Transcript Børnesamtalen - Socialstyrelsen

Det nationale ICS og DUBU superbrugerseminar
13. november 2014
Hotel Nyborg Strand
Workshop om børnesamtalen med børn med handicap
socialrådgiver- handicapkonsulent
Inge Louv
Socialministeriets rapport fra 2010
Anbragte børn med funktionsnedsættelser
• Kommunerne oplyste, at børnesamtalen så vidt muligt afholdes
med børn med funktionsnedsættelse.
• Flere gav udtryk for, at det kan være vanskeligt at afholde samtalen
med børn med nedsatte kommunikative og intellektuelle evner.
• Nogle beskrev, at når de ikke kunne afholde en samtale med barnet,
tog de ud og besøgte barnet i hjemmet.
• Sagsbehandlerne foretager en individuel vurdering af, hvornår
børnesamtalen skal afholdes i relation til det enkelte barns
mulighed for at håndtere de emner, som tages op. F.eks. blev
børnesamtalen i nogle tilfælde først afholdt, når barnet kunne
præsenteres for et konkret anbringelsessted, så der ikke blev skabt
unødig usikkerhed hos barnet.
Evaluering af ICS, Deloitte 2014
• Der har været afholdt børnesamtaler i 77 % af sagerne
• Før indførelsen af ICS, var der i halvdelen af sagerne delvis
eller slet ikke er afholdt børnesamtale.
• Andelen af sager, hvor der ikke er gennemført børnesamtale
er dobbelt så stor på børnehandicapområdet som på udsatteområdet.
• Det bliver ikke umiddelbart beskrevet i sagerne, hvad der
ligger til grund for, at børnesamtalen ikke gennemføres lige så
ofte med børn med funktionsnedsættelse...
Til overvejelse
• Hvorfor undlades børnesamtalen i højere grad for
handicappede børn end for socialt udsatte
• Kan barnets funktionsnedsættelse have betydning for,
om børnesamtalen gennemføres?
• Adskiller børnesamtalen med børn med handicap sig fra
børnesamtalen men socialt udsatte børn
• Er der forhold, der kan gøre det nemmere at gennemføre
en børnesamtale med et barn med funktionsnedsættelse
• Er der noget, der gør det vanskeligere…
Forskel på formål og indhold i børnesamtalen
Børn med handicap
Socialt udsatte børn
• anbringelse / aflastning
ofte af hensyn til
forældrene
• personlig støtte til det, der
ligger udover ´almindeligt´
forældreansvar
• Familierådgivning til at
varetage ekstraopgaver
• barnet kan udtrykke egne
behov uden bekymring for
konsekvenserne
• anbringelse / aflastning skal
ofte give barnet andre
oplevelser
• støtte til det, der normalt er
et forældreansvar
• familiebehandling i forhold
til relationer mellem
forældre og barn
• barnet kan komme til at
´afsløre´ forældrene
Inddragelse af barnet med handicap
• Når vi skal inddrage børn med funktionsnedsættelse, bør
følgende indgå
–
–
–
–
–
overvejelser om formål
forberedelse af barnet
forberedelse af samtalen
overvejelser om tilbagemelding til barnet
inddragelse af forældre og andre videnspersoner i
ovenstående forberedelse
– andet…
Hvad skal sagsbehandleren have ud af samtalen
• Skal sagsbehandleren have oplysninger om
–
–
–
–
–
barnet selv og barnets egne interesser
barnets liv sammen med forældrene eller andre
barnets ønsker til evt. indsats
barnets ønsker til indholdet i en konkret indsats
hvad barnet kan / vil eller ikke kan samarbejde om
• Skal sagsbehandleren
– formidle og meddele trufne beslutninger til barnet og få
barnet til at medvirke til iværksættelse
– have input til eventuelt at ændre trufne beslutninger
Hvad skal barnet have ud af samtalen
• Skal barnet bare møde sin sagsbehandler for at se, hvem der
træffer afgørelser
• Skal barnet hjælpes til at forstå, hvorfor de voksne mener,
barnet har brug for hjælp og til hvad
• Skal barnet føle, at det
– er blevet hørt om det, der fylder for barnet – herunder at
sagsbehandleren har hørt efter, når barnet fortæller om
sine egne behov
– er blevet hørt om, hvad det mener om en indsats
– har medindflydelse på, hvad der skal sættes i værk
– har medbestemmelse om, hvad der besluttes
– selv har retten til at bestemme noget
Barnets forskellige roller
• informant
– informerer om sin situation
– medvirker til beslutningsgrundlaget
– har en form for medindflydelse
• medspiller
– har udover de faktuelle oplysninger også en mening,
bidrager med sin personlige opfattelse og kommer med
handlingsforslag
– har dermed en form for medbestemmelse
• aktør
– træffer selv beslutning om vigtige ting i ens liv
– har dermed en form for selvbestemmelse
Børnesamtalen og ICS
f.eks. i udredning eller undersøgelse
• Hvis barnet leverer oplysninger om sine særlige behov, indgår
disse i oplysningsgrundlaget, når sagsbehandler skal vurdere
hvilke ekstra kompetencer, forældre er i besiddelse af eller
skal kvalificeres til at opnå
• Det kan give et billede af de ekstra
belastninger og dermed indgå i
sagsbehandlerens beskrivelse og
vurdering af barnets, forældrenes,
søskendes og familiens samlede
behov for støtte til forandring eller
egentlig kompensation
Til overvejelse
• Er inddragelse af børn og unge med handicap vigtigere,
end det er med socialt udsatte børn og unge
• Er der særlige opmærksomhedspunkter forud for
samtalen med børn med funktionsnedsættelse i forhold
til socialt udsatte børn
• Er der særlig forberedelse, når barnet har en nedsat
funktionsevne
• Er der særlige hensyn under samtalen
• Andet?
Skærpet opmærksomhed på
•
•
•
•
barnets alder og modenhed
hvad er barnets / den unges funktionsnedsættelse
hvor kan man finde flere oplysninger om lidelsen
er funktionsnedsættelsen
– fysisk, psykisk, mentalt, kognitivt, kompleks, usynlig
• hvad betyder den konkrete funktionsnedsættelse for
kommunikationen
• hvem forbereder barnet
• hvem kan fortælle, om
– barnet kan medvirke til samtalen med / uden støtte
– barnet har angst, utryghed, nægter at tale m.v.
– barnet kan medvirke ved valg af sted for samtalen
Til overvejelse
• Hvilke særlige udfordringer er der ved inddragelse af
børn med
– ADHD, autisme, Tourettes syndrom og lignende
forstyrrelser
– nedsat eller manglende verbalt sprog
– mental retardering i middel eller svær grad
– andre kommunikative vanskeligheder
Sagsbehandlerens forberedelse
•
•
•
•
•
•
formål med inddragelsen
hvor skal samtalen foregå
hvordan skal inddragelsen foregå
hvad kan barnet inddrages i
i hvilket omfang skal barnet inddrages
hvad har barnet indflydelse på, medbestemmelse eller
selvbestemmelse om
• hvordan orienteres barnet om retten til bisidder
• hvem kan være / bør ikke være bisidder for barnet
• hvordan gives informationen om trufne beslutninger
Sagsbehandlerens forberedelse
• tal med forældre, pædagoger, lærere
–
–
–
–
–
orienter dig om barnets konkrete vanskeligheder
spørg ind til de særlige behov, barnet har
undersøg hvilke (sær)interesser, barnet har
spørg, hvad der virker, og hvad der ikke virker
vurder, om du skal have en hjælper med
• skriv til barnet / den unge, at du kommer
– send dagsorden om samtalens formål og indhold
– oplys, hvis der kommer en anden med
– send evt. et billede med
Forberedelse af barnet
• Sørg for,
– at forældrene (eller andre) har forklaret, hvad der skal
ske
– at barnet får dit navn + evt. et billede før samtalen
– at barnet informeres om
•
•
•
•
•
•
•
hvem han skal tale med
hvornår skal de tale sammen
hvor de skal tale sammen
hvad de skal tale om
hvornår han er færdig
hvad han skal bagefter
hvornår og af hvem han får svar på dét, der er talt om
Opmærksomhedspunkter under samalen
Mange børn med udviklingsforstyrrelser / kognitive
vanskeligheder
• lader sig aflede af hvad som helst i lokalet eller udenfor
• bryder sig ikke om, at man rører ved dem
• magter ikke altid øjenkontakt
• kan ikke selv skabe billeder / forestille sig, hvad vi taler
om, hvis det er noget ukendt, eller spørgsmålet er for
åbent
• kan ikke holde sammen på sætninger, hvis der er for
mange ord
…og
• bliver utrygge, hvis ingen tager styringen – så vil de ofte selv
forsøge at få styr på situationen
• kan distraheres af den voksnes kropssprog eller
følelsestilstand
• har svært ved at aflæse den voksnes ansigt, stemning og
følelser – forsøg at være neutral i ansigt, kropssprog og
stemmeføring
• bliver ofte utrygge og forvirrede af sarkasme, da der er
misforhold mellem ord og kropssprog
• kan lære at udsætte behov, hvis de ved, de får lov
(giv plads til særinteressen, men først skal vi tale om…)
Metoder til at understøtte kommunikationen
• Visualisering
– behøver ikke være piktogrammer!
– tegn eller skriv undervejs
– gentag og opsummér
– rediger din talehastighed og indbyg pauser til forarbejdning
– giv evt. en (kopi af) seddel med hjem med de aftaler, der er
indgået
– vis billeder, hvis der er konkrete ´tilbud´ under samtalen
• brug af ja og nej kort
• brug af samtaleskema med x-svar
• brug af ´trappe´ som procesbeskrivelse
• brug dialogværktøjerne lineal og stjerne
Til overvejelse
• Kan denne form for forberedelse og gennemførelse af
børnesamtalen anvendes til andre former for
funktionsnedsættelse
• Kan disse metoder til kommunikation anvendes til børn,
der ikke har en funktionsnedsættelse men af andre
årsager har vanskeligt ved at samarbejde med voksne
... og mange andre spændende spørgsmål og drøftelser, vi
desværre ikke kan nå i dag…
Tak for i dag!