Transcript Vibe Aarkrog

Nye kvalitetsinitiativer i
erhvervsuddannelserne
Orienteringsmøder
31. januar, 1. og 4. februar, 2013
Indsæt note og kildehenvisning via Header and Footer
13-04-2015
Side 1
Syv kvalitetsinitiativer
1.
2.
3.
4.
Kompetenceløft af lærere og ledere (justeret initiativ)
Fælles didaktisk og pædagogisk grundlag (nyt initiativ)
Styrket differentiering (nyt initiativ)
Stærkere kobling mellem uddannelsernes skoledel og
praktikdel (nyt initiativ)
5. Bedre skolemiljø herunder lektieværksteder (videreført initiativ)
6. .Særlige grundforløb på erhvervsuddannelserne samt et mere
praksisnært grundforløb (videreført initiativ)
7. Mentorordning, kontaktlærerordning samt styrket social og
psykologisk rådgivning (videreført initiativ)
Indsæt note og kildehenvisning via Header and Footer
13-04-2015
Side 2
Hvorfor?
• Kvalitet udvikles ikke ved at opfinde nye begreber, men gennem løbende
videreudvikling af praksis
• Begreberne i kvalitetsinitiativerne er vigtige: Kvalitet drejer sig om
didaktik og pædagogik frem for tidligere om strukturer, fordi forskning viser, at
dette har betydning for elevernes gennemførelse og kompetenceopnåelse.
• Udvikling af eud skal således baseres på viden om, hvad virker for hvem?
• Fra læring til undervisning: Lærerne og lederne er eksperter, der viser
eleverne vejen.
• Ansvar for egen læring er et værktøj til differentiering.
• Videreudvikling drejer sig om at se det nye i det gamle og velkendte
Indsæt note og kildehenvisning via Header and Footer
13-04-2015
Side 3
Fælles didaktisk og
pædagogisk grundlag
•”De enkelte erhvervsskoler skal i højere grad arbejde
med at etablere et fælles pædagogisk grundlag. På den
enkelte skole skal der vedtages og implementeres et fælles
didaktisk og pædagogisk grundlag, som afspejler de
udfordringer, der knytter sig til planlægning og
gennemførelse af både den teoretiske undervisning og
værkstedsundervisningen, i forhold til den enkelte
elevgruppe.”
Indsæt note og kildehenvisning via Header and Footer
13-04-2015
Side 4
Uddybning
• I højere grad: I gør det allerede i en eller anden udstrækning. Det drejer sig
om videreudvikling og forbedring, at se det aktuelle behov i de velkendte
begreber.
• Etablere: Det didaktiske og pædagogiske grundlag skal implementeres =
virkeliggøres = omsættes til handlinger i skolens hverdag.
• Fælles: Grundlaget er fælles for skolens samtlige afdelinger og gælder for alle
ansatte; de skal kende det; de skal praktisere det. Desuden er der tale om et
fælles ansvar i modsætning til, at den enkelte lærer slås med egne udfordringer.
• Didaktisk og pædagogisk: Fokus på såvel lærerens /lærerteamets
planlægning og gennemførelse af undervisningen , fra læring til undervisning,
som på skolens læremiljø og holdning til fx god dannelse.
• Grundlag: Skolens aktiviteter og beslutninger i bred forstand hviler på den
didaktik og pædagogik, som skolen ønsker sig
Indsæt note og kildehenvisning via Header and Footer
13-04-2015
Side 5
Styrket differentiering
•”Lærerne skal styrkes i systematisk at kunne tage
udgangspunkt i elevernes faglige, sociale og personlige
forudsætninger i tilrettelæggelse af undervisningen.
Konkret sikres det gennem udvikling af metoder til
differentiering, eksempelvis ved supervision.”
Indsæt note og kildehenvisning via Header and Footer
13-04-2015
Side 6
Uddybning af differentiering
• FoU fra NCE, EVA og VIA
• Systematisk: Fra forankring hos den enkelte lærer til forankring i læreteams og til
etablering af fælles bevidsthed om formål med og praksis for differentiering.
• Faglige, sociale og personlige forudsætninger: Differentiering drejer sig ikke kun
om elevernes faglige forudsætninger. De sociale og personlige kan stå i vejen for læring.
NNS: Udfordre alle børn og unge, så de bliver så dygtige som de kan. 2. Mindske
betydningen af social baggrund.
• Metoder til differentiering: Fra princip til metode: Brug af IT, udvikling af praksis for
fx gruppeinddeling, valg af uv.- materiale, valg af stofmængde, tid, kompleksitetsgrad,
gentagelser, læreropmærksomhed og elevansvar. Fokus på niveaudeling el pæd.
Differentiering. NCE-rapport om metoden ”Rød, gul, grøn”: Samme stof og mål,
forskellige relation mellem forskellige elever og lærer, forskellige måder at arbejde med
stoffet.
Indsæt note og kildehenvisning via Header and Footer
13-04-2015
Side 7
Stærkere kobling mellem
uddannelsernes skoledel og praktikdel
•”For at sikre en bedre sammenhæng mellem skole- og
praktikdelene skal lærerne på erhvervsskolerne ud i
praktikvirksomhederne. Initiativet styrker således
læreres, praktikoplæreres og praktikvejlederes løbende
samarbejde om det fælles uddannelsesansvar,
herunder undervisningens og oplæringens indhold
og form.”
Indsæt note og kildehenvisning via Header and Footer
13-04-2015
Side 8
Uddybning af kobling af
skole- og praktikdele
• EVA (2013) Sammenhæng mellem skole og praktik. (Hviler på mange års resultater)
• Sammenhæng: Ja der er fortsat brug for at forbedre sammenhængen
• Lærerne ud i praktikvirksomhederne: Mhp. at inddrage aktiviteter fra praktik i
undervisning. Direkte kommunikation mellem lærer og oplærer/praktikvejleder og ikke
blot gennem adm. værktøjer: elevplan, praktikerklæring og logbog.
• Løbende samarbejde om fælles uddannelsesansvar: 1. Man mødes løbende. 2.
Man arbejder i skole og i praktik ud fra uddannelsens fælles slutmål; det er lærere og
oplærere/praktikvejledere, der kobler. Eleven kan ikke klare det alene!
• Undervisningens og oplæringens indhold og form: Meningsfuldt at koble i
forhold til den enkelte elevs uddannelse. Skole og praktik forbereder eleven på de
konkrete aktiviteter i den kommende skole periode. Laver synlige koblinger,
fælles sprog, fx Kold College og PAU plakat om praktikmål,malernes
praktikumopgaver, og Vilvordes besøg i praktikvirksomheder.
Indsæt note og kildehenvisning via Header and Footer
13-04-2015
Side 9
Kompetenceløft - lærere og
ledere
•Der skal gennem efteruddannelse ske en styrkelse af
lærernes pædagogiske og faglige kompetencer samt
den pædagogiske ledelseskompetence på
erhvervsskolerne. Kravet om en gennemført pædagogisk
diplomuddannelse for lærerne fremrykkes i 2013 til inden
for de første 4 års ansættelse, og den pædagogiske
ledelseskompetence skal sikres gennem efteruddannelse
svarende til en pædagogisk diplomuddannelse i ledelse på
et modul.”
Indsæt note og kildehenvisning via Header and Footer
13-04-2015
Side 10
Uddybning af kompetenceløft og
pædagogisk ledelse
• Lærernes pædagogiske og faglige kompetencer: fx kompetenceudvikling
i virksomheder; for fx at kunne differentiere undervisning og feedback til
eleverne. Nye lærere skal have solide pæd. kompetencer tidligere.
• Pædagogisk ledelseskompetence: Kompetencen at kunne:
•
•
•
•
Udvikle og styre læreprocesser systematisk
Udvikle lærernes kompetencer
Skabe læring på arbejdspladsen
Involvere lærere og øvrige ansatte i at skabe de bedst vilkår for ansattes og elevernes
læreprocesser
• Skabe sammenhæng mellem undervisningsplan og den pædagogiske praksis
• Fremme lærings- og refleksionsprocesser
• Give relevant feedback og anerkendelse, der fremmer undervisnings- og læringspraksis
Indsæt note og kildehenvisning via Header and Footer
13-04-2015
Side 11