Transcript Tiltr delsesforel sning 2

HVERDAGSLIV OG ENERGIFORBRUG
– BETYDNINGEN AF BRUGERNES PRAKSIS
T I L T R Æ D E L S E S F O R E L Æ S N I N G
KIRSTEN GRAM-HANSSEN
21. JANUAR 2015 KL. 15-17
Hvorfor studere hverdagsliv, bolig
og energiforbrug?
• Klima, miljø og
forsyningssikkerhed
• Ændre både produktion
og forbrug af energi
• Boligerne står for 1/3 af
energiforbruget
SBi – 01.07.2016
2
Hvad jeg vil sige…
• Beboernes praksis er mindst
lige så vigtig som effektiv
teknologi og lavenergibyggeri
• Hvordan kan vi forstå
beboernes praksis
• Hvad betyder det for
energipolitikken?
• Professor i hvad…?
SBi – 01.07.2016
3
Energieffektivitet er ikke nok, når antallet af apparater
stiger…
kWh/år
1000 stk.
Figurer fra Energistatistikken, 2013
SBi – 01.07.2016
4
Vi ændrer nemt livsstil –
men i den gale retning
SBi – 01.07.2016
5
Adfærd betyder mindst lige så meget som
teknologi
Ens huse – forskelligt forbrug:
• I helt ens boliger bruger nogle familier
2-3 så meget energi som andre
• ”Adfærd” betyder en faktor 2-3 i
forskel på energiforbrug
Nyeste lavenergiparcelhuse:
• Bruger i snit halvt så meget energi
som gennemsnitlige parcelhuse
• ”Teknologi” betyder en faktor 2 i
forskel for energiforbrug
Teoretiske og faktiske energiforbrug til
opvarmning
Energimærker og
faktisk forbrug for
200.000 boliger i
Holland
Fra: Majcen, Itard,
Visscher (2013). Delft
University
7
SBi – 01.07.2016
Effektiv teknologi påvirker vores
adfærd – den forkerte vej
SBi – 01.07.2016
8
Varmepumper: en effektiv teknologi
Skift fra el-panel til varmepumpe:
• I helårsbeboelser blev 20% af
besparelsen omsat til øget komfort
• I sommerhuse var der i
gennemsnit ingen besparelse –
men meget komfort
• Ny teknologi fører til ændret
adfærd – teknologi er ikke
besparende i sig selv
(Gram-Hanssen, Christensen, Petersen, 2012)
Hvorfor bruger nogle mere el end andre?
• An ta lle t a f a p p a r ater
• Br u g e n a f a p p a r ater
• M e n i k k e e n e r g ieffe kti ve
a p p a ra ter o g b e lys n i n g
Baseret på survey analyser af 500 ensartede boliger
Variation i parcelhuses elforbrug
12000
8000
6000
4000
2000
0
50.000
250.000
450.000
650.000
850.000
9000
Bruttoindkomst
De 5% laveste forbrug
Median
De 95% laveste forbrug
De 25% laveste forbrug
De 75% laveste forbrug
8000
7000
Elforbrug (KWH)
Elforbrug (kWh)
10000
6000
5000
4000
3000
2000
1000
0
Baseret på registerdata for 50.000 husstande år 2000
1
2
3
4
5
6
7
Antal pers oner i hus s tanden
Hus s tandens elforbrug (KWH)
Elforbrug pr. pers on (KWH)
Brugerne er vigtige…
Men hvordan skal vi forstå
dem (os)?
• Energi er et usynligt forbrug
der følger med vores
forskellige
hverdagspraksisser
• Ikke styret af økonomisk
rationelle individuelle
beslutninger på baggrund af
viden
SBi – 01.07.2016
12
Praksisteori
• Filosofisk – samfundsvidenskabelig teori
• Praksisser er kollektive, praktikerne er bærere
• Praksisteori medierer mellem et struktur og et aktør
perspektiv
• Ikke en færdigt udviklet eller fælles teoretisk forståelse
• ”Sayings” og ”doings” der holdes sammen af …
SBi – 01.07.2016
13
Elementer der holder praksisser sammen:
Schatzki, 1996
Warde, 2005
Shove/Pantzar,
2005
Gram-Hanssen,
2010
På dansk
Practical
understanding
Understandings
Competences
Know-how,
embodied habits
Rutiner og
vaner
Rules
Procedures
Institutionalised
knowledge and rules
Regler og viden
Teleo-affective
structures
Engagement
Meanings
Engagements
Engagement og
værdier
Items of
consumption
Products
Technology and
infrastructure
Teknologi og
infrastruktur
Forstå og påvirke en praksis
Teknologi og
infrastruktur
Rutiner og
vaner
Vasketøjs
praksis
Engagement
og værdier
Viden og
regler
Energiforbrug er ikke en praksis
• …men en forudsætning for og et
biprodukt af forskellige praksisser
• Tøjvask, madlavning, computerspil…
er praksisser
• Disse er ”holdt sammen” af forskellige
r u t i n e r, v æ r d i e r, r e g l e r o g t e k n o l o g i e r
• Ændringer kommer ikke som beviste
i n d i v i d u e l l e a d f æ r d s æ n d r i n g e r, m e n
som ændringer i kollektive sociale,
kulturelle og materielle strukturer
SBi – 01.07.2016
16
Strukturers betydning – boligen som eksempel
• 40% af alle husstande består af
1 person
• Flere kvadratmeter bolig, flere
apparater og større
energiforbrug
• Forklaring: Demografisk
udvikling, øget velstand,
kvindefrigørelse og
individualisering
• Løsningen: boligpolitik og
boligdrømme?
SBi – 01.07.2016
17
Skal andre blande sig i vores
hverdagsliv?
• Naivt at tro at vores hverdagsliv
ikke er påvirket af marked og stat
• Tøjvask som et historisk
eksempel
• PC og internet som et aktuelt
eksempel
• Men begge eksempler har handlet
om at fremme forbrug – ikke
dæmpet det
SBi – 01.07.2016
18
Politik kan ændre praksisser
• Vi d e n o g r e g l e r : B yg n i n g s r e g l e m e n t o g e n e r g i m æ r k e r m e d
fokus på praksis?
• Rutiner kan ændres: Gør det nemt at gøre det rigtige –
nudging
• V æ r d i e r o g e n g a g e m e n t : K ø b e m i n d r e f r e m f o r k ø b e e ff e k t i v t .
Ø k o n o m i s k p o l i t i k , k a m p a g n e r, l o k a l e p r o j e k t e r o s v.
• Te k n o l o g i F & U : I k k e k u n f o k u s p å e ff e k t i v t e k n o l o g i o g v æ k s t
SBi – 01.07.2016
19
De næste 5 til 8 år…
• Forskergruppen for
Bæredygtige Byer og Boliger
• International forskning og
dansk praksis
• Endnu mere forskning i bolig,
hverdagsliv og energiforbrug 
• Bedre integration og synergi
mellem by- og boligforskningen
i gruppen
SBi – 01.07.2016
20
Professor i ….?
• I n g e n i ø r, I n s t . f . S a m f u n d s f a g , P h . d .
i E t i k o g N a t u r s yn
• L a t o u r : ” We h a v e n e v e r b e e n
modern”
• Ikke tværfaglig – men en faglighed
med udgangspunkt i aktuelle
problemer
• Det teknologiske/materielle og det
social kan ikke forstås uafhængigt
af hinanden