Transcript Nyt fra Rektorforeningen

Nyt fra Rektorforeningen
Inspektorforeningens årsmøde 2012
Hvem er Helle?
•
•
•
10 år på Odense/Syddansk Universitet
5 år i Undervisningsministeriet
6 år i Videnskabsministeriet
Bestyrelsen
•
•
•
•
•
•
•
•
Jens Boe Nielsen, formand
Anne-Birgitte Rasmussen, næstformand
Kirsten Danvig, øvrigt medlem
Jens Nielsen, Region Nordjylland
Jakob Thulesen Dahl, Region Midtjylland
Christian Alnor, Region Syddanmark
Per Farbøl, Region Sjælland
Henrik Madsen, Region Hovedstaden
Sekretariatet
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Helle Otte, direktør
Karina Vittarp Gøling, direktionssekretær
Jarl Damgaard, uddannelsespolitik
Ulla Lena, kommunikation og presse
Morten Friis Møller, uddannelsespolitik
Kirsten Overgaard Bach, jura og ledelsesudvikling
Birgitte Randrup, jura og overenskomst
Kirstine Kjemtrup, økonomi og finanslov
Nana Bager Svendsen, evalueringer og analyse
5
Foreningen
•
•
•
•
Medlemsservice / driftsunderstøttelse
Interessevaretagelse / rammevilkår
Dagsordensættende
Ny rolle?
6
Medlemsservice
•
•
•
•
•
Selvejet implementeret
Professionelle administrationer / fælleskaber
FAQ: personalejura, udbudsjura
Fremtidens styringslogik ?
Regelstyring? Målstyring? Rammestyring?
7
Interessevaretagelse
•
•
•
•
•
•
Mere evidens
Flere nøgletal
Flere analyser
Mere samarbejde og dialog
Flere projekter
Større tilstedeværelse
Dokumentation og viden
•
Frafaldsanalysen
9
28 loftet – Ministeriets forudsætninger
• Der er tale om en makromodel – institutionerne ses som
forbundne kar.
• Opfattelsen af klasseloftets betydning afhænger af, om man
ser det på sektorniveau eller på institutionsniveau.
• UVM har taget udgangspunkt i Rektorforeningens 1 g/1 hf
klassegennemsnit.
• For 2012 er der kun indregnet halvårseffekt, da loftet
gælder fra september.
• UVM har forudsat, at det koster 2,3 gennemsnitsårsværk
pr. klasse (ca. 1,6 mio. kr)
• UVM har regnet med, at der sker et frafald på en elev pr.
år.
10
28 loftet – Rektorforeningens bemærkninger
• Klasseloftet er underfinansieret og samfundsøkonomisk dyr
• Behov for akutte og dyre investeringer i midlertidig
ekstrakapacitet
• Bygger på et forældet undervisningsbegreb
• Urimelig indblanding i selvejets decentrale styringsmodel
• Bygger på mistillidsbaseret regelstyring frem for
tillidsbaseret målstyring
• Er overflødigt da de faldende ungdomsårgange på sigt vil
løse problemet
11
Optagelsesbekendtgørelsen
• Ambitionen om at tydeliggøre fordelingskriterierne er
positiv
• MEN høringsudkastet er desværre endnu ikke ’krystalklar’:
– Stadig behov for at præcisere studieretningsønskets status
– Stadig behov for at tydeliggøre hvad en skoleprofil er
– Det er uklart, hvad fordelingsudvalgets udtalelse præcist skal gå på.
• Er der behov en decentral fordelingsmodel, hvor
fordelingsudvalget i højere grad kan fastsætte lokale
fordelingskriterier?
Langsigtet strategi har afløst reformer
Reformer siden 2006
•
•
•
Selvejereform
Gymnasiereform
Karakterreform
Strategi 2015
Strategi 2015
Bedre
økonomiske og
styringspolitiske
rammevilkår
Rekruttering af
kvalificerede
lærere
Klare og
tydelige
uddannelsesprofiler
Strategi
2015
Stærke
ledelser, stærke
institutioner
Fremtidssikre
fagligheden i
gymnasiet
Et
landsdækkende
gymnasie- og
hf-udbud
Et sammenhængende
uddannelsessystem
En rummelig,
inkluderende og
udfordrende
gymnasieskole
14
Ledelsesudvikling
I samarbejde med Bestyrelsesforeningen og GYMLF vil
Rektorforeningen udvikle koncepter for aktiviteter, der kan
understøtte ledelsesopgaverne på gymnasierne.
•
•
•
•
•
•
Kursus for nye Rektorer
Lyst til Ledelse
Ledelse i praksis
Forandringsledelse
Undersøge muligheder for internationale aktiviteter
Temadage om fx:
- Overenskomst og personalejura
- Økonomi
- Forvaltning
- Og ??? Hvad er behovet
15
Ledelseskonference den 25. april 2012
i Bella Centret
•
Sæt kryds i kalenderen
•
Konference om ledelse for alle ledere på gymnasierne
og andre interessenter
16
Udviklingsprogrammet – Rektorforeningens input
•
Bedre balance mellem kompetenceafprøvning og
kompetenceudvikling - forsøg med nye undervisnings- og
evalueringsformer
–
–
–
–
–
•
udvikling af SRP herunder eksamen og tilrettelæggelse
øget brug af formative evalueringer og interne prøver
øget brug af it i undervisningen og eksamen
gruppeeksamen, og gruppeforberedelse ifm. 24- og 48-timers
medtællende årskarakterer mhp. at mindske vilkårligheden.
Styrkelse af det faglige samspil i studieretningerne
–
–
•
Forsøg med
Forsøg med
Forsøg med
Forsøg med
eksamener.
Forsøg med
Forsøg med udvikling af AT: Fx toning af AT ift. studieretningen, frit emnevalg
Forsøg med at pulje elevtid i fællesfaglige forløb
Styrkelse af sprogfagene
–
–
Forsøg med integration af sprogfagene i andre fag/studieretninger og bidrag til
læring i bredden
Forsøg med anvendelsesorientering i sprogfagene
17
It og internationalisering
• Ny it-strategi for de gymnasiale uddannelser
– Strategisk ramme for skolernes it-indsats både administrativt og
pædagogisk
– Koordinering af kontakten til udbydere og ministerier
– Kvalificering af udbud og indkøb
– Kvalificering af UNI-C’s og MBU’s it-udvikling
– Videndeling og netværksdannelse
Hvordan opnår vi større synergi?
• Internationalisering i gymnasiet
–
–
–
–
Nedsættelse af arbejdsgruppe
Kortlægning af internationaliseringsprojekter i gymnasiet
Opsætning af strategisk ramme for internationalisering
Videndeling og netværksdannelse
Hvilken rolle skal foreningen have?
18
Ministerudvalg om 95%
•
•
•
•
•
•
•
•
Tydeliggørelse af gymnasiets studieforberedende sigte
Arbejdsdeling mellem de gymnasiale uddannelser og
erhvervsuddannelserne
Alle elevers mulighed for at få mest muligt ud af deres evner
Øget fokus på tilegnelse af relevant studiekompetence og mindre
brug af GSK
Korrektion af uhensigtsmæssigheder i gymnasiereformen, herunder
mindre kompleksitet og færre små fag
Muligheder for at fremme elevernes tilknytning til
klassefællesskabet
Muligheder for at opnå mere undervisningstid for de nuværende
bevillinger via ændringer af lovgivning og overenskomster
Forsøg med undervisnings-, evaluerings- og eksamensformer for at
fremme alle gymnasieelevers udbytte af uddannelserne.