Transcript 170615 MMST

MMST-netvæksseminar
” Børn, unge og ældre- mad og måltider i et praksisnært forskningsperspektiv”
Onsdag den 17. juni kl. 10-13
Ph.d.-afhandling
Madlavningslyst
- en kvalitativ undersøgelse af hvad der motiverer unge til at lave mad, og
hvordan deres madlavningspraksis indgår i deres hverdagsliv
Afhandlingens overordnede konklusion om, at den primære motivation for
madlavning ligger i muligheden for at kunne gøre det sammen med og/eller til
andre peger på relevansen af også at inddrage den livsaktuelle
kontekst, hvori madlavningen og spisningen efterfølgende bliver
motiveret og praktiseret, hvis man vil forstå betydningen af
eventuelle læringsinitiativer.
Boris Andersen, ph.d T: (+45) 9940 2532/(+45) 2013 1315, Mail: [email protected],
Aalborg University Copenhagen, Foodscapes, Innovation and Network (FINE), Institute of Planning
Præsentation af Aalborg Universitet
1 af 31
3 udvalgte eksempler på sammenhængen mellem spisning, madlavning og
hverdagsliv
Morgenmad og morgenmadssult
”... øh.. hvis jeg ikke skal ud af døren så kan det godt være at jeg står op og begynder at lave
ting.. og så først spiser morgenmad senere.. måske ved ni-ti-tiden eller sådan noget... fordi jeg
naturligt egentlig ikke er sulten før der”
•
Et eksempel på, hvordan den biologiske betingede fysiske sult ikke som udgangspunkt rigtig
synes at være i sync med det omgivende samfunds måltidsrytme.
•
En del af de rutiner, som de unge må se at få tillagt, handler så om at få tilpasset sig, hvis det
ikke skal gå galt op ad dagen.
•
I den sammenhæng er det for øvrigt værd at bemærke sig, at andre lande ikke deler den
danske prioritering af morgenmaden, det gælder fx i Frankrig og Italien, hvilket måske også
kan være en forklaring på, at man i disse lande i stedet lægger større vægt på frokostmåltidet.
•
Der er også noget, der tyder på, at netop morgenmåltidet hører til det af vore fællesmåltider,
som vi har sværest ved at samles om (Holm 2012: 29), måske er årsagen, at vi, som de unge i
denne undersøgelse, simpelt hen ikke fra naturens hånd er sultne, når vi vågner.
Præsentation af Aalborg Universitet
2 af 31
3 udvalgte eksempler på sammenhængen mellem spisning, madlavning og
hverdagsliv
Frokosten: Ikke varm mad to gange om dagen
”…så i skolen, så har de lidt forskelligt varm mad.. lasagne eller kyllingebryst og frikadeller og sådan noget og så har de
salatbar.. og alt muligt.. det er sådan noget blandet.. pastasalat eller tunfiskesalat… det er meget billigt.. det kommer lidt
an på, hvad du køber.. hvis du køber .. og så hvis du køber ekstra lasagne eller sådan noget, så koster det måske femten
ekstra.. så det plejer jeg at spise, varmt måltid […] og.. ja og så plejer jeg at spise- jeg har ikke lyst til varm mad igen,
når jeg spiser varm mad i skolen og sådan, så spiser jeg bare rugbrød eller yoghurt eller.. frugt eller sådan noget.
(13.2:00:02:14-00:02:16).
Eksemplet skal:
• for det første tjene som illustrativt eksempel på det dilemma, der opstår, hvis man både ønsker at
tilvejebringe gode og billige kantinemuligheder blandt unge, men samtidig også ønsker at
motivere dem til selv at tilberede deres aftenmad. Når færre unge end voksne regelmæssigt laver
aftenmad kan det – i hvert tilfældefor nogle af dem – være udtryk for, at de er ganske godt tilfredse med
den varme mad, de kan købe til frokost og derfor nedprioriterer aftensmåltidet. I den udstrækning dette er
tilfældet vil det også sige, at fx de mange initiativer, der gøres for at udvikle gode og attraktive kantinetilbud,
kan have den sideeffekt, at mange afstår fra selv at gå i køkkenet.
•
for det andet tjene som illustration af, at der kan være grund til forsigtighed med hensyn til at vurdere
tendensen til stigende udespisning på bekostning af hjemmetilberedt mad i et entydigt negativt lys, jf.
henvisningen til Allan Warde og diskussionen om de globale mad- og måltidstendenser i kapitel 2, side 20.
Hvis man vil drage normative slutninger, bør det ses i sammenhæng med hvilken type af
udespisning, der i givet fald er tale om.
Præsentation af Aalborg Universitet
3 af 31
3 udvalgte eksempler på sammenhængen mellem spisning, madlavning og
hverdagsliv
Udespisning som alternativ til selv at lave mad: Den fleksible livsstil
•
Det kunne være det bekvemme, hvis de skulle flere forskellige ting i løbet af dagen,
og det derfor ville blive for bøvlet at skulle hjem på kollegiet for at få noget at
spise; det nævnes især i forbindelse med, at man skal til fest og er sammen med
nogle andre, i de tilfælde blev det ofte nærliggende at spise en pizza eller shawarma.
•
Udespisning sammen med venner, hvad enten det er som led i et cafébesøg, når de
er på shoppetur, eller hygger sig efter en endt forelæsning.
•
Flere nævner også, at de ofte køber burgere og pizzaer, når de er på vej hjem fra
fest, hvilket flere fortalte ofte skete i forbindelse med beruselse, hvor man godt
kunne få lyst til ”noget lækkert, ulækkert”, som en pige formulerede det.
•
Endelig er der, som vi har set ovenfor, også nogle, der nævner manglende
morgenmad, som en årsag til, at de kan blive nødt til at købe noget.
Præsentation af Aalborg Universitet
4 af 31
Typologisering af praksis
1. Den lystmotiverede madlavningspraksis:
Mad og madlavning spiller en stor og positiv rolle i deres dagligdag: De kan lide at tale om mad, lave mad, spise mad og går højt op i
smag, æstetik og råvarekvalitet. De har opøvet en række rutiner og køkkenfaglige kompetencer inden for et relativt bredt repertoire af
retter, som de fortløbende udvikler. De kan også alle lide at improvisere og kan godt lide at prøve nyt. Det er karakteristisk, at de i
deres madlavningsfællesskaber er fælles om at være dem, der tager initiativ og er dem, der ved mest om mad og madlavning, og at de
godt kan lide at optræde med deres madlavning.
2. Den nødvendighedsmotiverede madlavningspraksis
Fælles for de unge i denne gruppe er, at deres madlavningspraksis primært er motiveret af nødvendighed: Madlavning er noget, der blot
skal overstås; en sur pligt, som de helst ville slippe for. Fælles for dem er også, at de altid laver mad alene og aldrig til andre, men også at
de synes at have affundet sig med det. Også for denne gruppe gælder dog, at det at lave mad sammen med eller til nogle vil være
motiverende. Deres erfaringer med at lave måltider til andre er i sagens natur ikke eksisterende, mens deres erfaringer med selve
madlavningen indskrænker sig til det relativt lille repertoire, som de i forvejen er fortrolige med. De bryder sig ikke om at improvisere
og holder sig til det velkendte.
3. Den negativt ambivalente madlavningspraksis
Denne gruppe er karakteriseret ved, at de godt kan lide at lave mad og gerne ville gøre det i højere grad. Herved opstår en form for
ambivalens, mellem ”at ville et og at gøre noget andet”, som sætter sit præg på hele deres relation til mad; i og med at mad og
planlægning i tilknytning til mad fylder så meget i hverdagslivet, kommer det også til at fylde meget, men i en negativ forstand, som kilde
til dårlig samvittighed. Det er karakteristisk for denne gruppe, at de aldrig laver mad sammen med og til andre.
4. Den positivt ambivalente madlavningspraksis
Som for de unge, der er blevet rubriceret under den negativt ambivalente praksis, gælder det også for de unge i denne gruppe, at de
egentlig ikke er så glade for at lave mad, men mest gør det for det sociales skyld. Det er karakteristisk for de unge i denne gruppe, at
de af og til laver mad sammen med og/eller til andre. I og med at dette allerede er blevet en del af deres hverdagsliv, befinder de sig en
positiv tilberedningsspiral, hvor de til stadighed bliver motiveret til at prøve nyt og forbedre deres færdigheder.
Præsentation af Aalborg Universitet
5 af 31
Det, som jeg ikke fik mulighed for at udfolde….
Familiebaggrunden: Dette tema omhandler en faktuel beskrivelse af forældrenes
uddannelse, job, bopæl og om der var søskende. Under dette tema blev også spurgt
til indretning af køkkenet, herunder muligheden for at være sammen med
forældrene, når de lavede mad.
Måltiderne hjemme: Under dette tema, der kan opfattes som det centrale, blev
hverdagens måltidsrutiner behandlet, herunder erindringer om inddragelse i
madlavningen, indkøbsrutiner og eksempler på mad ved festlige lejligheder og
udespisning. Også livretter/haderetter fra barndommen, samt forhold om
kræsenhed er blevet behandlet.
Hjemkundskabsundervisning: Temaet skulle både belyse forhold af faktuel
karakter, i den udtrækning som de kunne erindres, men også give muligheder for
normative vurderinger og koblinger til nutiden. Under dette tema bliv også
behandlet emner om skolemad og madpakker.
Præsentation af Aalborg Universitet
6 af 31