Torben Kristiansen

Hovedforløb

1-2

 Køle – Smøring  Ventiler – Tandrem  Rudelimning  Aircon  Tester 251 ( tænding )  Naturfag  Automiljø

Forventninger

 Dine forventninger til skoleopholdet.

 Opgaver på skoleopholdet.

 Temaopgave og praktiske opgaver. ( gruppearbejde)  Temaopgave afleveres med værkstedsrapport mandag  Temaopgave og værkstedrapport evalueres .

Notater og lektier

 Notater er nødvendige for at løse opgaverne temaopgaver løses på skolen og hjemme    Lektier : læsestof ca. 100 sider (temaopgaver)

Arbejdstøj og værktøjs skab

 1. Arbejdstøj er fast del af skoletasken.  2. Kontrol af værktøjs skab .

Mødetider

     Mandag 8.10 - 14.25

Tirsdag 8.10 - 14.25

Onsdag 8.10 - 14.25

Torsdag 8.10 - 14.25 (10.30 – 14.25 ) Fredag 8.10 - 13.10

Hovedforløb

 Pauser !!

 Mandag - Torsdag  10.00 – 1030  12.00 – 12.30

 Fredag  10.00 – 10.30

Evaluering af skoleopholdet

 Teoretiske prøve.

 1. Viden  2. færdigheder  3. holdninger  Kompetencer

Smøresystemet

Smøresystemer

 1. Tågesmøring.

 2. Tryksmøring.

Tågesmøring

 Ved tågesmøring smøres de bevægelige dele af en olietåge, der befinder sig i krumtaphuset.  Denne olie blandes med benzinen, enten i tanken eller ved en dyse i karburatoren.

 Fordele :  Altid ren og frisk olie !!

Smøresystemet



Smøresystemets formål

 Det er smøresystemets opgave at holde alle bevægelige  dele adskilte og smurte. Alle motorens bevægelige  dele holdes adskilte med en tynd oliefilm,  således at friktionen formindskes, og man  undgår unødigt slid, rivning og sammenbrænding.

 Olien skal endvidere tætne mellem stempler og  cylindre og virke kølende

Smøresystemet



Smøring af aksler og lejer

 Akslen ligger ved stilstand i bunden af lejet, og  spillerummet over akslen er fyldt med olie.



Smøring af flader

 Fladerne holdes smurte af oliestænk og vil, når de  bevæges, glide på en oliekile, der holder metalfladerne  adskilte.

Smøresystemet

 Nogle af de elementer i motoren , der især er udsat for belastning .

 1. krumtap og hovedlejer  2. krumtap og plejlstanglejer  3. Stempel og stempelpind  4. stempel og cylindervæg  5. Knastaksel og knasakselleje

Smøresystemet

Oliepumpen



Oliepumpe



Formål

 Oliepumpens formål er at suge olien op fra bundkaret  og pumpe olien videre til oliefilter og motor  under tryk.



Udformning

 Oliepumpen kan være udformet som:  • Tandhjulspumpe  • Rotorpumpe

Oliepumpen



Tandhjulspumpe

 Olien tages med i tandmellemrummene langs  pumpehusets omkreds og presses ud i smøresystemet,  når tænderne går i indgreb

Oliepumpe Tandhjulspumpe

Oliepumpen



Rotorpumpe

 Rotoren, der normalt drives af knastakslen, trækker  rotorringen rundt i pumpehuset. Olien suges  ind i pumpen, hvor mellemrummene mellem rotor  og rotorring øges og trykkes ud af pumpen, hvor  mellemrummene mellem rotor og rotorring formindskes

Rotorpumpe

Reduktionsventil



Formål

 Reduktionsventilens formål er at begrænse smøreolietrykket.

 Reduktionsventilen kan være placeret  i oliepumpen eller i motorblokken

Reduktionsventil



Funktion

 Når smøretrykket når en forudbestemt værdi, åbner  ventilen imod fjedertrykket og leder olien tilbage  til pumpens sugeside eller til bundkarret.

 Reduktionsventilen kan være udformet som kugle  eller kegleventil.

Reduktionsventil

Olietryk

 Normalt olietryk 2 til 5 bar, diesel lidt højere  Eksempel på olietryk  FORD FIESTA  Mindste olietryk ved 750 omdr/min (80°C) 0,6 bar  Mindste olietryk ved 2.000 omdr/min (80°C) 1,5 bar  Reduktionsventilen åbner ved 2,14-2,75 bar

Olietrykskontakt

Olietryk

Oliefilter



Generelt

 Oliefilteret er ofte udformet som en komplet enhed,  der skrues på motorblokken. Tætning mod  blokken sker med en tætningsring.

 På nye motorer er man i dag begyndt at udskifte  filterelementet og ikke hele patronen. Det mindsker  den mængde miljøbelastende stoffer, der skal  bortskaffes, med 80%.

Oliefilter

Oliefilter



Filterets formål

 Filteret skal forhindre sandkorn, metalspåner,  sodpartikler fra forbrændingen og lignende i at  komme ind til lejerne.

 Urenheder øger sliddet på lejerne og ridser lejesølerne.

Oliefilter

 De fleste filtre er hovedstrømsfiltre. Olien passerer  således fra oliepumpen gennem filteret, inden  den trykkes til smørestederne.

Oliekredsløb i filter

Hovedstrømsfilter

Sidestrømfilter passerer 10% af den samlede oliemængde til smørestederne gennem filteret

Oliefilter



Omløbsventil og returventil

 Omløbsventilen, der er placeret i forbindelse med  filteret, åbner for oliestrømmen, hvis filteret stopper.

 Derved sikres smøring af motoren, selv om filteret  er tilstoppet, men olien bliver ikke filtreret.

 Filteret er endvidere forsynet med en returventil,  der hindrer, at filteret tømmes for olie, når motoren  ikke kører.

Oliefilter

 Data på bilen.

Fejlfinding

 1.Visuel kontrol   2 Måling af olietryk, måling skal foretages ved driftsvarm motor og de i data angivne omdrejningstal.  Opgave:  Fejlmuligheder!

Fejlmuligheder

 1. Utæt reduktionsventil.

 2. Slidte eller defekte lejer.

 3. Utæt sugerør ved oliepumpe ( sugesi)  4. For høj olietemperatur.

 5 . Slidt oliepumpe.

Olietyper



Mineralsk olie

 Mineralolie er fremstillet af råolie, som forekommer  i naturen. Oliens kvalitet er bestemt af den  anvendte råolie, raffineringsprocessen og de tilsatte  additiver.

 Mineralolien har været den mest  anvendte smøreolie i vore motorer.

 

Additiver

Olie tilsættes forskellige kemikalier, additiver, for at forbedre oliens egenskaber.

          

frysepunktsnedsætter

Holder olien flydende ved lavere temperaturer og letter dermed koldstarter.

Spredningsadditiv

Holder motoren ren, specielt ved lave temperaturer, og forhindrer ansamlinger af slam.

Rensningsadditiv

Holder motoren ren ved høje temperaturer, specielt området omkring stempelringene.

Antiiltningsadditiv

Forhindrer olien i at bryde sammen ved høje temperaturer

Olietyper



Syntetisk olie

 Syntetisk olie findes derimod ikke i naturen, men  fremstilles ved en kemisk proces. Deraf betegnelsen  syntetisk olie.

 Da en kemisk proces kan forudsiges, får man hver  gang et ensartet produkt, hvor intet er overladt til  naturproduktets tilfældigheder.

 Alt efter de anvendte stoffer og den anvendte  kemiske proces kan olien fremstilles netop til at  opfylde de moderne motorers behov.

Olietyper

 Syntetisk olie koster mere at fremstille end mineralsk  olie, men i mange tilfælde kan det godt  betale sig at anvende syntetisk olie, idet den bl.a.

 har længere levetid, færre oliedampe og bedre  brændstoføkonomi.

Oliens opgave

 Olien har følgende opgaver:  • At smøre og derved nedsætte friktion og slid  • At tætne f.eks. mellem stempel og cylinder  • At køle f.eks. lejer og stempler



Oliens egenskaber

Olie

 For at en olie er velegnet til en moderne bilmotor,  kræves der:  • At den har og kan holde den rette viskositet  • At den er af tilstrækkelig god kvalitet

Olieklassificeringssystemer

 Der findes i dag forskellige klassificeringssystemer.

        Herunder angives de mest anvendte.

SAE-systemet

SAE (Society of Automotive Engineers) har udarbejdet et klassifikationssystem, der inddeler smøreolie efter viskositet. Ved en olies viskositet forstås dens flydenhedsgrad.

Følgende elleve numre for motorolier og seks numre for gearolier forekommer:

Olieklassificeringssystemer

 Motorolier: 0W, 5W, 10W, 15W, 20W, 25W, 20,  30, 40, 50, 60  • Gearolier: 75W, 80W, 85W, 90, 140 og 250  Sammenligning kan kun foretages med hensyn til  viskositet, da SAE-systemet kun fortæller noget  om oliernes flydenhedsgrad og intet om oliernes  kvalitet.

Olieklassificeringssystemer

 Oliens viskositet ændres med temperaturen,  hvorfor oliens viskositet fastlægges ved bestemte  temperaturer.

 SAE-numrene angiver, at viskositeten er målt ved  +100°C, mens alle SAE-numre, der er mærket W,  angiver, at viskositeten er målt ved –18°C.

5W40 side 315

Olieklassificeringssystemer



Oliekvalitet

 Motorfabrikanternes forskellige krav til olie har  bevirket, at olien gennemgår forskellige analyser  og et antal praktiske afprøvninger.

Olieklassificeringssystemer

 Oliekvaliteten opdeles ud fra disse afprøvninger  og udtrykkes i koder.

 API Den amerikanske olieindustris system  MIL Det amerikanske militærs system  ACEA Europæiske bilfabrikanters system

Opgaver i grupper



Forklar smøresystemets formål



Tegn et diagram for smøresystemet ( brug notater)



Beskriv 2 typer oliepumper, samt beskriv kontrol af oliepumpe.

 Beskriv Reduktionsventilens formål ( oliepumpen)  Beskriv Omløbsventil og returventil ( funktion) 

Beskriv mulige fejl ved manglende olietryk og symptomer .



Aflevering mandag

Opgave

 Olieklassificeringssystemer  Beskriv : SAE- Systemet og med ord 10w40  Beskriv : API- Systemet og med ord SB og SJ  Hvad er ACEA- Systemet , beskriv med ord hvad  A3/B4 og A1/ B1

Opgave

 Beskriv oliekvaliteten