nyboerne_og_ungdomspsykiatri_praktiserende_laeger
Download
Report
Transcript nyboerne_og_ungdomspsykiatri_praktiserende_laeger
Børne- og
ungdomspsykiatri
Lotte Loland
BUC RH – afdeling Hillerød
Børne- og
ungdomspsykiatri
Patientgruppe
Undersøgelse og diagnostik
Behandling
Psykiatriske lidelser hos børn og unge
Lovgivning og Sundhedsstyrelsens vejledning
Henvisning til børne- ungdomspsykiatrien
Det Udgående Team, BUC afd. Hillerød
Cases
Patientgruppe
Børn og unge med psykiske vanskeligheder
der påvirker deres udvikling og trivsel
generelt
Dvs. en vis sværhedsgrad
Skal vise sig i flere sammenhænge og miljøer
0-18 år
Ca 2% henvises
Undersøgelse og
behandling
Tværfaglig udredning og behandling
Multiaksial diagnostik
psykiatri, udviklingsforstyrrelser, begavelse,
somatisk sygdom, psykosociale forhold (zdiagnoserne), globalt funktionsniveau
Inddragelse af forældre/omsorgspersoner
Primært ambulant – men indlæggelse kan
være nødvendig ved ustabile og akutte
tilstande, og komplicerede udrednings og
behandlingsforløb
Undersøgelse
Anamnese
Aktuelt: Psykisk tilstand og funktionsniveau
Dispositioner,
Somatisk udvikling,
Psykisk udvikling
spise-søvnmønster, sprog, kontakt, leg,
indlæring, koncentrationsevne, relationer,
impuls- og affektforvaltning, humør,
selvstændighedsudvikling
Familieforhold
Medicin - allergi
Misbrug
Undersøgelse
Klinisk psykiatrisk undersøgelse
Psykiatrisk vurdering (x flere):
Observationer/beskrivelser fra flere miljøer
Forældre-barn-, lege-, skole, miljøobservation
Standardiserede interviews/undersøgelser
VKO?, udseende, formel og emotionel kontakt, kognitivt
og emotionelt alderssvarende?, opmærksomhed,
koncentration, psykomotorisk tempo, stemningsleje,
psykose?, suicidalrisiko
Diagnostiske interviews, rating scales(symptomspecifikke
til psykose, OCD, spiseforstyrrelse, ASD, depression, ADHD,
tics, funktionsnivaeu), psykologiske undersøgelser:
intelligenstests, kognitive- og projektive tests
Somatisk undersøgelse
Evt. henvisning til somatiske afdelinger
Diagnostik og
behandlingsplan
Diagnostik
– obs altid i kontekst:
Sociale forhold, udviklingstrin, begavelsesniveau,
komorbiditet, sygdomsstadie
Diagnoser er tilstandsbeskrivelser, ikke
betegnelse for personer
Behandlingsplan
Inddragelse af pt, forældre, netværk
Erklæring, netværksmøde
Plan for videre forløb, behandling, undersøgelser,
mål, evaluering.
Behandling
Behandlingsprincipper
Multifaktoriel: Individuel, familie, miljø
Tilpasses efter barnets og familiens ressourcer og behov
Rådgivning og vejledning
Psykoedukation
Miljømæssig/støtteforanstaltninger:
Terapi:
Individuel -, gruppe-, (fler)familie-, miljøterapi
Legeterapi, KAT, psykodynamisk baseret,
Medicinsk:
Aflastende, behandlende, forebyggende
Står aldrig alene, mindst mulig effektiv dosis, kortest mulig tid, tilstræber
monoterapi, fokus på compliance og bivirkninger
Desuden: Diætetisk rådgivning, fysioterapeutisk behandling,
ergoterapeutisk behandling (ADL)
Behandling
Samarbejde med sekundærsektor
Somatiske afdelinger
Voksenpsykiatrisk regi – overgang ved 18 år
Samarbejde med primærsektor
Socialforvaltning, skole-og uddannelsessystemet
Praktiserende læger, sundhedsplejersker
Børne- og ungdomspsykiatriske
diagnoser
ICD-10: F- diagnoserne – samme kriterier som for voksne!
F.0 Organisk betingede lidelser
F.1 Misbrug – socialforvaltning
F.2 Psykoser
F.3 Affektive lidelser
F.4 Angst, OCD, belastningsreaktioner, dissociative tilstande,
somatoforme tilstande
F.5 Spiseforstyrrelser
F.6 Forstyrrelser i personlighedsudviklingen
F.7 Mental retardering – PPR
F.8 Specifikke og gennemgribende udviklingsforstyrrelser
(autisme)
F.9 Adfærdsforstyrrelser, ADHD, tilknytningsforstyrrelse,
emotionelle forstyrrelser, tics
Psykotiske tilstande
Skizofreni: prævalens 1%, men kun 4% heraf før 18 år.
Skizotypisk sindslidelse
Paranoide psykoser
Akutte og forbigående psykoser
Induceret psykose
Skizo-affektive psykoser
Non-organiske psykoser:
ca. hos 0,25%
Undersøgelse: Interviews, anamnese, disp., klinisk vurdering, udeluk
somatisk og psykiatrisk diff. diagnoser, kognitiv vurdering, følges over
tid
Behandling: Psykoedukation, aflastning og støtte, terapi, social
færdighedstræning, medicinsk: SGA -quetiapin , aripirazol, obs
metaboliske bivirkninger
Affektive lidelser
Manisk enkeltepisode
Bipolar affektiv sindslidelse: prævalens
Depressiv enkeltepisode:
Tilbagevendende depression
Vedvarende affektive tilstande: cyklothymi, dysthymi
Andre affektive tilstande
1% - debut 15-30 år
prævalens: 0,25-2%
Undersøgelse: Interview, anamnese, klinisk vurdering x
flere, somatisk og psykiatrisk diff. diagnose udelukkes
Behandling: Psykoedukation, støtte og aflastning, terapi,
depression: SSRI –fluoxetin, bipolar: SGA,
stemningsstabiliserende, lithium
Angsttilstande
Fobisk angst
Agorafobi, socialangst
Andre angsttilstande
Panikangst, generaliseret angst, lettere angst-/depressionstilstand
Hyppige: 5-10% - hvor angst er abnorm i art eller omfang eller
påvirker funktionsniveau
generelt godt behandlingsrespons og prognose (dårligere
prognose v. Sen debut, komorbiditet, familiær psykopatologi)
Symptomer afhængig af alder og kognitiv modenhed: angst,
somatiske symptomer
Behandling: psykoedukation, aflastning/støtte,
terapi/familieterapi, først v. utilstrækkelig effekt: medicin(SSRIsertralin)
Belastningsreaktioner
Akut belastningsreaktion
Tilpasningsreaktion
PTSD
Dissociative tilstande
Definerede belastende begivenheder og omstændigheder
Reaktion præget af alder, kognitivt udviklingstrin, præmorbid
psyke inkl. komorbiditet, omgivelsernes støtte – psykiatrisk lidelse
når trivsel og udvikling påvirkes
Tidlige belastninger kan medføre hypo- eller hyperarousal tilstand
Risiko for udvikling af emotionelle og adfærdsmæssige
forstyrrelser, tilknytnings-og personlighedsudviklingsforstyrrelser
Undersøgelse: Udeluk anden patologi.
Behandling: Aflastning, støtte, terapi-bearbejdning og oprustning
af copingstrategier,- meget sjældent indlæggelse eller medicin
Somatoforme tilstande
Somatiseringstilstand
Hypokonder tilstand
Somatoform autonom dysfunktion
Andre nervøse tilstande
Neurasteni – kronisk træthedssyndrom
OBS: normalt m fysisk reaktion på belastning, især ved begrænset
evne til at udtrykke og bearbejde følelser: yngre børn, kognitive
vanskeligheder, autisme
Undersøgelse: Kræver udelukkelse af anden patologi
Behandling: Ofte komorbidt til anden psykisk lidelse, denne skal
afhjælpes/behandles + psykoedukation
Spiseforstyrrelser
Anrorexi: 0,3%
Bulimi: 2%
Atypisk spiseanfaldstilbøjelighed
BED
Andre spiseforstyrrelser
Undersøgelse: somatisk, screening for andre
psykiske lidelser, ofte komorbidt optrædende
Behandling: Normalisering af spisemønster,
inddragelse af forældrene (anorexi), individuelt
terapeutisk forløb (bulimi), evt. psykofarmaka
Forstyrrelser i
personlighedsudviklingen
Specifikke: skizoid, dyssocial, emotionelt ustabill personlighedsstruktur
(impulsiv/borderline), histrionisk, tvangspræget, evasiv, dependent,
narcissistisk, passiv-aggressiv
Non-organisk personlighedsændring (traume/belastning)
Vedvarende mønstre for adfærd og oplevelsesmåde der afviger
indenfor: erkendelse, følelsesliv, impulskontrol, behovstilfredsstillelse,
interpersonelle forhold
Afvigelserne gennemgribende, unuancerede, utilpassede,
uhensigtsmæssige
Adfærden går ud over patienten selv, eller omgivelserne
Varighed siden barndom eller adolescens
OBS generelt forsigtighed med at stille diagnosen hos børn og unge,
spec. Under 16 år – stabilitet af personlighedstræk. Forekomst voksne:
ca. 6%
Udredning: udeluk anden psykisk lidelse, afdæk belastninger –
diagnosen bør ikke stilles før evt. anden psykisk lidelse er behandlet
Behandling: Langvarig! Psykoedukation, støtteforanstaltninger, terapi –
sjældent medicin: SSRI, antipsykotika
Generelle
udviklingsforstyrrelser
Mental retardering
Lettere grad: IQ 50-69
Middelsvær grad: IQ 35-49
Sværere grad: IQ 20-34
Sværeste grad: IQ < 20
Inferioritas intellectualis:
R41.8 IQ 70-85
Udredning: PPR!, kognitiv test, obs psykiatrisk komorbiditet hos
1/3. OBS -vigtigt ALTID at tage stilling til begavelsesniveau ved
vurdering af psykatriske vanskeligheder!!!
Behandling: Rådgivning, psykoedukation, støtte i skole, hjem.
Evt. medicinsk behandling af komorbiditet.
Specifikke
udviklingsforstyrrelser
Specifikke udviklingsforstyrrelser af tale og sprog
Dysartri, ekspressiv dysfasi, impressiv dysfasi
Specifikke indlæringsforstyrrelser
Dysleksi, specifik staveforstyrrelse, dyskalkuli, blandede
forstyrrelser
Andre indlæringsforstyrrelser (NLD)
Blandet udviklingsforstyrrelse af specifikke færdigheder
Undersøgelse: Talepædagogisk vurdering, vurdering af
læsefærdigheder, kognitive tests, undersøg for anden
komorbiditet (fysisk, psykisk)
Behandling: Specialpædagogik, specialundervisning,
hjælperedskaber
Gennemgribende
udviklingsforstyrrelser - autisme
Infantil autisme
Atypisk autisme
Retts syndrom
Hyperaktivitets forstyrrelse med MR og stereotypier
Aspergers syndrom
CDD: childhood disintegrative disorder
Hyppighed ASF knap 1%
Debut før 3 årsalderen, Afvigende socialt samspil, afvigende kommunikation,
indsnævrede/repetetive adfærds og interessemønstre
Undersøgelse: Anamnese, interviews/observation, kognitiv vurdering, genetik
Behandling: Fremme kognitiv, social udvikling. Rådgivning, psykoedukation, støtte,
aflastning
Adfærds- og
emotionelle forstyrrelser
Adfærdsforstyrrelser:
4-5% i skolealderen
Begrænset til familien
Usocialiseret – socialiseret
Oppositionel
Blandede adfærds- og emotionelle forstyrrelser
Emotionelle forstyrrelser opstået i barndommen:
Abnorm separationsangst – tidl. Skolefobi
Forskellige angsttilstande
stor risiko for udvikling af vedvarende psykiske vanskeligheder
Undersøgelse: selvstændig lidelse eller uspecifikt symptom?? Udeluk/afdæk anden
psykisk lidelse, udløsende og vedligeholdende faktorer
Behandling: Rådgivning, familieindsats, adfærdsterapi – behov for tæt tværfagligt
samarbejde.
Tilknytningsforstyrrelser
Reaktiv tilknytningsforstyrrelse:
1%
Begyndelsesalder før 5. leveår
Modstridende og ambivalente reaktioner i sociale situationer
Emotionelle forstyrrelser (ængstelig, tilbagetrukken, aggressiv)
Nogen evne til normalt samspil med normale voksne
Uselektiv tilknytningsforstyrrelse
Tendens til uselekterede tilknytninger (< 5 år)
Søger trøst, men ukritisk
Umoduleret socialt samspil: klæbende, opmærksomhedssøgende, ukritisk
Manglende situationstilpasning
Undersøgelse: Tidlig anamnese, spec. m fokus på forældrebarn-reaktion, udred for
anden psykisk lidelse, beskrivelse af socialfunktionsevne, affektregulering
Behandling: Rådgivning og vejledning af forældre, socialpædagogisk støtte til
forældre og barn, alternativ/supplerende omsorg og stimulation, koordinering af
indsats i professionelt netværk
ADHD
Forstyrrelse af aktivitet og opmærksomhed
med og uden adfærdsforstyrrelse
En af de hyppigste diagnoser, 3% af skolebørn
Kernesymptomer: forestyrrelse af opmærksomhed, hyperaktivitet
og impulsivitet – tilstede i flere miljøer og medfører
funktionsnedsættelse
Debut før 7-års alder
Undersøgelse: Kernesymptomer (inkl. opmærksomhedstests)+
udelukkelse af andre årsager til forstyrrelserne
Behandling: Rådgivning, psykoedukation, støtte pædagogisk
socialt og ifh til indlæring
Medicin: centralstimulantia + atomoxetin
Forstyrrelse af opmærksomhed uden hyperaktivitet, ADD
Andre børne- og ungdomspsykiatriske
problemstillinger
Suicidalrisiko
Screening:
Selvmordstanker
Selvmordsplanrer
Forpint, præget af håbløshed
Tidligere suicidalforsøg
Impulsivitet
Kan pt. Tage afstand fra selvmordshandlinger
Nylige, væsentlige ændringer
Bekymring fra pårørende
Andre børne- ungdomspsykiatriske
problemstillinger
Selvskadende adfærd
Belastning – incl. Overgreb
Obs. anden psykisk lidelse
Psykiske forstyrrelser i de 3 første leveår
Fokus på udviklingsmæssige aspekter og
forældre-barn relation (PC-ERA og PIR-GAS)
Undersøges altid med tilstedeværelse af forældre
eller anden omsorgsperson
DC: 0-3 - multiaksial diagnostik
Lovgivning
Sundhedsloven
Psykiatriloven
Forældreansvarsloven
Lov om social service:
Skærpet indberetningspligt
§50 undersøgelse – foranstaltninger (med og uden
samtykke)
Sundhedsstyrelsens
vejledning
Sundhedsstyrelsens vejledning om medikamentel
behandling af børn og unge med psykiske lidelser
Det er en børne- og ungdomspsykiatrisk
speciallægeopgave at vurdere, om et barn eller en ung
under 18 år har behov for medikamentel behandling af en
psykisk lidelse
Antidepressiva, antipsykotika, centralstimulerende,
stemningsstabiliserende, sove- og nervemedicin –
herunder melatonin
Efter konkret aftale kan den praktiserende læge
overtage den fortsatte medikamentelle behandling . Der
skal foreligge plan for behandling, kontrol (og
aftrapning).
I akutte tilfælde kan andre læger starte medikamentel
behandling, dog kun efter konference med speciallæge
i BUP og ved samtidig henvisning til BUP.
Henvisning CVI
CVI-BUP forestår modtagelse af alle henvisninger til udredning og
behandling i den hospitalsbaserede psykiatri på det børne- og
ungdomspsykiatriske område. CVI-BUP forestår visitation af henvisninger til
pakkeforløb og specialfunktioner.
For at Central Visitationen kan foretage korrekt visitation, bør henvisningen
indeholde følgende:
Henvisende læges navn, adresse og direkte telefonnummer.
Forældres data og telefonnumre i dagtimerne.
Angivelse af, hvem der har forældremyndighed.
Skilte forældre med fælles forældremyndighed: Har begge accepteret
henvisningen?
Er der behov for tolk? (Evt. navn på tolk som familien allerede anvender).
Henvisningsdiagnose.
Henvisning CVI
Navn (og gerne tlf. nr.) på evt. sagsbehandler og skolepsykolog.
Vedlæg eventuelle undersøgelser.
Navn (og gerne tlf. nr.) på andre professionelle, som familien har
kontakt med.
Symptomer på psykisk lidelse/udviklingsforstyrrelse og relevante
anamnestiske oplysninger, herunder vedr.
Familieforhold og tidl. kontakt med børne- og ungdomspsykiatrien eller
psykolog.
Somatiske forhold, herunder aktuel somatisk vurdering (patienter med
spiseforstyrrelse: højde, vægt og evt. vækstkurve).
Aktuel medicin.
Øvrige forhold af betydning – evt. misbrug.
Henvisning CVI
Hvem kan henvise?
Praktiserende læger, andre læger og kommuner via PPR
(pædagogisk, psykologisk rådgivning) eller sagsbehandler i
socialforvaltningen kan henvise. Spædbørn kan henvises af
sundhedsplejersker.
Almene problemstillinger varetages i kommunerne.
CVI-BUP modtager både elektroniske henvisninger og
papirhenvisninger.
Bilag kan sendes pr. post.
Elektroniske henvisninger er at foretrække. Ved en
elektronisk henvisning undgår vi usikkerhed om afsender og
dato. Risikoen for fejl er minimal.
Henvisning CVI
Som udgangspunkt skal alle henvisninger sendes til CVI-BUP.
CVI-BUP forestår modtagelse af alle henvisninger til udredning og
behandling i den hospitalsbaserede psykiatri på det børne- og
ungdomspsykiatriske område. CVI-BUP forestår visitation af henvisninger til
pakkeforløb og specialfunktioner. Henvisninger til den fagspecifikke visitation
skal også sendes til CVI-BUP, men bliver dog visiteret lokalt.
Hvis henvisningen afvises i visitationen, får henviser og patient besked pr.
post.
Hyppigste afvisningsgrunde er manglende oplysninger eller at patienten ikke
er målgruppe for hospitalsbaseret psykiatri.
Visiteres patienten til behandling, får patienten brev direkte fra det center,
hvor patientens behandlingsforløb opstartes. Der går maksimalt otte dage,
fra modtagelsen af henvisningen, til patienten får besked. Henviser
orienteres ikke om dette fra CVI.
Henvisning CVI
Ved akut behov for hjælp eller behandling kontaktes
nærmest psykiatriske akutmodtagelse eller lægevagten
direkte.
Akutte henvisninger skal ikke via CVI.
Akutmodtagelse for børn og unge findes på BUC Afdeling
Glostrup
Tlf: 38640671
Ved tvivl i forbindelse med henvisning: Kontakt CVI
Tlf. 38640200
Det Udgående Team,
BUC afd. Hillerød
Subakut funktion + Regionsfunktion for unge
med psykotiske lidelser
Kan altid kontaktes ved tvivl om henvisning,
rådgivning i fh. til andre tiltag
Ventetid ideelt < 2 uger
Visiterende funktion
Cases
Mangler I nogen oplysninger??
Diagnostiske overvejelser
Forslag til undersøgelse – inkl. evt. henvisning
Forslag til behandling