Transcript En fatisk kultur

Sociale
netværkssider i kritisk
perspektiv
Anslag til en kritisk didaktik
ved Raffaele Brahe-Orlandi
Faglige pointer
1. SNS stilladserer kommunikative behov hos det
senmoderne menneske
2. Samtidig påvirker de vores kultur ved at skabe
en verden med særlige sproglige og sociale
former og spilleregler
3. En kritisk didaktik i forhold til SNS går ud på, at
man forholder sig deskriptivt/ analytisk til det
softwareinterface og de tekst- og
kommunikationsformer, disse består af
Faglige pointer
3. a) Samtidig indebærer et kritisk perspektiv på
SNS, at vi forholder os normativt til den verden,
SNS er med til at skabe – er det en ønskværdig
og bæredygtig udvikling?
4. SNS kan grundlæggende anskues fra
psykologiske, sociologiske og sproglige
synsvinkler
5. Derved er SNS velegnet til tværfaglige forløb,
både på læreruddannelsen og i folkeskolen
1. SNS stilladserer
kommunikative behov
”Hvad skal man være? Hvordan skal man
handle? Hvem skal man være? Det er de
centrale spørgsmål for enhver, der lever i
senmoderniteten – spørgsmål, som vi på
et eller andet plan alle besvarer diskursivt
eller gennem hverdagens sociale
adfærd.” (Giddens 1996:88)
Vi har behov for at fortælle os selv – I senmoderniteten er
usikkerhed et grundvilkår: Vi kan ikke være sikre på, at vi er på rette
spor, som den vi er… vi kan ikke være sikre på, at dem vi holder af,
er de rigtige osv.
Identitet skal skabes og opretholdes af den enkelte igennem
selvbiografiske/ narrative aktiviteter
1. Facebook som stillads for
kommunikative behov
• Netværket som figur – den horisontale funktion
på FB
– Optagethed af nuet – hvad sker der i dit liv nu og her,
og hvordan hænger det sammen med de andres
aktiviteter lige nu?
• Selvfortællingen – den kronologiske/ den
vertikale funktion på FB
– Tidslinjen giver os mulighed for at skabe en
selvfortælling fra fødsel til død – hvordan kan jeg
fortælle mit liv, så min identitet hænger sammen i et
meningsgivende narrativ?
– Identitet bliver medialiseret
1. SNS stiladserer
kommunikative behov
Den horisontale og den
vertikale funktion i FB
2. Facebook påvirker og
forandrer vores kultur
• SNS er selvstændige institutioner, der igennem deres
særlige softwareinterface muliggør, at mennesket
performer identitet
• Ethvert interface tillader bestemte handlinger og
begrænser mulighederne for andre handlinger –
virkeligheden er underrepræsenteret (Zadie Smith)
• FB er som magtfuld institution en naturaliseret del af
vores liv – vi stiller ikke spørgsmålstegn ved FB
Hvorfor ser FB ud, som den gør? Hvordan kunne fb også se ud, og
hvilke andre former for handlinger kunne siden understøtte?
2. Fb understøtter fatisk
kommunikation
• Den fatiske funktion i sproget: signaler i udsigelser,
der skal til for at bibeholde kontakten mellem de
kommunikerende parter
• En fatisk kultur er en kultur, i hvilken vi sætter selve
det at være forbundet i centrum for det, vi kan
kalde for et meningsgivende liv (Vincent Miller 2008)
• I fatisk kommunikation avancerer mediebrugerne
selv til at udgøre det egentlige indhold
• Er sns som fb med til at fremme en sådan fatisk
kultur?
Forbundethed er målet
” Connection is the goal. The quality of that
connection, the quality of the information that
passes through it, the quality of the relationship
that connection permits—none of this is
important. That a lot of social networking software
explicitly encourages people to make weak,
superficial connections with each other, and that
this might not be an entirely positive thing, seem
to never have occurred to him.” (Zadie Smith
2010).
Hvorfor Facebook: “Fordi vi kan gøre det”
2. Det posttraditionelle
kapitalistiske samfund
• Hvis identitet er den enkeltes anliggende (jf.
Giddens), så fører dette til en ny etik, hvor
individerne er forpligtede over for sig selv, og
ikke over for et fællesskab (Ulrich Beck)
• Udviklingen ifølge Lars Distelhorst:
1. Før 1960: konformisme – myrestaten, hvor tilpasning og
ensretning var i centrum
2. 1960 - : Individualisme – Individet hævder sin ret og
kæmper for frihed, demokrati og tollerance
3. I dag: Lifestyle har taget over – det at være anderledes
og unik er blevet til et massefænomen – en ny
konformisme, der handler om at være anderledes end de
andre
2. Det posttraditionelle
kapitalistiske samfund
• Vedligeholdelse af netværket og
selvfortællingen er krævende, ikke mindst
tidskrævende
• På facebook og på andre SNS performer vi
livsstil:
– Hvilke produkter, offentlige personer og mere
personlige kontakter vil vi ses sammen med?
– Demokrati bliver til synes-om-demokrati
– Det er mere vigtigt, at man synes noget, end at man
mener noget om noget, og kan argumentere for det
(indholdsløs kommunikation) obs. men ikke meningsløs!
3. Et kritisk mindset
• Betyder ikke, at vi skal løfte pegefingeren!
• SNS er kommet for at blive, men vi må spørge
til, hvad vi vil bruge dem til?
Hertil skal vi på den ene side forholde os
deskriptivt/ analytisk til de mange forskellige
funktioner og handlinger, SNS understøtter
På den anden side skal vi forholde os normativt til
disse funktioner: er det en ønskværdig
samfundsmæssig og kulturel udvikling SNS er med
til at drive frem? Og hvad er en ønskværdig
udvikling?
3. Kritisk Diskursanalyse
3. Kritisk Diskursanalyse
• Virkeligheden påvirker diskursen og
diskursen påvirker virkeligheden
• Diskurser er altid forenklinger af
virkeligheden (en formateret virkelighed)
• Diskurser udøver magt – vi påtvinger
tingene en bestemt praksis igennem
diskursen, altså den måde, vi taler om
verden og tingene på
3. Komplekse
sproghandlinger på fb
3. Komplekse
sproghandlinger på fb
Genre (Sproglige handlinger)
1. Påskønner vennernes lykønskninger
2. Sværger at blive bedre til selv at lykønske
vennerne
3. Reflekterer over facebook som
socialisationsarena
4. Vedligeholder kontakt til vennerne
3. Komplekse
sproghandlinger på fb
Stil:
Personen performer identitet igennem sin statusopdatering
(viser hvem hun er, og hvilke værdier og grundholdninger,
hun forpligter sig over for):
Vi kan læse teksten som en ironisk kommentar i forhold til
Zuckerbergs status i vores samfund, hvor han og andre itiværksættere er tæt på at have gudestatus – mindre en kritik,
mere en gøren opmærksom på sig selv, som reflekteret
person
Vi kan komme i tvivl om oprigtigheden i personens
taknemmelighed – ”nøj” tilfører udsagnet en merbetydning
(overdrevet begejstring) – kan læses som ironisk kommentar til
kulturen på fb, hvor vi ønsker hinanden tillykke med
fødselsdagen, fordi fb minder os om det
3. Diskurs i Helle Thornings
statusopdatering
Hvilke diskurser trækker teksten på?
• Europas toppolitikeres ansvar over for et ”grønt
Europa”
• Statsministeren er handlekraftig og har overskud til
at ”sige hej” til pingviner (hun er også et menneske)
På hvilken måde er virkeligheden repræsenteret i
teksten?
• Indholdet ved konferencen er repræsenteret
abstrakt og kort (”grøn omstilling”)
• Statsministerens menneskellige sider og handlekraft
er repræsenteret konkret (”sige hej”, billedet, hvor
hun ”fører an” omgivet af Merkel, Baroso m.fl.)
3. Diskurs i Helle Thornings
statusopdatering
Hvad sker der (med demokratiet), når
indholdet i politikernes budskaber
udgøres af politikerne selv? Brugeren
(Helle Thorning) udgør indholdet…
Afspejler sig under alle omstændigheder i de
kommentarer, hun får…
4. Synsvinkler i forhold til SNS
5. Hvordan kan vi arbejde
med SNS i dansk?
Eleverne skal opnå kommunikationskritiske kompetencer:
• At kunne opbygge, vedligeholde og tage aktivt del i et
fællesskab
• At kunne se, møde og forstå mennesker og ytringer i den
kontekst, de indgår i
• At kunne kommunikere hensigtsmæssigt i situationen
• At kunne konstruere troværdige selvfortællinger
• At kunne udvise empati – også over for dem, man ikke
kan se
• At kunne deltage i fredelige løsninger af konflikter
(Poulsen & Flamand, 2009: 88)
5. Hvordan kan vi arbejde
med SNS i dansk?
”Derudover skal vi i skolen arbejde hen imod nye og
anderledes måder at kommunikere på sociale
netværkssider. Med de kritiske betragtninger in mente er
det oplagt, at vi i læreruddannelsen udvikler didaktiske
designs for vores undervisning, hvor indholdet rykker i
centrum for kommunikationen. Når vi eksempelvis arbejder
med statusopdateringer (micro-blogs), er det relevant at
undersøge, hvilke muligheder denne form rummer for at
kommunikere om noget – noget andet end os selv –
sammen med andre. Vi må tænke i muligheder for at
udnytte sociale netværkssider som læringsstilladserende
platforme, hvor elever udvikler projekter og ideer i
fælleskab igennem kollaborative arbejdsformer, og hvor
læring foregår igennem deltagelse i en fælles praksis.”
5. Hvordan kan vi arbejde
med SNS i dansk?
Udvikling af didaktiske designs:
I skal udvikle ideer til danskundervisningen, hvor
eleverne skal reflektere kritisk over tekstformernes
(på SNS) fokus på den fatiske sprogfunktion, og
hvor der indgår både et receptivt og et produktivt
element. I den undervisning, I udvikler, skal
eleverne producere tekster, hvor indholdet står
centralt.
Ideerne skal afprøves på en eksperimentariedag
med en tilknyttet skoleklasse.
Diskussion
Hvordan kan I forestille jer tværfagligt arbejde
med SNS i skolen?
Hvordan og hvorfor kan vi arbejde med SNS i
danskundervisningen?
Generelle spørgsmål/ kommentarer?
Referencer
• Andersen, J. (2011). Videnskritik – en kritisk teori om
vidensmedier. I H. J. Nielsen, H. Højrup, & H. Dam
Christensen, Nye Vidensmedier – kultur, Læring,
Kommunikation. Frederiksberg: Samfundslitteratur
• Beck, U. (1994). Jenseits von Stand und Klasse? I U.
Beck, & E. Beck-Gernsheim, Riskante Freiheiten(s.4361). Frankfurt am Main: Suhrkamp Verlag
• Bundsgaard, J. m. (2009). Kompetencer i Dansk.
København: Gyldendal
• Distelhorst, L. (2008). Lifestyle Toujours. Berlin:
Parodos Verlag
• Fairclough, N. (2003). Analyzing Discourse. London:
Routledge
Referencer
•
Foucault, M. (2003). Die Ordnung des Diskurses. Frankfurt am Main: Fischer
Verlag
•
Giddens, A. (1996). Modernitet og selvidentitet. København: Hans Reitzels
forlag
•
Herring, S. (2010 II). Web Content Analysis: Expanding the Paradigm. Hentet
fra Susan Herrings Homepage: ella.slis.indiana.edu/~herring/webca.2008.pdf
•
Miller, V. (14. oktober 2008). New Media, Networking and Phatic Culture.
Convergence: The International Journal of Research into New Media
Technologies, s. 387-400
•
Smith, S. (25. november 2010). Generation Why? Hentet fra The New York
Review of Books: nybooks.com/articles/archives/2010/nov/25/generationwhy/?pagination=false
•
http://www.youtube.com/watch?v=T5JZFx6rIlY
•
After your final status update