Børnehaveklassen

Download Report

Transcript Børnehaveklassen







Tidsplan og praktiske
informationer
Byvangskolens faglige
og pædagogiske profil
PAUSE!!
Hvad vil det sige at gå
i skole?
Børns forventninger
Børnehaveklassen

Digital indskrivning

Indskrivningsvinduet

Uge 2:
Indskrivning på skolen
Tirsdag den 10/1: 11.30-12.30 og 17-19
Torsdag den 12/1: 18-20

Januar – april:
Besøgsdage i SFO

Uge 8:
Svar til forældre der har søgt anden skole
end distriktsskolen

Den 20. marts:
Informationsmøde om SFO / mini-SFO

Tirsdag den 1.maj:
Start mini-SFO

Midt juni:
De kommende børnehaveklasser
dannes

Slut juni:
Forældremøder i de enkelte klasser

Slut juni:
Børnene overgår til almindelig SFO

Slutningen af sommerferien:
Overlevering fra SFO til
børnehaveklassepersonalet

Mandag d. 13. august :
kl. 9.15 – 11.30:
Skolestart i børnehaveklasserne



Ønske om anden skole
sker ved ansøgning
Ansøgning vurderes
efter regler vedtaget af
kommunalbestyrelsen
Hvis en skoleklasse har
25 elever eller derover er
klassen fyldt op i forhold
til elever uden for
distriktet



§ 1. Folkeskolen skal i samarbejde med
forældrene give eleverne kundskaber og
færdigheder, der: forbereder dem til videre
uddannelse og giver dem lyst til at lære
mere, gør dem fortrolige med dansk kultur
og historie, giver dem forståelse for andre
lande og kulturer, bidrager til deres
forståelse for menneskets samspil med
naturen og fremmer den enkelte elevs
alsidige udvikling.
Stk. 2. Folkeskolen skal udvikle
arbejdsmetoder og skabe rammer for
oplevelse, fordybelse og virkelyst, så
eleverne udvikler erkendelse og fantasi og
får tillid til egne muligheder og baggrund
for at tage stilling og handle.
Stk. 3. Folkeskolen skal forberede eleverne til
deltagelse, medansvar, rettigheder og
pligter i et samfund med frihed og
folkestyre. Skolens virke skal derfor være
præget af åndsfrihed, ligeværd og
demokrati.






Frederikssund
kommunes skolevæsen
Byvangskolen/SFO
Værdigrundlag
Pædagogiske ståsted
Skolebestyrelsens
principper
Handleplan for trivsel








Indskoling 0.-2. klasse
Mellemtrin 3.-6. klasse
Nyt lærerteam når man
skifter afdeling
Klynger som læringsrum
Fælleslokaler skole og
SFO
Holdundervisning
Morgensang i
indskolingen
Læs og løb på
mellemtrinnet








Samfundet har fokus på
fejlfinding
Individet er i centrum
Vi skal være en succes
Vi skal ikke finde os i
noget
Livet må ikke gøre ondt
Pres på familierne – tid en
mangelvare
De materielle værdier er i
fokus
Høje krav om uddannelse







Oplevelsesindustrien har vænnet os til at ting går stærkt, og at vi
skifter kanal, når vi keder os, i skolen skal fokus holdes også, når
det er kedeligt.
Mange krav situationer, vi oplever flere og flere børn som
nægter
Der er ikke tid til at gentage beskeder mange gange, hvilket
kræver koncentration og opmærksomhed.
Der mange børn der skal deles om tiden og flere og flere der
ønsker at være stjerne for en aften
Vi oplever at mange har svært ved at behovsudsætte og vente på
tur.
Skolen har fokus på fællesskabet, hvor samfundet har fokus på
individet. Klassen er et forpligtende fællesskab, hvor alle er lige
meget værd.
Det faglige pres fra samfundet har gjort det svært at være en
elev i faglige eller sociale vanskeligheder . Det er også svært at
være forældre til en barn i vanskeligheder.




Der hvor fællesskabet fungerer og børnene trives
præsterer individet bedst. Klasseledelse er derfor et
vigtigt element i skolen.
Et godt forældresamarbejde baseret på tillid og åbenhed
er ligeledes et vigtigt element for børnenes trivsel og
faglige udvikling.
Meget information omkring klassens trivsel både fagligt
og socialt får man som forældre gennem barnets
fortælling hjemme. Ud fra denne fortælling er svært at
danne et overblik over, hvordan man som forældre kan
støtte op. Det kan være rart selv at kunne fortælle om sit
barn. Det at få indsigt i hinandens børn og et mere
nuanceret billede af klassens trivsel betyder, at man som
forældregruppe i langt højere grad kan støtte op
omkring hinanden. Vi kalder det fælles klassekendskab.
Vi arbejder med faglige test allerede i børnehaveklassen
for at kunne lave en tidlig indsats.

Opret
holden
de
faktor.
Problem/
Udfordring
Opret
holden
de
faktor.



Fælles kommunal
beslutning
Bygger på en
systemisk tilgang
Anerkendende
pædagogik
Analysemodel




Den systemiske tilgang tager udgangspunkt i, at problemer og
måder at forstå tingene på ikke kun handler om det enkelte
individ, men opstår og vedligeholdes i det sociale samspil. Man
må derfor inddrage flere "systemer" i forståelsen og i løsningen af
et givent problem; det kan være klassen, lærerne, forældre,
familien, fritiden mv.
Det handler om at undersøge, hvordan samspillet i de forskellige
systemer kan blive mere hensigtsmæssigt. Hvad kan bedre
kommunikationen og forbedre relationerne? Hvilke faktorer /
relationer er med til at opretholder problemerne.
Man ser anerkendende på, hvad der tidligere har virket, hvad der
virker nu og hvad der mon vil kunne virke fremover.
Fokus er på muligheder, ressourcer, ønsker og mål, samt evner til
at udvikle tiltag, som kan løse problemerne.








Anerkendelse drejer sig om bekræftelse af
individet
Anerkendelse er ikke det samme som ros
Fokus på at enhver gør sit bedste
Alle søger mening i det de gør
Led ikke efter skyldige
Vær nysgerrig over for andre stil opklarende
spørgsmål
Anerkende feedback ændrer adfærd
Positive beskrivelser støtter forandringer
•Forældreintra
•Kontaktbogen
•Telefonsamtaler
•Årsplan
•Elevplan
•Uge/månedsbreve
•To årlige forældremøder med fællesklassekendskab
•Skole/hjemsamtale
•Behovssamtaler
•Klasserådet




Der er kaffe/te på
gangen
Der må ryges
udenfor
Det vil være muligt,
at blive vist rundt på
skolen
Vi mødes igen om 20
minutter







Jeg skal gå i skole med
mine venner
Jeg skal lære at læse og
regne
Jeg skal lege og have
det sjovt
Jeg skal have bøger
Jeg skal have lektier
for
Jeg skal holde frikvarter
Jeg skal sidde stille og
høre efter













Holde pauser med mange andre
børn
Komme ind når klokken ringer
Blive på skolens område
Gå i gang med opgaver
Kunne mange praktiske ting så
som toiletbesøg og tage overtøj på
Vente på tur
Kunne skifte aktivitet selvom man
er godt i gang
Sidde roligt på sin stol
Kunne klare at blive irettesat
Klare ikke at få sin vilje
Kunne lytte til andre
Forstå at andre børn har andre
behov
Kunne udtrykke hvad man føler


Indhold i
børnehaveklassen
Temaer i
undervisningen




Skabe erfaringer ved
at være del af et
socialt fællesskab
Videreudvikling af
færdigheder, viden
og erfaringer
Udvikling af lyst og
motivation til
forberedelse af den
videre skolegang
Legen som centralt
element.






Sprog og
udtryksformer
Naturen og
naturfaglige
fænomener
Det
praktisk/musiske
Bevægelse og
motorik
Sociale færdigheder
Samvær og
samarbejde








Lydhus og
håndfonemer
Sproglege
Rim og remser
Sange
Højtlæsning
Ordkort
Spil
Boganmeldelser
osv.








Fri leg / rammesat
leg
Legerelationer
Hjælp til at løse
konflikter
Fortællerunde /
fælles tid
Dukseordning
”Trin for trin”
Børnemøder
OSV.






Morgenmad: 6.30-7.30
Cornflakes og havregryn.
Dagens aktiviteter:
naturværksted og udeliv,
krea, sport, lektiecafe,
musik, teater, spillerum,
børns egen leg, mv.
Samarbejde med
idrætsforeningerne
Årets gang
Indkrydsning Tabulex
Information via
forældreintra