Transcript Læs og Hysse B. Forchhammers oplæg

Pårørendeindsatser, hvorfor og
hvordan?
Hysse B. Forchhammer,
Ledende neuropsykolog,
Glostrup Hospital
De gode gamle dage?
Pårørende – et begreb i forandring!
• Pårørende er et relativt nyt fænomen, som
først bliver til, i og med, modernitet og
velfærdstaten.
• I den før-moderne periode var patient og
pårørende ikke, som i dag, særlige
positioner, men blot ”familien”.
• Måske står vi overfor et paradigmeskifte i
dag?
1950- Pårørende kommer i vejen
for de professionelle!
• Da de professionelle overtog behandling
og pleje, blev ”pårørende” til som position.
• Den pårørende skulle nu adskilles fra de
professionelles, institutionelle praksis.
• De pårørende gik i vejen, forstyrrede og
deres tilstedeværelse begrænses til
besøgstiden!
1970- Pårørende som ”med-ramt”:
Pårørende:
- at være ”med-ramt”:
• Psykologiske belastninger tab, sorg, krise,
rolleskift – depression
• Konflikt mellem pårørende og professionelle i
tale sættes
• Plejebyrdes sociale og psykologiske sider
synliggøres
• Sociale og økonomiske belastninger
• Belastninger, der skyldes pårørendes egens
alder eller egen sygdom undersøges
Nyt fokus for forskning og udvikling:
Livet som pårørende:
• Differentieret gruppe med differentierede behov:
– afhængigt af sygdommens type, grad, kronicitet
– den pårørendes egen psykosociale status har
betydning
– særligt udsatte grupper (børn, svage ældre)
• Den pårørende pålægges/påtager sig roller og
opgaver, som den enkelte måske ikke er
kvalificeret til at håndtere
• ”Forbudte følelser”
Effekt af pårørende indsatser:
Sammenfatning fra MTV om
hjerneskade rehabilitering:
• God evidens for at indsatser nedsætter oplevet
belastning og øget livskvalitet hos pårørende.
• Evidens for, at information øger vidensniveau, men der
er ikke vist effekt i form af adfærdsændring
• Det er muligt at ændre coping-strategier hos pårørende
• Interventioner med fokus på aktivitet/inddragelse mere
effektfulde end ”passiv” undervinsing/information.
• Mulig effekt på patientens risiko for genindlæggelse
Generel konklusion:
Der anvendes forskellige metoder i
studierne og det er vanskeligt at sige,
hvilken metoder, der er den bedste. Men
meget tyder på, at selv korte indsatser har
effekt (på livskvalitet og information) og, jo
mere aktiverende en metode er, jo større
effekt.
Spørgsmål vi bør stille os selv når
vi tilrettelægger pårørende
• Målgruppe og formål?
– Hvilken gruppe pårørende vil du have i tale?
– Er formålet: Oplysning, Direkte inddragelse?
Opkvalificering? Danne netværk? Andet?
• Generisk eller sygdomsspecifik? (F.eks.
”Lær at leve med kronisk sygdom” eller
hjerneskade specifikke programmer?)
Vælg den metode, der passe til dit
formål:
• Direkte inddragelse:
– Involverende stuegang, deltagelse i
træningsaktiviteter
• Undervisning:
– Foredrag, Cafe, Pårørende skoler
• didaktik? teknologi?, monofaglig/ tværfaglighed? Med eller
uden patientdeltagelse
• Rådgivning:
– Personlig, skriftlig, telefon eller netbaseret?
• Terapi/behandling:
– f.eks. træning i coping-strategier,
depressionsbehandling, individuel terapi
Du skal sikre evaluering af effekt
og mulighed for justering af tilbud:
• Overvej grundigt, hvordan du vil definere
succes og belyse effekt? Når du dine mål?
– Øget viden/oplevet livskvalitet/tilfredshed
– Større oplevet selvstændighed og autonomi?
– Bedre mestring og egentlig kompetence løft?
– Mere aktivt hverdagsliv? Færre henvendelser
til kommunen – færre genindlæggelser?
Paradigme skrifte:
Pårørende som ressource i
rehabilitering?
Betragt den pårørende som
ressource:
• Tidlig og reel brugerinddragelse – øget
individualisering af tilbud, bedre motivation
og compliance
• Bedre transfer af viden og teknologier til
brugernes hverdagsliv
• Øget intensitet i træning
• Øget sikkerhed (Dansk Selskab for
Patientsikkerhed: Sig din mening!)
DIS: Den inddragende stuegang
•
•
•
•
Tværfagligt personale
Pårørende og patient
Status og mål
Kommunikation tilrettelagt efter
neuropædagogiske principper med
maximal hensyntagen til særlig behov hos
patienten – f.eks. ved at anvende SCA –
metoden.