Arbejdsmiljøcertificeret erhvervsskole

Download Report

Transcript Arbejdsmiljøcertificeret erhvervsskole

Arbejdsmiljøcertificeret
erhvervsskole
- fordele og ulemper
Arbejdsmiljøchef Poul Chr. Jespersen
Svejsekonferencen
20 – 22. juni 2011
Vingstedcentret
Certificering af a-miljø
på AARHUS TECH
Agenda:
Hvad motiverede os?
Hvad kostede det?
Hvad har vi opnået?
Hvad gjorde vi?
Hvis vi skulle gøre det om..
Fordele for arbejdsmiljøgruppen
Fordele for den enkelte medarb.
PLACERING CENTRE 2011
FASE 2
Halmstadgade og Gøteborg Allé
• Center for videregående byggeuddannelse
• Center for byggeri
• Center for facility services
• Center for teknisk installation
• Center for metalproduktion og udvikling
• Center for kultur og visuel kommunikation
• Teknisk gymnasium, Christiansbjerg
Dollerupvej
• Teknisk Gymnasium Århus Midtby
• Center for mad og gastronomi
• Center for klip og stil
Hasselager Allé
• Teknisk gymnasium Viby
• Center for laboratorie- og miljøteknologi
• Center for autoteknologi
• Center for it, teknik og innovation
• Center for teknisk installation
• Center for transport og logistik
• Center for facility services
Smedeværksted - før
Smedeværksted - nu
Svejsekabine - før
Svejsekabine - nu
Svejsekabiner - før
Svejsekabiner - nu
Smedeværksted - før
Smedeværksted - nu
Svejsehjelm - før
Svejsehjelm - nu
Klasselokale - før
Klasselokale - nu
Hvad motiverede AARHUS TECH?
Ledelsen
•Bedre arbejdsmiljø for pengene
•Signal til medarbejdere og omverden
•Afgifter retur
•Som teknisk skole er vi særlig forpligtiget
•Vi vil ikke have sager
Arbejdsmiljøudvalget
•Bedre arbejdsmiljø / mere struktur
Arbejdsmiljøorganisationen
•Revision af håndbog = mere hjælp
•Mon vi gør det godt nok?
Arbejdsmiljølederen
•Arbejdsmiljø som strategisk ledelsesværktøj
•Mere effektiv Arbejdsmiljøorganisation
•Recertificering – det er svært at gå tilbage
Hvad har vi opnået (1) ?

Større fokus på miljø og sundhedsfremme:
•
•
i chef - og lederkredsen
blandt medarbejderne
Dokumentation:






chefer i sikkerhedsgrupperne
alle områdeledere er i en arbejdsmiljøgruppegruppe
flere henvendelser til Miljø og Sikkerhed
først flere APV´er – så færre
sundhedsfremmeprojekt (kost, rygning, motion, rusmidler, psykisk amiljø).
Bedre sikkerhedsarbejde
•
•
AMO er mere fokuseret
AMO arbejder bedre og mere struktureret
Dokumentation:





større deltagelse i halvårlige møder
95 % aflevering af dokumenter
sikkerhedsmøder holdes med referat
færre anmeldelsespligtige / flere / nu færre ikke-anmeldelsespligtige
ulykker
løbende forbedringer / optimeringer
Hvad har vi opnået (2)?

Arbejdsmiljø-arbejdet har fået bedre image internt
•
•
der er mere respekt om arbejdet
kampvalg til SIG
Dokumentation:

flere henvendelser om f.eks. vold, mobning og psykisk a-miljø

audit af medarbejdere

audit af systemet og SIG 2 gange om året

Omtale / Eksport af know how
•
imageforbedring internt og eksternt
Dokumentation:

APV som klagecentral (nu: forbedringsforslag)

Efterspørgsel på arbejdsmiljøtiltag

Oplæg på konferencer, tekniske skoler

Vidensoverlevering

Salg af håndbog og instruktioner

Salg af arbejdsmiljø-kurser
Hvad har vi opnået (3)?
 En håndbog i arbejdsmiljø
 Instruktioner i arbejdsmiljø
 En arbejdsmiljøredegørelse
 Handlingsplaner for arbejdsmiljø, sundheds-fremme og
det rummelige arbejdsmarked
 En årsplan for arbejdsmiljøarbejdet
Certificering i praksis (1)
17. oktober 2009
PCJ/ 5.udgave
Årsplan for AtS - Sikkerhedsorganisations arbejde
Ha
ndl
ing
nr.
1
Håndbog
Tid
Navn
Handling
Ansvarlig
3.2
Inden udgangen af
maj
Intern sikkerhedsgennemgang
SIG’s gennemgang af afdelingens systemer for a-miljø og afdelingens fysiske og psykiske a-miljø
Udd.dir./
Udd.chef / SIG
2
3.2
Medio juni
Referat af intern
sikkerhedsgennemgang
Referatet sendes til Miljø og Sikkerhed
og indarbejdes i afdelingens handlingsplan.
SIG
3
9.1
Juni
Gennemgå elektrisk håndværktøj
hver 6. måned.
Før liste ajour
Alt elektrisk håndværktøj, som er
dobbelt isoleret skal gennemgås hvert
halve år og liste skal føres.
SIG/
Værkstedsassistent
4
5.1
August og
løbende
Uddannelse og
træning
Introducer nye medarbejdere til sikkerhed.
5
5.1
August og
løbende
Uddannelse og
træning
Dokumentér nye eller manglende lovpligtige uddannelser.
Udd. dir/
udd.chef /
SIG
Udd.dir/
Udd.chef / SIG
6
4.3
Halvårligt møde
3.2
Afholdelse af møde for hele sikkerhedsorganisationen.
Afdækkede problemer indarbejdes i
afdelingens handlingsplan.
SIL
7
Ultimo
september
Primo
oktober
8
14.1
Ultimo
oktober
Opfølgningsaudit
Opfølgning på procedurer. Interview
af medarbejdere.
Direktion / Miljø
og Sikkerhed
9
11.1
Primo
november
Intern audit
SIG og eksterne auditorer fra anden
SIG evt. suppleret med SIL undersøger,
om arbejdsmiljøledelses-systemet
fungerer tilfredsstillende.
Og om forpligtelser i arbejdsmiljøpolitikken og handlingsplan fungerer tilfredsstillende.
SIL og SIG
10
11.1
Ultimo november
Resultatet af intern audit sendes
til Miljø og Sikkerhed.
Ekstern auditor og SIG udarbejder auditor-rapport, underskriver denne og
sender til Miljø og Sikkerhed.
SIG
Intern sikkerhedsgennemgang
SIG
Status
Certificering i praksis (2)
I 9.1.1 Lovpligtige eftersyn - Tilpasset tilsyn
Side 1
Hjemmel
Hejseredskab Bekendtgørelse nr. 1101 af 14.12.92
/ Spil
om hejseredskaber og spil
+ AT-anvisning 2.3.0.2 om vedligeholdelse af hejse, løfte- og transportredskaber + AT-medd. 2.02.11, anv. af do.
Særlige regler for hejseredskaber, der
anvendes udendørs (§23)
Løfteredskab Anvendelsesbekendtgørelsen’s bilag 1
+ AT-anv. 2.3.0.2
+ AT-medd. 2.01.1, Gaffeltruck
+ At-medd. 2.04.1, Løfteborde
+ AT-medd. 2.04.2, Løfteplatforme
+ AT-medd. 2.04.3, Transportable
personløftere
Transportred- Anvendelsesbekendtgørelsen’s bilag 1
skab
+ AT-anv. 2.3.0.2
Presser
(jern/metal)
Beholdere
kontrolklasse
2
Centrifuger
Hyppighed
Eksempler
Eftersynet skal laves af:
1 x pr. år
(sagkyndig)
Kraner
Taljer
Spil
Vakuumløfter
Leverandøren eller anden sagkyndig.
Eftersynet skal dokumenteres.
10 års hovedeftersyn
Udendørs
hejseredskaber
Gaffeltruck
Autoløftere
Løfteborde
Løftevogne
Palleløftere (ikke
manuelle)
Særlig sagkyndig, som skal lave en rapport,
der skal sendes til Arbejdstilsynet
2)
Leverandøren eller anden sagkyndig.
1)
Eftersynet skal dokumenteres.
Vogne
Traktorer
Conveyer -anlæg
Transportører
Rullebaner
Rullebånd.
Excenterpresser
Hydraulik/ pneumatiske pressere
trykluftbeholdere
F-gas-tanke
Pladevarmevekslere
Leverandøren eller anden sagkyndig.
Eftersynet skal dokumenteres.
1 x pr. år
1 x pr. år
Anvendelsesbekendtgørelsen’s bilag 1 Hver 3. måned for:
1 x pr. år for:
(8 timers brug/dag)
Bekendtgørelse om trykluftbeholdere Forskellige hyppighed
for besigtigelse og
og rørsystemer nr. 746 af 26.11.87
eftersyn.
efter 29.05.02 bekt. nr. 743 af 23.09.99
Typisk eftersyn hvert
2. år.
Anvendelsesbekendtgørelsen’s bilag 1 1 x pr. år
+ Bekendtgørelse om centrifuger nr.
776 af 25.11.91
Laboratoriecentrifuger
Mælkecentrifuger
1)
Fabrikanten eller anden sagkyndig.
Kontrolkort skal føres.
Sagkyndige, som har certifikat hertil.
Noteres i kontrolbog, mærkat på beholder.
Eftersynet består dels af en besigtigelse og et
eftersyn.
Der er forskellige hyppigheder herfor, også i
forhold til typen af beholder.
Leverandøren eller en anden sagkyndig
1)
Top-down model fordi:
 Tidsfaktoren
 Sen udmelding af bekendtgørelserne
 Kultur med mange kokke
 Fusion som tog tid og opmærksomhed
 Medspillere blev derfor :
 Arbejdsmiljøudvalg, Arbejdsmiljøorganisation og
Arbejdsmiljøchef
Hvad gjorde vi i praksis:
 Arbejdsmiljøchef:


Arbejdsmiljøhåndbog og instruktioner
Projektledelse
 BST hjalp med:


Lovgivning contra AtS-praksis
Intern audit og mangelliste
 Arbejdsmiljøorganisationen:


Foreslog procedurer, hvor vi havde mangler og læste korrektur
(halvårligt møde x 2)
Fulgte op på intern audit med BST
 Chefer gjorde:

Gav gode råd, gav opbakning og nogle gav praktisk hjælp!
 Dansk Standard

et formøde. præaudit og audit
Hvad kostede det ?
Omkostninger:
 Dansk Standard
 SIL (700 a.t. á kr. 300)
SIO (44 x 10 at. á kr. 200)
 Intern auditomkostning
I alt:
kr. 84.000
kr. 210.000
kr. 88.000
kr. 100.000
kr. 482.000
Indtægter:
 Afgifter retur:
2 x 600 medarb. x kr.75
 Tilskud til certifikat
I alt:
kr. 84.500
kr. (90.000)
kr. 4.500
kr. 89.000
Skolens udgifter til certificering
kr. 393.000
Et andet regnestykke: (89.000 – 84.000) kr. = + 5.000
Hvis vi skulle gøre det om:
 Ville vi bruge mere tid
 Informere bedre til ledelse og medarbejdere (måske)
 Bruge Dansk Standard tidligere og bedre
Hvad betyder certificeringen for den
enkelte?


1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
Certifikaterne betyder ikke, at du fra dags dato ikke kan have
problemer med dit arbejdsmiljø.
Men certificeringen er din sikkerhed for:
at din sikkerhedsgruppe ved at bruge arbejdsmiljøhåndbogen og de
tilhørende instruktioner arbejder målrettet og struktureret for din
sikkerhed.
at der foreligger konkrete mål for såvel skolens som afdelingens
arbejdsmiljøarbejde, der skal nås.
at skolen har konkrete mål for sundhedsfremme og det rummelige
arbejdsmarked og , der skal nås.
at afdelingens arbejdsmiljø bliver regelmæssigt tjekket af
medarbejdere udefra.
at skolens arbejdsmiljø bliver tjekket af Dansk Standard én gang om
året.
at arbejdes der efter systemet, overholdes gældende lovgivning.
at skolen har forpligtiget sig på et krav om løbende forbedringer af
arbejdsmiljøet
Fordele ved et arbejds-miljøledelsessystem
 For arbejdsmiljøgruppen:
Hvis vi bruger systemet og får det til at fungere i vores område:
 er der styr på vores arbejdsmiljøarbejde
 Det, der var svært og blokerende, er blevet meget lettere –
forarbejdet er gjort
 Vi har været ude i alle kroge
 Vi kender alle problemer og deres løsninger
 Vi har får stadigt lettere ved at forholde os pro- aktivt
 Vi har styr på papirerne
 Vi har dokumentation for det, vi gør
 Bøvl bliver meldt opad og taget ad notam
 Vi arbejder systematisk og proaktivt
Tak for jeres
opmærksomhed