Transcript nyboerne_og_ungdomspsykiatri_praktiserende_laeger

Børne- og
ungdomspsykiatri
Lotte Loland
BUC RH – afdeling Hillerød
Børne- og
ungdomspsykiatri
 Patientgruppe
 Undersøgelse og diagnostik
 Behandling
 Psykiatriske lidelser hos børn og unge
 Lovgivning og Sundhedsstyrelsens vejledning
 Henvisning til børne- ungdomspsykiatrien
 Det Udgående Team, BUC afd. Hillerød
 Cases
Patientgruppe
 Børn og unge med psykiske vanskeligheder
der påvirker deres udvikling og trivsel
generelt
 Dvs. en vis sværhedsgrad
 Skal vise sig i flere sammenhænge og miljøer
 0-18 år
 Ca 2% henvises
Undersøgelse og
behandling
 Tværfaglig udredning og behandling
 Multiaksial diagnostik

psykiatri, udviklingsforstyrrelser, begavelse,
somatisk sygdom, psykosociale forhold (zdiagnoserne), globalt funktionsniveau
 Inddragelse af forældre/omsorgspersoner
 Primært ambulant – men indlæggelse kan
være nødvendig ved ustabile og akutte
tilstande, og komplicerede udrednings og
behandlingsforløb
Undersøgelse

Anamnese
 Aktuelt: Psykisk tilstand og funktionsniveau
 Dispositioner,
 Somatisk udvikling,
 Psykisk udvikling

spise-søvnmønster, sprog, kontakt, leg,
indlæring, koncentrationsevne, relationer,
impuls- og affektforvaltning, humør,
selvstændighedsudvikling
Familieforhold
 Medicin - allergi
 Misbrug

Undersøgelse

Klinisk psykiatrisk undersøgelse

Psykiatrisk vurdering (x flere):


Observationer/beskrivelser fra flere miljøer


Forældre-barn-, lege-, skole, miljøobservation
Standardiserede interviews/undersøgelser


VKO?, udseende, formel og emotionel kontakt, kognitivt
og emotionelt alderssvarende?, opmærksomhed,
koncentration, psykomotorisk tempo, stemningsleje,
psykose?, suicidalrisiko
Diagnostiske interviews, rating scales(symptomspecifikke
til psykose, OCD, spiseforstyrrelse, ASD, depression, ADHD,
tics, funktionsnivaeu), psykologiske undersøgelser:
intelligenstests, kognitive- og projektive tests
Somatisk undersøgelse

Evt. henvisning til somatiske afdelinger
Diagnostik og
behandlingsplan
 Diagnostik

– obs altid i kontekst:

Sociale forhold, udviklingstrin, begavelsesniveau,
komorbiditet, sygdomsstadie

Diagnoser er tilstandsbeskrivelser, ikke
betegnelse for personer
 Behandlingsplan

Inddragelse af pt, forældre, netværk


Erklæring, netværksmøde
Plan for videre forløb, behandling, undersøgelser,
mål, evaluering.
Behandling

Behandlingsprincipper

Multifaktoriel: Individuel, familie, miljø

Tilpasses efter barnets og familiens ressourcer og behov

Rådgivning og vejledning

Psykoedukation

Miljømæssig/støtteforanstaltninger:



Terapi:

Individuel -, gruppe-, (fler)familie-, miljøterapi

Legeterapi, KAT, psykodynamisk baseret,
Medicinsk:


Aflastende, behandlende, forebyggende
Står aldrig alene, mindst mulig effektiv dosis, kortest mulig tid, tilstræber
monoterapi, fokus på compliance og bivirkninger
Desuden: Diætetisk rådgivning, fysioterapeutisk behandling,
ergoterapeutisk behandling (ADL)
Behandling
 Samarbejde med sekundærsektor

Somatiske afdelinger

Voksenpsykiatrisk regi – overgang ved 18 år
 Samarbejde med primærsektor

Socialforvaltning, skole-og uddannelsessystemet

Praktiserende læger, sundhedsplejersker
Børne- og ungdomspsykiatriske
diagnoser

ICD-10: F- diagnoserne – samme kriterier som for voksne!

F.0 Organisk betingede lidelser

F.1 Misbrug – socialforvaltning

F.2 Psykoser

F.3 Affektive lidelser

F.4 Angst, OCD, belastningsreaktioner, dissociative tilstande,
somatoforme tilstande

F.5 Spiseforstyrrelser

F.6 Forstyrrelser i personlighedsudviklingen

F.7 Mental retardering – PPR

F.8 Specifikke og gennemgribende udviklingsforstyrrelser
(autisme)

F.9 Adfærdsforstyrrelser, ADHD, tilknytningsforstyrrelse,
emotionelle forstyrrelser, tics
Psykotiske tilstande

Skizofreni: prævalens 1%, men kun 4% heraf før 18 år.

Skizotypisk sindslidelse

Paranoide psykoser

Akutte og forbigående psykoser

Induceret psykose

Skizo-affektive psykoser

Non-organiske psykoser:
ca. hos 0,25%

Undersøgelse: Interviews, anamnese, disp., klinisk vurdering, udeluk
somatisk og psykiatrisk diff. diagnoser, kognitiv vurdering, følges over
tid

Behandling: Psykoedukation, aflastning og støtte, terapi, social
færdighedstræning, medicinsk: SGA -quetiapin , aripirazol, obs
metaboliske bivirkninger
Affektive lidelser

Manisk enkeltepisode

Bipolar affektiv sindslidelse: prævalens

Depressiv enkeltepisode:

Tilbagevendende depression

Vedvarende affektive tilstande: cyklothymi, dysthymi

Andre affektive tilstande
1% - debut 15-30 år
prævalens: 0,25-2%

Undersøgelse: Interview, anamnese, klinisk vurdering x
flere, somatisk og psykiatrisk diff. diagnose udelukkes

Behandling: Psykoedukation, støtte og aflastning, terapi,
depression: SSRI –fluoxetin, bipolar: SGA,
stemningsstabiliserende, lithium
Angsttilstande

Fobisk angst


Agorafobi, socialangst
Andre angsttilstande

Panikangst, generaliseret angst, lettere angst-/depressionstilstand

Hyppige: 5-10% - hvor angst er abnorm i art eller omfang eller
påvirker funktionsniveau

generelt godt behandlingsrespons og prognose (dårligere
prognose v. Sen debut, komorbiditet, familiær psykopatologi)

Symptomer afhængig af alder og kognitiv modenhed: angst,
somatiske symptomer

Behandling: psykoedukation, aflastning/støtte,
terapi/familieterapi, først v. utilstrækkelig effekt: medicin(SSRIsertralin)
Belastningsreaktioner

Akut belastningsreaktion

Tilpasningsreaktion

PTSD

Dissociative tilstande

Definerede belastende begivenheder og omstændigheder

Reaktion præget af alder, kognitivt udviklingstrin, præmorbid
psyke inkl. komorbiditet, omgivelsernes støtte – psykiatrisk lidelse
når trivsel og udvikling påvirkes

Tidlige belastninger kan medføre hypo- eller hyperarousal tilstand

Risiko for udvikling af emotionelle og adfærdsmæssige
forstyrrelser, tilknytnings-og personlighedsudviklingsforstyrrelser

Undersøgelse: Udeluk anden patologi.

Behandling: Aflastning, støtte, terapi-bearbejdning og oprustning
af copingstrategier,- meget sjældent indlæggelse eller medicin
Somatoforme tilstande

Somatiseringstilstand

Hypokonder tilstand

Somatoform autonom dysfunktion

Andre nervøse tilstande

Neurasteni – kronisk træthedssyndrom

OBS: normalt m fysisk reaktion på belastning, især ved begrænset
evne til at udtrykke og bearbejde følelser: yngre børn, kognitive
vanskeligheder, autisme

Undersøgelse: Kræver udelukkelse af anden patologi

Behandling: Ofte komorbidt til anden psykisk lidelse, denne skal
afhjælpes/behandles + psykoedukation
Spiseforstyrrelser
 Anrorexi: 0,3%
 Bulimi: 2%
 Atypisk spiseanfaldstilbøjelighed

BED
 Andre spiseforstyrrelser

Undersøgelse: somatisk, screening for andre
psykiske lidelser, ofte komorbidt optrædende

Behandling: Normalisering af spisemønster,
inddragelse af forældrene (anorexi), individuelt
terapeutisk forløb (bulimi), evt. psykofarmaka
Forstyrrelser i
personlighedsudviklingen

Specifikke: skizoid, dyssocial, emotionelt ustabill personlighedsstruktur
(impulsiv/borderline), histrionisk, tvangspræget, evasiv, dependent,
narcissistisk, passiv-aggressiv

Non-organisk personlighedsændring (traume/belastning)

Vedvarende mønstre for adfærd og oplevelsesmåde der afviger
indenfor: erkendelse, følelsesliv, impulskontrol, behovstilfredsstillelse,
interpersonelle forhold

Afvigelserne gennemgribende, unuancerede, utilpassede,
uhensigtsmæssige

Adfærden går ud over patienten selv, eller omgivelserne

Varighed siden barndom eller adolescens

OBS generelt forsigtighed med at stille diagnosen hos børn og unge,
spec. Under 16 år – stabilitet af personlighedstræk. Forekomst voksne:
ca. 6%

Udredning: udeluk anden psykisk lidelse, afdæk belastninger –
diagnosen bør ikke stilles før evt. anden psykisk lidelse er behandlet

Behandling: Langvarig! Psykoedukation, støtteforanstaltninger, terapi –
sjældent medicin: SSRI, antipsykotika
Generelle
udviklingsforstyrrelser


Mental retardering

Lettere grad: IQ 50-69

Middelsvær grad: IQ 35-49

Sværere grad: IQ 20-34

Sværeste grad: IQ < 20
Inferioritas intellectualis:

R41.8 IQ 70-85

Udredning: PPR!, kognitiv test, obs psykiatrisk komorbiditet hos
1/3. OBS -vigtigt ALTID at tage stilling til begavelsesniveau ved
vurdering af psykatriske vanskeligheder!!!

Behandling: Rådgivning, psykoedukation, støtte i skole, hjem.
Evt. medicinsk behandling af komorbiditet.
Specifikke
udviklingsforstyrrelser

Specifikke udviklingsforstyrrelser af tale og sprog



Dysartri, ekspressiv dysfasi, impressiv dysfasi
Specifikke indlæringsforstyrrelser

Dysleksi, specifik staveforstyrrelse, dyskalkuli, blandede
forstyrrelser

Andre indlæringsforstyrrelser (NLD)
Blandet udviklingsforstyrrelse af specifikke færdigheder

Undersøgelse: Talepædagogisk vurdering, vurdering af
læsefærdigheder, kognitive tests, undersøg for anden
komorbiditet (fysisk, psykisk)

Behandling: Specialpædagogik, specialundervisning,
hjælperedskaber
Gennemgribende
udviklingsforstyrrelser - autisme

Infantil autisme

Atypisk autisme

Retts syndrom

Hyperaktivitets forstyrrelse med MR og stereotypier

Aspergers syndrom

CDD: childhood disintegrative disorder

Hyppighed ASF knap 1%

Debut før 3 årsalderen, Afvigende socialt samspil, afvigende kommunikation,
indsnævrede/repetetive adfærds og interessemønstre

Undersøgelse: Anamnese, interviews/observation, kognitiv vurdering, genetik

Behandling: Fremme kognitiv, social udvikling. Rådgivning, psykoedukation, støtte,
aflastning
Adfærds- og
emotionelle forstyrrelser

Adfærdsforstyrrelser:
4-5% i skolealderen

Begrænset til familien

Usocialiseret – socialiseret

Oppositionel

Blandede adfærds- og emotionelle forstyrrelser

Emotionelle forstyrrelser opstået i barndommen:

Abnorm separationsangst – tidl. Skolefobi

Forskellige angsttilstande

stor risiko for udvikling af vedvarende psykiske vanskeligheder

Undersøgelse: selvstændig lidelse eller uspecifikt symptom?? Udeluk/afdæk anden
psykisk lidelse, udløsende og vedligeholdende faktorer

Behandling: Rådgivning, familieindsats, adfærdsterapi – behov for tæt tværfagligt
samarbejde.
Tilknytningsforstyrrelser


Reaktiv tilknytningsforstyrrelse:
1%

Begyndelsesalder før 5. leveår

Modstridende og ambivalente reaktioner i sociale situationer

Emotionelle forstyrrelser (ængstelig, tilbagetrukken, aggressiv)

Nogen evne til normalt samspil med normale voksne
Uselektiv tilknytningsforstyrrelse

Tendens til uselekterede tilknytninger (< 5 år)

Søger trøst, men ukritisk

Umoduleret socialt samspil: klæbende, opmærksomhedssøgende, ukritisk

Manglende situationstilpasning

Undersøgelse: Tidlig anamnese, spec. m fokus på forældrebarn-reaktion, udred for
anden psykisk lidelse, beskrivelse af socialfunktionsevne, affektregulering

Behandling: Rådgivning og vejledning af forældre, socialpædagogisk støtte til
forældre og barn, alternativ/supplerende omsorg og stimulation, koordinering af
indsats i professionelt netværk
ADHD


Forstyrrelse af aktivitet og opmærksomhed

med og uden adfærdsforstyrrelse

En af de hyppigste diagnoser, 3% af skolebørn

Kernesymptomer: forestyrrelse af opmærksomhed, hyperaktivitet
og impulsivitet – tilstede i flere miljøer og medfører
funktionsnedsættelse

Debut før 7-års alder

Undersøgelse: Kernesymptomer (inkl. opmærksomhedstests)+
udelukkelse af andre årsager til forstyrrelserne

Behandling: Rådgivning, psykoedukation, støtte pædagogisk
socialt og ifh til indlæring

Medicin: centralstimulantia + atomoxetin
Forstyrrelse af opmærksomhed uden hyperaktivitet, ADD
Andre børne- og ungdomspsykiatriske
problemstillinger
 Suicidalrisiko
 Screening:

Selvmordstanker

Selvmordsplanrer

Forpint, præget af håbløshed

Tidligere suicidalforsøg

Impulsivitet

Kan pt. Tage afstand fra selvmordshandlinger

Nylige, væsentlige ændringer

Bekymring fra pårørende
Andre børne- ungdomspsykiatriske
problemstillinger
 Selvskadende adfærd

Belastning – incl. Overgreb

Obs. anden psykisk lidelse
 Psykiske forstyrrelser i de 3 første leveår

Fokus på udviklingsmæssige aspekter og
forældre-barn relation (PC-ERA og PIR-GAS)

Undersøges altid med tilstedeværelse af forældre
eller anden omsorgsperson

DC: 0-3 - multiaksial diagnostik
Lovgivning
 Sundhedsloven
 Psykiatriloven
 Forældreansvarsloven
 Lov om social service:

Skærpet indberetningspligt

§50 undersøgelse – foranstaltninger (med og uden
samtykke)
Sundhedsstyrelsens
vejledning

Sundhedsstyrelsens vejledning om medikamentel
behandling af børn og unge med psykiske lidelser

Det er en børne- og ungdomspsykiatrisk
speciallægeopgave at vurdere, om et barn eller en ung
under 18 år har behov for medikamentel behandling af en
psykisk lidelse

Antidepressiva, antipsykotika, centralstimulerende,
stemningsstabiliserende, sove- og nervemedicin –
herunder melatonin

Efter konkret aftale kan den praktiserende læge
overtage den fortsatte medikamentelle behandling . Der
skal foreligge plan for behandling, kontrol (og
aftrapning).

I akutte tilfælde kan andre læger starte medikamentel
behandling, dog kun efter konference med speciallæge
i BUP og ved samtidig henvisning til BUP.
Henvisning CVI

CVI-BUP forestår modtagelse af alle henvisninger til udredning og
behandling i den hospitalsbaserede psykiatri på det børne- og
ungdomspsykiatriske område. CVI-BUP forestår visitation af henvisninger til
pakkeforløb og specialfunktioner.

For at Central Visitationen kan foretage korrekt visitation, bør henvisningen
indeholde følgende:

Henvisende læges navn, adresse og direkte telefonnummer.

Forældres data og telefonnumre i dagtimerne.

Angivelse af, hvem der har forældremyndighed.

Skilte forældre med fælles forældremyndighed: Har begge accepteret
henvisningen?

Er der behov for tolk? (Evt. navn på tolk som familien allerede anvender).

Henvisningsdiagnose.
Henvisning CVI

Navn (og gerne tlf. nr.) på evt. sagsbehandler og skolepsykolog.
Vedlæg eventuelle undersøgelser.

Navn (og gerne tlf. nr.) på andre professionelle, som familien har
kontakt med.

Symptomer på psykisk lidelse/udviklingsforstyrrelse og relevante
anamnestiske oplysninger, herunder vedr.

Familieforhold og tidl. kontakt med børne- og ungdomspsykiatrien eller
psykolog.

Somatiske forhold, herunder aktuel somatisk vurdering (patienter med
spiseforstyrrelse: højde, vægt og evt. vækstkurve).

Aktuel medicin.

Øvrige forhold af betydning – evt. misbrug.
Henvisning CVI
Hvem kan henvise?

Praktiserende læger, andre læger og kommuner via PPR
(pædagogisk, psykologisk rådgivning) eller sagsbehandler i
socialforvaltningen kan henvise. Spædbørn kan henvises af
sundhedsplejersker.
Almene problemstillinger varetages i kommunerne.

CVI-BUP modtager både elektroniske henvisninger og
papirhenvisninger.

Bilag kan sendes pr. post.

Elektroniske henvisninger er at foretrække. Ved en
elektronisk henvisning undgår vi usikkerhed om afsender og
dato. Risikoen for fejl er minimal.
Henvisning CVI

Som udgangspunkt skal alle henvisninger sendes til CVI-BUP.

CVI-BUP forestår modtagelse af alle henvisninger til udredning og
behandling i den hospitalsbaserede psykiatri på det børne- og
ungdomspsykiatriske område. CVI-BUP forestår visitation af henvisninger til
pakkeforløb og specialfunktioner. Henvisninger til den fagspecifikke visitation
skal også sendes til CVI-BUP, men bliver dog visiteret lokalt.

Hvis henvisningen afvises i visitationen, får henviser og patient besked pr.
post.

Hyppigste afvisningsgrunde er manglende oplysninger eller at patienten ikke
er målgruppe for hospitalsbaseret psykiatri.

Visiteres patienten til behandling, får patienten brev direkte fra det center,
hvor patientens behandlingsforløb opstartes. Der går maksimalt otte dage,
fra modtagelsen af henvisningen, til patienten får besked. Henviser
orienteres ikke om dette fra CVI.
Henvisning CVI

Ved akut behov for hjælp eller behandling kontaktes
nærmest psykiatriske akutmodtagelse eller lægevagten
direkte.

Akutte henvisninger skal ikke via CVI.

Akutmodtagelse for børn og unge findes på BUC Afdeling
Glostrup


Tlf: 38640671
Ved tvivl i forbindelse med henvisning: Kontakt CVI

Tlf. 38640200
Det Udgående Team,
BUC afd. Hillerød
 Subakut funktion + Regionsfunktion for unge
med psykotiske lidelser
 Kan altid kontaktes ved tvivl om henvisning,
rådgivning i fh. til andre tiltag
 Ventetid ideelt < 2 uger
 Visiterende funktion
Cases
 Mangler I nogen oplysninger??
 Diagnostiske overvejelser
 Forslag til undersøgelse – inkl. evt. henvisning
 Forslag til behandling