselskaber, indehaves af et antal statsautoriserede revisorer.

Revisorerne deltager aktivt.

Hansen Jensen Olsen Omdannet fra I/S.

100 % 100 % 100 %

A conto overskud faktureres fra H4 ApS til P/S.

H1 ApS H2 ApS H3 ApS

100 % 100 % 100 %

H4 ApS

20 %

H5 ApS

40%

H6 ApS

40 %

Komplementar ApS P/S 32

SKM2013.685.SR

• – Spørgsmål 1: Kan H4 ApS’ ideelle andel af driftsresultatet i P/S, faktureres fra H4 ApS til P/S, uden skattemæssige konsekvenser for H4 ApS? ( SKAT : Ja) SKAT: SKAT skal indledningsvis bemærke, at der ved besvarelsen nedenfor

ikke er taget stilling til , hvilke selskabsretlige konsekvenser den pågældende disposition vil udløse.

– SKAT: Udlodning af overskud fra et partnerselskab til selskabsdeltageren udløser

ingen skattemæssige konsekvenser. Hvorvidt det i partnerselskabet optjente overskud løbende udloddes i takt med indkomsterhvervelsen (a conto) eller først på et senere tidspunkt, er herved uden betydning.

– Selskabsretligt: Overholdes selskabslovens regler vedrørende kapitalafgang, når der udstedes en faktura på en overskudsandel?

33

w w w .tvc.dk

SKM2013.685.SR

• • Spørgsmål 2: Kan der foretages a conto-faktureringer af driftsresultatet fra H4 ApS til P/S uden skattemæssige konsekvenser for Hansen? ( SKAT : Ja) SKAT: Som der under besvarelsen af spørgsmål 1 er redegjort for, udløser en

overførsel af a conto-overskud til partnerselskabet ingen skattemæssige konsekvenser – hverken for partnerselskabet eller partneren. Hansen er, som den indirekte indehaver af kapitalandelene i H4 ApS, hverken selskabsretligt eller skattemæssigt lodtager i den pågældende disposition.

34

w w w .tvc.dk

Arbejdsvederlag, tantieme og udbytte

Hansen 50 % Jensen 50 %

Komplementar ApS • • • • Hansen og Jensen bliver nu enige om, at de nu begge skal arbejde i P/S’et. De modtager hver et arbejdsvederlag på DKK 50.000 pr. måned.

Da året er omme, er det gået godt i P/S’et. Jensen mener imidlertid, at det er ham, som har skaffet det gode resultat, da Hansens fokus har været på at forsøge at få det gode udseende tilbage … Der er ikke nogen udbyttedifferentiering i vedtægterne. Hvordan håndteres nu Hansens ønske?

35 P/S

Tantieme

• • • • • Ledelsen i et P/S kan – ligesom i alle andre selskabsformer – tildele tantieme til en medarbejder, der har performet godt.

I et P/S vil en sådan aftale normalt skulle lægges til grund, herunder da parterne har interessemodsætninger.

Er der ikke udbyttedifferentiering i vedtægterne, vil differentiering mellem deltagerne ofte være aftalt til at ske på denne måde.

Selskabsretligt

er der fortsat tale om en lønudgift, som følgelig indgår i resultatopgørelsen.

Skatteretligt

er der – som ved de øvrige arter – tale om indkomst ved selvstændig erhvervsvirksomhed.

36

w w w .tvc.dk

Opsummering

LØN (arbejdsvederlag) REGNSKAB

Indgår i resultatopgørelsen som lønomkostning.

SELSKABSRET SKAT

Løbende, endelig retserhvervelse til vederlaget.

Aftale herom.

Mulighed for individuel løn.

Indkomst ved selvstændig erhvervsvirksomhed.

(Aftale om overskudsfordeling)

TANTIEME

Indgår i resultatopgørelsen som lønomkostning.

Kriterier for tantieme kan og bør være fastsat i aftalegrundlag. NB: Selskabet som part!

Mulighed for individuel tantieme.

Indkomst ved selvstændig erhvervsvirksomhed.

(Aftale om overskudsfordeling) 37

UDBYTTE

Disponering af overskud (før skat) i regnskabet.

Fordeles efter ejerandel, medmindre andet fastsat i vedtægter.

Indkomst ved selvstændig erhvervsvirksomhed.

Folketingssamling 2013-2014

w w w .tvc.dk

38

L 4 Lov om ændring af fusionsskatteloven, selskabsskatteloven, lov om skattefri virksomhedsomdannelse og ejendomsværdiskatteloven (Skattefri omstrukturering med deltagelse af selskaber hjemmehørende i EØS-lande, skattefri sammenlægning af vandforsyninger og nedslag for ejendomsværdiskat mv.) 39

w w w .tvc.dk

Loven omfatter følgende punkter

• • • • Udvidelse af adgangen til at foretage skattefri omstrukturering mv., hvori udenlandske selskaber indgår Adgang til at foretage skattefri sammenlægninger af skattepligtige og skattefri vandforsyninger Adgang til at Energinet.dk kan foretage skattefri tilførsel af aktiver Nedslag i ejendomsværdiskatten for folkepensionister bosat i udlandet 40

w w w .tvc.dk

Udvidelse af adgangen til at foretage skattefri omstrukturering mv., hvori udenlandske selskaber indgår

• Udvidelsen betyder, at selskaber i EØS-lande, der ikke samtidig er medlemmer af EU, får samme adgang til at deltage i skattefri fusioner, spaltninger og tilførsler af aktiver som selskaber i EU-lande 41

w w w .tvc.dk

Adgang til at foretage skattefri sammenlægninger af skattepligtige og skattefri vandforsyninger

• • • • • Ændringen om adgang til skattefri sammenlægning af skattepligtige og skattefri vandforsyninger vil gøre det økonomisk mere attraktivt at etablere større enheder inden for vandsektoren Der gives adgang til skattefrit at lægge et lille skattefritaget vandforsyningsselskab mv. sammen med et stort skattepligtigt vandforsyningsselskab mv., uden at der ydes vederlag for den modtagne formue.

Reglerne om overdragelse udformes således, at det skattepligtige vandforsyningsselskab ikke kan afskrive på de - ellers afskrivningsberettigede aktiver, der modtages fra det skattefritagne vandforsyningsselskab.

Det modtagende skattepligtige vandforsyningsselskab mv. angiver ved selvangivelsen, om den skattefri vandforsyningsvirksomhed er overtaget skattefrit eller skattepligtigt efter selskabsskatteloven.

Ved en afgørelse fra Skatterådet, SKM2011.628.SR, fandt rådet, at en fusion mellem et vandværk, der var skattepligtigt og et vandværk, der ikke var skattepligtigt, ville udløse tilskudsbeskatning hos det modtagende vandværk af de overdragne nettoaktiver.

w w w .tvc.dk

42

Adgang til at Energinet.dk kan foretage skattefri tilførsel af aktiver

• • • Energinet.dk er ikke omfattet af reglerne i fusionsskatteloven om skattefri tilførsel af aktiver.

Det vil sige, at Energinet.dk til forskel fra DSB, Naviair og Danpilot ikke uden beskatning kan udskille aktiviteter til datterselskaber.

Det ændres så Energinet.dk kan anvende bestemmelserne i fusionsskattelovens kapitel 5 om skattefri tilførsel af aktiver ved overdragelse til et datterselskab, der er fuldt selskabsskattepligtigt til Danmark.

43

w w w .tvc.dk

• • • • • • •

Nedslag i ejendomsværdiskatten for folkepensionister bosat i udlandet

Personer, som er bosat i Danmark, skal betale ejendomsværdiskat af såvel danske som udenlandske ejendomme.

Personer, som er bosat i udlandet, og som ejer fast ejendom i Danmark, skal betale ejendomsværdiskat af deres faste ejendom i Danmark.

Efter de gældende regler har kun personer, som har nået folkepensionsalderen, og som er hjemmehørende i Danmark, mulighed for at få nedslag i ejendomsværdiskatten Det foreslås at udvide adgangen, så også personer, der ikke er hjemmehørende her i landet, får mulighed for at få nedslaget.

Baggrunden for forslaget er en henvendelse fra EU-Kommissionen, hvori det gøres gældende, at de eksisterende regler ikke er i overensstemmelse med EU retten.

Adgangen til nedslag bliver ikke kun udvidet til personer bosat i et andet medlemsland i EU eller EØS, men generelt til personer bosat i udlandet, når disse betaler ejendomsværdiskat af fast ejendom i Danmark.

Nedslaget vil efter loven være betinget af, at personen meddeler de oplysninger om den årlige indkomst, som er nødvendige for at kunne beregne nedslaget.

w w w .tvc.dk

44

L 47 Lov om ændring af ligningsloven, momsloven, lov om anvendelse af Det Europæiske Fællesskabs forordning om toldmyndighedernes indgriben over for varer, der mistænkes for at krænke visse intellektuelle ejendomsrettigheder, og om de foranstaltninger, som skal træffes over for varer, der krænker sådanne rettigheder, selskabsskatteloven og forskellige andre love 45

w w w .tvc.dk

Loven omfatter følgende punkter

• • • Ændring af reglerne for virksomheders fradrag for udgifter til bestikkelse Omvendt betalingspligt for moms ved handel med mobiltelefoner, bærbare computere mv.

Justering af den subjektive skattepligt for erhvervsdrivende foreninger mv.

46

w w w .tvc.dk

Ændring af reglerne for virksomheders fradrag for udgifter til bestikkelse • • • • • Skatteministeriet er blevet opmærksom på, at det er uklart, om der er fradragsret for udgifter til bestikkelse i den private sektor.

Mens det direkte af ligningsloven fremgår, at bestikkelse og gaver til embedsmænd ikke kan fradrages, er der ingen tilsvarende bestemmelse vedrørende bestikkelse og gaver til private personer, virksomheder, organisationer eller foreninger.

SKAT har i 2006 udsendt en meddelelse, hvorefter der ikke er fradragsret for bestikkelse og gaver, der ikke er lovlige i det pågældende land.

Det er dog uklart, om der kan være fradrag for bestikkelse af private i de lande, hvor bestikkelse er lovlig.

Skatteministeriet har meddelt OECD, at man vil søge lovreglerne ændret.

47

w w w .tvc.dk

Omvendt betalingspligt for moms ved handel med mobiltelefoner, bærbare computere mv.

• • • • Det er vedtaget, at momslovens regler om omvendt betalingspligt udvides til også at omfatte indenlandske leverancer af mobiltelefoner, integrerede kredsløbs anordninger, spille-konsoller, tablet-pc’er og bærbare computere med undtagelse af salg fra momsregistrerede virksomheder, hvis afsætning udelukkende eller overvejende sker til private.

Kun i B2B.

Gælder ikke, hvor afsætningen sker fra en momsregistreret virksomhed, hvis afsætning udelukkende eller overvejende sker til private forbrugere.

Måles på hvis mere end 50% af virksomhedens salg foregår til virksomheder.

• Lovændringen har virkning fra 1. juli 2014.

48

w w w .tvc.dk

Justering af den subjektive skattepligt for erhvervsdrivende foreninger mv.

• • • • • Ved lov nr. 254 af 30. marts 2011 blev der gennemført en ændring af selskabsskatteloven, så der blev indført en generel skattepligt for alle selskaber mv.

omfattet af § 3 i lov om visse erhvervsdrivende virksomheder.

Foreninger mv., der ikke omfattes af den nye formulering af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2, får mulighed for at vælge, at ændringen har tilbagevirkende kraft.

Konsekvensen af dette valg er, at skatteansættelsen skal genoptages for de indkomstår, hvor foreningen mv. har været skattepligtig.

Der skal således indgives ansøgning til SKAT senest 3 år efter udløbet af det pågældende indkomstår, hvor der ønskes foretaget ændringer.

Det vil sige, at foreninger mv., hvis indkomstår følger kalenderåret og således er blevet fuldt skattepligtige den 1. januar 2011, skal indgive ansøgning til SKAT senest den 31. december 2014 for at kunne ændre for indkomståret 2011.

49

w w w .tvc.dk

L 48 Lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og kildeskatteloven 50

w w w .tvc.dk

Loven omfatter følgende punkter

• • Adgang til CPR-nr. for kommunalt ejede forsyningsvirksomheder i forbindelse med overdragelsen af fordringer til SKAT Henstand med indregnet restskat.

51

w w w .tvc.dk

Adgang til CPR-nr. for kommunalt ejede forsyningsvirksomheder i forbindelse med overdragelsen af fordringer til SKAT

• Loven tilvejebringer det fornødne hjemmelsgrundlag på området, således at de kommunalt ejede forsyningsvirksomheder eller den, der på vegne af en kommunalt ejet forsyningsvirksomhed opkræver fordringen, fremover altid vil være i stand til at levere det fornødne CPR-nr. på skyldneren ved overdragelse til SKAT.

• Det ændres så det i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige fastslås, at en kommunalt ejet forsyningsvirksomhed eller den, der på dennes vegne opkræver fordringen, har pligt til at videregive skyldnerens personnummer i forbindelse med overdragelsen af fordringen til inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden, som er SKAT.

• Også for fordringer, som inden lovens ikrafttræden er overdraget til inddrivelse hos SKAT uden at være påført skyldnerens CPR-nr., er adgang for en kommunalt ejet forsyningsvirksomhed mv., til at kræve CPR-nr. oplyst med henblik på videregivelse til SKAT.

• Loven trådte i kraft 1. januar 2014.

52

w w w .tvc.dk

Henstand med indregnet restskat

• Det indsættes i kildeskattelovens § 89 et stk. 2, med en hjemmel til at give en person, der anmoder herom, henstand med indregnet restskat mv., hvis indregningen medfører, at der hos personen ikke vil kunne gennemføres inddrivelse ved en afdragsordning, der er baseret på personens aktuelle nettoindkomst, i tilfælde af forfalden gæld til det offentlige.

• Reglen er således objektiv og kræver ikke et konkret skøn, som det er tilfældet med kildeskattelovens § 73 D.

• Loven har til formål at skabe hjemmel til at yde personer med en lav indkomst henstand med restskat, som er blevet indregnet i personernes forskudsskat.

• En sådan henstandspraksis blev indført i 2006, men i 2012 blev det konstateret, at denne praksis ikke havde hjemmel i lovgivningen, og den blev derfor bragt til ophør.

w w w .tvc.dk

53

L 60 Lov om ændring af pensionsafkast-beskatningsloven, pensionsbeskatningsloven, kildeskatteloven og arbejdsmarkedsbidragsloven. Forrentning af negativ institutskat, etablering af en godkendelsesordning for ikke-fradragsberettigede pensions indbetalinger og tilbagebetaling mv. af ikke-fradrags berettigede indbetalinger til ratepension i indbetalingsåret.

54

w w w .tvc.dk

Loven omfatter følgende punkter

• • SKATs godkendelse af ikke-fradragsberettigede indbetalinger Tilbagebetaling og overførsel til en anden pensionsordning i indbetalingsåret af ikke-fradragsberettigede indbetalinger 55

w w w .tvc.dk

SKATs godkendelse af ikke-fradragsberettigede indbetalinger

• • • • Der indføres en ordning, hvorefter en pensionsopsparer allerede i en nær tidsmæssig forbindelse med indbetalingen til en pensionsordning kan få en afgørelse fra SKAT om, at indbetalingerne, herunder indbetalinger til udenlandske pensionsinstitutter, ikke har været fradrags- eller bortseelsesberettigede ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, og derfor kan udbetales skatte- og afgiftsfrit.

Baggrunden er, at det, når udbetaling fra pensionsordningen begynder, kan være vanskeligt for pensionsopspareren at dokumentere, at der er sket indbetalinger til en pensionsordning uden fradrags- eller bortseelsesret.

Ordning vil på udbetalingstidspunktet dermed blive en administrativ lettelse for pensionsopspareren og på længere sigt også for SKAT.

Loven har virkning for alle indbetalinger, uanset hvornår indbetalingen er sket.

56

w w w .tvc.dk

Tilbagebetaling og overførsel til en anden pensionsordning i indbetalingsåret af ikke-fradragsberettigede indbetalinger

• • Ændringen går ud på at indføre mulighed for, at indbetalinger til ratepension og ophørende alderspension, der ikke har været fradrags- eller bortseelsesret for, enten kan udbetales til pensionsopspareren eller overføres til en fradragsberettiget pensionsordning allerede i det år, hvor indbetalingen er sket.

Efter gældende ret kan udbetaling til pensionsopspareren henholdsvis overførsel til en fradrags- eller bortseelsesberettiget pensionsordning først ske efter udløbet af indkomståret.

57

w w w .tvc.dk

L 67 Indberetning og automatisk udveksling af skatterelevante oplysninger om finansielle konti samt ophævelse af bagatelgrænser for ind- og udbetalinger mv.

58

w w w .tvc.dk

Loven omfatter følgende punkt

• Opfølgning på aftale mellem Danmark og USA om øget efterrettelighed vedrørende international beskatning 59

w w w .tvc.dk

Opfølgning på aftale mellem Danmark og USA om øget efterrettelighed vedrørende international beskatning

• • • • • Ved aftalen, forpligter Danmark sig til at indsamle og videregive oplysninger i 2015 vedrørende kalenderårene 2013 og 2014.

Samtidig forpligter USA sig til at give Danmark oplysninger om danske skattepligtiges konti og depoter i amerikanske finansielle institutter.

USA har efter indgåelsen af aftalen tilkendegivet, at man har til hensigt at ændre på tidsplanen for implementeringen af FATCA, så man ikke længere vil stille krav om indberetning vedrørende 2013.

De nye indberetningspligter og pligter til at gennemføre procedurer til identifikation af indberetningspligtige konti er foreslået udformet som bestemmelser, hvor Skatteministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler.

Dette skyldes, at EU-Kommissionen har fremsat det ovennævnte direktivforslag, hvorefter der skal udveksles oplysninger mellem EU-landene svarende til de oplysninger, som efter aftalen mellem Danmark og USA skal udveksles mellem Danmark og USA.

• Loven trådte i kraft den 1. januar 2014.

w w w .tvc.dk

60

L 79 Lov om ændring af kulbrinteskatteloven, lov om ansættelse og opkrævning mv. af skat ved kulbrinteindvinding og lov om etablering og benyttelse af en rørledning til transport af råolie og kondensat.

(Harmonisering af beskatningen af kulbrinteindvinding mv.) 61

w w w .tvc.dk

Harmonisering af beskatningen af kulbrinteindvinding mv.

Det er den udmøntning af aftalen om harmonisering af beskatningen i Nordsøen.

• • • • Harmoniseringen indebærer, at de selskaber, der i dag beskattes efter de gamle regler i kulbrinteskatteloven, fra indkomståret 2014 vil blive beskattet efter de samme regler, som i dag gælder for eneretsbevillingen og for tilladelser til indvindingsvirksomhed meddelt den 1. januar 2004 eller senere.

For de berørte tilladelser betyder forslaget, at kulbrinteskattesatsen nedsættes fra 70 til 52 %, at det særlige kulbrintefradrag reduceres, samt at feltafgrænsningen og produktions-, dispensations- og rørledningsafgiften ophæves.

Herudover fastsættes overgangsregler for kulbrintefradraget og uudnyttede feltunder-skud, som sikrer, at de nye beskatningsregler indtræder gradvist.

Forslaget ændrer ikke på beskatningen af tilladelser tildelt efter den 1. januar 2004 og eneretsbevillingen.

62

w w w .tvc.dk

L 80 Lov om ændring af lov om vurdering af landets faste ejendomme og tinglysningsafgiftsloven (Vurderingerne i 2013-2015 og tinglysningsafgift af handelsprisen) 63

w w w .tvc.dk

Vurderingerne i 2013-2015 og tinglysningsafgift af handelsprisen • • • • • Bestemmelser går ud på, at vurderingen af ejerboliger pr. 1. oktober 2013 foretages på den måde, at vurderingen fra 2011 videreføres, idet 2011-vurderingerne dog reduceres med 2,5 % Den »forlængede« 2011-vurdering vil hermed være gældende frem til vurderingen pr. 1. oktober 2015. Den »forlængede« 2011-vurdering skal betragtes som en almindelig vurdering foretaget pr. 1. oktober 2013.

Vurderingen af erhvervsejendomme mv. pr. 1. oktober 2014 foretages på den måde, at vurderingen fra 2012 videreføres uændret. Den »forlængede« 2012 vurdering skal betragtes som en almindelig vurdering foretaget pr. 1. oktober 2014.

Ejendomsvurderinger kan påklages efter skatteforvaltningslovens bestemmelser herom. Klagefristen er den 1. juli i året efter vurderingsåret. Vurderingerne foretages pr. 1. oktober og offentliggøres omkring den 1. marts året efter.

Klagefristen er hermed ca. 4 måneder.

64

w w w .tvc.dk

Vurderingerne i 2013-2015 og tinglysningsafgift af handelsprisen • • • • • • Klager afgøres med anvendelse af de vurderingsværktøjer, der er til rådighed.

Det nuværende vurderingssystem er blevet kritiseret for at være for upræcist.

Denne usikkerhed kan sammen med den opmærksomhed, der er skabt omkring ejendomsvurderingerne, forventes at ville generere et ikke ubetydeligt antal klager.

Det ville være betænkeligt – også ud fra en retssikkerhedsbetragtning – at lade SKATs behandling af klager bero på anvendelsen af et vurderingssystem. Derfor bør behandlingen af klager over vurderinger foregå på et tidspunkt, hvor et nyt vurderingssystem er på plads.

Det foreslås derfor, at klagesagsbehandlingen samles, således at der kun kan klages over vurderingerne fra og med 2013 inden for det tidsrum, hvor det er muligt at klage over den vurdering, der skal foretages pr. 1. oktober 2015. Dette vil sige i tidsrummet fra ca. 1. marts 2016 til 1. juli 2016.

SKAT vil som nævnt skulle behandle klagerne med anvendelse af det nye vurderingssystem.

65

w w w .tvc.dk

Vurderingerne i 2013-2015 og tinglysningsafgift af handelsprisen • I samme forbindelse får SKAT mulighed for at kunne ændre 2011-vurderinger efter skatteforvaltningslovens revisionsbestemmelse, der forlænges til 1. juli 2015.

Den gældende tidsfrist er udløbet. Det foreslås derfor, at ændringer af 2011 vurderingen efter denne bestemmelse kun kan foretages til gunst for borgeren.

• Muligheden for at få foretaget vurderinger uden for de almindelige vurderingsterminer suspenderes frem til 1. marts 2016.

• Afgiftsgrundlaget til beregning af tinglysningsafgift ændres, således at for ejerboliger udgør afgiftsgrundlaget fremover ejerskiftesummen.

• Samtidig indføres en værnsregel således, at hvis ejerskifte af en ejerbolig er sket mellem interesseforbundne parter, herunder eksempelvis ved familiesalg, og ejerskiftesummen udgør et beløb, der er mindre end 85 % af den seneste offentliggjorte ejendomsværdi, beregnes afgiften af 85 % af ejendomsværdien.

w w w .tvc.dk

66

Vurderingerne i 2013-2015 og tinglysningsafgift af handelsprisen • Endelig fremgår det af regeringens udspil, at klager over beløbsmæssige vurderingskøn fremover skal behandles af vurderingsankenævnene, mens klager, som vedrører fortolkningen af reglerne, skal behandles af Landsskatteretten.

67

w w w .tvc.dk

L 81 Lov om ændring af fusionsskatteloven, selskabsskatteloven, kildeskatteloven og aktieavance beskatningsloven.

(Indgreb mod omgåelse af udbyttebeskatningen i forbindelse med kontante udligningssummer) 68

w w w .tvc.dk

Indgreb mod omgåelse af udbyttebeskatningen i forbindelse med kontante udligningssummer • • • • • Lovændringen går ud på at imødegå omgåelse af udbyttebeskatningen.

Formålet med loven er at sikre, at skattepligtige udbytter ikke konverteres til skattefrie kontante udligningssummer.

Dette kan ske ved en skattefri aktieombytning, hvor aktionærerne vederlægges i aktier kombineret med en kontant udligningssum svarende til deres andel af det påtænkte udbytte.

Aktieombytningen indebærer, at de aktionærer, der kunne modtage skattefrit udbytte uden en aktieombytning, fortsat er skattefri.

De aktionærer, der er skattepligtige før aktieombytningen, bliver skattefri efter aktieombytningen, fordi den kontante udligningssum efter gældende regler beskattes efter aktieavancebeskatningsloven.

69

w w w .tvc.dk

L 91 Lov om ændring af selskabsskatteloven. (Henstand med exitskat ved selskabers overførsel af aktiver og passiver til et andet EU/EØS-land) 70

w w w .tvc.dk

Henstand med exitskat ved selskabers overførsel af aktiver og passiver til et andet EU/EØS-land • • • • • Lovændringen indebærer en justering af reglerne om beskatning ved et selskabs overførsel af aktiver og passiver til et andet EU/EØS-land.

Udgangspunktet er fortsat, at exitskatten skal betales umiddelbart i forbindelse med overførslen. Der etableres en henstandsordning (afdragsordning), der gør det muligt at udskyde betalingen af exitskatten mod forrentning.

Den eneste betingelse for at få henstand er, at der indgives en rettidig selvangivelse for det indkomstår, hvori overførslen har fundet sted, og man samtidig giver SKAT meddelelse om man ønsker henstand.

Henstandsbeløbet afdrages i takt med, at der oppebæres afkast (indtægter, gevinster, udbytter) af de overførte aktiver, som ville være blevet beskattet i Danmark, hvis aktiverne var forblevet her i landet.

Dog skal det årlige afdrag mindst udgøre et beløb svarende til 1/7 af den opgjorte exitskat.

71

w w w .tvc.dk

Henstand med exitskat ved selskabers overførsel af aktiver og passiver til et andet EU/EØS-land • • • • • Ved henstand etableres der en henstandssaldo for de aktiver og passiver, der er overført i indkomståret, og hvor der er bedt om henstand med betaling af den opgjorte exitskat.

For selskaber og foreninger mv., oprettes en henstandssaldo, der omfatter den samlede, beregnede exitskat for aktiver og passiver, der er overført i samme indkomstår, og for hvilke der ydes henstand med betaling af exitskatten. Hvis der overføres aktiver og passiver i et efterfølgende indkomstår, oprettes der en ny henstandssaldo for den beregnede skat af disse aktiver og passiver. De pågældende henstandssaldi er skattemæssigt adskilte og afdrages hver for sig. Henstandsbeløbet udgør en gæld til Danmark, som skal betales.

Afdragsprofilen er udformet således, at der skal betales afdrag på gælden i takt med, at de omfattede aktiver giver et afkast i form af indtægter, realiserede gevinster mv., som ville være blevet beskattet i Danmark, hvis aktivet ikke var blevet overført til hovedkontoret eller til et fast driftssted i et land, der er medlem af EU/EØS.

72

w w w .tvc.dk

Henstand med exitskat ved selskabers overførsel af aktiver og passiver til et andet EU/EØS-land • • • • • Som et minimum skal indkomstårets afdrag dog udgøre et beløb svarende til 1/7 af henstandsbeløbet ved saldoens etablering. Der opgøres også et afdragsbeløb for det indkomstår, hvori overførslen er foretaget.

Det til enhver tid skyldige beløb, der indestår på henstandssaldoen, forrentes.

Rentesatsen er efter forslaget en sats på 1 procentpoint over Nationalbankens diskonto, dog mindst en sats på 3 % p.a.

Der skal foretages betaling til nedbringelse af henstandsbeløbet, indtil det er afdraget fuldt ud.

Dette gælder f.eks. også i den situation, hvor alle de aktiver og passiver, der er knyttet til en given henstandssaldo, er afstået, men hvor der fortsat resterer en positiv saldo.

73

w w w .tvc.dk

L 95 Lov om ændring af kildeskatteloven og selskabsskatteloven.

(Tilpasning af procenttillæg og reduceret markedsrente til ny referencerente mv.) 74

w w w .tvc.dk

Tilpasning af procenttillæg og reduceret markedsrente til ny referencerente mv.

• • • • • Denne lovændring har til formål at neutralisere effekten af den nye referencerente ved at tilpasse procenttillæggene for afregning af indkomstskatter, så renteniveauet bliver afpasset med renteniveauet for den tidligere referencerente.

Loven om ændringerne af kildeskatteloven får virkning for afregning af indkomstskatter fra indkomståret 2013. Indkomstskatterne for indkomståret 2013 afregnes i kalenderåret 2014.

Loven om ændringen af selskabsskatteloven, får virkning for selskabernes, foreningernes mv. betaling af indkomstskat fra indkomståret 2014. De foreslåede regler får således virkning for betaling af frivillig a conto skat for indkomståret 2014, som betales i løbet af kalenderåret 2014, og for restskattetillæg og godtgørelsesprocent for overskydende skat vedrørende indkomståret 2014.

75

w w w .tvc.dk

Tilpasning af procenttillæg og reduceret markedsrente til ny referencerente mv.

Tabel 1. Rentesatser mv. ved afregning af indkomstskat for personer i indkomstårene 2009 2012 ved forskellige opgørelsesmetoder (pct.) Indkomstår 2009 2010 2011 2012 2013 Gns.

Dag-til-dag-renten Før L 67 Efter L67 Efter L 95 4,6 7,4 4,2 4,2 6,5 3,3 3,4 6,9 3,7 2,7 6,7 3,5 6,2 3,0 3,7 6,9 3,7 Restskattetillæg Før L 67 Efter L67 Efter L 95 6,6 9,4 6,2 6,2 8,5 5,3 5,4 8,9 5,7 4,7 8,7 5,5 8,2 5,0 5,7 8,9 5,7 Godtgørelse for overskydende skat Før L 67 Efter L67 Efter L 95 0,6 3,4 0,5 0,5 2,5 0,5 0,5 2,9 0,5 0,5 2,7 0,5 2,2 0,5 0,5 2,9 0,5 Kilde: Skatteministeriet 76

w w w .tvc.dk

L 103 Lov om ændring af ligningsloven, momsloven og forskellige andre love. (Fremrykning af skatte- og afgiftslempelser fra Aftaler om Vækstplan DK og forhøjelse af beskæftigelsesfradrag mv.) 77

w w w .tvc.dk

Fremrykning af skatte- og afgiftslempelser fra Aftaler om Vækstplan DK og forhøjelse af beskæftigelsesfradrag mv.

• Med denne lov udmøntes i henhold til Aftaler om finansloven for 2014 fremrykningen af en række skattelettelser i Aftale om en skattereform fra 2012 og Aftaler om Vækstplan DK.

•

Følgende elementer i Aftale om en skattereform fra 2012 fremrykkes:

Forhøjelse af beskæftigelsesfradraget i perioden 2014 til 2017, således at beskæftigelsesfradraget udgør 7,65 % i 2014 stigende til 8,75 % i 2017. Det maksimale beskæftigelsesfradrag udgør DKK 25.000 i 2014 stigende til DKK 28.600 i 2018. Herved øges gevinsten ved at være i arbejde for lønmodtagere.

• Forhøjelse af det ekstra beskæftigelsesfradrag for enlige forsørgere, så det får fuld virkning fra 2014. Det ekstra beskæftigelsesfradrag vil således fra 2014 udgøre 5,4 %, dog maksimalt DKK 17.700. Det maksimale samlede beskæftigelsesfradrag for enlige forsørgere kan således udgøre DKK 42.700 i 2014. Dermed vil enlige forsørgere få markant mere ud af at arbejde.

w w w .tvc.dk

78

Fremrykning af skatte- og afgiftslempelser fra Aftaler om Vækstplan DK og forhøjelse af beskæftigelsesfradrag mv.

• • • • •

Følgende elementer i Aftaler om Vækstplan DK fremrykkes til 2014:

Afskaffelse af den vægtbaserede emballageafgift.

Forhøjelse af skattekreditten for forsknings- og udviklingsaktiviteter i virksom hederne. Udbetaling af negativ skat. Underskud forhøjes fra DKK 5 til 25 mio.

Dermed får virksomhederne bedre muligheder for at gennemføre aktiviteter relateret til forskning og udvikling. Det understøtter vækst og innovation.

Udvidelse af definitionen af små virksomheder til at omfatte virksomheder med en omsætning mellem DKK 1 og 5 mio., hvorved disse virksomheder fremover afregner moms halvårligt. Dermed styrkes virksomhedernes likviditet.

Nedbringelse af energiafgifterne på brændsler til proces til EU’s minimums afgifter, hvilket vil mindske virksomhedernes produktionsrelaterede omkos tninger.

Fradrag for selvstændiges syge- og arbejdsskadeforsikring. Dermed sikres der et ligningsmæssigt fradrag for disse udgifter i lighed med det, der gælder for selvstændiges indbetalinger til personligt medlemskab af en A-kasse.

w w w .tvc.dk

79

L 144 Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, selskabsskatteloven og skattekontrolloven (Selskabers mv. registrering af fremførselsberettigede underskud, oplysningspligt om erhvervelse af visse aktier og investeringsbeviser mv., selvangivelse af kildeartsbegrænsede tab mv.) 80

w w w .tvc.dk

• • • • • Selskabers registrering af fremførselsberettigede underskud, oplysningspligt om erhvervelse af visse aktier og investeringsbeviser mv., selvangivelse af kildeartsbegrænsede tab mv.

Denne lov indeholder følgende initiativer, og det foreslås: At selskaber mv. en gang for alle digitalt skal indberette fremførselsberettigede underskud og gennemførte skattefri omstruktureringer af betydning for underskudsanvendelsen til SKATs underskudsregister.

At gøre opnåelsen af skattemæssigt fradrag for tab på visse aktier og investeringsbeviser mv. betinget af, at den skattepligtige har oplyst om erhvervelsen af disse.

At det bliver en betingelse for at bevare retten til at anvende et kildeartsbegrænset tab, at skatteyderen har selvangivet det pågældende kildeartsbegrænsede tab for tabsåret.

At udvide en værnsregel i selskabsskatteloven, der skal forhindre, at finansielle virksomheder opnår et dobbelt skattemæssigt fradrag, når de midlertidigt overtager selskaber, som de har en nødlidende fordring mod.

81

w w w .tvc.dk

• Selskabers registrering af fremførselsberettigede underskud, oplysningspligt om erhvervelse af visse aktier og investeringsbeviser mv., selvangivelse af kildeartsbegrænsede tab mv.

Underskudsregisteret bliver et delelement af et samlet system til indberetning af selvangivelsen og dannelsen af årsopgørelsen med brug af underskudsregisteret til beregning af skatten.

• Det indføres hjemmel til, at skattepligtige selskaber mv. skal give SKAT oplysninger om resterende, fremførselsberettigede underskud, for hvert af indkomstårene 2002 til og med det seneste indkomstår, der udløber, før indberetningen skal foretages.

• Med resterende fremførselsberettigede underskud menes underskud opstået i et af de pågældende indkomstår i perioden, og som endnu ikke er anvendt til modregning i selskabets eller sambeskattede selskabers skattepligtige indkomst i det pågældende eller senere år.

82

w w w .tvc.dk

• • • • Selskabers registrering af fremførselsberettigede underskud, oplysningspligt om erhvervelse af visse aktier og investeringsbeviser mv., selvangivelse af kildeartsbegrænsede tab mv.

Skattepligtige selskaber skal digitalt give SKAT oplysninger om skattefrie omstruktureringer, der er gennemført frem til tidspunktet for indberetningen til underskudsregisteret, men kun i det omfang den skattefrie omstrukturering har betydning for retten til underskudsfremførsel og -anvendelse.

Det er ikke på nuværende tidspunkt fastlagt, hvornår underskudsregisteret kan træde i kraft. Derfor foreslås det, at selskaber mv. skal indberette fremførselsberettigede underskud fra og med indkomståret 2002 til og med det indkomstår, som udløber umiddelbart før, underskudsregisteret træder i kraft.

Det forventes, at underskudsregisteret sættes i drift i kalenderåret 2014 eller 2015. Det medfører, at selskaber mv. skal indberette resterende fremførselsberettigede underskud for perioden 2002 til og med indkomståret 2013 eller 2014.

83

w w w .tvc.dk

• Selskabers registrering af fremførselsberettigede underskud, oplysningspligt om erhvervelse af visse aktier og investeringsbeviser mv., selvangivelse af kildeartsbegrænsede tab mv.

Skatteministeren fastsætter regler om indberetningstidspunktet, adgangen for told- og skatteforvaltningen til, hvis der foreligger særlige omstændigheder, at se bort fra en fristoverskridelse, perioden for indberetningen, hvilke specifikationer indberetningen skal indeholde, og hvorledes indberetningen skal ske, hvor selskaber mv. skal foretage indberetning til underskudsregisteret.

• Når det ligger klart, hvornår det samlede system til indberetning af selvangivelsen og dannelsen af årsopgørelsen med brug af underskudsregisteret til beregning af skatten er færdigt til idriftsættelse, vil bemyndigelsen blive brugt.

• Skattepligtige efter selskabsskatteloven og fondsbeskatningsloven omfattes af de foreslåede regler, dvs. skattepligtige selskaber, foreninger og fonde mv., men kun i det omfang de har fremførselsberettigede underskud.

84

w w w .tvc.dk

• • • • • Selskabers registrering af fremførselsberettigede underskud, oplysningspligt om erhvervelse af visse aktier og investeringsbeviser mv., selvangivelse af kildeartsbegrænsede tab mv.

Selskaber mv. skal som udgangspunkt selvangive senest 6 måneder efter indkomstårets udløb.

For selskaber mv., der har et fremadforskudt indkomstår 2014, der udløber i perioden fra den 1. februar 2015 til den 31. marts 2015, er selvangivelsesfristen dog den 1. august 2015.

Det er forventningen, at selve selvangivelsesløsningen for indkomståret 2014 vil være klar i marts 2015. Derved vil SKAT kunne modtage selvangivelsesoplysninger for indkomståret 2014 fra og med marts 2015. Den foreslåede udskydelse af selvangivelsesfristen giver selskaberne mv. mulighed for, i en periode på 4-5 måneder at afgive oplysninger til underskudsregisteret for indkomstårene 2002-2013, samtidig med at selskaberne mv. afgiver selvangivelsesoplysninger for indkomståret 2014.

85

w w w .tvc.dk

• • • Selskabers registrering af fremførselsberettigede underskud, oplysningspligt om erhvervelse af visse aktier og investeringsbeviser mv., selvangivelse af kildeartsbegrænsede tab mv.

Når fremførselsberettigede underskud og gennemførte skattefri omstruktureringer er indberettet til underskudsregisteret, vil registeret i samspil med selvangivelsessystemet fremover foretage beregning og fordeling af fremførselsberettigede underskud såvel for sambeskattede selskaber som for særbeskattede selskaber med henblik på dannelse af en årsopgørelse, hvor skatten er beregnet ved brug af de indberettede, fremførselsberettigede underskud. Selskaberne vil således efter engangsindberetningen opleve underskudsregisteret som en administrativ lettelse, idet underskudsregisteret vil overtage den manuelle beregning og fordeling af underskud, som selskaber skal foretage i dag.

Foretages indberetningen efter udløbet af den frist, som vil blive fastsat i henhold til den foreslåede bemyndigelse, eller foretages indberetningen ikke digitalt, er konsekvensen, at de ellers fremførselsberettigede underskud fortabes.

86

w w w .tvc.dk

• Selskabers registrering af fremførselsberettigede underskud, oplysningspligt om erhvervelse af visse aktier og investeringsbeviser mv., selvangivelse af kildeartsbegrænsede tab mv.

Engangsregistreringen ændrer derimod ikke ved selskabernes mv. eller skattemyndighedernes adgang til at genoptage eller ændre skatteansættelsen efter reglerne i skatteforvaltningsloven. • Hvis selskabets ansættelse efterfølgende ændres med den konsekvens, at størrelsen af det indberettede fremførelsesberettigede underskud ikke er rigtig, vil SKAT justere de indberettede tal i overensstemmelse med den nye ansættelse.

87

w w w .tvc.dk

Selskabers registrering af fremførselsberettigede underskud, oplysningspligt om erhvervelse af visse aktier og investeringsbeviser mv., selvangivelse af kildeartsbegrænsede tab mv.

• • • • Oplysning om erhvervelsen er en betingelse for bevarelse af erhververens senere tabsfradrag. Dette gælder for aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked, for investeringsbeviser i andre akkumulerende investeringsforeninger og investeringsbeviser i aktiebaserede investeringsinstitutter med minimumsbeskatning.

Det er en betingelse, at SKAT, inden udløbet af selvangivelsesfristen, for det indkomstår, hvor erhvervelsen har fundet sted, har modtaget oplysninger om erhvervelsen af aktier og investeringsbeviser mv. udstedt af et investeringsselskab.

Betingelsen gælder kun for fysiske personer.

Retten til at opnå et skattemæssigt fradrag for tab på visse aktier og investeringsbeviser mv. bliver gjort betinget af, at der er sket oplysning om erhvervelsen af beholdningen til SKAT.

88

w w w .tvc.dk

• Selskabers registrering af fremførselsberettigede underskud, oplysningspligt om erhvervelse af visse aktier og investeringsbeviser mv., selvangivelse af kildeartsbegrænsede tab mv.

Der har derfor siden 2002 eksisteret en pligt for den skattepligtige til at selvangive et kildeartsbegrænset tab for tabsåret, men i praksis har det fortsat være muligt for skatteyderen at modregne kildeartsbegrænsede tab i tilsvarende gevinster, uanset at det kildeartsbegrænsede tab ikke er selvangivet.

• Det bliver en betingelse for at bevare retten til at anvende et kildeartsbegrænset tab, at den skattepligtige har selvangivet det pågældende kildeartsbegrænsede tab for tabsåret.

• Gælder både for personer og selskaber.

89

w w w .tvc.dk

• Selskabers registrering af fremførselsberettigede underskud, oplysningspligt om erhvervelse af visse aktier og investeringsbeviser mv., selvangivelse af kildeartsbegrænsede tab mv.

Et selskab opnår ikke skattemæssigt fradrag for tab på fordringer mod koncernforbundne selskaber. • Til gengæld har selskabet indirekte fradrag for koncernforbundne selskabers underskud som følge af reglerne om obligatorisk sambeskatning.

• Som undtagelse kan finansielle virksomheder i visse tilfælde opnå et skattemæssigt fradrag for tab på fordringer mod koncernforbundne selskaber. Det er en betingelse, at koncernforbindelsen er etableret midlertidigt og udelukkende med henblik på den finansielle virksomheds midlertidige drift af selskabet med det formål at afvikle et lån, som den finansielle virksomhed har ydet til selskabet.

90

w w w .tvc.dk

• Selskabers registrering af fremførselsberettigede underskud, oplysningspligt om erhvervelse af visse aktier og investeringsbeviser mv., selvangivelse af kildeartsbegrænsede tab mv.

Anvendelsesområdet udvides for den bestemmelse i selskabsskatteloven, der hindrer, at et midlertidigt overtaget selskab kan indgå i sambeskatning med den finansielle virksomhed, hvis der er eller ville kunne fradrages tab på fordringer mod det overtagne selskab. • Med udvidelsen vil det efter forslaget være både det midlertidigt overtagne selskab og samtlige selskaber mv., som den finansielle virksomhed i kraft af overtagelsen opnår bestemmende indflydelse over, som ikke kan indgå i sambeskatningen med den finansielle virksomhed.

91

w w w .tvc.dk

L 153 Lov om ændring af momsloven og forskellige andre love (Ændring af leveringsstedet for elektroniske ydelser, teleydelser og radio- og tv-spredningstjenester solgt til private, One Stop Shop-ordning, udvidelse af definitionen af investeringsgoder, ophævelse af ordningen for udenlandsk indregistrerede turistbusser mv.) 92

w w w .tvc.dk

Ændringer af momsloven

Loven indeholder følgende ændringer af momsloven: • • Ændring af leveringsstedet (beskatningsstedet) for elektroniske ydelser, teleydelser og radio- og tv-spredningstjenester solgt til private i EU-lande, hvor sælgervirksomheden ikke er etableret, således at moms af disse ydelser fra 1. januar 2015 skal betales i kundens land i stedet for som i dag i sælgers land.

Etablering af særordninger (One Stop Shop-ordninger), hvor sælgerne i eget land kan angive og betale momsen for salg til private af elektroniske ydelser, teleydelser og radio- og tv-spredningstjenester til alle de lande, hvor virksomheden har kunder, og hvor virksomheden ikke er etableret. 93

w w w .tvc.dk

Ændringer af momsloven

Loven indeholder følgende ændringer af momsloven: • Udvidelse af definitionen af investeringsgoder til at omfatte it-ydelser.

• Ophævelse af den gældende forenklede momsordning for udenlandsk indregistrerede turistbusser.

• Tilpasninger til EU-reglerne og andre, mindre justeringer og rettelser, herunder en ophævelse af omvendt betalingspligt for bro- og tunnelbilletter.

• Loven indeholder desuden rettelse af henvisningsfejl i en række afgiftslove.

94

w w w .tvc.dk

L 171 Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om afgift af naturgas og bygas, lov om afgift af stenkul, brunkul og koks mv. og forskellige andre love 95

w w w .tvc.dk

Befordring for pendlere i yderkommuner

• Pendlere, der er bosat i visse yderkommuner, kan anvende den høje sats på DKK 2,10 pr. km (2014) for hele strækningen ud over 24 km, uanset deres daglige befordring mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads er over 120 km.

• De omfattede kommuner er: Bornholm, Brønderslev, Frederikshavn, Faaborg-Midtfyn, Guldborgsund, Hjørring, Langeland, Lolland, Læsø, Morsø, Norddjurs, Samsø, Svendborg, Tønder, Vesthimmerland og Ærø.

• Pendlere, der er bosat i en af disse kommuner, kan anvende det forhøjede befordringsfradrag i 7 år fra det tidspunkt, den skattepligtige første gang har opnået ret til fradraget inden udgangen af indkomståret 2018.

• For pendlere, der har været omfattet af ordningen siden den 1/1 2007 (og tidligere), regnes de 7 år fra det tidspunkt, hvor pendlerne første gang opnår ret til det forhøjede befordringsfradrag. Pendlere, der har været omfattet af ordningen siden den 1/1 2007, fortaber retten til at anvende det forhøjede befordringsfradrag fra udgangen af 2013.

w w w .tvc.dk

96

Befordring for pendlere i yderkommuner

• Pendlere, der er bosat i visse yderkommuner og som opfylder de almindelige betingelser for at kunne få befordringsfradrag, kan anvende det forhøjede befordringsfradrag til og med indkomståret 2018, uanset hvornår de blev omfattet af ordningen. • Samtidig kan pendlere, der før udgangen af indkomståret 2018 er blevet eller bliver omfattet af ordningen, anvende ordningen til og med indkomståret 2018 eller i 7 år fra det tidspunkt før udgangen af 2018, hvor de første gang blev eller bliver omfattet af ordningen.

• En pendler, der har været bosat i en af de nævnte yderkommuner siden 2007, vil således kunne anvende det forhøjede befordringsfradrag til og med indkomståret 2018.

• En pendler, som først bliver omfattet af ordningen fra og med 2018 og bliver boende i en yderkommune, kan ligesom efter de gældende regler anvende ordningen til og med indkomståret 2024.

w w w .tvc.dk

97

L 200 Lov om ændring af virksomhedsskatteloven (Indgreb mod utilsigtet udnyttelse af virksomhedsordningen ved indskud af privat gæld mv.) 98

w w w .tvc.dk

Loven omfatter følgende punkter

• Forhøjelse af satsen for rentekorrektion • Sikkerhedsstillelse med aktiver i virksomhedsordningen • Privat gæld i virksomhedsskatteordningen • Bagatelgrænse • Ikrafttrædelse • Muligheder

w w w .tvc.dk

99

Forhøjelse af satsen for rentekorrektion

• Det foreslås, at rentesatsen til beregning af rentekorrektionen udskilles fra kapitalafkastsatsen, således at rentekorrektion skal beregnes på baggrund af en særskilt rentekorrektionssats.

• En ændring af rentesatsen til beregning af rentekorrektion vil sikre rentekorrektionens effektivitet og medføre, at det er mindre attraktivt at indskyde privat gæld i virksomhedsordningen. • Det foreslås, at rentekorrektionssatsen forhøjes med effektivt 3 procentpoint i forhold til, hvordan kapitalafkastsatsen opgøres i dag.

• Samme grundlag.

• I § 9 nedrundes med 2 procentpoint i 9a oprundes til nærmeste hele procentsats.

100

w w w .tvc.dk

Sikkerhedsstillelse med aktiver i virksomhedsordningen

• Den skattepligtige anses for at have foretaget en overførsel fra virksomhedsordningen til privatøkonomien, hvis vedkommende stiller aktiver, der indgår i virksomhedsordningen, til sikkerhed for gæld, der ikke indgår i virksomhedsordningen. • Det overførte beløb svarer til størrelsen af den stillede sikkerhed.

• Reglen gælder for sikkerhedsstillelser, der er foretaget d. 11/6-2014 og senere.

• Den foreslåede bestemmelse begrænser ikke muligheden for at stille aktiver, der indgår i virksomhedsordningen, til sikkerhed for gæld, der indgår i virksomhedsordningen. • Den skattepligtige vil derfor godt kunne optage et lån, hvor både låneprovenu og den tilhørende gæld er placeret i virksomhedsordningen.

101

w w w .tvc.dk

Sikkerhedsstillelse med aktiver i virksomhedsordningen

• Den foreslåede bestemmelse finder også anvendelse på tilfælde, hvor der sker forhøjelse af sikkerhedsstillelser, der eksisterer ved lovforslagets fremsættelse, og hvor forhøjelsen sker efter fremsættelsen. • Det er dog kun den efterfølgende forhøjelse af sikkerhedsstillelsen, der omfattes af den foreslåede bestemmelse. • Er der eksempelvis stillet sikkerhed for DKK 750.000 ved lovforslagets fremsættelse, og forhøjes sikkerhedsstillelsen med DKK 250.000 efterfølgende, så der er stillet DKK 1.000.000 til sikkerhed, anses kun forhøjelsen, svarende til DKK 250.000, for overført fra virksomhedsordningen til den skattepligtiges privatøkonomi.

102

w w w .tvc.dk

Sikkerhedsstillelse med aktiver i virksomhedsordningen

• Den foreslåede bestemmelse omfatter også tilfælde, hvor den skattepligtige tilbagekalder en sikkerhedsstillelse for gæld, der ikke indgår i virksomhedsordningen, for så at stille en tilsvarende sikkerhed for den samme gæld umiddelbart efter. • På den måde er det ikke muligt at skifte en sikkerhedsstillelse ud med en anden, uanset at størrelsen af sikkerhedsstillesen er ens, eller der stilles sikkerhed for den samme gæld.

• Herudover foreslås det, at den skattepligtige mister mulighed for at foretage foreløbig beskatning efter virksomhedsskatteloven, såfremt aktiver, der indgår i virksomhedsordningen, står til sikkerhed for gæld, der ikke indgår i virksomhedsordningen ved lovforslagets fremsættelse.

103

w w w .tvc.dk

Sikkerhedsstillelse med aktiver i virksomhedsordningen

• Muligheden for ikke at foretage foreløbig beskatning i virksomhedsskatteloven finder dog kun anvendelse på indkomst erhvervet fra og med lovforslagets fremsættelse.

• Det foreslås, at det tillægges virkning fra og med lovforslagets fremsættelse.

104

w w w .tvc.dk

Sikkerhedsstillelse med aktiver i virksomhedsordningen

Ingen ferie til revisorer!

105

Sikkerhedsstillelse med aktiver i virksomhedsordningen

• Det foreslås, at udgifter vedrørende indkomståret skal fordeles forholdsmæssigt på perioden før, henholdsvis fra og med lovforslagets fremsættelse, såfremt den skattepligtige ikke kan henføre udgifterne til et bestemt tidspunkt.

• Dette indebærer bl.a., at den skattepligtige ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst skal foretage afskrivninger, hensættelser og andre selvangivelses dispositioner mv. som sædvanligt, men at fordelingen sker forholdsmæssigt på perioden før, henholdsvis fra og med lovforslagets fremsættelse.

• Indkomster skal placeres i den delperiode, hvor de er realiseret.

• De faktiske forhold og de almindeligt gældende periodiseringsprincipper finder anvendelse. Det vil sige, at beskatning sker på salgstidspunktet mv., og at rets erhvervelses princippet mv. finder anvendelse.

w w w .tvc.dk

106

Privat gæld i virksomhedsskatteordningen

• Det foreslås, at muligheden for at lade virksomhedens overskud blive opsparet i virksomhedsordningen mod betaling af en foreløbig virksomhedsskat begrænses til tilfælde, hvor indskudskontoens saldo er nul eller positiv.

• Herved sikres det, at selvstændige ikke kan indskyde privat gæld med henblik på at bruge virksomhedens midler til at afdrage på gælden og dermed indirekte foretage en forlods hævning af kommende indkomstårs overskud i virksomheden uden beskatning som personlig indkomst.

• Uanset den foreslåede bestemmelse, vil det fortsat være muligt at have privat gæld i virksomhedsordningen og samtidig bevare opsparingsmuligheden i ordningen, når blot indskudskontoen ikke bliver negativ. Sådanne situationer forekommer, når den selvstændige eksempelvis indskyder flere erhvervsmæssige aktiver end passiver, uanset at sidstnævnte kun er privat gæld.

107

w w w .tvc.dk

Privat gæld i virksomhedsskatteordningen

• Den skattepligtige vil først have mulighed for at foretage opsparing i virksomhedsordningen på det tidspunkt, hvor den skattepligtige har foretaget et indskud i virksomhedsordningen, som betyder, at saldoen for indskudskontoen bliver nul eller positiv.

• Det foreslås, at den foreslåede ændring i virksomhedsskatteloven tillægges virkning for indkomst erhvervet fra og med lovforslagets fremsættelse (11/6 2014).

• Det foreslås, at udgifter vedrørende indkomståret skal fordeles forholdsmæssigt på perioden før, henholdsvis fra og med lovforslagets fremsættelse, såfremt den skattepligtige ikke kan henføre udgifterne til et bestemt tidspunkt.

• Indkomster skal placeres i den delperiode, hvor de er realiseret.

108

w w w .tvc.dk

Bagatelgrænse

• Det foreslås, at der som en overgangsregel indføres en bagatelgrænse. • Efter denne finder lovforslagets punkter om sikkerhedsstillelse og privat gæld i virksomhedsordning ikke anvendelse, hvis en negativ saldo på indskudskontoen såvel primo som ultimo indkomståret, begge med tillæg af en eventuel sikkerhedsstillelse den 11. juni 2014, ikke overstiger DKK 100.000. • Dette indebærer eksempelvis, at en skattepligtig, der har stillet aktiver for DKK 15.000, der indgår i virksomhedsordningen, til sikkerhed for gæld, der ikke indgår i virksomhedsordningen, samt hvor den negative saldo på indskudskontoen er på DKK 35.000, vil være omfattet af overgangsreglen om en bagatelgrænse. • Ved lovforslagets fremsættelse udgør den nominelle sum af den negative saldo på indskudskontoen og sikkerhedsstillelsen kun DKK 50.000, hvilket ikke overstiger beløbsgrænsen på DKK 100.000. • Den skattepligtige vil derfor kunne fortsætte med at foretage opsparing i virksomhedsordningen.

109

w w w .tvc.dk

Bagatelgrænse

VÆKSTPAKKE - tekst

(Gennem en højere bagatelgrænse (på 500.000 kr.) samt mulighed for over 3 år at afvikle sikkerhedsstillelsen i virksomhedsordningen for de private lån, får de berørte personer mulighed for gradvist at indrette sig på de nye regler. Det er en betingelse, at sikkerhedsstillelsen i virksomhedsordningen er fuldstændig afviklet inden udgangen af de 3 år. Justeringerne gør det muligt for de berørte personer at foretage en mere smidig tilpasning af deres økonomi. Endvidere vil der blive fundet en løsning på de situationer, hvor blandet benyttede bygninger stilles til sikkerhed for lån.)

110

w w w .tvc.dk

Bagatelgrænse

• Det foreslås dog, at den skattepligtiges mulighed for at lade virksomhedens overskud foreløbigt beskatte, med henblik på at bogføre det resterende virksomhedsoverskud på konto for opsparet overskud, bortfalder, hvis saldoen på den skattepligtiges indskudskonto bliver negativ, eller hvor en negativ saldo på indskudskontoen forøges. • Bortfaldet sker med virkning fra og med det indkomstår, hvor saldoen bliver negativ, eller en negativ saldo forøges.

• Dette indebærer eksempelvis, at den skattepligtiges ret til at spare op i virksomhedsordningen bortfalder, hvis den skattepligtige øger den negative saldo på indskudskontoen med DKK 10.000 i et efterfølgende indkomstår, uanset at den nominelle sum af en sikkerhedsstillelse og den negative saldo på indskudskontoen var på DKK 50.000 ved lovforslagets fremsættelse, og den nye sum er på DKK 60.000.

111

w w w .tvc.dk

Ikrafttrædelse

• Det foreslås, at loven træder i kraft den 15. september 2014. • Lovforslaget kan af hensyn til lovforslagets behandling i mindst 30 dage ikke færdigbehandles inden Folketingets sommerferie. • Lovforslaget vil derfor blive færdigbehandlet i september 2014 med henblik på vedtagelse sidst i folketingssamlingen 2013-14.

112

w w w .tvc.dk

Muligheder

Sikkerhedsstillelse med aktiver i virksomhedsordningen:

• • •

Lån mod kaution fra tredjemand må være ok.

Eks. Banken ophæver sikkerheden. Til gengæld finder låntager en kautionist, der måske også har en virksomhedsordning.

Man kan flytte sikkerhedsstillelsen til private aktiver eller, hvis banken vil, lave udlån uden sikkerhedsstillelse.

• •

Undgå sanktionerne:

Skattefri virksomhedsomdannelse.

Omdanner man sin virksomhedsordninger ved skattefri virksomhedsomdannelse, så man bibeholder muligheden for i fremtiden at kunne opspare sit overskud, nu blot som indkomst i selskabet.

113

w w w .tvc.dk

w w w .tvc.dk

Vækstpakke 2014

114

Nye skatteinitiativer i regeringens vækstpakke

• Regeringen nedsætter erhvervsbeskatningsudvalg • Regering vil styrke rammevilkårene for offshore skibe • Regeringen vil forenkle reguleringen af taxierhvervet • Regeringen tilbageruller FSA • Regeringen vil forenkle virksomheders momsbetaling 115

w w w .tvc.dk

Nye skatteinitiativer i regeringens vækstpakke

• Forskerskatteordning lempes med DKK 10.000 pr. måned 1. Fra DKK 70.600 til DKK 60.600 mdr. 2. 26% skat i 60 mdr.

• Regeringen på vej med nyt iværksætterfradrag • Regeringen vil reducere tidsforbrug ved kreditvurderinger • Regeringen lancerer NemVirksomhed • Regeringen vil lempe udbyttebeskatningen af aktier • Afgiftsforhøjelse på cigarillos, cigarer og cerutter mv.

w w w .tvc.dk

116

Fælles forståelse mellem Regeringen og Venstre

• • • • • • Afskaffelse af PSO for gas.

Lempelse af PSO for el samt ny anlægstilskudspulje til gartnerier: De samlede PSO-udgifter i perioden 2014-2020 lempes med DKK 13,2 mia. Tilbagerulning af FSA: Fuldt finansieret tilbagerulning af forsyningssikkerhedsafgiften, dvs. den nye brændeafgift og afgiftsforhøjelser på fossile brændsler mv.

Nemmere at bogføre og afregne moms og skat (NemVirksomhed).

Udrulning af eSKATdata.

Målrettet lempelse af udbyttebeskatningen for danske selskaber: Forbedret adgang til kapital for særligt små og mellemstore virksomheder gennem en målrettet lempelse af udbyttebeskatningen for danske selskaber.

117

w w w .tvc.dk

Fælles forståelse mellem Regeringen og Venstre

• • • Nedsættelse af et erhvervsbeskatningsudvalg med afrapportering i 2015 : Nedsættelse af et sammenligner os med.

erhvervsbeskatningsudvalg, der skal belyse mulige uhensigtsmæssigheder ved det nuværende regelsæt for beskatning af erhvervs indkomst og det afkast af investeringer, som erhvervsdrivende foretager i egne virksomheder. Udvalget skal på denne baggrund komme med provenuneutrale forslag til en mere neutral og symmetrisk indretning af beskatningen samt udmønte en pulje på DKK 200 mio. årligt fra 2016. Udvalget vil bl.a. se på konkurrencedygtigheden af dansk skattelovgivning ift. lande, vi normalt Befordringsfradrag i yderområderne: Derfor gennemføres der en udvidelse af reglerne vedr. befordringsfradrag for pendlere i udkantskommuner, så flere pendlere får gavn af øget befordrings fradrag.

Fuld momsfradrag for hotelovernatninger: Der gennemføres en forhøjelse af momsfradraget for hotelovernatninger, således at danske og udenlandske virksomheder fra og med 2015 vil have fuld fradragsret for deres udgifter til hotelovernatninger i Danmark.

w w w .tvc.dk

118

Fælles forståelse mellem Regeringen og Venstre

• • •

Finansieringselementer i Vækstpakke 2014

Afgiftsforhøjelse på cigarillos mv.

One Stop Shop for moms samt andre ændringer af momsloven.

Virksomhedsskatteordningen: ”Gennem en højere bagatelgrænse (på 500.000 kr.) samt mulighed for over 3 år at afvikle sikkerhedsstillelsen i virksomhedsordningen for de private lån, får de berørte personer mulighed for gradvist at indrette sig på de nye regler. Det er en betingelse, at sikkerhedsstillelsen i virksomhedsordningen er fuldstændig afviklet inden udgangen af de 3 år. Justeringerne gør det muligt for de berørte personer at foretage en mere smidig tilpasning af deres økonomi. Endvidere vil der blive fundet en løsning på de situationer, hvor blandet benyttede bygninger stilles til sikkerhed for lån.” 119

w w w .tvc.dk

Aktuelle muligheder - generationsskifte

120

w w w .tvc.dk

På ryggen af en krise - værdiansættelse

121

w w w .tvc.dk

• • • • •

Generationsskifte – mere aktuelt end nogensinde

Forud for finanskrisen var der forudset et stort behov for generationsskifte i danske virksomheder.

Under finanskrisen blev mange generationsskifter berostillet som følge af usikkerhed om virksomhedens fremtid, manglende finansieringsmuligheder mv.

Mange virksomheder måtte lade livet under finanskrisen.

De som overlevede, har ofte i netop disse år mulighed for at gennemføre generationsskifte med lav beskatning som følge af værdiansættelsesregler.

For fast ejendom ændres værdiansættelsesreglerne i 2015 – nedtællingen er i gang. 122

w w w .tvc.dk

Værdiansættelse – aftaler eller regler?

• • • • Ved generationsskifte mellem uafhængige – eksempelvis til medarbejdere – er værdiansættelsen genstand for forhandling.

Parternes aftale antages normalt at afspejle handelsværdien og lægges derfor til grund skattemæssigt.

I familieforhold ikke samme regulator - ”gavemiljø”.

Værdiansættelse sker derfor normalt efter særlige regler, fastsat af SKAT.

SKATs regler er i mange tilfælde firkantede og udelukkende baseret på historiske oplysninger.

Lavere værdiansættelse medfører alt andet lige lavere skat og lavere finansieringsbehov.

123

Værdiansættelse – 1982 cirkulæret

1. Ved overdragelse i den nære familie sker værdiansættelse efter regler fra 1982.

2. Reglerne medfører

skematiske

beregninger.

3. Aktiv planlægning kan

reducere

værdien.

124

w w w .tvc.dk

Værdiansættelse – 1982 cirkulæret

Beregningens komponenter: 1. Aktiernes skattemæssige indre værdi – seneste årsregnskab 2. Udbytteprocent – seneste årsregnskab 3. Indtjeningsevne – gennemsnit af de seneste tre afsluttede regnskabsår Dette betyder at en kombination af lav indtjeningsevne som ses hos mange virksomheder i kriseårene, tilbageholdenhed med udbytte og eksempelvis aggressive afskrivninger og investeringer alle påvirker værdiansættelsen i nedadgående retning. 125

w w w .tvc.dk

Værdiansættelse – virksomhed - konklusion

Er generationsskifte i familien aktuelt, er det for mange virksomheder nu, der bør handles.

Generationsskifte behøver ikke omfatte ledelsesret – men kan alene være formuemæssigt, dvs. et ønske om at overføre værdier til næste generation, når det kan ske skattemæssigt gunstigt, mens ledelsesretten forbliver hos ejeren.

Hvad så?

1. Få afdækket mulighederne 2. Mange selskaber har lige afsluttet regnskabsår 3. Få lavet beregninger inden årsrapport godkendes 4. Afskrivningsprofil overvejes 5. Udbytteudlodning overvejes 6. Aflønning tilpasses 7. Læg en plan 126

w w w .tvc.dk

Ejendomsvurderinger – nyt system på vej

127

w w w .tvc.dk

128

Værdiansættelse af fast ejendom

• • • • • • • • • Principielt samme problematik ved overdragelse i familieforhold som tidligere beskrevet.

1982 cirkulæret indeholder også de for mange velkendte regler om værdiansættelse af fast ejendom ved overdragelse mellem nærtstående: Gælder ved overdragelser i gaveafgiftskredsen , dvs. ægtefælle, børn, børnebørn, stedbørn, børns ægtefælle, forældre, samlevere (2 år).

Overdragelser til den seneste offentliggjorte ejendomsvurdering +/- 15 % accepteres som hovedregel skattemæssigt.

Undtagelser hertil hvis der siden den seneste vurdering er sket faktiske ændringer (eksempelvis ombygning) eller retlige ændringer (eksempelvis udstykning), som endnu ikke har vist sig i ejendomsvurderingen.

SKAT bærer derimod risikoen for fejl i vurderingen.

Er en lejlighed udlejet til nærtstående, kan vurderingen som ”udlejet” ikke anvendes – da handelspris.

I en række sager er reglerne blevet udfordret af SKAT, men praksis er fast.

Kontantværdi – pas på med kontantomregning af gæld !

w w w .tvc.dk

129

Min ejendom er vurderet for lavt

Hvad betyder dette – og skal man handle?

• • Et eksempel kan belyse betydningen af en for lav ejendomsvurdering.

Bemærk at konsekvenserne af en forkert ejendomsvurdering klart er størst, hvis der er tale om en ejendom, hvor gevinsten er skattepligtig.

130

w w w .tvc.dk

Eksempel

• • • • • • •

Forudsætninger:

Ejendomsvurderingen er DKK 1 mio. for lav i forhold til handelsværdien.

Overdragelse mellem forældre og børn.

Der er tale om en udlejningsejendom afskrivningsberettiget.

til privat beboelse, som ikke er Ejendommens handelsværdi er DKK 6 mio., men ejendomsvurderingen er DKK 5 mio. Ejendommen er købt i 2006 for DKK 4 mio., hvilket giver en fikseret anskaffelsessum på DKK 4.080.000 ved salg i 2014, da der skal tillægges DKK 10.000 for hvert år ejendommen har været ejet. Der er ikke foretaget forbedringer på ejendommen i perioden.

Købesummen berigtiges fuldt ud ved gave.

Overdrager betaler topskat og kirkeskat, i 2014 giver dette en skattesats på 42,7 % på ejendomsavance.

131

Ejendommens handelsværdi – DKK 6 mio.

Ejendomsvurdering DKK 6 mio.

Ejendomsavanceskat Ejendommens handelsværdi Ejendomsvurdering Fikseret anskaffelsessum (8 år á 10.000) Ejendomsvurdering minus 15 % Ejendomsavance Ejendomsavanceskat, marginal procent 42,7 % Gaveafgift Bundfradrag Gaveafgiftsgrundlag Foreløbig gaveafgift Variabel tinglysningsafgift (0,6 % af ejendomsvurdering) Endelig gaveafgift Ejendomsavanceskat og gaveafgift i alt 6.000.000

6.000.000

4.080.000

5.100.000

1.020.000

435.540

59.800

5.040.200

756.030

36.000

720.030

1.155.570

132

Ejendomsvurdering – DKK 5 mio.

Ejendomsvurdering DKK 5 mio.

Ejendomsavanceskat Ejendommens handelsværdi Ejendomsvurdering Fikseret anskaffelsessum (8 år á 10.000) Ejendomsvurdering minus 15 % Ejendomsavance Ejendomsavanceskat, marginal procent 42,7 % Gaveafgift Bundfradrag Gaveafgiftsgrundlag Foreløbig gaveafgift Variabel tinglysningsafgift (0,6 % af ejendomsvurdering) Endelig gaveafgift Ejendomsavanceskat og gaveafgift i alt 6.000.000

5.000.000

4.080.000

4.250.000

170.000

72.590

59.800

4.190.200

628.530

30.000

598.530

671.120

133

Hvad spares?

Skatter og afgifter ved værdi på DKK 6 mio. Skatter og afgifter ved værdi på DKK 5 mio. Difference pr. DKK 1 mio. i forkert vurdering

1.155.570

671.120

484.450

• • • • Væsentlig skattemæssig besparelse ved overdragelse til en ejendomsvurdering, som er lavere end handelsværdien.

I 2015 forventes nyt vurderingssystem - målsætning at ejendomsvurdering og handelsværdi skal svare til hinanden.

Uklart om 15 % reglen berøres.

Dvs. i 2014 et vindue for generationsskifte af fast ejendom.

w w w .tvc.dk

134

Aktuelt - ejertidsnedslag

w w w .tvc.dk

135

Ejertidsnedslag

• • • • • • Hidrører fra tidligere regler i aktievancebeskatningsloven Aktier skal være erhvervet før 18. maj 1993 Skal være hovedaktionæraktier Hvert års ejertid optjent før 1998 giver 1 % nedslag Maksimalt 25 % ejertidsnedslag, svarende til ejertid fra 1973 Ejertidsnedslag gives i den beregnede skattepligtige avance, før beregning af skatten, eksempelvis: Avance Ejertidsnedslag Skattepligtig avance Skat

25 % nedslag

1.000.000 kr 250.000 kr 750.000 kr 315.000 kr

0 % nedslag

1.000.000 kr - kr 1.000.000 kr 420.000 kr 105.000 kr

w w w .tvc.dk

136

137 • •

Ejertidsnedslag ved spaltning

Ejer Holding Spaltning af holdingselskab med kontant vederlag udløser udbyttebeskatning.

Spaltning af holdingselskab i to eller flere selskaber uden kontant vederlag: – – – – – Ophørsspaltning (nyt CVR-nr.).

Indeholder likvider eller fyldes efterfølgende op med likvider.

Opmærksomhed på fusionsskattelovens balancekrav – foretag eventuelt skattefri aktieombytning til nyt selskab først og vent 3 år.

Når afståelse kan ske skattefrit, sælger Newco 1 aktier i Drift til Newco 2.

Newco 1 likvideres og Ejer beskattes med ejertidsnedslag.

Newco 1 Drift Ejer Newco 2 Ejertids nedslag Drift

w w w .tvc.dk

Ejertidsnedslag – salg til nyt selskab

• • • • • Ejer stifter Newco – kontant indskud af DKK 50.000.

Newco køber eksempelvis 20 % aktier i Drift fra ejer. Berigtiges DKK 50.000 kontant, resten på gældsbrev.

Ved salget udløses aktieavance og dermed ejertidsnedslag.

Med seneste formulering af ligningslovens § 16 B, stk. 1 skal beløbet ikke udbyttebeskattes.

Ejer Drift Ejertids nedslag Newco Ejer Drift 138

w w w .tvc.dk

Kautionspræmier

w w w .tvc.dk

140

Kautionspræmier Behandling og opgørelse af kautionspræmier

• • • • • Hovedaktionæren har afgivet kaution overfor selskabet.

Selskabet skal betale kautionspræmie ud fra hvad tredjemand ville have opkrævet i samme situation.

Selskabet har fradrag for kautionspræmien.

Hovedaktionæren skal beskattes af kautionspræmien som kapitalindkomst.

Kautionspræmien vil typisk udgøre 1-2 % af kautionsbeløbet.

141

Kautionspræmier – eksempel

Beregning af konsekvenser ved kautionspræmie

Hovedstol for kaution Præmie Beregnet kautionspræmie

Beskatning som løn

Løn Arbejdsmarkedsbidrag Skat Disponibelt 3.000.000 1,50% 45.000 8,00% 52,14% Betaler topskat 45.000 (3.600) (21.586) 19.814 142

143

Kautionspræmier – eksempel - fortsat

Beskatning som kapitalindkomst 2013

Præmie Skat 32,70% Modregning i negativ kapitalindkomst 45.000 (14.715) Disponibelt 30.285 Netto gevinst 10.471 Netto gevinst om måneden 873

Beskatning som kapitalindkomst 2019

Præmie Skat Disponibelt Netto gevinst Netto gevinst om måneden 25,70% Modregning i negativ kapitalindkomst 45.000 (11.565) 33.435 13.621 1.135

Udviklingstendenser - faldgruber

144

w w w .tvc.dk

VSO - udlån

w w w .tvc.dk

145

Udlån i VSO

Udlån fra VSO er i visse tilfælde en hævning med beskatning af opsparet overskud til følge.

• • • • TfS 2001,525 LR – landbrugsvirksomhed i VSO og investeringsvirksomhed i ApS. Ingen erhvervsmæssig forbindelse mellem disse.

TfS 2001,526 LR – udlån fra VSO til skatteyders datter til finansiering af huskøb.

• • I begge sager var lån på markedsmæssige vilkår.

LR: Hævning da tilsvarende långivning ikke ville blive ydet til tredjemand.

SKM 2013.505 H – lægevirksomhed i VSO – udlån til lægens ApS som investerede i aktier.

• Højesteret: Lånet ikke erhvervsmæssig karakter – havde ingen tilknytning til lægevirksomhedens aktiviteter. Hævning .

SKM 2014.129 SR – landbrugsvirksomhed i interessentskab – udlån fra ene interessents VSO til dennes ApS, som ejede bygninger og produktionsanlæg.

• • SR: Lån er erhvervsmæssigt, da erhvervsmæssig forbindelse mellem VSO virksomhed og ApS – samhandel. Ikke hævning .

Forholder sig ikke nærmere til karakteren af forbindelsen.

146

Udlån i VSO

• • • • SKM 2014.70 SR Påtænkt anfordringslån i VSO forbindelse med generationsskifte i familien.

Skatterådet: • • • 100 % finansiering på anfordringslån ville ikke ske overfor en uafhængig køber => hævning.

Ingen forskel at lånet blev sikret ved ejerpantebrev.

Ingen forskel hvis finansiering var realkredit på 60 – 70 % efterfulgt af lån.

Begrundelse fra Skatterådet er ikke sammenhængende.

• • Henviser til at det er hele købesummen der berigtiges ved anfordringslån.

Men forkaster også alternativ hvor dette ikke sker.

Sagen indbragt for Landsskatteretten.

147

Udlån i VSO

• • • Alternativ?

• Sælger optager lån udenfor VSO med sikkerhed i VSO aktiver – provenu udlånes til køber. Ser ud til at blive umuliggjort af L 200.

For indeværende er generationsskifte af virksomhed i VSO risikofyldt at gennemføre ved sælgerfinansiering – pengeinstitutterne har her af SKAT fået foræret et de facto monopol.

Samme problematik eksisterer ikke ved generationsskifte af virksomheder i selskabsform. Skattefri virksomhedsomdannelse efterfulgt af overdragelse kan være en mulighed.

148

Gaver og passivposter i forhold til VSO

• • • • • • Ydes en gave i forbindelse med overdragelse af VSO aktiver er dette en hævning.

Efter kildeskattelovens § 33 C kan virksomhed overdrages med skattemæssig succession.

• Medfører ingen beskatning hos overdrager, men erhverver indtræder i overdragers skattemæssige stilling.

Ydes en gave ved overdragelsen, kan der beregnes passivpost efter § 33 D, dvs. et nedslag i gaveafgiften. Men en sådan gave vil være en hævning i VSO.

Efter § 33 C og ny praksis er der alternativt adgang til at foretage et nedslag aktiverne som følge af den latente skattebyrde.

i værdien af Foretages et sådant nedslag og reduceres overdragelsessummen som følge heraf, er der efter praksis ikke tale om en gave og dermed ikke en hævning i VSO.

Selvom størrelsen af ”kompensationen” principielt kan have samme værdi som passivposten, er de skattemæssige konsekvenser vidt forskellige , hvis der er opsparet overskud i VSO.

149

VSO – udviklingstendenser - intensitetskrav

150

w w w .tvc.dk

Intensitetskrav - udviklingstendenser

SKAT fører i øjeblikket sager på intensitetskravet i VSO.

Dvs. spørgsmålet om en given aktivitet er tilstrækkelig til at opretholde VSO.

SKATs synspunkt er eksempelvis i én sag, at ”virksomheden ikke har den fornødne intensitet og seriøsitet, og er af ganske underordnet omfang”.

• • • • •

Faktum

SKY ejer ½ garage – bror ejer den anden halvdel.

Garagen har været søgt lejet ud, men har i perioder ikke været udlejet (indtægter på 0 i 2009. 500 i 2010 og 600 i 2011).

Betydeligt opsparet overskud i VSO.

SKAT mener, at VSO er ophørt, da dette ikke er erhvervsmæssig virksomhed.

Konsekvens: Beskatning af opsparet overskud af væsentlig størrelsesorden.

151

Intensitetskravet

Praksis i form af kendelser fra Landsskatteretten fra 2007 anerkender at en (hel) garage er tilstrækkelig til at opretholde VSO.

Både ejerandel og overskud var imidlertid større end i denne sag.

Anbefalinger

1. Forvent at SKAT vil stille spørgsmålstegn ved minimal VSO.

2. Oprethold en virksomhed, som • har en vis omsætning (intensitet) • • • • giver overskud før renter og afskrivninger er drevet på rimeligt professionelle vilkår – eksempelvis lejekontrakter, budgetter mv.

Hvis kontrahering med nærtstående, da på markedsmæssige vilkår Overvej nøje om man vil gå ”til grænsen” – det er langt klogere at investere i et relativt ”sikkert” VSO aktiv, såsom en ejerlejlighed til udlejning etc.

w w w .tvc.dk

152

Udviklingstendenser - A/B modellen – forlods udbytteret

w w w .tvc.dk

153

A/B modellen

• • • • • Udbyttedifferentiering er en alternativ måde at fordele risici ved fremtidig drift samt finansieringen af et generationsskifte.

I et traditionelt generationsskifte kan ejerens mål være at generationsskifte størst mulig

formue

. Er dette tilfældet, vælges ofte ikke udbyttedifferentiering, medmindre den værdi, der skal lægges til grund ved generationsskiftet vurderes gunstig.

I andre tilfælde er det enten ikke muligt at generationsskifte med skattemæssig succession, eller ejeren har ønske om at reservere sig en given allerede optjent værdi.

Skal køber låne købesummen i et pengeinstitut, vil en tung gældsbyrde påhvile køber.

Samtidig er det ikke givet, at køber kan fradrage renteudgifter i virksomhedens overskud, da dette fordrer bestemmende indflydelse.

A/B modellen

Udbyttedifferentiering tilbyder som generationsskiftemodel et alternativ hertil: Den hidtidige ejers kapitalandele gives en udbyttepræference , som indebærer, at disse kapitalandele modtager udbytte indtil • • Et givent beløb er udloddet, og (evt.) Et givent tidsrum er forløbet.

Til gengæld køber eller nytegner den nye ejer kapitalandele til en lav kurs.

Risikoen for, om selskabet fremadrettet kan levere et afkast, deles dermed mellem køber og sælger. Ved interessefællesskab forudsætter modellen en forrentning af den forlods udbytteret som vederlag for den risiko, hidtidig ejer påtager sig.

w w w .tvc.dk

A/B modellen – den rene form

• • • • Søn inddrages i ejerkredsen ved nytegning i ny klasse af kapitalandele, klasse B.

A-klassen har forlods ret til ethvert udbytte, indtil der er udloddet i alt DKK X, eller der er forløbet mindst Y år.

Tegningskursen kan være ned til 100.

Normalt etableres holdingselskab således at selve udlodningen ikke udløser skat, og skatten først udløses ved udlodning til ”far”.

Holding

50 %

Holding

50 %

A/S

Udbytterettens størrelse

• • Uafhængige parter: Kurs / udbytteret fastsættes gennem forhandling: • Tidsbegrænsning kan vælges eller fravælges – beror på forhandling. Køber vil ofte have et godt argument for, at der skal gælde en tidsbegrænsning.

Interesseforbundne parter: Ligningsrådet og senere Skatterådet har igennem sin praksis udviklet følgende formel, TfS 2004, 832, hvis resultat er størrelsen af udbytteretten:

(Ny kapitalejers ejerandel (decimaltal) x (selskabets værdi + tegningsbeløb)) – tegningsbeløb / ny kapitalejers ejerandel (decimaltal)

• Se som eksempel på anvendelse af formlen, SKM 2011.79 SR.

157

w w w .tvc.dk

Udbytterettens størrelse Eksempel

• • • Ejerandel = 0,4 (40 %) Selskabets værdi = 10.000.000

Tegningsbeløb = 500.000

(Ny kapitalejers ejerandel (decimaltal) x (selskabets værdi + tegningsbeløb)) – tegningsbeløb / ny kapitalejers ejerandel (decimaltal)

(0,4 x (10.000.000 + 500.000)) – 500.000 / 0,4 = 9.250.000 158

w w w .tvc.dk

Forrentning

• • • • Mellem interesseforbundne parter kræves efter SKATs praksis en ”forrentning ”.

Reelt en opskrivning af udbyttefordelens størrelse, der kompenserer for, at værdien opgøres på indtrædelsestidspunktet og kompenserer for risiko.

SKAT har i flere tilfælde, bl.a. i TfS 2008, 1245 SR og TfS 2010, 272 SR, anerkendt, at selskabets eksterne finansieringsrente efter skat kan anvendes som rente.

Mellem ikke interesseforbundne parter er det principielt et forhandlingsspørgsmål.

159

w w w .tvc.dk

SKAT tester A/B modellen

• • • • Siden september 2013 er anmodninger om bindende svar omkring A/B modellen flaget ind til Skatterådet.

Endnu ingen offentliggjort afgørelse fra Skatterådet herom.

Indtil videre ligger sagerne i forberedelsen – eller er tilbagekaldt som følge af negativ indstilling fra SKAT.

Modellen er derfor i dag risikofyldt.

160

w w w .tvc.dk

SKAT tester A/B modellen

• • De punkter, SKAT revurderer, er bl.a. følgende: Forrentning (opskrivning) af den forlods udbytteret – koncernens bankrente afspejler ifølge SKAT ikke ældre generations faktiske risiko. I konkret sag udtalte SKAT i indstillingen, at de teoretiske modeller ikke kunne beskrive risikoen...

SKAT mener med afsæt i Højesterets dom i Voma Holding sagen (SKM2011.501.HR), som vedrører kontantvederlagsforbuddet i en skattefri tilførsel af aktiver, at have fået en generel blåstempling fra Højesteret til at bedømme alle transaktionsrækker samlet. Dette har vidtgående konsekvenser, bl.a. at • • Eneaktionærs opdeling i selskabskapitalen i flere aktieklasser – kan ifølge SKAT (imod hidtidig praksis) føre til beskatning som følge af at SKAT ikke er enig i værdiansættelsen af aktier i efterfølgende overdragelse til børn Aktieombytninger og spaltninger i tilknytning til modellen kan ikke ske skattefrit. Krav om vederlæggelse til handelsværdier ikke opfyldt med den begrundelse, at ”skjulte merværdier” efterfølgende overføres til børn.

161

w w w .tvc.dk

SKAT tester A/B modellen

• • • • SKAT anfører yderligere, at aktier ikke kan værdiansættes til formueskattekursen ved efterfølgende overdragelser til børn.

Skjulte merværdier overføres til børnene.

I konkret sag meget stor forskel mellem formueskattekurs og regnskabsmæssig egenkapital. Endvidere antager SKAT uden at have holdepunkter for en konkret værdi, at handelsværdien er markant højere end regnskabsmæssig værdi (trip, trap, træsko).

Formueskattekurs ikke bindende for SKAT; heller ikke selvom der ikke har fundet handler sted og kursen ikke er manipuleret.

Praksis omkring forlods udbytteret er tænkt på mindre håndværksvirksomheder mv. og ikke uden videre anvendelig på store virksomheder.

• • Status: Praksis er indtil videre uændret.

Nye sager forventeligt på vej gennem Skatterådet – kan lede til principiel dom på området.

162

w w w .tvc.dk

w w w .tvc.dk

TAK FOR I DAG

163