Transcript Interaktion – undervisning – afbrydelse

Sproglig interaktion
Samtaler
EVU Sprog III
16. September 2006
Ole Togeby
AAR H U S U N I V E R S I T E T
Nordisk Institut
1
Ole Togeby, Interaktion - samtaler
EVU Sprog III
Sproglig interaktion
– afbrydelser - undervisning
 I. Sproglig interaktion
 A. Udskrift
 B. Kommunikationsmaximer
 II. Sproghandlingstyper
 Illokutionære adverbialer
 III. Indirekte Sproghandlinger
 IV. Afbrydelser
 V. Undervisning
AAR H U S U N I V E R S I T E T
Nordisk Institut
2
Ole Togeby, Interaktion - Samtaler
EVU Sprog III
I. A. Udskrift
 Sproglig interaktion er (selvfølgelig) en begivenhed i
tid, og vi kan kun analysere det ved at optage det
elektronisk og udskrive det så vi kan se det. Fx
således:
AAR H U S U N I V E R S I T E T
Nordisk Institut
3
Ole Togeby, Interaktion - Samtaler
EVU Sprog III
1 LA: Og den næste. Værsgod!
HH: Ja godaften. Mit navn er Henrik Hjortdal. - - - Jeg vil – Ja!
LA: Henrik Hjortdal!
HH: Jeg vil spørge Thomas Nielsen om: nu havde man et
5 repræsentantskabsmøde i går i LO, og der satte man et krav op der hedder
tryghed æh – i ansættelsen, og jeg synes
TN: Ja!
HH: at-æh, når man stiller sådan et krav op i en situation med — over hundrede
tusinde arbejdsløse, som går rundt uden arbejde, så
10 synes jeg altså at man burde have stillet nogle andre krav op (æh-det er
selvfølgelig de tillidsfolk der er på det møde der afgør 'det) men jeg synes
at-æh man burdeat-æh gøre sig klart at man kan ikke afskaffe arbejdsløsheden,
æh i det her samfund med alle de kriser der kommer, og i stedet for burde
15 man så stille nogle politiske krav op — al den stund at fagbevægelsen — bliver
draget mere ind i politik, gennem at de skal udføre politikernes ordrer om at —
overholde de her forskellige indkomstrammer som udelukkende rammer den
LA: Hmm! TN: Mm!
20 HH: arbejdende befolkning, og derfor synes jeg at æh man i stedet
TN: Ja!
HH: for have stillet nogle politiske krav, 'om at dette her samfund ændres fra
grunden. Jeg vil godt spørge Thomas Nielsen hvad han mener med tryghed i
ansættelsen og om at stille sådan et
25 krav op hvor hundrede tusinde mennesker er uden ansættelse.
TN: Nu er der jo-æh forskel på – æh 'hvor man skal stille sine krav og hvem
man skal stille sine krav over'for.
Og-æh der er vi nu i den situation, at vi står over for en
30 forhandling med arbejds'giverne.
AAR H U S U N I V E R S I T E T
Nordisk Institut
4
Ole Togeby, Interaktion - Samtaler
EVU Sprog III
Udskrift
 Udskrift af interaktion kræver en konvention for
hvordan man gør det:
 Dansk standard 1 (men ikke dansk standard 2) fra Kirsten
Gregersen, udg.: Dansk standard for udskrifter og
registrering af talesprog, Odense 1987.
AAR H U S U N I V E R S I T E T
Nordisk Institut
5
Ole Togeby, Interaktion - Samtaler
EVU Sprog III
Udskrift
 1. Enhver replik anføres med linjetæller, med et
bogstav der betegner personen der taler, og et kolon
inden det første ord, der normalt er med stort bogstav,
fx:
 1
A: Kommer du i morgen?
B: Nej.
AAR H U S U N I V E R S I T E T
Nordisk Institut
6
Ole Togeby, Interaktion - Samtaler
EVU Sprog III
Udskrift
 2. Brug almindelig retskrivning. Man skriver fx at selv om det
udtales præcist som og.
 3. Brug punktum, kolon, udråbstegn og spørgsmålstegn som
sædvanligt.
 4. Brug pausekomma. Komma og parentes markerer hvor der
holdes pause, skiftes taletempo og toneleje. Der er altså
normalt ikke komma foran at-sætninger, mens der ofte kan
være komma midt inde i sætninger, især ved sproglige
selvrettelser, fx: Men i øvrigt (jeg mener), du kan da ikke,
altså, hvad er meningen?
AAR H U S U N I V E R S I T E T
Nordisk Institut
7
Ole Togeby, Interaktion - Samtaler
EVU Sprog III
Udskrift
 5. Hvis en replik grammatisk og med hensyn til intonation ikke
er afsluttet, anføres den uden punktum eller andre
afslutningstegn. En replik der er en grammatisk og
intonationsmæssig fortsættelse af en tidligere replik, begyndes
med lille bogstav, fx:
 1 A: Så sagde han alligevel
 B: Gjorde han virkelig?
 A: at der ikke var noget.
AAR H U S U N I V E R S I T E T
Nordisk Institut
8
Ole Togeby, Interaktion - Samtaler
EVU Sprog III
Udskrift
 6. Korte pauser markeres med tankestreger, således at
udstrækningen på papiret svarer til udstrækningen i tid. Lange
pauser kan markeres med (p) eller (p 12 sek).
 7. Uforståelige ord markeres med tilsvarende antal: (ufufufuf)
(for: uforståelig).
 8. Husk alle småord og udbrud; de skrives som de lyder (og
følger altså ikke 2.): øh, øøøøh, hmmmm, ihja, mjohh.
 9. Stærktryk på ikke forudsigelige steder markeres med
apostrof før den trykstærke stavelse: Jeg så 'dig!.
AAR H U S U N I V E R S I T E T
Nordisk Institut
9
Ole Togeby, Interaktion - Samtaler
EVU Sprog III
Udskrift

10. Når to samtalepartnere taler samtidig over længere tid, vises dette i udskriften
ved at den ene taler ord sættes mellem skråstreger / ... / og den anden talers
understreges, således at det fremgår hvad der siges samtidig med hvad:

1
A: Jeg har ikke set /ham længe/.




5
B:
Nå.
A: Men så pludselig i fredags
/så jeg ham stå inde på/
B: Nej det kan da ikke være
A: /Hovedbanen./
B: sandt, det gjorde jeg også.
AAR H U S U N I V E R S I T E T
Nordisk Institut
10
Ole Togeby, Interaktion - Samtaler
EVU Sprog III
I. B. Kommunikationsmaximer
 Kommunikationsmaksimer (Watzlawick et al.)
 1. Man kan ikke ikke-kommunikere
 2. Enhver kommunikation har et indholdsaspekt og et forholdsaspekt,
sådan at det sidste klassificere det første og dermed er
metakommunikation
 3. Naturen af forholdet mellem kommunikationsparterne afhænger af
hvordan de grupperer sekvensen af begivenheder i interaktionen
 4. Mennesker kommunikerer både digitalt og analogt. Digitalt sprog har
en kompleks og stærk logisk syntaks, men mangler en passende
semantik for forhold, mens analogt sprog har semantikken, men ingen
passende syntaks til en utvetydig definition af naturen af forholdet
mellem parterne.
 5. Al kommunikationsudveksling er enten symmetrisk eller
komplementær, afhængig af om den hviler på hhv. lighed eller forskel.
AAR H U S U N I V E R S I T E T
Nordisk Institut
11
Ole Togeby, Interaktion - Samtaler
EVU Sprog III
Kommunikationsmaximer
 1. Man kan ikke ikke-kommunikere
AAR H U S U N I V E R S I T E T
Nordisk Institut
12
Ole Togeby, Interaktion - Samtaler
EVU Sprog III
Kommunikationsmaximer
 2. Enhver kommunikation har et indholdsaspekt og et
forholdsaspekt, sådan at det sidste klassificere det
første og dermed er metakommunikation
 Dette svarer til Searles teori hvorefter en
sproghandling (talehandling) består af følgende:
 I (Px)
 I = illokutionær kraft; P = prædikatet, x = et eller flere argumenter.
AAR H U S U N I V E R S I T E T
Nordisk Institut
13
Ole Togeby, Interaktion - Samtaler
EVU Sprog III
Kommunikationsmaximer
3. Naturen af forholdet mellem kommunikationsparterne afhænger af hvordan de grupperer
sekvensen af begivenheder i interaktionen
 Det er det gamle spørgsmål om hvem der begyndte:
 - Jeg slog ham fordi han slog mig.
 - Nej, det var hende der begyndte med at tage min is.
AAR H U S U N I V E R S I T E T
Nordisk Institut
14
Ole Togeby, Interaktion - Samtaler
EVU Sprog III
Kommunikationsmaximer
Manden opfatter kun 2-3-4,
4-5-6, 6-7-8,
og konen opfatter kun 1-2-3,
3-4-5, 5-6-7.
AAR H U S U N I V E R S I T E T
Nordisk Institut
15
Ole Togeby, Interaktion - Samtaler
EVU Sprog III
3. Naturen af forholdet mellem kommunikationsparterne afhænger af hvordan de
grupperer sekvensen af begivenheder i interaktionen
 Good afternoon, I have an
appointment with Dr. H. My name
is Watzlawick.
 I did not say it was.
 But I am telling you it is
 Why then did you say it wasn't?
 But I said it was!
AAR H U S U N I V E R S I T E T
Nordisk Institut
16
Ole Togeby, Interaktion - Samtaler
EVU Sprog III
3. Naturen af forholdet mellem kommunikationsparterne afhænger af hvordan de
grupperer sekvensen af begivenheder i interaktionen
HUN
HAN
Han indleder, men på
falske forudsætninger
Han indleder en
samtale
Og hun svarer på hans
initiativ
Hun svarer ikke på
hans indledning
Han indleder påny med
en selvmodsigelse
Så han gentager sin
indledning
Så hun svarer på hans
selvmodsigelse
Hun diskonfirmerer
på ham en gang til
Han modsiger sin egen
selvmodsigelse
Så han gentager sin
indledning
AAR H U S U N I V E R S I T E T
Nordisk Institut
 Good afternoon, I have an
appointment with Dr. H. My name
is Watzlawick.
 I did not say it was.
 But I am telling you it is
 Why then did you say it wasn't?
 But I said it was!
17
Ole Togeby, Interaktion - Samtaler
EVU Sprog III
Kommunikationsmaximer
 4. Mennesker kommunikerer både digitalt og analogt.
Digitalt sprog har en kompleks og stærk logisk
syntaks, men mangler en passende semantik for
forhold, mens analogt sprog har semantikken, men
ingen passende syntaks til en utvetydig definition af
naturen af forholdet mellem parterne.
AAR H U S U N I V E R S I T E T
Nordisk Institut
18
Ole Togeby, Interaktion - Samtaler
EVU Sprog III
Kommunikationsmaximer
 5. Al kommunikationsudveksling er enten symmetrisk eller
komplementær, afhængig af om den hviler på hhv. lighed
eller forskel.
AAR H U S U N I V E R S I T E T
Nordisk Institut
19
Ole Togeby, Interaktion - Samtaler
EVU Sprog III
Kommunikationsmaximer
 A kan godkende og dermed anerkende Ps definition af sit selv
 A kan modsige, men dermed alligevel anerkende Ps definition
af sit selv
 A kan ignorere, og anerkender dermed ikke Ps definition af sit
selv
AAR H U S U N I V E R S I T E T
Nordisk Institut
20
Ole Togeby, Interaktion - Samtaler
EVU Sprog III
Kommunikation
 Kommunikation er en begivenhed i tiden
hvorved den enes individuelle manifeste
handlinger (eller sporene af dem, tekstens
udtryk) i situationen tæller som alle
parters fælles latente tanker om den
omtalte situation (tekstens indhold) i et
sprogfællesskab.
AAR H U S U N I V E R S I T E T
Nordisk Institut
21
Ole Togeby, Interaktion - Samtaler
EVU Sprog III
Kommunikation
 De manifeste handlinger i kommunikationsituationen er et forløb afgrænset
i tid som kan kaldes kommunikativ interaktion, og som i flere trin kan
inddeles i mindre enheder i tid.
 En interaktion (samtale, brevveksling, diskurs, debat) er udveksling af
ytringer mellem to eller flere parter, den afgrænses i tid af skift i
kommunikationssituationens scene, dvs. i skift i tid, sted, institution og
antallet af samtalepartnere, og interaktionen kan inddeles i individuelle
ytringer.
AAR H U S U N I V E R S I T E T
Nordisk Institut
22
Ole Togeby, Interaktion - Samtaler
EVU Sprog III
Kommunikation
 En ytring (taletur, replik, indlæg, tekst) afgrænses af talerskift
(afsenderskift i skrift), og ytringen inddeles i sætninger.
 En sætning afgrænses i skrift af stort begyndelsesbogstav og punktum,
spørgsmålstegn eller udråbstegn, og i talen af prosodiske grænser, markeret
ved pause og intonation, og sætningen inddeles i ord og morfer.
 Et ord afgrænses i skriften af blanktegn og i talen af tryk, mens morfer ikke
har nogen umiddelbart iagttagelige afgrænsninger i forløbet.
AAR H U S U N I V E R S I T E T
Nordisk Institut
23
Ole Togeby, Interaktion - Samtaler
EVU Sprog III
Kommunikation
A: - Kommer du så?
Vi spiser.
B: - Det forsøger jeg.
AAR H U S U N I V E R S I T E T
Nordisk Institut
24
Ole Togeby, Interaktion - Samtaler
EVU Sprog III
Kommunikation
AAR H U S U N I V E R S I T E T
Nordisk Institut
25
Ole Togeby, Interaktion - Samtaler
EVU Sprog III
Kommunikation
 Forholdet mellem helhed og del er på den sproglige
interaktions manifeste udtryksside bestemt alene ved
kompositionalitet: helheden er lig med summen af delene og
måden de er kombineret på: et ord består (i tid) af rækken af
morfer som indgår i det, en sætning består af summen af ord
som den er komponeret af, ytringen består af summen af de
sætninger som den er konstrueret af, og interaktionen af
summen af ytringer (taleture) som den er sammensat af.
AAR H U S U N I V E R S I T E T
Nordisk Institut
26
Ole Togeby, Interaktion - Samtaler
EVU Sprog III
Intentionalitet

Forholdet mellem del og helhed er ved intentionale
fænomener bestemt ved funktionalitet: meningen med en del
er bestemt af meningen med den helhed som den indgår i, og
af dens funktion i denne helhed. Den hvide vase fungerer som
figuren på den sorte baggrund, og de to sorte profiler fungerer
som figuren på den hvide baggrund. Man ser anden hvis man
skal ud og fodre ænder, og kaninen hvis man går i skoven.
AAR H U S U N I V E R S I T E T
Nordisk Institut
27
Ole Togeby, Interaktion - Samtaler
EVU Sprog III
Typer af mening
 Interaktionens enkelte replikker er kommunikative handlinger med sociale
konsekvenser.
 Ytringen har informationel funktion som en budskab (tekst) der har
relevans for modtagerne.
 Sætningen har propositionel funktion som henvisning til elementer i den
omtalte situation og udsagn om dem med realitetsstatus (sandhedsværdi).
 Ord og morfer har konceptuel funktion som betegnelser (beskrivelser eller
afbildinger) af genkendelige typer af foregange og genkendelige
kategorier af genstande i sagforholdet.

(Fonemer og bogstaver har ikke nogen mening, men kun adskillende funktion.)
AAR H U S U N I V E R S I T E T
Nordisk Institut
28
Ole Togeby, Interaktion - Samtaler
EVU Sprog III
Typer af mening
AAR H U S U N I V E R S I T E T
Nordisk Institut
29
Ole Togeby, Interaktion - Samtaler
EVU Sprog III
Typer af mening
Funktion
interaktionel
informationel
propositionel
konceptuel
Udtryksenhed
manifest handling
ytring
sætning
ord (morf)
Indholdsenhed
sproghandling
(tekst)budskab
udsagn og
henvisning
betegnelse
Meningstype
ret og pligt
relevans
realitet (sandhed)
genkendelighed
Handlingstype
perlokutionær
illokutionær
retisk
fatisk
AAR H U S U N I V E R S I T E T
Nordisk Institut
30
Ole Togeby, Interaktion - Samtaler
EVU Sprog III
II. Sproghandlingstyper
 Austins klassifikation:
 `'Verdictiver' kan oversættes til `voteringer', `juridisk domsafsigelse' og
omfatter sproghandlinger som: `erklære skyldig', `finde uskyldig', `tolke
som', `karakterisere', `diagnostisere'.
 `Exercitiver' kan oversættes til `udøvelse af rettigheder' fx `stemme',
`befale', `udnævne', `råde',' advare'.
 `Commissiver' kan oversættes til `påtagelse af forpligtelser', fx `love',
`have til hensigt', `godkende', `sværge', `vædde', `foreslå', `påtage sig ngt'.
 `Behabitiver' kan oversættes til og defineres som: `opførsel og social
adfærd', fx `undskylde', `gratulere', `kondolere', `takke', `udfordre'.
 Endelig kan `expositiver' oversættes til `fremlæggelser',
`argumenterende', fx: `forsikre', `benægte', `fastslå', `beskrive', `bemærke',
`informere', `spørge', `bevidne', `rapportere', `acceptere', `revidere'.
AAR H U S U N I V E R S I T E T
Nordisk Institut
31
Ole Togeby, Interaktion - Samtaler
EVU Sprog III
Sproghandlingstyper
Searles klassifikation:
 `Repræsentativer' (representatives) er forpligtelser (i forskellig grad) på
sandheden af et udtrykt udsagn, fx `påstå', `antage', `fremsætte som en
hypotese', `insistere på','sværge på'.
 `Direktiver' er forsøg fra afsenderens side på at få modtageren til at udføre
en handling, `befale', `beordre', `bede om', `opfordre til'.
 `Commissiver' er sproghandlinger der forpligter afsenderen (i forskellige
grad) til at udføre en handling, fx `love'.
 'Expressiver' er dem der udtrykker den psykologiske tilstand som
specificeres i ærlighedsbetingelsen, som handler om den tingenes tilstand
som specificeres i udsagnsdelen af ytringen, fx `takke', `gratulere',
`kondolere', `byde velkommen'.
 `Deklarationer', er sproghandlinger hvis vellykkede udførelse ændrer
verden så den svarer til udsagnsdelens indhold: `udnævne', `nominering af
en kandidat', `erklære krig', `ægtevie'.
AAR H U S U N I V E R S I T E T
Nordisk Institut
32
Ole Togeby, Interaktion - Samtaler
EVU Sprog III
Sproghandlingstyper
 Searle gør omhyggeligt rede for hvilke kriterier han bruger i
denne klassifikation:
 1) hvad er hensigten med handlingen: `at forpligte sig selv', `få
modtageren til noget', `stå inde for sandheden';
 2) hvad er tilpasningens retning: tilpasses udsagnet til verden,
som ved `repræsentativer', eller verden til udsagnet, som ved
`commissiver' og `direktiver';
 3) hvad er den psykologiske tilstand: overbevisning (belief), fx
ved `repræsentativer', hensigt (intention), fx ved
`deklarationer', eller ønske, fx ved `direktiver',
 4) hvilken styrke har sproghandlingen: svag som i en
`henstilling' eller stærk som i en `befaling',
AAR H U S U N I V E R S I T E T
Nordisk Institut
33
Ole Togeby, Interaktion - Samtaler
EVU Sprog III
Sproghandlingstyper
 5) hvad er afsenderens status: underlegen ved `bøn' eller
overlegen ved `befaling',
 6) hvad er modtagerens interesser: altruistisk som ved `løfte'
eller ehoistisk som ved `befaling',
 7) hvilke relationer er der til den øvrige tekst eller samtale:
`spørgsmål' eller `svar', `imødegåelse', `logisk slutning',
 8) hvad er udsagnsindholdet.
AAR H U S U N I V E R S I T E T
Nordisk Institut
34
Ole Togeby, Interaktion - Samtaler
EVU Sprog III
Sproghandlingstyper
 Habermas' klassifikation:
 `Kommunikativer': `sige', `ytre sig', `tale', `snakke', `spørge',
`svare', `besvare', `imødegå', `samstemme', `modsige',
`indvende', `indrømme', `omtale', `gengive', `citere'.
 `Konstativer': `beskrive', `berette', `meddele', `fortælle',
`forklare', `bemærke', `bevise', `forklare', `forudsige', `tyde', og
`forsikre', `bedyre', `bejae', `benægte', `bestride', `betvivle'.
 `Repræsentativer': `vide', `tænke', `mene', `håbe', `frygte',
`elske', `hade', `kunne lide', `ønske', `ville', `afgøre', fx:
`åbenbare', `afsløre', `tilstå', `bringe til udtryk', `skjule',
`foregøgle', `fordunkle', `fortie', `hemmeligholde', `fornægte'
(de negative optræder kun i benægtede sætninger: `jeg fortier
ikke at...')

AAR H U S U N I V E R S I T E T
Nordisk Institut
35
Ole Togeby, Interaktion - Samtaler
EVU Sprog III
Sproghandlingstyper
 Habermas’ klassifikation – 2. del
 `Regulativer': `befale', `opfordre', `bede', `forlange',
`formane', `forbyde', `tillade', `nægte', `modsætte sig',
`forpligte sig', `love', `aftale', `forsvare', `bekræfte', `stå inde
for', `opsige', `undskylde', `tilgive', `foreslå', `afslå', `anbefale',
`antage', `råde', `advare', `opmuntre', `indrømme', `tilstå'.
 Institutionelle talehandlinger (dvs. ikke universelle, men
bundet til bestemte institutioner): `hilse', `lykønske', `takke',
`gratulere', `kondolere', `vædde', `gifte sig', `forlove sig',
`døbe', `forbande', `forstøde', `fortrylle', `bekendtgøre',
`offentliggøre', `forkynde', `udnævne', `dømme', `frifinde',
`attestere', `stemme for'.
AAR H U S U N I V E R S I T E T
Nordisk Institut
36
Ole Togeby, Interaktion - Samtaler
EVU Sprog III
Sproghandlingstyper
Ole Togebys klassifikation af sproghandlinger:
 `Påstande' fokuserer på sandheden og forpligter afsenderen til forklaringer på hvorledes
udsagnet kan være sandt,


`Oplysninger' fokuserer på relevansen og forpligter afsenderen til godtgørelser af hvorledes
meddelelsen er i modtagerens interesse,


fx `antage at ngt er tilfældet', `bekræfte', `benægte', `bestride', `betvivle', `bevise', `erindre om',
`forudsige', `forklare', `generalisere', `hævde', `indrømme', `indvende', `konkludere', `medgive',
`modsige', `påstå', `rette', `tilbagevise en indvending', `tilstå', `udtrykke tvivl'.
fx `advare om en fare', `bekendtgøre', `berette', `beskrive', `briefe', `fortælle', `give underretning om',
`gøre opmærksom på', `meddele', `offentliggøre', `oplyse', `orientere'.
`Reguleringer' fokuserer på rigtigheden af sproghandlingen i kontaktsituationen som en del
af samfundets normsystem, eller på retfærdigheden af afvejningen mellem
kommunikationsparternes handlinger, og forpligter afsenderen til at retfærdiggøre
afvejningen,

fx `acceptere ægteskab' (sige "ja"), `adlyde påbud'(sige "javel"), `adlyde forbud', `afsendermarkering',
`afsige dom', `afskedige', `afslå', `afvise løfte', `antage ngn. i en stilling', `appellere en dom', `bede',
`bede om lov', bede sig fri', `befale', `beordre', `beskylde', ’døbe', `forbyde', `foreslå', `forlange',
`fritage ngn. fra ngt.', `fristille', `give en advarsel', `give lov', `give love', `henstille', `hilse', `hilse
tilbage', `ignorere tilladelse', `indgå aftale', `indrømme', `love', `modtage en dom', `modtage et løfte',
`nominere', `nægte forbud', `nægte lov', `nægte påbud', `opsige aftale', `påbyde', `pålægge ngn ngt',
`tillade', `underskrive', `vædde', `vælge ngn. til tillidspost', `ægtevie'.
AAR H U S U N I V E R S I T E T
Nordisk Institut
37
Ole Togeby, Interaktion - Samtaler
EVU Sprog III
Sproghandlingstyper

`Kommunikativer' fokuserer på korrektheden og forståeligheden, og forpligter
afsenderen til at tyde hele ytringens udtryksside,
 fx: `afslutte ytring', `bede om eksplicitering', `bede om gentagelse', `bede om sproglig
tydeliggørelse', `benævne', `betone', `bogstavere', `citere', `definere', `eksemplificere',
eksplicitere', `fortsætte ytring', `fremhæve', `gentage', `indlede ytring', `kommentere,
tydeliggøre', `kontrollere at man kan høres', `kontrollere om man er blevet forstået',
`markere at man vil tale videre', `omskrive', `referere', `resumere', `rette sig selv',
`sammenfatte', `signalere forståelse, dvs. ja og nej på rigtige tidspunkter', `signalere
manglende forståelse',

`Domme' fokuserer på ærligheden, og forpligter afsenderen til forsikringer om at
det er hendes virkelige følelser, hensigt, holdning, vurdering og ønske,
 fx: `anbefale', `bedyre', `bedømme', `dadle', `bebrejde', `beklage', `erklære sin kærlighed',
`forbande', `forsikre', `give karakter', `glædesudtryk', `gratulere', `gøre komplimenter',
`kondolere', `mene', `mishagsytring', `opmuntre', `prise', `rakke ned', `rose', `synes', `tage
parti', `takke', `undskylde', `velsigne', `udtrykke angst', `udtrykke frygt', `udtrykke had',
`udtrykke håb', `udtrykke interesse', `udtrykke medfølelse', `udtrykke sorg', `udtrykke
sympati', `vurdere negativt', `vurdere positivt', `ønske tillykke'.
AAR H U S U N I V E R S I T E T
Nordisk Institut
38
Ole Togeby, Interaktion - Samtaler
EVU Sprog III
II.B. Illokutionære adverbialer




1) Kriteriemarkører: attitudeadverbialer der angiver kriteriet for påstande.
Attitudeadverbialet åbenbart angiver at afsenderens grunde til at tro på
sandhedsværdien af sætningen, udgøres af et indirekte ræsonnement, og ikke
direkte sansning eller sikker efterretning. Adverbialet angiver altså med hvilken
vægt sproghandlingen indgår i den interaktionsform som drejer sig om
sandhedsværdien: debatten.
Man kan ikke bruge åbenbart i sproghandlinger som, med andre midler, er markeret
som hørende til en anden kategori end påstande, de kan ikke stå i regulerende
sproghandlinger i bydeform, det kan ikke stå i domme, og det kan faktisk heller
ikke stå i oplysninger, dvs. sætninger hvor afsenderen har en viden som modtageren
ikke har: * - Gå åbenbart! * - Jeg har åbenbart hovedpine, * - Det er åbenbart her
jeg bor.
Kriteriemarkører kan altid stå i følgende kontekst: At det og det er tilfældet, er ......
sandt.
Eksempler: faktisk, formentlig, formodentlig, givetvis, muligvis, måske, naturligvis,
nok, rimeligvis, sandsynligvis, selvfølgelig, sikkert (=visseligen), tilsyneladende,
tydeligvis, ubetinget, uden tvivl, utvivlsomt, velsagtens, virkelig, vistnok, øjensynlig,
åbenbart.
AAR H U S U N I V E R S I T E T
Nordisk Institut
39
Ole Togeby, Interaktion - Samtaler
EVU Sprog III
Illokutionære adverbialer

2) Vurderende adverbialer: attitudeadverbialer der angiver afsenderens
vurdering af ytringens indhold, hvis sandhed forudsættes.
Attitudeadverbialet beklageligvis angiver afsenderens dom (attitude) om
udsagnet, men sproghandlingen er ellers ikke nogen dom, men (en påstand
eller) en oplysning. Adverbialet beklageligvis er således en parentetisk
tilføjet ekstra sproghandling, som ikke udgør en del af sætningens øvrige
relevansstrukturering. Den inviterer således til en situation hvor der kan
spørges til afsenderens ærlighed, om oprigtigheden i beklagelsen.
Vurderende adverbialer kan ikke forekomme i sproghandlinger der på
anden vis er markeret som påstande eller reguleringer, og altså ikke
sammen med kriterieadverbialer: * _ Gå beklageligvis!, * _ Sov hun
heldigvis godt?, * _ John kommer beklageligvis måske i morgen.
Eksempler på vurderende attitudeadverbialer: beklageligvis, begribeligvis,
desværre, forbavsende nok, forståelig nok, glædelig nok, heldigvis,
skuffende nok, ubegribeligvis, utrolig nok, ærgerlig nok.
AAR H U S U N I V E R S I T E T
Nordisk Institut
40
Ole Togeby, Interaktion - Samtaler
EVU Sprog III
Illokutionære adverbialer



2a) Vurderende attitudeadverbialer der parentetisk angiver en vurdering af en
handling: af vanvare, dumt nok, forsætligt, klogt nok, letsindigt nok, med vilje,
retfærdigvis, ved en fejltagelse.
3) Distancemarkører: fokuserbare attitudeadverbialer hvormed afsenderen tager
forbehold med hensyn til sandhedsværdien af en påstand eller oplysning: angiveligt,
det der med et fint ord kaldes, efter sigende, groft sagt, i drømme, i fantasien, i og
for sig, ligesom, lissom, mildt sagt, om jeg så må sige, som bekendt, som de fleste
ved.
4) Engagementsmarkører, der parentetisk angiver graden af engagement og
ærlighed hvormed sproghandlingen fremsættes: alvorligt talt, bogstaveligt talt,
dybest set, egentlig, faktisk, i al fortrolighed, i virkeligheden, mellem os sagt, når
alt kommer til alt, oprigtigt talt, ærlig talt.
AAR H U S U N I V E R S I T E T
Nordisk Institut
41
Ole Togeby, Interaktion - Samtaler
EVU Sprog III
Illokutionære adverbialer
 5) Kompositionsmarkører, som parentetisk og ikke
fokuserbart angiver ytringens plads i forhold til andre
ytringer (i den samme eller anden tekst):
afslutningsvis, alligevel, derefter, desuden, for at
knytte an til..., hvis jeg lige må sige noget ganske
kort, hvis vi ser på side 2 linje 13, i forlængelse af det
der er blevet sagt, i lighed med..., i modsætning til,
indledningsvis sagt, med andre ord, yderligere.
AAR H U S U N I V E R S I T E T
Nordisk Institut
42
Ole Togeby, Interaktion - Samtaler
EVU Sprog III
III. Indirekte sproghandlinger
 - Kan du række mig saltet? (Can you pass the salt?)
AAR H U S U N I V E R S I T E T
Nordisk Institut
43
Ole Togeby, Interaktion - Samtaler
EVU Sprog III
Indirekte sproghandlinger
 Searle forklarer det på følgende måde:
 1. trin: X har spurgt mig om jeg er i stand til at række ham
saltet (kendsgerninger om samtalen).
 2.trin: Jeg antager at han samarbejder i samtalen og at hans
ytring derfor har et sigte eller en hensigt (princippet om
samarbejde i samtalen).
 3. trin: Situationen tyder ikke på nogen teoretisk interesse fra
hans side i min evne til at nå saltet (baggrundsinformation).
 4. trin: Han ved desuden antagelig at svaret på spørgsmålet er
ja (baggrundsinformation, dette trin er ikke nødvendigt, men
gør overgangen til 5. trin lettere).
AAR H U S U N I V E R S I T E T
Nordisk Institut
44
Ole Togeby, Interaktion - Samtaler
EVU Sprog III
Indirekte sproghandlinger
 5. trin: Derfor er hans ytring sandsynligvis ikke kun et
spørgsmål. Det har sandsynligvis et yderligere
talehandlingssigte (slutning fra trin 1, 2, 3 og 4). Hvad kan det
være?
 6. trin: Der er for enhver direktiv talehandling en forberedende
betingelse om at modtageren skal være i stand til at udføre den
handling som omtales i den propositionelle indholdsregel
(talehandlingsteori).
 7. trin: X har således stillet et spørgsmål hvis bekræftende svar
medfører at en forberedende betingelse for at bede om salt er
opfyldt (slutning fra 1. og 6. trin).
AAR H U S U N I V E R S I T E T
Nordisk Institut
45
Ole Togeby, Interaktion - Samtaler
EVU Sprog III
Indirekte sproghandlinger
 8.trin: Vi er ved at spise middag, og folk bruger normalt salt til
middag; de rækker saltet frem og tilbage, og prøver at få andre
til at række det frem og tilbage, osv. (baggrundsinformation).
 9. trin: Han har således hentydet til opfyldelsen af en
forberedende regel for det at bede om noget, hvilken
talehandling det er meget sandsynligt at han vil udføre
(slutning fra 7. og 8. trin).
 10. trin: Når der ikke er andre sandsynlige talehandlinger, er
han sandsynligvis i gang med at bede mig om at række ham
saltet.
AAR H U S U N I V E R S I T E T
Nordisk Institut
46
Ole Togeby, Interaktion - Samtaler
EVU Sprog III
Indirekte sproghandlinger
 Jeg var i Iran – det var den gang der var en shah af Persien - og jeg
var i den smukke by Isfahan. Da jeg en dag stod på torvet i Isfahan,
kom der en amerikaner forbi i en gammel jeep som var bundet
sammen med tyggegummi, sejlgarn og gamle remme.
Amerikaneren fortalte at han var på vej til Afghanistan spurgte om
jeg ville med. For at komme der til skulle man køre gennem den
store Semnanørken og gennem den frygtelige saltørken Dast e
Kavir der ligger midt inde i den. Her ligger der langs vejene
skeletter af de dyr og mennesker som ikke klarede turen. Og jeg så
på det miserable køretøj han havde, og så sagde jeg:
 Can you pass the salt?
AAR H U S U N I V E R S I T E T
Nordisk Institut
47
Ole Togeby, Interaktion - Samtaler
EVU Sprog III
Indirekte sproghandlinger
 A er en gymnasieelev som taler i telefon med sin moder B,
som i fire dage har været væk hjemmefra for at hjælpe en gift
datter. De ved begge to at datteren ønsker at moderen skal
komme hjem. Moderen har ofte bebrejdet datteren A at hun
ikke kan klare sig selv, hvad A har benægtet.
 A1: Og hvornår regner du med at komme hjem?
 B2: Hvorfor det?
 A3: Jo, det hele er ved at blive lidt for meget, /ler/ det er - det
er ved at blive for hårdt...
 B4: Nå, hvorfor fortæller du ikke Helen det?

William Labov
AAR H U S U N I V E R S I T E T
Nordisk Institut
48
Ole Togeby, Interaktion - Samtaler
EVU Sprog III
Indirekte sproghandlinger
 I. Hvis A beder B udføre en handling X på tidspunktet T, kan
As ytring kun opfattes som et gyldigt påbud hvis følgende
forudsætninger holder stik: B antager at A antager (= det er et
AB-forhold at)
 1. X udføres med hensigten Y
 2. B er i stand til at gøre X
 3. B har pligt til at gøre X
 4. A har ret til at bede B gøre X
 II: Hvis A spørger B om orientering om hvorvidt en handling
X er udført, eller på hvilket tidspunkt T X vil blive udført, og
de 4 forudsætninger for et påbud gælder, så vil det blive
opfattet at A har udtrykt en underliggende ytring; B: gør X!
AAR H U S U N I V E R S I T E T
Nordisk Institut
49
Ole Togeby, Interaktion - Samtaler
EVU Sprog III
Indirekte sproghandlinger
 Der ikke er mere indirekte i tolkningen af
 - Kan du række mig saltet?
 som det at bede om noget, end der er ved tolkningen
af samme sætning som et spørgsmål.
 Der er ikke nogen tolkning af sætningen uafhængig af
tolkningen af den som sproghandling. Så man må
altid foretage et spring fra sætningsmening til
ytringstolkning.
AAR H U S U N I V E R S I T E T
Nordisk Institut
50
Ole Togeby, Interaktion - Samtaler
EVU Sprog III
Indirekte sproghandlinger
 Dette ’spring’ sker efter de regler om relevans.
Modtageren må gå ud fra at der hverken er tale om et
orienteringsspørgs-mål eller om et debatspørgsmål,
for afsenderen kender antagelig allerede det
ukontroversielle svar - Ja.
 Og modtageren ved at svaret Ja ville videregive
følgende information: ’jeg er i stand til at række dig
saltet’, og det ville ikke være optimalt relevant for
afsenderen, dvs. ikke umagen værd at tolke.
AAR H U S U N I V E R S I T E T
Nordisk Institut
51
Ole Togeby, Interaktion - Samtaler
EVU Sprog III
Indirekte sproghandlinger
 Modtageren af indskyder så i 3 omgange relevante logiske
principper som via (deduktive eller abduktive) ræsonnementer
fører til konklusioner der er mere relevante for ham:

 OPLYSNING: A siger: - Kan du række mig saltet
 PRINCIP: Man spørger kun hvis man ikke kender svaret
 OPLYSNING: M ved at A kender svaret
 KONKLUSION: A spørger ikke, men gør Ms evne til at
række saltet til emne for samtalen.
AAR H U S U N I V E R S I T E T
Nordisk Institut
52
Ole Togeby, Interaktion - Samtaler
EVU Sprog III
Indirekte sproghandlinger








OPL: A gør Ms evne til at række saltet til emne
PR: A gør kun det til emne som er relevant for M
KNKL: A indikerer at Ms evne til at række saltet er relevant
OPL: A indikerer at Ms evne til at række saltet er relevant
PR: Evnen til at gøre noget er forudsætningen for at gøre det
PR: Forudsætningerne for noget relevant er også relevante
KNKL: Det er relevant for M at række saltet (for at bevare det
gode forhold til A) (ABDUKTION)
AAR H U S U N I V E R S I T E T
Nordisk Institut
53
Ole Togeby, Interaktion - Samtaler
EVU Sprog III
Indirekte sproghandlinger
 Denne konklusion er optimalt relevant i forhold til
modtageren, for Ms reaktion på As forsøg på at få M til at
række A saltet, vil definere deres fremtidige relationer, og dem
er M interesseret i at præge.
 Man kan se at denne analyse er korrekt ved at svaret - Ja
ikke kan betyde det som man umiddelbart skulle tro, nemlig
’jeg er i stand til at række dig saltet’, men tæller som et løfte
fra modtagerens side om at række afsenderen saltet. - Ja
betyder altså: ’hvis jeg ikke rækker dig saltet har du ret til
negative sanktioner over for mig.’
AAR H U S U N I V E R S I T E T
Nordisk Institut
54
Ole Togeby, Interaktion - Samtaler
EVU Sprog III
Indirekte sproghandlinger
 Interaktionens enkelte replikker er kommunikative handlinger med sociale
konsekvenser.
 Ytringen har informationel funktion som en budskab (tekst) der har
relevans for modtagerne.
 Sætningen har propositionel funktion som henvisning til elementer i den
omtalte situation og udsagn om dem med realitetsstatus (sandhedsværdi).
 Ord og morfer har konceptuel funktion som betegnelser (beskrivelser eller
afbildinger) af genkendelige typer af foregange og genkendelige
kategorier af genstande i sagforholdet.

(Fonemer og bogstaver har ikke nogen mening, men kun adskillende funktion.)
AAR H U S U N I V E R S I T E T
Nordisk Institut
55
Ole Togeby, Interaktion - Samtaler
EVU Sprog III
Indirekte sproghandlinger
Sproghandling
Ytring
Sætning
Rodord
AAR H U S U N I V E R S I T E T
Nordisk Institut
56
Ole Togeby, Interaktion - Samtaler
EVU Sprog III
Typer af mening
Funktion
interaktionel
informationel
propositionel
konceptuel
Udtryksenhed
manifest handling
ytring
sætning
ord (morf)
Indholdsenhed
sproghandling
(tekst)budskab
udsagn og
henvisning
betegnelse
Meningstype
ret og pligt
relevans
realitet (sandhed)
genkendelighed
Handlingstype
perlokutionær
illokutionær
retisk
fatisk
AAR H U S U N I V E R S I T E T
Nordisk Institut
57
Ole Togeby, Interaktion - Samtaler
EVU Sprog III
IV. Turtagning
 En vigtig del af analysen drejer sig om turtagning
AAR H U S U N I V E R S I T E T
Nordisk Institut
58
Ole Togeby, Interaktion - Samtaler
EVU Sprog III
Turtagning
 Gentagne afbrydelser af den samme taler fra hendes partner synes at blive
fulgt af emneskift. Hvis afbryderen er den der er ved at udvikle et emne,
synes afbrydelserne at begrænse den afbrudtes ret til at bidrage til
udviklingen af emnet. Vi betragter produktionen af både forsinkede
minimale svar og afbrydelser hos mandlige talere i interaktion med
kvindelige som en hævdelse af retten til at kontrollere emnet for
konversationen svarende til voksen-barn-konversationer hvor barnet i de
fleste tilfælde har begrænset ret til et tale og blive hørt på.
 Don H. Zimmerman and Gandace West: Sex Ro1.es, Interruptions and
silences in conversationi Barrie Thorne and Nancy Henley (eds): Language
and Sex 1975 Rowley, Blase,. s. 124. Oversættelse: OT.
AAR H U S U N I V E R S I T E T
Nordisk Institut
59
Ole Togeby, Interaktion - Samtaler
EVU Sprog III
Turtagning
AAR H U S U N I V E R S I T E T
Nordisk Institut
60
Ole Togeby, Interaktion - Samtaler
EVU Sprog III
Turtagning
 Og resultatet hos Zimmerman og West blev så at der
i sammekønskonversationer skete 7 afbrydelser ( 4
fra den ene part, 3 fra den anden) og 22 overlapninger
(12 fra den ene, l0 fra den anden), mens der i
blandede konversationer skete 48 afbrydelser (46 fra
mænd, 2 fra kvinder) og 9 overlapninger ( af mænd).
De tal er så overbevisende at man slet ikke behøver at
lave statistik.
AAR H U S U N I V E R S I T E T
Nordisk Institut
61
Ole Togeby, Interaktion - Samtaler
EVU Sprog III
Turtagning
 1. Taleren udnævner næst taler. Hvis næsttalerså tager ordet, sker der en
glat overgang:
 KI: - Ja nu har du både en bror og en søster; var der nogen forskel på øh,
hvor meget I to drenge og såpigen hjalp til hjemme ?
 MP:- øh, det vil jeg ikke mene nej.

M-12

K = kvindelig, M = mandlig, I = interviewer, P = forsøgsperson.
AAR H U S U N I V E R S I T E T
Nordisk Institut
62
Ole Togeby, Interaktion - Samtaler
EVU Sprog III
Turtagning
 Tager næsttaleren ikke ordet, indtræder der en tavshed som er meget mere
belastende for næsttaleren end for taleren fordi det er hende eller ham der
bør tale, det kan man kalde næsttalers tavshed:





KI:
- Hvad gør hun så ?
(p)
Hvad gør hun ?
(p)
MP: - Jah, de skændes jo om ...
 M-4
AAR H U S U N I V E R S I T E T
Nordisk Institut
63
Ole Togeby, Interaktion - Samtaler
EVU Sprog III
Turtagning

2. Hvis taleren ikke udnævner den næste taler kan næsttaleren
udnævne sig selv. Sker dette ved et skiftepunkt hos taleren og
holder taleren op med sin tale på dette punkt skerder en fri glat
overgang:
 MP: - ... og min mor var hjemme en gang imellem da da vi var
mindre, men tog sig af alle alle de praktiske ting.
 KI: - Ja, nu har du både en broder og en søster...
AAR H U S U N I V E R S I T E T
Nordisk Institut
64
Ole Togeby, Interaktion - Samtaler
EVU Sprog III
Turtagning

2. Hvis taleren ikke udnævner den næste taler kan næsttaleren
udnævne sig selv. Sker dette ved et skiftepunkt hos taleren og
holder taleren op med sin tale på dette punkt skerder en fri glat
overgang:
 MP: - ... og min mor var hjemme en gang imellem da da vi var
mindre, men tog sig af alle alle de praktiske ting.
 KI: - Ja, nu har du både en broder og en søster...
AAR H U S U N I V E R S I T E T
Nordisk Institut
65
Ole Togeby, Interaktion - Samtaler
EVU Sprog III
Turtagning
 4. Udnævner næsttaleren sig selv før talerens skiftepunkt, kan det ske at
taleren opgiver at føre sin sætning til et skiftepunkt; der er så tale om en
regulær afbrydelse:
 KI:
- Men du mindes altså ikke at hun altid stod oghjalp til med vask
- med opvasken /mens I andre/
 MP: - Nej, jeg vil altså, jeg kan da erindre noget...
 Syntaktisk kan man godt have skiftepunkt mellem opvasken og mens, men
intonationen er lagt an til at lande langt senere.
AAR H U S U N I V E R S I T E T
Nordisk Institut
66
Ole Togeby, Interaktion - Samtaler
EVU Sprog III
Turtagning

5. Udnævner næsttaleren sig selv før talerens skiftepunkt, kan
der også ske det at taleren fortsætter, så indtræder der det man
kunne kalde parallel tale:
 KI: - ...Er der nogen kønsforskelle at mærke blandt, de unge
der deltager i det, altså hvordan ligger det / med med drenge
og piger og er der sket noget her ?/
 MP: - Ja. Ja. Ja. Altså øh, nu sad jeg i-i-i ledelsen af det her
foretagende
AAR H U S U N I V E R S I T E T
Nordisk Institut
67
Ole Togeby, Interaktion - Samtaler
EVU Sprog III
Turtagning

6. Efter parallel tale og efter simultan talestart vil en af de samtidigt
talende parter hurtigt holde op; det er meget sjældent af finde samtidig tale
på mere end en
 halv linje i udskriften. Er det næsttaleren som opgiver, kan man kalde det
med et nyt ord: indbrydelse:
 MP: _... der er det jo altså kvinderne der i_i_i første grad tager sig af, af_af
det huslige arbejde og det og børn, og derfor ikke har_har mulighed for at
øh, at deltage i det almindelige karriereløb./ Det det gælder/ altså for dem
der er _ der er færdiguddannede, som har...
 KI:
_ Men det er
AAR H U S U N I V E R S I T E T
Nordisk Institut
68
Ole Togeby, Interaktion - Samtaler
EVU Sprog III
Turtagning

7.Fortsætter taleren efter parallel tale eller simultan talestart til næste
skiftepunkt og holder så op, kan man kalde det en overlapning:
 KI:
_ ... der er jo forholdsvis få/ kvinder der når til tops./
 MP: _ Mjah, jah, men det er jo ikke vel, ikke fordi...
 Det er rimeligt at kalde dette en overlapning for MP svarer her på det
spørgsmål som KI stiller mens han svarer, han har altså forstået det før det
er sagt færdigt.
AAR H U S U N I V E R S I T E T
Nordisk Institut
69
Ole Togeby, Interaktion - Samtaler
EVU Sprog III
Turtagning

8. Udnævner næsttaleren ikke sig selv, kan taleren fortsætte,
det er regulært talerens tale. Den forlænges ved minimale svar,
nemlig indskudte ja, mm, latter fra næsttalerens side på
skiftepunkter i talerens tale;
 MP: _... da de som regel er gift med nogen øh af samme slags,
øh af med mænd,//eller med nogen kvinder
 KI:
_ Ja.
AAR H U S U N I V E R S I T E T
Nordisk Institut
70
Ole Togeby, Interaktion - Samtaler
EVU Sprog III
Turtagning

8. Fortsætter taleren ikke med at tale, bliver der tavshed, og denne tavshed
er talerens ansvar _ et stykke tid. Talers tavshed:
 KP: _...og så bliver hun ondskabsfuld og kaster kasserollen med al maden
i hovedet på ham.
 (p)
 Også den næste der ?
 KI:
_ Ja, hvis du kan gå videre.
 K 15
AAR H U S U N I V E R S I T E T
Nordisk Institut
71
Ole Togeby, Interaktion - Samtaler
EVU Sprog III
AAR H U S U N I V E R S I T E T
Nordisk Institut
72
Ole Togeby, Interaktion - Samtaler
EVU Sprog III
Undervisning
 L- Ja - Nu har vi talt noget om afsenderen i teksten, så kan vi
prøve at finde ud af - hvordan ser nu adressaten ud?
 (pause 17 sek.)
 L: Hvordan ser - øh - vores adressat ud?
 (pause 4 sek.)
 L: Søren!
 S: Det må være en højt uddannet mand.
 L: Ja, hvor højt?
AAR H U S U N I V E R S I T E T
Nordisk Institut
73
Ole Togeby, Interaktion - Samtaler
EVU Sprog III
Undervisning




S: Det står der ikke noget om.
L: Jo, det gør der da!
S: Civilingeniør, eller sådan noget.
L: Ja ikke - der står hvilke eksamenspapirer: cand. merc. cand.
økon., cand. polit. eller HD med afsætningsøkonomi, eventuelt
- ikke. - Der står simpelthen specifikt hvilke eksamenspapirer
der skal medbringes. --- Der står noget helt andet, der egentlig
ligger helt uden for det mere specifikke eksamenspapir?
 (pause 2 sek.)
 L: Ja, Peter!
 P: Tale og skrive pænt, og tale tydeligt ...
AAR H U S U N I V E R S I T E T
Nordisk Institut
74
Ole Togeby, Interaktion - Samtaler
EVU Sprog III
Undervisning
 L: Ja --- Det er noget af det --- men der, jeg synes, altså endnu
stærkere, endnu højere krav til denne mand, end netop det at
kunne have taget, eller afsluttet, en akademisk uddannelse? - Hans?
 H: At kunne opvise tilfredsstillende resultater fra en lignende
stilling og have erfaring i mødeledelse ...
 L: Ja  H: Og have forhandlingsevne på højeste plan ...
 L: Ja  H: Og topspecialist.
 L: Og topspecialist, ikke? Kunne opvise tilfredsstillende
resultater .. .
AAR H U S U N I V E R S I T E T
Nordisk Institut
75
Ole Togeby, Interaktion - Samtaler
EVU Sprog III
Undervisning
AAR H U S U N I V E R S I T E T
Nordisk Institut
76
Ole Togeby, Interaktion - Samtaler
EVU Sprog III
Undervisning
Eller noteret på linjer:
0: Pædagogen har ordet º 1: pædagogen
definerer nyt emne, dvs, stiller et spørgsmål
º 2: pædagogen udnævner et barn til taler º
3: det udnævnte barn taler og svarer på
spørgsmålet º 4: pædagogen accepterer
svaret º 0.
AAR H U S U N I V E R S I T E T
Nordisk Institut
77
Ole Togeby, Interaktion - Samtaler
EVU Sprog III
Tornerose
 P: Og hvem var det der var med til festen, Dorthe?
 Dorthe: Dronningen.
 P: Ja, hvem var det dronningen havde inviteret med til festen, Bettina?
 P: Hvem var det der gerne ville ind, Lars? Lars: Det var alle prinserne.
 P: Alle prinserne; hvad ville de, Jonas? Jonas: De ville gerne besøge
Tornerose.
AAR H U S U N I V E R S I T E T
Nordisk Institut
78
Ole Togeby, Interaktion - Samtaler
EVU Sprog III
Drenge og piger
Hvis man skal undersøge om drengene og pigerne behandles ens kan man
undersøge hvor mange gange, pædagogenudnævner drenge til at være næste taler
og hvor mange gange hun udnævner pigerne; tallene er følgende:
gennemsnit
en pige
en dreng
pædagogen udnævner
6,5
7,3
AAR H U S U N I V E R S I T E T
Nordisk Institut
79
Ole Togeby, Interaktion - Samtaler
EVU Sprog III
Genudnævnelser

0: P. har ordet º 1: P. definerer emne º 2: P. udnævner barn º 3: barn taler º 4a: P. nægter
at acceptere svar º 1a: P. gendefinerer emnet º 2a: P. genudnævner barn º 0.



P: hjemme på slottet; og hvad var det så hun gjorde, Lars? Lars: faldt i søvn.
P: Nej, hvad var det så hun gjorde, Lars?
Lars: Hun stak sig.





P: Og når man bliver gift, så holder man..., hvad hedder det?
Julie: Fest
P: Hvad hedder den fest man holder når man bliver gift?
Julie: Bryllup.
P: Flot, holder de en rigtig flot fest?
AAR H U S U N I V E R S I T E T
Nordisk Institut
80
Ole Togeby, Interaktion - Samtaler
EVU Sprog III
Genudnævnelser
Genudnævnelser, dvs. tilfælde hvor samme barn får lov at svare på to spørgsmål
umiddelbart efter hinanden - uafhængigt af om det første svar er opfattet som
rigtigt eller forkert af pædagogen - er ikke ligeligt fordelt mellem kønnene:
gennemsnit
en pige
en dreng
pædagogen genudnævner
2.3
7,0
AAR H U S U N I V E R S I T E T
Nordisk Institut
81
Ole Togeby, Interaktion - Samtaler
EVU Sprog III
Lærerens svar

Pædagogen kan også markere at barnets svar er forkert ved
selv at besvare spørgsmålet og dernæst stille et nyt spørgsmål
til en anden:
 0: P. har ordet º 1: P. definerer emne º 2: P. udnævner barn
º 3: barn taler º 4a: P. besvarer selv spørgsmålet º 1: P.
definerer nyt emne º 2: P. udnævner et andet barn º 0.
 P: Hvad siger Maja, kunne hun få et barn Maja?
 Maja: Ja, åh, frøen sagde....
 P: Ja, men de kunne ikke få noget barn, men hvad var det der
hjalp dem til at få et barn, Julie?
AAR H U S U N I V E R S I T E T
Nordisk Institut
82
Ole Togeby, Interaktion - Samtaler
EVU Sprog III
Ignorering

Men det kan også ske på en anden måde, nemlig ved at pædagogen ganske simpelt ignorerer
det forkerte svar og stiller det samme spørgsmål til et andet barn eller et nyt spørgsmål til et
andet barn, altså:

0: P. har ordet º 1: P. definerer emne º 2: P. udnævner barn º 3: barn taler º 1: P.
gendefinerer emnet º 2: P. udnævner et andet barn º 0.



P: Hele hoffet, ja; og hvad var det så der voksede op, Dorthe? Dorthe: Tårnet.
P: Hvad var det der voksede op og gemte hele slottet, Espen? Espen: En tjørnehæk.
P: En tjørnehæk, ja.



P: Ja, det er flot. Og hvad er det prinsen, han gør'?
Julie: Han bliver gift.
P: Hvad er det prinsen gør med prinsessen, Bettina? Se! Hvad er det han giver prinsessen?
Bettina: Et kys.
AAR H U S U N I V E R S I T E T
Nordisk Institut
83
Ole Togeby, Interaktion - Samtaler
EVU Sprog III
Reaktionstyper
Man kan generelt sige at der er 2 måder en person kan reagere på en andens
ytring på: Man kan anerkende sproghandlingen og bekræfte at talerens ytring tæller som
en rimelig sproghandling i situationen, eller man kan undlade at anerkende den. Man
kan så igen anerkende talerens sproghandling ved enten at godkende det der er
talerens hensigt med ytringen eller modsige det. Anerkender man ikke sproghandlingen,
betyder det at man ignorerer talerens hensigt med ytringen:
AAR H U S U N I V E R S I T E T
Nordisk Institut
84
Ole Togeby, Interaktion - Samtaler
EVU Sprog III
Reaktionstyper
 Hvad en godkendelse vil sige afhænger af hvilken sproghandlingstype det
er en reaktion på: en påstand godkender man ved at acceptere sandheden, et
følelsesudtryk ved at udtrykke sin følelse om det samme, et spørgsmål ved
at besvare det, en opfordring ved at gøre hvad man bliver bedt om.
 En påstand modsiger man ved at påstå det modsatte, et følelsesudtryk ved
at udtrykke den modsatte følelse eller vurdering af det samme emne, et
spørgsmål ved ikke at give svaret, en opfordring ved at nægte at gøre hvad
man bliver bedt om.
 Og enhver sproghandling ignoreres ved at man hverken bekræfter eller
mod_siger, men gør noget der ikke forudsætter den sproghandling man
reagerer på.
AAR H U S U N I V E R S I T E T
Nordisk Institut
85
Ole Togeby, Interaktion - Samtaler
EVU Sprog III
Forkert barn
 Et andet punkt for variation i standardsekvensen er barnets svar. Hvad sker
der hvis et andet barn end det der er blevet udnævnt, svarer på spørgsmålet.
Der er forskellige muligheder; pædagogen kan standse det forkerte barn og
genudnævne det rigtige.
 0: P. har ordet º 1: P. definerer emne º 2: P. udnævner barn º 3a:
forkert barn taler º 4b: P. forbyder det forkerte barn at tale º 2b: P.
genudnævner første barn º 3: første barn taler º 4. P. accepterer svar º
0.
AAR H U S U N I V E R S I T E T
Nordisk Institut
86
Ole Togeby, Interaktion - Samtaler
EVU Sprog III
Forkert barn











P: Det var en ten, ja, som man bruger når man har alt fårets uld; så skal man lave
det til garn, så bruger man en ten, ikke. Hvad sagde prinsessen så, Julie?
En anden: Så sov hun.
P: Du hedder ikke Julie!
Julie: Så sov hun i hundrede år.
P: Så lukker den sig bagved ham; den vil ikke have flere ind åbenbart. Og hvad gør
kongesønnen så, Lars?
Maja: Så går han ind.
P: Schhh!! Det er Lars jeg spørger.
Lars: Så går han ind. P: Hvor ind?
Lars: Ind på slottet P: Sid lige ordentligt!
Lars: Fordi der er helt stille.
P: Hvorfor er der helt stille inde på slottet? Lars: Fordi de alle sammen sover.
AAR H U S U N I V E R S I T E T
Nordisk Institut
87
Ole Togeby, Interaktion - Samtaler
EVU Sprog III
Forkert barn
 Men der kan også ske det at pædagogen ganske simpelt
accepterer det forkerte barns svar:
 0: P. har ordet º 1: P. definerer emne º 2: P. udnævner barn
º 3a: forkert barn taler º 4. P. accepterer svar º 0.
 P: Maja. Og hvad var det med tjørnehækken, var den nem at
komme igennem, kunne de godt komme ind?
 Børn: Neejj
 P: Hvem var det der gerne ville ind, Lars?
AAR H U S U N I V E R S I T E T
Nordisk Institut
88
Ole Togeby, Interaktion - Samtaler
EVU Sprog III
Børns spontane tale
 Der er også situationer med variationer med udgangssituationen 0: P har
ordet. Når den typiske sekvens er afsluttet er ordet pædagogens. På dette
tidspunkt kan et barn begynde at sige noget uden at være spurgt og uden at
der overhovedet er blevet spurgt nogen. Børnene kender imidlertid godt
reglen om at pædagogen er ordstyrer, og at diskussionsdeltagere (børnene)
kun må tage ordet når ordstyreren (pædagogen) har udnævnt en deltager til
at være taler. Derfor er flere af børnenes spontane tale også det der i
generalforsamlingssprog hedder 'til proceduren'. Barnets spontane tale
handler altså ikke om sagen (Tornerose) men om dagsordenen; her er to
eksempler:
AAR H U S U N I V E R S I T E T
Nordisk Institut
89
Ole Togeby, Interaktion - Samtaler
EVU Sprog III
Børns spontane tale
 P: Hvad var det der voksede op og gemte hele slottet, Espen?
Espen: En tjørnehæk.
 P: En tjørnehæk, ja.
 Jonas: Du skal også sige noget om prinsessen!
 P: Ja, det kommer først bagefter.
 Maja: Du skal hele tiden også spørge mig!
 P: Jeg spørger da også dig, Maja.
AAR H U S U N I V E R S I T E T
Nordisk Institut
90
Ole Togeby, Interaktion - Samtaler
EVU Sprog III
Børns spontane tale
 Men man kan også støde på spontan børnetale som ikke er
metakommunikation 'til proceduren', men altså om emnet således at barnet
overtager pædagogens rolle som den der må definere emnet for den
følgende samtale:
 P: Ja de rev sig til blods; de kunne ikke komme igennem hækken, der var
så tæt. Julie: Ja
 P: Ja, det var den nemlig.
 Julie: Vi har også en hæk derhjemme; den kan vi heller ikke komme
igennem.
 P: Er det rigtigt?
 Julie: Det kan vores kat.
 P: Men det var katten. Efter mange år. hvad skete der så, Jonas?
AAR H U S U N I V E R S I T E T
Nordisk Institut
91
Ole Togeby, Interaktion - Samtaler
EVU Sprog III
Børns spontane tale
Det interessante er nu at pigerne i dette eksempel ikke er de stille piger uden
initiativ; det er dem der har de fleste eksempler på spontan tale:
gennemsnit
en pige
en dreng
spontan børnetale
2.5
1,0
AAR H U S U N I V E R S I T E T
Nordisk Institut
92
Ole Togeby, Interaktion - Samtaler
EVU Sprog III
Øvelsestekster
AAR H U S U N I V E R S I T E T
Nordisk Institut
93
Ole Togeby, Interaktion - Samtaler
EVU Sprog III
Tornerose
•
Pædagogen (P) og børnene: Bettina, Dorthe,
Espen, Jonas, Julie, Lars og Maja.
•
P: Hvad er det kongen og dronningen så
gerne vil have?
Alle: Et barn.
P: Kan hun få det?
Alle: Jah
P: Hvad siger Maja, kunne hun få et barn,
Maja?
Maja: Ja, åh, frøen sagde ....
P: Ja, mm de kunne ikke få noget barn, men
hvad var det der hjalp dem til at få et barn, --Julie?
Julie: Frøen.
P: Det var frøen. Hvad sagde frøen, --- Espen?
Espen: Æh ...
P: Hvad sagde frøen, Espen? Hvor var frøen
henne?
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
AAR H U S U N I V E R S I T E T
Nordisk Institut
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Espen: I ...
P: Hvem var det den snakkede med, Espen?
Espen: med Torne ...
P: med dron/
Espen: med dronningen.
P: Hvad var det det sagde til dronningen,
frøen?
Espen: æhh...
P: Hvad sagde frøen til dronningen, Lars?
Lars: Hun skulle få et barn
P: ... at hun skulle få et ønske opfyldt...
Lars: Inden ...
P: inden hvad?
Julie: inden det næste år kom.
P: Ja, det er rigtigt Julie, og Bettina, hvad
skete der så? Fik kongen og dronningen et
barn?
94
Ole Togeby, Interaktion - Samtaler
EVU Sprog III
Tornerose
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Bettina: .......
P: Gjorde de, Bettina?
Bettina: .....
P: Dorthe, fik kongen og dronningen et barn?
Dorthe: Ja.
P: Hvad fik de?
Dorthe: Et barn.
P: Hvad var det for et barn, - - - Jonas:
Jonas: En pige.
P: En pige, og hvad kom hun til at hedde?
Jonas: Tornerose.
P: Jah, det gjorde hun nemlig /Rejs dig op du du
kan trække vejret, Lars. / Det var Tornerose, ja;
og hvad var det så der skete, blev der holdt en
fest?
AAR H U S U N I V E R S I T E T
Nordisk Institut
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Jonas: Ja.
P: Hvorfor blev der holdt en fest, Jonas?
Jonas: Det kan jeg ikke huske.
P: Ja, Julie!
Julie: Fordi barnet blev født.
P: ... fordi de havde flet et barn, ikke?
Julie: Jo.
P: Og hvem var det der var med til festen,
Dorthe?
Dorthe: Dronningen.
P: Ja, hvem var det dronningen havde inviteret
med til festen, Bettina? Prøv at se på billedet!
Hvem var det de havde inviteret? Hvad var det
de hed, de der?
Bettina: ... ...
P: Hvad hed de, Lars?
Lars: De hed feer.
P: Feer, ja; og hvad kan de nogen gange gøre?
95
Ole Togeby, Interaktion - Samtaler
EVU Sprog III
Morlille
 MONTANUS. ...a) Morlille, jeg vil giøre jer til en Steen.
 NILLE. b) Ja Snak, det er end meere konstigt.
 MONTANUS. c) Nu skal I faa det at høre. d) En Steen kand
ikke flyve.
 NILLE. e) Ney det er vist nok, undtagen man kaster den.
 MONTANUS. f) I kand ikke flyve.
 NILLE. g) Det er og sant
 MONTANUS. h) Ergo, er Morlille en Steen.
 i) (Nille græder.)
AAR H U S U N I V E R S I T E T
Nordisk Institut
96
Ole Togeby, Interaktion - Samtaler
EVU Sprog III
Morlille
 MONTANUS. j) Hvorfor græder Moorlille?
 Nille. k) Ach jeg er saa bange, at jeg blir til Steen; l) mine Been begynder
alt at blive kolde.
 MONTANUS. m) Gif jer tilfreds Morlille, n) jeg skal strax giøre jer til
Menniske igien. o) En Steen kand ikke tænke eller tale.
 NILLE. p) Det er sandt. q) Jeg veed ikke om hun kand tænke, r) men tale
kand hun ikke.
 MONTANUS. s) Morlille kand tale.
 NILLE. t) Ja Gud skee Lof, u) som en stakkels Bonde-Kone kand jeg tale.
 MONTANUS. v) Got. x) Ergo er Morlille ingen Steen.

ACTUS II, SCENA 3
AAR H U S U N I V E R S I T E T
Nordisk Institut
97
Ole Togeby, Interaktion - Samtaler
EVU Sprog III
Månen
 JESPER. a) Hør min kiære Monsieur Montanus Berg! jeg har
hørt at lærde Folk skal have saa underlige Meeninger. Er det
sandt, at man holder for i Kiøbenhavn, at Jorden er rund? b)
her paa Bierget vil ingen troe det; c) thi hvor kand det være,
efterdi Jorden synes jo gandske flack?
 MONTANUS. d) Det kommer deraf, at Jorden er saa stor, at
man ikke kand merke dens Rundhed.
 JESPER. e) Ja det er sandt, Jorden er stor, det er fast den halve
Deel af Verden. f) Men hør, Monsieur! hvor mange Stjerner
vilde der vel til at giøre en Maane?
AAR H U S U N I V E R S I T E T
Nordisk Institut
98
Ole Togeby, Interaktion - Samtaler
EVU Sprog III
Månen
 MONTANUS. g) En Maane! h) Maanen er mod en Stierne
ligesom Pebling Søen mod heele Siælland.
 JESPER. i) Ha ha ha ha, j) de lærde Folk ere aldrig rigtige i
Hovedet. k) Jeg har min Troe hørt dem, der siger, at Jorden
løber, og Solen staar stille. l) Monsieur troer vel ikke det
ogsaa?
 MONTANUS. m) Ingen fornuftig Mand tviler meer derom.
 JESPER. n) Ha ha ha, o) skulle Jorden løbe, maatte vi jo falde
iblant og slaae Halsen i stykker...

ACTUS III, SCENA 2.
AAR H U S U N I V E R S I T E T
Nordisk Institut
99
Ole Togeby, Interaktion - Samtaler
EVU Sprog III
Månen
 JESPER. ...a) men min kiære Monsieur Berg, hvoraf kommer det, at
Maanen er undertiden saa liden, undertiden saa stor?
 MONTANUS. b) Om jeg nu siger jer det, vil I dog ikke troe det.
 JESPER. c) Ach vær saa god og siig mig det.
 MONTANUS. d) Det kommer deraf, at naar Maanen er voxen til, klipper
man stykker af den for at giøre Stierner af.
 JESPER. e) Det er min Troe curiøskt, f) jeg vidste det min Troe ikke tilforn.
g) Dersom man klippede ikke Stykker af den, vilde den voxe alt for stor, og
blive saa bred som heele Sælland. h) Naturen regiærer dog alting meget
viseligen; i) men hvoraf kommer det at Maanen varmer ikke saa vel som
Solen, da den dog er ligesaa stor?
 MONTANUS. j) Det kommer deraf, at Maanen er intet Lys....

ACTUS III, SCENA 2.
AAR H U S U N I V E R S I T E T
Nordisk Institut
100
Ole Togeby, Interaktion - Samtaler
EVU Sprog III
Hane







MONTANUS. ... a) Jeg siger I er en Hane, og b) skal bevise det saa klart, som 2 og
3 er 5.
c) See ogsaa i kort Begreb, hvilken Eenstemmelse, der er imellem jer og en Hane.
d) En Hane har en Kam i Hovedet, e) I bær ogsaa Takker udi Panden; f) en Hane
galer, g) I galer ogsaa; h) en Hane giør sig til af sin Røst, og bryster sig, i) I
ligeledes; j) en Hane varer ad, naar det er Tid at vaage, k) I, naar det er Tid at gaae i
Messe. l) Ergo er I en Hane. m) Har I ellers noget at sige?
n) (Per Degn græder).
JESPER. o) Ej, græd ikke Per, hvad vil I agte saadant?
PER. p) Det er, gid jeg faar en Ulykke, lutter Løgn. q) Jeg kand skaffe Attester fra
heele Byen, at jeg er ingen Hane, eller at nogen af mine Forældre har været andet
end Christne Mennisker.
MONTANUS. r) Refuter da denne Syllogismum, qvem tibi propono. s) En Hane
har disse Egenskaber, hvorved den kiendes fra andre Dyr. t) Den varer Folk ved
Lyd, naar de skal staa op; gir Timerne tilkiende; bryster sig af sin Stemme; fører
Takker udi Hovedet. u) I har de samme Egenskaber. v) Ergo er I en Hane. ...
ACTUS IV, SCENA 2
AAR H U S U N I V E R S I T E T
Nordisk Institut
101
Ole Togeby, Interaktion - Samtaler
EVU Sprog III
Dukat
LIEUTENANT.a) Men jeg har hørt sige at Monsieur kand bevise, at det er
børns Pligt, at slaae deres Forældre. b) Det synes mig at være u-rimeligt.
 MONTANUS. c) Har jeg sagt det, er jeg og Mand for at forsvare det.
 LIEUTENANT. d) Jeg tør vedde med ham om en Ducat, at hand ikke er
capabel dertil.
 MONTANUS. e) Jeg vover en Ducat der imod.
 LIEUTENANT. f) Top, det er sagt, lader os nu høre.
 MONTANUS. g) Den man elsker mest, slaar man mest. Man bør ingen
elske meer end sine Forældre, ergo bør mand ingen slaae meer. End udi en
anden Syllogismo: Hvad jeg har oppebaaret, bør jeg efter Evne erstatte. Jeg
har i min Barndom oppebaaret hugg af mine Forældre, ergo bør jeg give
dem hugg igien.
 LIEUTENANT. h) Nok nok. Jeg har tabt. i) I skal min troe have jer Ducat.
AAR H U S U N I V E R S I T E T
Nordisk Institut
102
Ole Togeby, Interaktion - Samtaler
EVU Sprog III
Dukat
 MONTANUS. j) Ey, det er ikke Lieutenantens Alvor; jeg vil profecto ingen
Penger have.
 LIEUTENANT. k) Hand skal parole tage dem, jeg svær derpaa.
 MONTANUS. l) Ja saa vil jeg tage dem, for ikke at giøre Lieutenanten
meensvoren.
 LIEUTENANT. m) Men maa jeg og ikke forsøge, om jeg ikke kand giøre
ham til noget, par exemple, jeg vil giøre ham til Soldat.
 MONTANUS. n) Ej, det er gandske læt, o) alle Studentere ere aandelige
Soldater.
 LIEUTENANT. p) Ney jeg vil ogsaa viise, at hand er en legemlig Soldat.
q) Hvo som har taget Penge paa Haanden, er en værved Soldat, I har
saadant giort, Ergo ...
 MONTANUS. r) Nego Minorem.
 LIEUTENANT. s) Et ego probo minorem, af de 2 Rixdlr. I fik paa
Haanden.
AAR H U S U N I V E R S I T E T
Nordisk Institut
103
Ole Togeby, Interaktion - Samtaler
EVU Sprog III
Dukat
 MONTANUS. t) Distinguendum est inter nummos.
 LIEUTENANT. u) Ingen Distinction. v) I er Soldat.
 MONTANUS. x) Distinguendum est inter tò simpliciter & relative
accipere.
 LIEUTENANT. y) Ingen Snak, z) Contracten er sluttet, og I har faaet
Penge.
 MONTANUS. æ) Distinguendum est inter contractum verum &
apparentem.
 LIEUTENANT. ø) Kand I nægte at I jo har faaet en Ducat af mig?
 MONTANUS. å) Distinguendum est inter rem & modum rei.
 LIEUTENANT. aa) Kom, følg mig strax, Camerad, ab) nu skal du faa
Mundering.
 MONTANUS. ac) Der har I jere toe Rigsdaler igien. ad) I har derforuden
ingen Vidner, at jeg har taget Penger.
SCENA 3.
AAR H U S U N I V E R S I T E T
Nordisk Institut
104
Ole Togeby, Interaktion - Samtaler
EVU Sprog III
Dukat
 JESPER: ae) Jeg kand vidne, at jeg saae Lieutenanten
gav ham Penge paa Haanden.
 NIELS. af) Jeg ligsaa.
 MONTANUS. ag) Men hvorfor tog jeg de Penge? ah)
distinguendum est inter ...
 LIEUTENANT. ai) Ej, vi vil ingen Snak høre. (...)

ACTUS V, SCENA 2-3.
AAR H U S U N I V E R S I T E T
Nordisk Institut
105
Ole Togeby, Interaktion - Samtaler
EVU Sprog III
Flack
 PER. Holder I det da for Synd, at sige at Jorden er flack eller
lang?
 MONTANUS. Ney det giør jeg ikke; men jeg holder det for en
Skam og en Vanære for mig, som er en Baccalaureus
Philosophiæ at staa fra hvad jeg engang publicè har sustinered,
og at giøre noget som er Ordenen u-anstændigt; min Pligt er at
see til, ne qvid detrimenti patiatur respublica Philosophica.
 PER. Men naar I kand overbevises, at det er falskt, som I troer,
holder I det da for Synd, at staa fra jer Meening?
 MONTANUS. a) Beviis mig at det er falsk, og det methodicè.
AAR H U S U N I V E R S I T E T
Nordisk Institut
106
Ole Togeby, Interaktion - Samtaler
EVU Sprog III
Flack
 PER. b) Det er mig en læt Sag. Her boer nu saa mange brave
Folk her i Byen; først, jer Svigerfar, som har bragt sig frem
allene ved Pennen; dernæst jeg u-værdig, som har været Degn
udi 14ten samfulde Aar; siden denne gode Mand Ridefogeden,
foruden Sognefogden, og adskillige andre brave boesiddende
Mænd, der har svaret deres Skat og Landgilde baade udi i onde
og gode Tider.
 MONTANUS. c) Det vil blive en forbandet Syllogismus. d)
Hvor vil vel all den Snak hen?
 PER. e) Nu kommer jeg strax til det jeg vil sige. f) Spør nu
enhver af disse gode Mænd, som boer her i Byen, og hør om
nogen skal holde med jer derudi, at Jorden er rund. Jeg veed,
man maa jo troe meer hvad saa mange siger, end een alleene.
Ergo har I uret.
AAR H U S U N I V E R S I T E T
Nordisk Institut
107
Ole Togeby, Interaktion - Samtaler
EVU Sprog III
Flack
 MONTANUS. I maa tage heele Biergets Folk hid, og lade dem
opponere baade mod den Materie, og andre; jeg skal binde
Munden paa dem alle. Slige Folk har ingen Troe; de maa troe
hvad jeg og andre Folk siger.
 PER. Men om I vilde sige, at Maanen var af grøn Ost, skulle
de ogsaa troe det? MONTANUS. Ja, hvad andet?...

ACTUS IV, SCENA 2
AAR H U S U N I V E R S I T E T
Nordisk Institut
108
Ole Togeby, Interaktion - Samtaler
EVU Sprog III
Flack
 MONTANUS. a) Jeg beder eder da ydmygst med grædende Taare alle om
Forladelse, og b) lover at føre et gandske andet Levnet herefter, c)
fordømmer mit forrige Væsen, fra hvilket jeg er bragt ikke meere ved den
Tilstand, jeg er geraadet udi end ved denne brave Mands grundige Tale og
Lærdom, hvilken jeg derfor, næst mine Forældre, skal altid have meest
estime for.
 JERONIMUS. d) Saa holder I da ikke meere for min kiære Svigersøn, at
Jorden er rund? e) thi den post ligger mig meest om Hiertet.
 MONTANUS. f) Min hierte Svigerfar, jeg vil ikke disputere videre derom.
g) Men jeg vil allene sige dette, at alle lærde Folk er nu omstunder af de
Tanker, at Jorden er rund.
 JERONIMUS. h) A ...Hr. Lieutenant! Lad ham blive Soldat igien, til Jorden
bliver flack.
 MONTANUS. i) Min kiære Svigerfar, Jorden er saa flack, som en
Pandekage;...

ACTUS V, SCENA 5
AAR H U S U N I V E R S I T E T
Nordisk Institut
109
Ole Togeby, Interaktion - Samtaler
EVU Sprog III
Flack
 ... en lærd Mand burdte fornemmelig kiendes frem for andre
der paa, at han er meere temperered, modest og føyelig udi sin
Tale end en Ulærd. Thi den sunde Philosophie lærer os, at vi
bør dempe og stille Tvistigheder, at staa fra vore Meeninger,
saa tit vi overbeviises af den ringeste at være Vildfarende. Det
første Bud i Philosophien er at kiende sig selv, og jo meere en
forfremmes derudi, jo slettere Tanker har han om sig selv, jo
meer synes ham der staar tilbage at lære. Men I giør
Philosophie til Fægtekonst, og holder den for Philosophus, der
ved subtile Distinctioner kand forvende Sandhed, og reede sig
udaf alle Meeninger;...

SCENA V, ACTUS 5
AAR H U S U N I V E R S I T E T
Nordisk Institut
110
Ole Togeby, Interaktion - Samtaler
EVU Sprog III