Transcript Bibliotekarerne1109

Arbejdsmarkedsudvikling
og faglig fremtid
Henning Jørgensen
Professor, Aalborg Universitet
[email protected],
Bibliotekarforbundet, København 13.11.2009
Nye tider – nye ord
Før






borgere
velfærd
velstand
kvalifikationer
forfordeling
makro
Det, der
binder os sammen
Nu
brugere
nytte
bundlinien
kompetencer
incitamenter
mikro
adskiller os fra hinanden
2
Ny politikmodel siden 1990´erne

Neo-liberalismen som politisk ideologi dyrket

90´ernes S-eksperimenter med aktiv politik afløst
af 00´ernes neo-liberale politikker

Det danske velfærdssamfund under omdannelse

Den offentlige sektor indrettet efter ”New Public
Management” siden 1990´erne
3
Den neo-liberale model brudt
delvist sammen 2008/2009

Finansiel krise

Økonomisk krise

Beskæftigelseskrise

Institutionel krise
Uden samlet politisk plan for genopretning
5
Ledighedsudviklinger – og forsigtig prognose
180
180
160
160
140
140
120
120
100
100
80
80
Kilde: AErådet.
60
40
60
00
01
02
03
04
05
06
07
08
09
10
11
40
6
1.000 fuldtidspersoner
1.000 fuldtidspersoner
AErådets prognose, juni 2009
Fejltolkninger af krisen




Karakter (finansiel krise – ikke
efterspørgselskrise)
Dybde og varighed (kortvarig – ikke
langvarig)
Stimulering af økonomien (gennem
privatsektor – ikke offentlig sektor)
Skabe øget beskæftigelse (gennem øget
udbud – ikke gennem øget vækst og øget
efterspørgsel)
Hvordan vil regeringen skabe
beskæftigelse ?
 KRISEPOLITIKKEN
hænger hos
regeringen fast i den nyliberale
udbudsøkonomi
 dvs.
at øget beskæftigelse skabes
gennem øget arbejdsudbud
 (Jvf.
Arbejdsmarkedskommissionen,
Skattekommissionen)
8
8
Sandsynlig udgang på krisen (?)

Lunkent opgør med liberalismen

Kortsigtede investeringer

Begrænsede institutionelle reformer

Restaurering af kapitalismen og økonomiske
doktriner
Også fordi fagbevægelsen ikke effektivt
politiserer krisen og kommer med alternative
løsninger (og SD gør slet ikke!)
9
Afgørende for udviklingstrin

MULD

MASKINER

MENNESKER
10
Generelle trends på arbejdsmarkedet
Makro-niveau:
fra fremstillingsvirksomhed til service
og viden
delvis ny produktions-arkitektur
stigende arbejdsløshed
underinvestering i kvalifikationer
arbejdsstyrkens aldring
feminisering af arbejdsstyrken
11
Beskæftigelse fordelt på erhverv (%)
1960
1970
1980
1990
2000
Vareproducerende
erhverv
55
48
39
30
26
Tjenesteydende
erhverv
42
49
59
68
72
3
3
2
2
2
Uoplyst m.vm
12
Tertiære sektor
Tjenesteydelsesproduktion
Produktionstilknyttet
Hotel og
restauration
Varehandel
Rejseliv
Samfærdsel
Bankvæsen
Kommunikation
Forsikring m.v.
Samfærdsel
Kommunikation
Offentlige, sociale
og private tjenesteydelser
Bankvirksomhed Offentlig
Privat
Forretningsmæssige
tjenesteydelser
13
Kundskabsbaserede tjenesteydelser





Fordeling
Samordning
Ledelse
Organisation
Styring
 Innovation
 Fornyelse
 Omstilling
 Kulturel
selvforståelse
 Traditionsformidling
 Kreativ
fornyelse
Kundskab
FoU-baseret
Kompetence
Uddannelsesbaseret
Kvalifikationer
Uddannelses- og praksisbaseret
14
Arbejdsstyrkeprognose for
perioden 1980-2030
15
16
Aldersbetinget beskæftigelsesgrad, EU15,
2003 (% af befolkning, 55-64 år)
80
70
60
50
40
30
20
10
0
SI SK PL BE HU LU IT AT FR DE ES GR CZ LV LT NL
ældre lønmodtageres beskæftigelsesgrad 2003
IE
FI CY PT EE UK DK SE EU EU EU EU BG RO
25 25 15 15
1998
1998
Data source: Eurostat (2004d)
Lisbon target 2010
17
Generelle trends på arbejdsmarkedet
Meso-niveau:
ændret arbejdskraftefterspørgsel: fra
muskelkraft til hjernekraft
stigende krav om ”individualitet”
arbejdet vokser i betydning
18
Kapløb om at vinde … noget kvalitativt
Kreative og innovative opgaver
F&U
Logistik
Produktion
Salg
Værdikæde
Standardiserede og rutineprægede opgaver
19
Værdiorienteringer hos lønmodtagere
Kollektivistisk
orientering
Individualistisk
orientering
Materiel
orientering
Immateriel
orientering
20
Arbejdets betydning
Arbejde
som social
institution
”at have et
arbejde”
som kreativ
virksomhed
”et godt
stykke
arbejde”
som
udviklingsramme
Arbejdets betydning øges!
”udfordrende
arbejde”
21
Generelle trends på arbejdsmarkedet
Mikro-niveau:
 arbejdskraften er/bliver virksomheden
 flere og bedre kvalifikationer påkrævet
 nye arbejdsorganiseringer
 virksomhedernes personalepolitikker
vigtige
 arbejdsmiljøet bliver en nøglefaktor
22
Selv den bedste
planlægning kan
ikke erstatte det
rene svineheld!
23
Politikudviklinger i det offentlige
Fra REFORMER til programmer og projekter
Aktive politikker
Planlægning
”Value for money”
Evaluering
24
New Public Management er flere ting
* En politisk strategi for transformation af
den offentlige sektor
- med effektivitet og efficiens som kritierier
- med ny ledelsesfilosofi
* En politik for styring i den offentlige sektor
(forvaltningspolitik)
* En ny diskursiv ramme for opfattelsen af
det offentlige
* Ledelses- og styringsredskaber
(”værktøjskassen”)
25
Bedre velfærd og større arbejdsglæde,
VK-regeringen, august 2007




Brugerne i centrum
Målbare resultater og effekter – høj kvalitet
Standardiseret dokumentation, serviceinformation
Klare incitamenter til optimal arbejdstilrettelæggelse og effektiv ressourceudnyttelse
OG







Større frihed til at tænke nyt
Brugerdreven innovation
Sammenhængende service
Attraktive arbejdspladser
Vækstfora og kvalitetsnetværk
Ansvarlig og professionel ledelse
Arbejdsglæde
26
Kvalitet i offentlige ydelser noget
særligt:
kan ikke standardiseres let
afhængig af de ansattes kompetencer
produktet produceres i samspil
særlige hensyn at tage til udsatte, syge,
svage, børn, omsorgsbehøvende, fremtidige
generationer
offentlig service gennemføres også på trods
af ”brugernes” ønsker
27
Offentlig NPM-modernisering:
Kontrolleret konkurrence og styring
Entreprenør-tankegang
}
Firmatisering
Resultat– og processtyring
}
Manualisering
}
Brugerstyring
”Brugeren ved roret”
28
Fælles kvalitetsdefinition
Fælles kvalitetsdefinition ved politikere, ansatte og borgere/brugere
Processer
Borgere
Resultater
Politikere
Ansatte
Forudsætninger
29
Regeringens medicin for offentlig sektor











KONKURRENCE
- mellem offentlige og private leverandører
- mellem offentlige leverandører
- fritvalgsordninger
- benchmarking
KONTROL
- kontraktualisering
- brugerstyring
- dokumentationer og evalueringer
- resultatmålinger
- processtandardiseringer
30
Implementering - Organisering
Ingen ”bedste”, mest rationelle organisationsform (”det beror på”-teori)
Aktuel udvikling
Opgaver
Indsatsteknologi
Standardiseret
Ensartede
Varierende
Bureaukrati
Professionel
Organisation
Ikke-standardiseret
Management
Lærende
organisation
31
Ledelse – hvordan?
32
Ledelse i det offentlige noget særligt

politisk ledelse (med politiske koder)

åbenhed og offentlighed

arbejde med pres og protest

lærings-ledelse (ikke management)

forståelse for videre samfundsansvar
(fællesværdier)
33
Typer af offentlig sektor: politisk valg
egenskaber
Autoritetsstat
statens rolle
overhøjhed
part
markedsagent
styring
forhandling
udbud
konfliktløsningsmekanisme
magt
forståelse
konkurrence
borgernes rolle
undersåt
part
købere/efterspørgere
påvirkningsinstrumenter
kvalitetsbegreb
myndighedsbestemt
Forhandlingsstat
fælles normer
Markedsstat
individuel
tilfredshed
34
Internationale udviklinger –
arbejdsrelationer i 1990´erne
Decentralisering
Disorganisering
Deregulering
Delegitimering
35
Europæiske fagforeningsproblemer
Faldende medlemstal
Aldrende medlemsmasse
Ændret medlemsbasis
Repræsentationsproblemer
Strategiproblemer
Forskellige institutionelle støttepunkter
ETUC/EFS mangler ressourcer og kompetencer
Politisk neddrosling af indflydelse
36
Fagforeningsmedlemsskab 19932003 (i 1,000)
1993
1998
2003
ændring
%
Østrig
1.616
1.480
1.407
-12,9
Belgien
2.865
3.013
3.061
6,8
Bulgarien
2.192
778
515
Danmark
2.116
2.170
2.151
1,7
Finland
2.069
2.084
2.122
2,6
11.680
10.594
6.500
1.583
3.712
9.798
10.763
3.200
854
3.562
8.894
11.266
1.900
576
3.446
-23,9
6,3
-70,8
-63,6
-7,2
8.804
7.852
7.751
-12,0 37
Tyskland
Italien
Polen
Slovakiet
Sverige
UK
Source: EIRO
-76,5
Hjemlige fagforeningsproblemer

Faldende medlemstal (især på LO-området)

”Forgubbet” medlemsskare

”Gule” fagforeninger vinder frem

De faglige a-kasser truet

Strategisk tomrum?


Det politiske system sætter jer delvist på sidelinien
(parterne udstemplet på flere politikområder)
Den offentlige sektor bliver ”firmatiseret” og
”manualiseret” - upolitiseret
38
Medlemsudviklingen på
makroniveau
Udviklingen i antal organiserede lønmodtagere fordelt på hovedorganisationer, organisationer uden for
hovedorganisationer, beskæftigede og ledige lønmodtagere samt organisations-procent, 1990-2008
LO
FTF
LH
AC
Udenfor
Organiserede i
alt
1990
1.422.969
324.585
70.525
102.597
146.898
2.067.574
2.686.942
76,9
1994
1.509.828
331.774
73.344
127.786
113.548
2.156.280
2.723.327
79,2
1996
1.502.465
338.372
75.908
137.231
115.783
2.169.759
2.692.125
80,6
2000
1.458.742
350.255
79.778
150.060
122.781
2.161.616
2.725.490
79,3
2001
1.449.298
351.981
79.671
152.405
120.514
2.153.869
2.744.709
78,5
2003
1.413.222
363.096
76.751
164.355
129.844
2.147.268
2.734.112
78,5
2005
1.369.198
361.003
75.876
163.143
151.082
2.120.302
2.742.447
77,3
2006
1.340.111
363.094
73.897
165.905
172.717
2.115.724
2.733.985
77,4
2007
1.299.702
355.898
74.041
169.397
178.884
2.077.922
2.746.382
75,7
20083
1.251.367
359.319
76.260
174.178
202.100
2.063.224
2.746.3822
75,1
2007-2008
-48.335
3.421
2.219
4.781
23.216
-14.698
0
-0,5
1994-2008
-258.461
27.545
2.916
46.392
88.552
-93.056
23.055
-4,1
1996-2008
-251.098
20.947
352
36.947
86.317
-106.534
54.257
-5,5
Kilde: DS og LO
Beskæftigede
og ledige1
Organisationsprocent
Dækningsgrader/andel organiserede
Hovedorganisationernes dækningsgrad og andel af organiserede lønmodtagere, 1996-2008
Dækningsgrad (andel af arbejdsstyrken)
Udenfor I alt2
LO
FTF
LH
AC
1996
55,8
12,6
2,8
5,1
4,3
20081
45,6
13,1
2,8
6,3
7,4
19962008
-10,2
0,5
0,0
1,2
3,1
Kilde:DS og LO
Andel af organiserede
LO
FTF
LH
AC
Udenfor
69,2
15,6
3,5
6,3
5,3
75,1
60,7
17,4
3,7
8,4
9,8
-5,5
-8,5
1,8
0,2
2,1
4,5
80,6
Antal medlemsorganisationer i hovedorganisationerne i Danmark 1950-2005
LO
FTF
AC
LH
Andre
T
1950
70
(101)
-
(4)
12
211
1960
68
125
(15)
8
6
238
1970
56
167
17
7
6
267
1980
40
133
19
8
19
225
1990
30
100
21
5
16
188
2000
22
104
22
3
10
169
2005
17
104
41
Arbejdsløshedsforsikringens
udbredelse
Percent of labour force
UI coverage rate
82
80
78
76
74
72
70
68
66
64
1995
2001
2005
2008
Lønmodtagerne og fagforeningen




Stadig stærk opbakning bag fagforeningsinstitutionen
Mange ser dog fagforeningen mere som ”apparat” end som
”aktivitet”
Unge er mindre fagligt interesserede og har lavere
organiseringsgrad end ældre: fagforeningerne ”forgubbes”
Mange ikke-medlemmer tager ikke afstand fra
fagforeningerne
Fra fagforening til
serviceorganisation?
NEJ service kun del af bredere strategi
medlemmer ikke ”kunder” i butikken
Fagforeningen må:




sikre den enkelte rettigheder
skærme mod vilkårligheder
give information af strategisk betydning
skabe forståelse for virket og interesser
 være lydhør
 skabe identitet
44
Jeres påvirkningskanaler
Overenskomster
Aftalevejen
Lokale aftaler
Folkevalgte
Institutionaliseret
deltagelse
Korporative (politisk/administrativ)
Direkte aktioner
Ikkeinstitutionaliseret
deltagelse
Direkte kontakter (lobbyisme)
Opinionsdannelse
Mediekontakter
45
Politiske deltagelsesformer
Fast inddragelse
Opdelt
repræsentation
Netværk
Lobbyisme
46
At repræsentere interesser
Hvem
Hvad
Hvordan
Elite
Kerne
Periferi
Dem udenfor
Løn- og arbejdsbetingelser
Rettigheder og muligheder
Politisk økonomi
Omverdenen
Organisatorisk form
Organisatorisk kapacitet
Organisatorisk demokrati
Organisatorisk aktivisme
47
Centrale fagforeningsopgaver
 Strategisk-taktiske
 Fagligt-professionelle
 Kommunikativt-demokratiske
48
Jeres mediepolitiske indflydelse:
49
Fag-kollektivets kamparenaer
Faglige
Fagpolitiske
Forvaltningspolitiske
”gå på tre ben”
50
Udvikling af handlekraft
Forståelse og vilje
PRÆFERENCER
PRIORITETER
Hvordan I
vil handle
Organisering
RESSOURCER
KAPABILITETER
Evner og kunnen
51
Fremtidens fagforening
 Repræsentere andet og mere end ”arbejdet” og dets
aflønning
 Sikre behovsdækning
 Kollektiv intelligens
 Kompetencer og faglighed
 Forestillingsverdener
humanisere og demokratisere arbejdsliv,
politik og kultur i en mere globaliseret
verden
52
DPs kamparenaer
Faglige
Fagpolitiske
Forvaltningspolitiske
”gå på tre ben”
53
”En drøm, du drømmer alene, er
kun en drøm.
En drøm, vi drømmer sammen,
er virkelighed”
(John Lennon)
54