Transcript Dias nummer 1

Sproglig variation og sprogforandring
Bjarne Simmelkjær Sandgaard Hansen, stud.mag.
Roots of Europe – Language, Culture, and Migrations
Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab
Odsherred Gymnasium, tirsdag den 9. december 2008
Dias 1
Roots of Europe (Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab)
Foredragets opbygning
•
3. lektion (kl. 10.00-10.45):
•
•
•
•
4. lektion (kl. 10.45-11.25):
•
•
•
Debat om sprogpolitik (indledning til det egentlige foredrag)
Tema: Sproglig variation
Spørgsmåls- og diskussionsrunde
Tema: Sprogforandring
Spørgsmåls- og diskussionsrunde
Der holdes ingen pause mellem de to lektioner, men I får
til gengæld frikvarter kl. ca. 11.25, dvs. 10 minutter før tid.
Odsherred Gymnasium, tirsdag den 9. december 2008
Dias 2
Roots of Europe (Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab)
En (alt for?) aktiv sprogpolitik
Oplæg til debat om sproglig variation og sprogforandring
”
”
•
Vi er en kreds af mennesker, der ønsker at styrke og
udvikle det danske sprog såvel som det nordiske sprogfællesskab, som vi opfatter som en umistelig del af vores
kulturelle arv. Vi er bekymrede over for tab af sproglige
brugsområder og den anglisering af modersmålet og
tilsvarende forsømmelse af den hjemlige begrebsdannelse,
vi desværre er vidne til i disse år.
En anden hjertesag er kampen for et godt og korrekt sprog i
offentligheden og i vores daglige omgang med hinanden –
imod sjusk, sløseri og sproglig armod.
Kilde: Modersmålskredsens hjemmeside
(www.modersmaalet.dk)
Odsherred Gymnasium, tirsdag den 9. december 2008
Dias 3
Roots of Europe (Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab)
En (alt for?) aktiv sprogpolitik
Mine holdninger til kronikken af cand.mag. Kirsten Rask
•
Positive punkter:
•
•
•
•
•
•
Forståelse af forskellen mellem skrift- og talesproget
Modarbejdelse af domænetab
Korrekt iagttagelse af danskernes hæmmede situation i
forbindelse med kommunikation på engelsk
Argumentationer for en skriftsproglig norm (= rigsdansk) med
henblik på indbyrdes forståelse, herunder ensartet retstavning
Fokus på vigtigheden af at forstå grammatik
Allerbedst: Forståelse af at ”Sprog er først og fremmest et
middel til kommunikation. Kun ved at blive brugt naturligt
kommer det til sin ret.”
Odsherred Gymnasium, tirsdag den 9. december 2008
Dias 4
Roots of Europe (Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab)
En (alt for?) aktiv sprogpolitik
Mine holdninger til kronikken af cand.mag. Kirsten Rask
•
Negative punkter:
•
•
•
•
Unødvendige præskriptive (= forbydende/påbydende) mærkater
for talesproget
Modvilje mod sprogforandring (herunder både låneord og
ændringer i udtalen)  øget risiko for sprogdød
Umotiveret romantisering af det, der opfattes som ”det danske”
Kraftigere advarsler om forestående domænetab  sprogdød,
end nødvendigt er, dvs. manglende anerkendelse af det danske
sprogs usædvanligt stærke position
FAKTA: Der er ca. 5000-6000 sprog i hele
verden. Dansk er blandt de 100 største og er
endda det (eneste) officielle sprog i en nation
Odsherred Gymnasium, tirsdag den 9. december 2008
Dias 5
Roots of Europe (Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab)
Sproglig variation og sprogforandring
Foranderlige og påvirkelige elementer i sproget
•
Påstand: Vort sprog er foranderligt!!!
•
•
Undersøges om lidt
Foranderlige og påvirkelige elementer i sproget
•
•
•
•
•
•
Udtale (lydlære = fonetik og fonologi)
Melodi (intonation m.m.)
Form (formlære = morfologi)
Ordstilling (sætningslære = syntaks)
Ordenes betydning og brug (semantik og pragmatik)
Ordforråd (leksikon)
Odsherred Gymnasium, tirsdag den 9. december 2008
Dias 6
Roots of Europe (Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab)
Sproglig variation
Mellemsproglig variation
•
Dansk ≠ svensk ≠ engelsk ≠ tysk ≠ fransk ≠ islandsk ≠ ...
•
•
•
•
•
•
•
Derfor: Det sproglige udtryk er arbitrært!
•
•
Jeg kunne godt tænke mig en kop te
Jag skulle gärna vilja ha en kopp te
I would like a cup of tea, please
Ich möchte bitte eine Tasse Tee
Je voudrais une tasse de thé, s’il vous plaît
Ég vildi gjarnan fá [að drekka] tebolla
Eks.: H E S T
I enkelte tilfælde er der dog mening mellem den benævnte
ting/det benævnte begreb og det sproglige udtryk
•
Eks.: V O V S E (dvs. en hund)
Odsherred Gymnasium, tirsdag den 9. december 2008
Dias 7
VOV!
Roots of Europe (Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab)
Sproglig variation
Variationstyper inden for det enkelte sprog
•
Dansk ≠ dansk; engelsk ≠ engelsk; tysk ≠ tysk; osv.
Standard
?
Dialekter
Sprogvarianter
Registre
Odsherred Gymnasium, tirsdag den 9. december 2008
Dias 8
Sociolekter
Roots of Europe (Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab)
Sproglig variation
Variationstyper inden for det enkelte sprog
Standard
Standard
?
Dialekter
Sprogvarianter
Registre
Odsherred Gymnasium, tirsdag den 9. december 2008
Dias 9
Sociolekter
Roots of Europe (Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab)
Sproglig variation
Standardsproget
•
Vigtigt: Skriftsprog ≠ talesprog!
•
Skriftsprog
•
•
•
•
•
Som oftest standardiseret (i hvert fald i Danmark) med grammatikog retskrivningsregler m.v., der som udgangspunkt skal følges!
I Danmark standardiseret primært ud fra storkøbenhavnsk dialekt
Kan reguleres af præskriptivister (eks.: ”Du må ikke skrive…”)
Kan ikke udtales men kun læses indenad
Talesprog
•
•
•
•
•
Når det kommer til stykket, findes der intet standardiseret talesprog,
men nogle varianter tillægges dog ofte større prestige end andre
Kan ikke – eller bør ikke kunne - reguleres af præskriptivister
Dog er det tilrådeligt at tilpasse sit talesprog til den givne situation
Kan ikke gengives med ”almindelige” bogstaver i skrift
Alternativ: Lydskrift, f.eks. [ˈ˄ðˀsˌhæ:˄ð] <Odsherred>
Odsherred Gymnasium, tirsdag den 9. december 2008
Dias 10
Roots of Europe (Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab)
Sproglig variation
Variationstyper inden for det enkelte sprog
Standard
?
Dialekter
Dialekter
Sprogvarianter
Registre
Odsherred Gymnasium, tirsdag den 9. december 2008
Dias 11
Sociolekter
Roots of Europe (Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab)
Sproglig variation
Dialekter (regionale varianter)
•
Termen ”dialekt” angiver en sprogvariant, der kendetegnes ud
fra dens regionale/geografiske tilhørsforhold
•
•
Eksempler på talte dialekter:
•
•
Eks.: Bornholmsk ≠ sønderjysk ≠ københavnsk
http://dialekt.dk/
dialekter/lyt_til_dialekt/
Forskningsfelt: Dialektologi
Henriette Hvas, 22 år, frisørelev
Født i: Harboøre - Bor nu i: Lemvig
Odsherred Gymnasium, tirsdag den 9. december 2008
Dias 12
Roots of Europe (Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab)
Sproglig variation
Dialekter (regionale varianter)
•
Dialektkort med isoglosser:
•
•
Eks.: Stødgrænsen i dansk
Eks.: Ord for ”kostald” på
engelsk
Odsherred Gymnasium, tirsdag den 9. december 2008
Dias 13
Roots of Europe (Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab)
Sproglig variation
Dialekter (regionale varianter)
•
Dialekt vs. accent
•
•
•
Dialekt: Grundliggende forskelle mellem regionale sprogvarianter i
flere af sprogets områder
Accent: Mindre forskelle i udtale og intonation (i Danmark: Først og
fremmest om udlændinges afvigende udtale)
Dialekternes død
•
•
•
Hyppigt forekommende påstand om dansk: ”Dialekterne er ved at
uddø”.
Korrekt svar: Ja, til dels, men de fortsætter som stadig tydeligt
genkendelige accenter. I virkeligheden er der altså blot tale om
sprogforandring og -udvikling.
Tre primære årsager til denne delvise dialektdød:
1. Stor mobilitet i samfundet
2. Danskernes negative holdning til sproglig variation
3. Ensretning både på uddannelsesinstitutionerne og i medierne
Odsherred Gymnasium, tirsdag den 9. december 2008
Dias 14
Roots of Europe (Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab)
Sproglig variation
Dialekter (regionale varianter)
•
Dialektkontinuum
•
•
•
_
Internationalt standardeksempel: ”Hjemme har jeg ikke så meget
som et gammelt gåseben” på forskellige dialekter af svensk og norsk
Dialekt eller sprog
•
•
•
•
Dialekter er gensidigt forståelige; det er sprog ikke
Ingen logisk skillelinje ved et dialektkontinuum
Evigt stridspunkt for dialekt- og sprogforskere
Nødløsning: Politisk definition (= efter landegrænser eller lign.)
Odsherred Gymnasium, tirsdag den 9. december 2008
Dias 15
Roots of Europe (Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab)
Sproglig variation
Variationstyper inden for det enkelte sprog
Standard
?
Dialekter
Sprogvarianter
Registre
Odsherred Gymnasium, tirsdag den 9. december 2008
Dias 16
Sociolekter
Roots of Europe (Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab)
Sproglig variation
Sociolekter (sociale varianter)
•
Sprogvarianter afhængige af dels sociale relationer mennesker
imellem, dels personlige sociale forhold
Socioøkonomisk
status
Etnicitet
Sociolekter
Alder
•
Forskningsfelt: Sociolingvistik
Odsherred Gymnasium, tirsdag den 9. december 2008
Dias 17
Køn/
kønsroller
Omgangskreds
(arbejde,
venner etc.)
Roots of Europe (Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab)
Sproglig variation
Sociolekter (sociale varianter) – socioøkonomisk status
•
Lagdeling
•
•
•
•
Eksempel fra engelsk:
•
•
•
Underklasse (ofte arbejdere)
Mellemklasse
Overklasse
He doesn’t know anything (umarkeret variant)
He don’t know nothing (markeret variant, underklassen)
Påstande om ”rigtigt” eller ”forkert” er et spørgsmål om status,
ikke om de sproglige forhold!
•
•
•
•
He knows something (bekræftende)
He doesn’t know anything (dobbelt negerende)
He don’t know nothing (dobbelt negerende)
Doesn’t  don’t: Logisk afslutning på igangværende udvikling
Odsherred Gymnasium, tirsdag den 9. december 2008
Dias 18
Roots of Europe (Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab)
Sproglig variation
Sociolekter (sociale varianter) – køn eller kønsroller
•
Tre forskellige definitioner
•
•
•
•
Forskel i sprogbrug associeret med køn/seksuel overbevisning hos
afsenderen (= den talende) eller adressaten (= den tiltalte)
Forskel i sprogbrug associeret med køn/seksuel overbevisning hos
referenten (= den omtalte)
Forsøg på at ændre sproget med henblik på ovenstående
Kønsrelateret sprogvariations funktion
•
•
Afspejler samfundets sammensætning
Redskab til at fastholde samfundets sammensætning (hovedsageligt
et feministisk synspunkt)
Odsherred Gymnasium, tirsdag den 9. december 2008
Dias 19
Roots of Europe (Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab)
Sproglig variation
Sociolekter (sociale varianter) – køn eller kønsroller
•
Forskelle associerede med køn hos den talende/den tiltalte
•
•
•
Ikke normalt i europæiske sprog
Eks. fra japansk:
Betydning
Mænds form
Kvinders form
”vand”
mizu
ohiya
”mave”
hara
onaka
”lækker, dejlig”
umai
oisii
”spise”
kuu
taberu
Eks. fra koasati (traditionelt muskogisk indianersprog i Louisiana):
Betydning
Mænds form
Kvinders form
”jeg løfter det”
lakawwís
lakkawîl
”du løfter det”
lakáwt∫
lakáwt∫
”han/hun løfter det”
lakáws
lakáw
Odsherred Gymnasium, tirsdag den 9. december 2008
Dias 20
Roots of Europe (Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab)
Sproglig variation
Sociolekter (sociale varianter) – køn eller kønsroller
•
Forskelle associerede med køn hos den omtalte
•
•
•
•
Normalt i europæiske sprog, f.eks. han/hun, he/she osv.
Også ud over pronominerne
• She is beautiful
• He is handsome
Dog ingen selvfølge, f.eks. på finsk
• Han: hän
• Hun: hän
Ændringsforsøg
•
•
•
Formand  formand + forkvinde
Lærerinde  lærer
Museum of Man  Museum of Civilization
Odsherred Gymnasium, tirsdag den 9. december 2008
Dias 21
Roots of Europe (Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab)
Sproglig variation
Sociolekter (sociale varianter) – omgangskreds
•
Indflydelse fra venner/veninder, arbejde osv.
•
Tre hovedtyper og definitioner på disse
•
•
•
•
Slang = ”vulgært” sprog, nu oftere brugt om teenagere og unges
sproglige afvigelser fra standarden. Yderst omskifteligt!
Jargon = Ordforråd særligt for et (arbejds)område, dvs. stærkt
specialiseret fagsprog og omgangstone
Argot = Hemmeligt sprog, oprindeligt for 1600-tallets tiggere og
gøglere i Paris og senere også for kriminelle
Formål:
•
•
•
Fælles identitet og solidaritet inden for gruppen
Eksklusion af udenforstående
Selviscenesættelse og forsøg på øget opmærksomhed (især slang)
Odsherred Gymnasium, tirsdag den 9. december 2008
Dias 22
Roots of Europe (Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab)
Sproglig variation
Sociolekter (sociale varianter) – omgangskreds
•
Eksempler på slang (UCLA-slang):
•
•
•
•
•
•
Mazeh = lækker ung mand ( hebraisk)
Gork = nørd ( geek + dork)
Cas = i orden, ok ( casual)
TFA = super, fedt (< totally fucking awesome)
Fake-bake = solarium (rimende sammensætning)
Eksempler på argot (Cockney + amerikansk):
•
•
•
•
•
Bees and honey = money
Merry-go-round = pound (sterling)
Russian-Turk = (casual) work
Ginger ale = jail
Big bloke = coke (cocaine)
Odsherred Gymnasium, tirsdag den 9. december 2008
Dias 23
Roots of Europe (Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab)
Sproglig variation
Sociolekter (sociale varianter) – alder
•
Generationsforskelle = sproglige forskelle
•
Eksempler fra dansk
•
•
•
•
•
Udtalen af [ti...]
TIVOLI
Udtalen af [ru...]
RUDE
Udtalen af blødt g (hør f.eks. Poul Reumerts oplæsning
af Adam Oehlenschlägers digt Guldhornene)
...Og siger jeres bedsteforældre ”herre nice, nederen og fråderen”?
Årsag: Sprog forandrer sig med tiden!!!
•
Meget mere herom i foredragets anden sektion
Odsherred Gymnasium, tirsdag den 9. december 2008
Dias 24
Roots of Europe (Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab)
Sproglig variation
Sociolekter (sociale varianter) – etnicitet
•
Ofte sprogbrugere, der helt eller delvis er under indflydelse
af et andet modersmål, f.eks. indvandrere i Danmark
•
Hyppig konsekvens af blandede etnicitetsforhold inden for
samme sproglige område: Sprogpåvirkning og sprogkontakt
•
Mulige scenarier
•
•
•
Sameksistens (evt. gensidig påvirkning)
Eks.: Engelsk og fransk i Canada
Sprogskifte
Eks.: Serbokroatisk  dansk
Sprogdød
Eks.: Kornisk († 1777)  engelsk
Odsherred Gymnasium, tirsdag den 9. december 2008
Dias 25
Roots of Europe (Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab)
Sproglig variation
Sociolekter (sociale varianter) – etnicitet  sprogpåvirkning
•
Pidginsprog
•
•
•
•
Blandingssprog, ikke nogens modersmål, f.eks. et fælles handelssprog
Ofte forenklet i sine elementer for begge parters vedkommende
Eks.: Wok had dis pipl = These people work hard (filippinsk/engelsk
pidgin på Hawaii før 1930)
Kreolsprog
•
•
Pidginsprog, der er blevet et fast modersmål (eller en variant heraf)
for nogle talere, mere kompleks struktur end pidgin
Geografisk udbredelse: Næsten kun i de tropiske egne nær Ækvator
Funktion
Cape York-kreolsk
Engelsk oprindelse
2. person, dualis
yutu(pela)
you two (fellow(s))
3. person, dualis
tupela
two fello(w)
2. person, pluralis
yu(pela)
you (fellow(s))
3. person, pluralis
ol, dempela
all, them fellow(s)
Odsherred Gymnasium, tirsdag den 9. december 2008
Dias 26
Roots of Europe (Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab)
Sproglig variation
Variationstyper inden for det enkelte sprog
Standard
?
Dialekter
Sprogvarianter
Registre
Odsherred Gymnasium, tirsdag den 9. december 2008
Dias 27
Sociolekter
Roots of Europe (Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab)
Sproglig variation
Registre (funktionelle varianter)
”
...the social situation is the most powerful
determinant of verbal behavior...
William Labov
•
Definition på termen ”register”
•
•
Sprogbrug afhængig af konteksten = kommunikationssituationen
Især med henblik på formalitet, men også f.eks. sindsstemning,
anvendt medie, omgivelserne og de tilstedeværende personer samt
disses baggrund
Odsherred Gymnasium, tirsdag den 9. december 2008
Dias 28
Roots of Europe (Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab)
Sproglig variation
Variationstyper inden for det enkelte sprog
Standard
?
Idiolekter
Dialekter
Sprogvarianter
Registre
Odsherred Gymnasium, tirsdag den 9. december 2008
Dias 29
Sociolekter
Roots of Europe (Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab)
Sproglig variation
Idiolekter (personlige varianter)
•
Konklusion: Samvirket mellem alle de nævnte faktorer
(standardsprogets indflydelse, dialekter, forskellige typer
sociolekter samt de enkelte registre  Ingen taler helt ens!!!
•
Idiolekt = den enkeltes helt personlige og unikke sprogvariant
•
Oprindelse: Græsk ἴδιος ”egen, privat, særlig, ikke offentlig/statslig”
•
Kontroversielt resultat: Da ingen taler ens, kan ingen
sprogvariant regnes for mere korrekt end en anden.
•
Godt råd: Tilpas dit sprog til den givne kommunikationssituation
•
•
Stræb efter gnidningsfri kommunikation!
Undgå unødvendig provokation!
Odsherred Gymnasium, tirsdag den 9. december 2008
Dias 30
Roots of Europe (Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab)
Sproglig variation
Odsherred Gymnasium, tirsdag den 9. december 2008
Dias 31
Roots of Europe (Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab)
Sprogforandring
Sammenhæng mellem variation og forandring
•
Forenklet forklaring: Ingen sproglig variation  sprogforandring
(pga. diverse forskellige faktorer)  sproglig variation
•
Eksempel fra nordisk
Oldnordisk:
*steinR
Oldvestnordisk:
steinR
Oldøstnordisk:
sten
•
Sprogforandring  sproghistorie
•
Forskningsfelt: Historisk og sammenlignende sprogvidenskab
(diakron-komparativ lingvistik) samt etymologisk leksikologi
Odsherred Gymnasium, tirsdag den 9. december 2008
Dias 32
Roots of Europe (Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab)
Sprogforandring
Hvorfor og hvordan
•
Mulige årsager til sprogforandringer
•
•
•
•
•
•
Nye generationer (misforståelser i forbindelse med børns
sprogindlæring)
Forenkling af udtale
Indbyrdes indflydelse mellem tale- og skriftsproget
Analogi og reanalyse (stræben efter letgenkendelige mønstre)
Eks.: (at) gale, gol, galet  (at) gale, galede, galet
Sprogkontakt
Sprogforandringens beskaffenhed
•
•
•
Regelmæssige lydlove (generelle og betingede)
Undtagelser til lydlovene: Analogi og reanalyse
Usystematiske lån
Odsherred Gymnasium, tirsdag den 9. december 2008
Dias 33
Roots of Europe (Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab)
Sprogforandring
Sproghistorisk øvelse
•
Hvad hedder det mandlige modstykke til ”moder, mor” på...
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Dansk: fader, far
•
Norsk: far
•
Svensk, fader, far
•
Islandsk: faðir
•
Engelsk: father
•
Tysk: Vater [fa:ter]
•
Hollandsk/flamsk: vader [fa:der] •
Gotisk: fadar [faðar]
•
Latin: pater
•
Fransk: père
•
Italiensk: padre
•
Spansk: padre
•
Germansk
Indoeuropæisk
Odsherred Gymnasium, tirsdag den 9. december 2008
Dias 34
Græsk: πατήρ (patḗr)
Sanskrit: pitárAvestisk: pitarTokarisk A: pācar
Tokarisk B: pācer
Armensk: (h)air
Oldirsk: athir
Gallisk: (Gutu)-ater
Russisk: отец (otec)
Samoansk: tupuga
Finsk: isä
Baskisk: aita
Også indoeuropæisk
Roots of Europe (Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab)
Sprogforandring
Sproghistoriske metoder – lydlove
•
Generelt om lydlove
•
•
•
•
•
Vigtigste arbejdsredskab for den historiske og sammenlignende
sprogvidenskab
Principielt undtagelsesløse og regelmæssige forandringer
Kan dog forstyrres af analogi og reanalyse
Eks.: Indoeuropæisk *kw > græsk π/τ/κ
*sékwomai > ἕπομαι (jeg følger)
*sékwesoi > *ἕτεσοι  ἕπεσαι (> ἕπηι) (du følger)
*sékwetoi > *ἕτετοι  ἕπεται (han/hun følger)
Ofte overfladisk lighed, men bestemt ikke altid...
•
•
To meget forskellige lyde fra samme kilde
Eks.: Latin: pater ”fader” ~ armensk: (h)air ”fader”
Eks.: Sanskrit: dváu ”to” ~ armensk: erkow ”to”
To meget ens lyde fra forskellige kilde
Eks.: Latin: deus ”gud” ≠ græsk: θεός ”gud” ≠ aztekisk: teotl ”gud”
Odsherred Gymnasium, tirsdag den 9. december 2008
Dias 35
Roots of Europe (Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab)
Sprogforandring
Sproghistoriske metoder – klassifikation
•
Tre måder at klassificere sprog på
•
•
•
•
Genetisk
Typologisk
”Geografisk”
Genetisk klassifikation
•
•
•
Den i øvelsen anvendte metode
Sprogfamilier definerede ud
fra bl.a. lydlovenes virkning
Stamtræsmodellen velegnet til
at gengive sprogslægtskabet
Odsherred Gymnasium, tirsdag den 9. december 2008
Dias 36
Roots of Europe (Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab)
Sprogforandring
Sproghistoriske metoder – klassifikation
Odsherred Gymnasium, tirsdag den 9. december 2008
Dias 37
Roots of Europe (Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab)
Sprogforandring
Sproghistoriske metoder – klassifikation
Odsherred Gymnasium, tirsdag den 9. december 2008
Dias 38
Roots of Europe (Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab)
Sprogforandring
Sproghistoriske metoder – klassifikation
•
Eksempler på andre sprogfamilier end den indoeuropæiske
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Uralsk
Afroasiatisk (hamito-semitisk)
Nilo-saharisk
Niger-kordofan
Khoi-san
Kartvelsk
Dravidisk
Altaisk
Japansk
Koreansk
Sino-tibetansk
Austronesisk
Thai-kadai
Australske indfødtes sprog
Eskimoisk-aleutisk
Amerind
Odsherred Gymnasium, tirsdag den 9. december 2008
Dias 39
Roots of Europe (Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab)
Sprogforandring
Sproghistoriske metoder – klassifikation
•
Makrokomparation/fjernkomparation  superfamilier
•
•
•
•
Nostratisk: Indoeuropæisk, uralsk, altaisk, dravidisk, afroasiatisk
(hamito-semitisk), kartvelsk, japansk, koreansk, eskimoiskaleutisk, tyrhhensk, elamitisk, sumerisk
Na-dene-kaukasisk: Nordkaukasisk, sino-tibetansk, baskisk, nadene (nordamerikansk indianersprog, bl.a. navaho), burushashki,
jenisejisk (~ palæosibirisk), hurritisk/urartæisk
Amerind: Næsten alle syd-, mellem- og nordamerikanske
indianersprog, der ikke er eskimoisk-aleutiske og na dene
Austro-thai: Austronesisk, thai-kadai, evt. også nogle af de
australske indfødtes sprog
•
Kan alle sprog føres tilbage til et ”Proto-World-Language”?
•
Hele metoden er stadig meget omstridt!
Odsherred Gymnasium, tirsdag den 9. december 2008
Dias 40
Roots of Europe (Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab)
Sprogforandring
Sproghistoriske metoder – klassifikation
•
Typologisk klassifikation
•
•
•
•
Strukturelle ligheder frem for delt historie
Eks.: Ordstilling i engelsk
Engelsk: Now he will return (S-V)
Dansk: Nu vil han komme tilbage (V-S)
Tysk: Jetzt wird er zurückkommen (V-S)
Fransk: Maintenant il va retourner (S-V)
Typologisk lighed her med fransk, ikke med dansk og tysk som
engelsk ellers er genetisk beslægtet med
”Geografisk” klassifikation
•
•
•
Fælles typologiske og evt. også genetiske træk i et nogenlunde
veldefinerbart geografisk område
Terminologi: Sprachbund (= sprogforbund)
Eksempel: Balkansprogene
Odsherred Gymnasium, tirsdag den 9. december 2008
Dias 41
Roots of Europe (Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab)
Sprogforandring
Indoeuropæisk sprog og kultur
•
Ved hjælp af de nævnte sproglige redskaber kan man
afdække historiens gang, bl.a. indoeuropæernes gøren
og laden
•
Fakta om indoeuropæerne:
•
•
•
•
Hvem: Sten- og bronzealderfolk, talte indoeuropæisk,
domesticerede hestene, landbrugere, patriarkalske m.m.
Hvornår: Ca. 4000-2500 f.Kr.
Hvor: Stepperne nord for Sortehavet
Forskningsfelt: Indoeuropæistik (sprogvidenskab,
religion, arkæologi, genetik m.m.)
•
Københavns Universitet: Forskningscentret ”Roots of Europe
– Language, Culture, and Migrations”, hvor jeg er ansat,
beskæftiger sig med historieskrivning på netop denne måde
Odsherred Gymnasium, tirsdag den 9. december 2008
Dias 42
Roots of Europe (Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab)
Sprogforandring
Odsherred Gymnasium, tirsdag den 9. december 2008
Dias 43