Transcript Udfordrende elever 2014 1. gang

Udfordrende elever
22. januar 2014 kl.9-15 del 1
Kl. 9.00 - 10.15 Nærvær, kontakt og anerkendende
relationer
Kl. 10.15 - 10.30 Pause
Kl. 10.30 - 11.45 Elevens følelsesmæssige udvikling
Kl.11.45 - 12.15 Frokost
Kl.12.15 - 13.30 Skyggesider i relationer
Kl.13.30 - 13.45 Pause
Kl.13.45 - 14.45 Værktøj og metoder
Kl.14.45 - 15.00 Afslutning
Udfordrende elever
5.februar2014 kl. 9- 15 del 2
Kl. 9.00 - 10.15 Vitaliserende læringsmiljøer
Kl. 10.15 - 10.30 Pause
Kl. 10.30 - 11.45 Spejling som pædagogisk redskab i
skolen
Kl.11.45 - 12.15 Frokost
Kl.12.15 - 13.30 Elev- og forældresamtaler
Kl.13.30 - 13.45 Pause
Kl.13.45 - 14.45 Spejlingsdialog i praksis
Kl.14.45 - 15.00 Afslutning
Mål
●
●
●
At I har fået et mere nuanceret syn på de udfordrende elever, deres
forudsætninger for adfærd og deres
forsvarsstrategier/selvbeskyttelsesstrategier
At I har fået en større forståelse for, hvordan jeres selvindsigt og kontakt
indadtil har betydning for jeres evne til at skabe anerkendende
relationer
At I har fået konkrete handlemuligheder i samspillet med de
udfordrende elever
Inklusion af udfordrende elever
Ændret perspektiv:
- fra at eleven er et problem, til at eleven er i problemer
Diagnosticering og analyser er ok:
- når de bruges til at lave fremadrettede indsatser
og/eller strategier. På den måde kan vi samarbejde med
eleverne med de forudsætninger, de har
Kognitive- , motoriske- og følelsesmæssige
umodenheder giver vanskeligheder i skolen/SFO
Den gode lærer
Underviseren november 2009 og Asterisk nr. 41 juni-juli 2008
Didaktiske kompetence
Ledelseskompetence
Relationskompetence
Den følelsesmæssige udvikling
iflg. neuroaffektiv udviklingspsykologi
• Alle mennesker har potentiale til at skabe følelsesmæssige
forbindelser og relationer
• Den psykiske struktur udvikler sig i vekselvirkning mellem
nervesystem og omsorgspersoner
• Selvregulering kommer af hensigtsmæssig følelsesmæssig
interaktion
Hjernens niveauer
Den neomammale hjerne/
menneskehjernen
Beskytter jeg`et
Den Paleomammale
Hjerne/pattedyrhjernen
Beskytter relationer
Reptilhjernen/krybdyrhjernen
Beskytter overlevelse
Tænke
Skyld (ord)
Skam
Føle
Sort/hvid
Blander selv og andre sammen
Fortrængning
Forskydning
Intellektualisering
Splitting
Projektioner
Modoverføring
Benægtelse
Idyllisering
Primitiv projektion
(andres skyld)
Sanse
Tilknytningsmodus
Kamp/flugt
Freeze
Note: Susan Hart
Hvordan kan vi i pædagogiske sammenhæng hjælpe
følelsesmæssige umodne elever?
Hvordan udvikler elever evnen til at mærke egne
følelser?
●
Arousalregulering
(berolige, opmuntre, udtryk for vågenhed, parathed)
●
Affektafstemning
(at sætte sig ind i den følelse, der ligger til grund for barnets adfærd)
●
Mentalisering (omtanke, evne til at se os selv udefra og andre indefra, prøve at forstå andre,
hvorfor andre tænker og føler som de gør
)
Fra ekstern regulering til
selvorganisering
●
●
●
Gentagne interaktioner med omsorgspersoner, der er i stand til at reflektere, rumme,
lindre og give ro, styrker barnet evnerne til at tolerere negative oplevelser og øge
deres tillid til at søge støtte udefra
Vigtigt:
Når et menneske bliver stresset, bliver bange, bliver presset, er træt osv. vil
reaktioner og forsvar komme fra et mere primitivt stadie
Den voksne
Det indre styrede barn
Det ydre styrede barn
Det indre styrede barn
Den voksne styrede
Forforståelse
Traditioner
Kultur
Familieliv
Interesser
Moral
Værdier
Det ydre
styrede
barn
Den
voksne
Forskellige traditioner
Hygiejne
Reaktions mønstre
Vrede
Voldsom
Støjende
Kuglestøber/medløber
Værdier
Moral
Afgrænsning og det asymmetriske
forhold
●
●
●
●
At afgrænse og være den styrende i det asymmetriske forhold skal ikke forveksles med
rigtigt eller forkert eller hvem, der har ret eller ikke ret
Afgrænsning er at kunne bevare den harmoniske sindstilstand og hjælpe barnet/eleven
tilbage til den harmoniske tilstand
Det asymmetriske forhold som i starten er af primært følelsesmæssig art erstattes
senere af selvrefleksion
Det asymmetriske forhold skal betragtes som et støttende og beskyttende stillads
omkring eleven
Strukturen omkring elever skal betragtes som det stillads, de kravler i,
ikke det bur de spærres inde i
vis:” I don`t like you mummy” http://www.youtube.com/watch?v=E8aprCNnecU
Afgrænsning Positiv/negativ
Grænseafprøvning er en naturlig
proces, og en vigtig dimension, når
man udvikler sig
Her er de elever vi kalder ind
Når de afprøver grænser
Vi vil gerne have eleverne ind, men de
mærker kun den negative
afgrænsning
Positiv afgrænsning
Elever prøver af, om de kan få lidt mere eller gå
lidt længere, være lidt frækkere.....
Spejle deres følelser
Sætte tydelige grænser
Følge op på det vi siger
Begrunde vores argumenter
Gøre konteksten tydelig eks. Vi er i skole nu
Vedligeholdelse og proaktiv
Negativ afgrænsning
Elever prøver af, om de kan få lidt mere eller gå lidt længere,
være lidt frækkere.....
Straf
Fordomme
Vrede/konflikter taber - vinder
Reaktiv
Opretholdende faktorer
Adfærd og personlighed smelter sammen
Relationel selvvurderingscirkel
”Mig og mine elever”
Farezonen
Risikozonen
Sikkerhedszonen
Mig selv
s
Ide Anne Linder
Hvordan kan vi så komme videre ?
1) Vise positive følelser- vis, du er glad for barnet
2) Juster dig efter barnet og følg dets udspil
3) Tal med barnet om ting, det er optaget af, og prøv at få følelserne med i
samtalen
4) Giv ros og anerkendelse for det, barnet selv er i stand til at klare
5) Hjælp barnet med at rette opmærksomheden et sted hen, sådan I får
en fælles oplevelse af ting i omgivelserne
6) Giv mening til barnets oplevelse af omverdenen ved at beskrive det, I
oplever sammen med barnet
7) Uddyb og giv forklaring, når du oplever noget sammen med barnet
8) Hjælp barnet med at kontrollere sig selv ved at sætte grænser for det,
på en positiv måde – ved at lede det, vise positive alternativer og ved
at planlægge sammen
(Note ICDP Krap side 28)
Mestring
Den første betingelse er, at vi forstår adfærden som en mestring og ikke
som en problemadfærd!
Mestring
• Evnen til at mestre modgang/udfordringer på
forskellige måder
• Mestringsstrategier er centrale for forståelsen af et
menneskes adfærd og evt. behov for støtte
Hvornår er mestring påkrævet?
•
•
•
•
•
•
Ukendte situationer
Belastede situationer
Krav situationer
Vanskelige sociale situationer
Misforståelser i sociale sammenhæng
Højrisiko-situationer
Mestringsstrategier
• At prøve at mestre modgang er en god ide og
hvis ens mestring lykkedes, står man bedre
end før
Nogle almindelige anvendte
mestringsstrategier er:
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
At skjule sine svagheder
At ødelægge
At flygte
At spørge om hjælp
At holde sig til det kendte
At anklage andre + de voksne: det er din skyld
At drukne sig i aktiviteter/samvær
At trække sig tilbage til sit værelse
At placere sig selv i fokus hele tiden
Cigaretter, stoffer og alkohol
Anerkendelse af andres mestring
• Bliver man mødt med kritik og mangel på
forståelse, får det straks betydning for, hvad
man har lyst til at melde ud
• Mød andres mestring og mestringsstrategier
med anerkendelse
• Gå i dialog omkring nye mestringsstrategier
Mestringsstrategier: Tre hovedgrupper
1. Problem fokuserende mestring
2. Emotionsfokuseret mestring
3. Undgåelsesfokuseret mestring
Problem fokuserende mestring
• Har til formål at løse problemer
• Udvide personens handlemuligheder
• Direkte handling og positiv tænkning
Emotionsfokuseret mestring
• Har til formål at beherske følelser og ubehag
• Når der ikke umiddelbart synes at være
direkte, rationelle løsninger
• Søge trøst, forsøge at glemme det ubehagelige
• Alkohol, stoffer mm.
• Gøre skade på sig selv eller andre
Undgåelsesfokuseret mestring
• Helt undgå at udsætte sig selv for belastning
• Undgå andres selskab
• Lade arbejdet fylde meget ved problemer
derhjemme
• Dagdrømme /flygte over i fantasien
• Pjække fra skole, job, aftaler osv.
• Overdrevet brug af tv/pc
Faktorer der påvirker valget af
mestringsstrategier
• Udfordringens karakter!
• Hvilken tidligere erfaringer har man med lignende
udfordringer
• Personens intellektuelle niveau, viden og indsigt
• Personens opfattelse af sig selv og andre
• Alder og modenhed
• Personens værdier
• Viljestyrke, graden af vedholdenhed
Vi bruger ofte flere af disse strategier, men hos
enkelte er en strategi mere udpræget
Øvelse: min egen mestringsstategi
1. Problem
2. Emotionelt
3. Undgåelse
En elev som er udfordrende:
1. Problem
2. Emotionelt
3. Undgåelse
”Fra interaktion til relation” af Susan Hart og Rikke Schwartz
”Betydningen af samhørighed. Om neuroaffektiv udviklingspsykologi” af Susan Hart
”Anerkendende arbejde i skoler. At skabe fælles trivsel” E. Macadam og P. Lang.
”Relationsorienteret klasseledelse – en praktisk håndbog” I. Bergkastet, L. Dahl og A. Hansen. Dafolo.
”Skolen som vitaliseringsmiljø- for dannelse og fællesskab: J. Tønnesvang
”KRAP” L.. Metner og P. Storgård. Dafolo
”PUMA” Rene Kristensen
”Det eksplosive barn” af Ross W. Greene
”Fortabt i skolen” af Ross W. Greene
”Anerkendende pædagogik” af Bente Lynge
”Anerkendelse i børnehøjde” af Berit Hertz og Frank Iversen
”Mere anerkendelse i børnehøjde” af Berit Hertz og Frank Iversen
”Miljøterapi med børn” af Lars Rasborg
”Sunde børns problemer” af Lars Rasborg
”Nærvær i pædagogisk praksis. Mindfulness i skole og daginstitution” , Akademisk forlag
”Mindfulness i Pædagogikken” af Nikolaj Flor Rotne, Hans Reitzels Forla
”Bliv ven med dine skyggesider-og skab fredfyldte relationer” af Lone Lund Jørgensen