Transcript Martin Poulsen samt Torben Hald

Hvidvask eller vidunder
www.slagelse.dk
Et biogasanlæg + lugt + opgradering
www.slagelse.dk
Fugleperspektiv
www.slagelse.dk
Opgradering
www.slagelse.dk
Tilførte mængder affald
www.slagelse.dk
Slambekendtgørelsens bilag 1



























Liste over affald med jordbrugsmæssig værdi, som kan anvendes uden forudgående tilladelse efter reglerne i denne bekendtgørelse
A) Slam og spildevand samt uforurenede produktrester fra forarbejdning af vegetabilske råvarer samt slam og spildevand fra mejerier.
B) Slam fra dambrug:
– Slam fra ferskvandsdambrug samt slam og spildevand fra recirkulerede anlæg til opdræt af fisk.
– Slam fra indpumpningsdambrug.
C) Slam fra forarbejdning af animalske råvarer:
– Slam og flotationsfedt fra renseanlæg på slagterier og opskæringsvirksomheder opsamlet efter at spildevandet har været underkastet en primær
rensning i henhold til biproduktforordningen.
– Slam og flotationsfedt fra renseanlæg på levnedsmiddelvirksomheder andre end slagterier og opskæringsvirksomheder.
– Slam og flotationsfedt fra rensningsanlæg på fiskeindustrier.
D) Organisk madaffald:
– Organisk dagrenovation
– Madaffald fra storkøkkener indsamlet med organisk dagrenovation.
– Madaffald fra butikker, der ikke er omfattet af litra F
E) Spildevandsslam:
– Slam fra offentlige spildevandsanlæg.
– Slam fra private rensningsanlæg til behandling af husspildevand.
F) Animalske biprodukter som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1774/2002 om sundhedsbestemmelser for animalske
biprodukter, som ikke er bestemt til konsum, bortset fra organisk dagrenovation og madaffald fra storkøkkener.
A. Grænseværdier
Tabel 1
Cadmium
Kviksølv
Bly1)
Nikkel
Chrom
Zink
Kobber
LAS, alkydbenzsulfonater
PAH, polyaromatiske hydrocarboner
NPE, Nonylphenol
DEHP, di 2 ethylhexyl phtalat.
www.slagelse.dk
Glycerin og methanol.
www.slagelse.dk
Et eksempel, på nej.








Nedbrydelig af Amphotericin og NMP (N-Methyl-Pyrrolidon) under anaerobe forhold Forsøgsplan for påvisning via batchtest
Baggrund og formål
I forbindelse med Xellia’s produktion fremkommer en methanol-holdig affaldsstrøm. Affaldsstrømmen indeholder rester
af produktet Amphotericin (ca. 50 mg/l) samt opløsningsmidlet NMP (N-Methyl-pyrrolidon ca. 60-70 g/l). Xellia
overvejer om affaldsstrømmen kan bruges til gasproduktion på Hashøj Biogasanlæg, og har i den forbindelse været i
kontakt med Slagelse Kommune, der som miljømyndighed skal give tilladelse til at indføde affaldsstrømmen til
biogasanlægget. Slagelse Kommune er umiddelbart positiv overfor sagen, men vil sikre sig at indfødningen ikke
forringer slammets kvalitet i forhold til udbringning på landbrugsjord, dvs. at det udrådnede slam ikke indeholder
væsentlige mængder af specielt Amphotericin og NMP.
Temperaturen i procestankene på Hashøj biogas anlæg er ca. 35 C, og tørstofindholdet i slammet er 4,5-5% (45-50 g
TS/l). Opholdstiden for slammet i procestankene er 25 d. Alt indfødet biomasse for-hygiejniseres i en separat reaktor
ved 70 C i en time. Hvis methanol-affaldsstrømmen indfødes på anlægget vil den på volumenbasis udgøre ca. 0,5% af
den årlige indfødning.
Xellia har på denne baggrund anmodet DHI om at udarbejde en forsøgsplan for påvisning af nedbrydeligheden under
anaerobe forhold af de to stoffer ved laboratorietest. Forsøgsplanen skal dels beskrive den overordnede strategi bag
forsøgene og dels udformning og gennemførelse af de konkrete forsøgsaktiviteter. Endvidere skal det fremgå hvilke
usikkerheder der indgår ved brug af forsøgsresultaterne i forhold til vurdering af fuldskala forholdende på Hashøj
biogas anlæg. Den ønskede forsøgsplan udgøres af nærværende notat. Xellia har endvidere anmodet DHI om at
gennemføre en databasesøgning for nedbrydelighed og miljøeffekt af de to aktuelle stoffer. Resultatet af denne
søgning er kort beskrevet nedenfor.
www.slagelse.dk
Hashøj Biogasanlæg
 20 andelshavere hvoraf de 14 leverer husdyrgødning til
anlægget
 7 andre der leverer husdyrgødning til anlægget
 59 der modtager afgasset gylle
 12 decentrale lagertanke samt beholdere hos modtagerne
 Egen lastbil med plads til 40 m³
 I 2012 er der indberettet leveringer på 110.451 m³ til
NaturErhvervstyrelsen. Indholdet af total N er på 600,105
kg (5,4 kg/m³) med en udnyttelses% på 58,1.
 Der er tilført anlægget 68.837 m³ husdyrgødning og 41.614
m³ biomasse.
www.slagelse.dk
Placering af 12 stk. decentrale lagertanke
www.slagelse.dk
Modtagere af afgasset gylle og biomasse
planår 12/13
www.slagelse.dk
Gylleanalyser fra indkørt husdyrgødning
Type
Mængde i m³
Kg N/tons
Udnyttelses%
Svin
49.487
3-7
75
Kvæg
7.233
4-7
70
Mink
2.772
5,9 – 8,0
70
Blandet
480
4,8
70,35
Høns
420
9,6
65
www.slagelse.dk
Gylleanalyser
Hashøj
Biogas
Tørstof
%
TN
Kg/t
NH4
Kg/t
P
Kg/t
K
Kg/t
pH
2013
4,0
5,7
4,0
0,8
2,1
~8
2011
4,4
5,0
3,5
0,8
1,7
~8
Svin
4,0
5,0
3,5
1,0
2,0
7
Kvæg
6,0
5,0
3,0
0,8
3,5
6,5
Alm.
gylle
www.slagelse.dk
Udnyttelseskrav til N
 Udnyttelseskravet til afgasset gylle fastsættes ud fra en
vægtet beregning af udnyttelseskravet for de gødninger og
affaldsprodukter, der er tilført biogasanlægget.
 Udnyttelsesprocenten for spildevandsslam er 45% og 40%
for anden organisk affald.
 Biogasanlægget har foretaget beregningerne til 58,1
 Konsulenter har brugt værdier på 60 og 75% i deres
ansøgninger.
www.slagelse.dk
Ændringer forårsaget bioforgasning
 en omsætning af organisk bundet kvælstof til
mineralsk N
 mængden af let omsætteligt kulstof i gødningen
reduceres
 plantetilgængeligheden af N i gylle stiger med
typisk 10-20% point i tilførselsåret, hvis N tabene
holdes uændret
 der en lavere eftervirkning i årene efter tilførslen
www.slagelse.dk
Nitratklasser og udspredningsarealer
Nitratklasser
Signatur
Nitratklasse I
www.slagelse.dk
Nitratklasse II
Nitratklasse III
Fosforklasser og udspredningsarealer
Fosforklasser
Signatur
www.slagelse.dk
Fosforklasse I / III
Fosforklasse II
OSD områder
Drikkevands interesser
www.slagelse.dk
Områder med særlige drikkevandsinteresser
Eksempel på VVM-vurdering
Dygtig landmand
God foderudnyttelse ( N indhold på 77% af normtal)
Forudsat af egen gylle kommer retur til udspredning
Krav om sædskiftetilpasning( 6 ha frøgræs eller 14 ha
græsefterafgrøder)
 Ammoniakfordampningen ved udbringningen stiger med
1,1 kg N/ha
 Gyllen lugter mindre ved udbringningen




www.slagelse.dk
Vilkår til § 16 godkendelser
 Der må på ejede og forpagtede arealer årligt maksimalt
udbringes 17.964 kg N og 3.685 kg P i svinegylle/afgasset
biomasse, svarende til 1,13 DE/ha. Dette svarer på
godkendelsestidspunktet til 189,90 DE.
 Hvis der ønskes udbragt andre typer organisk gødning end
omtalt i vilkår 7, skal dette anmeldes til Slagelse
Kommune.
 Kommunen vil derpå vurdere, om ændringen kan
gennemføres inden for rammerne af denne godkendelse.
Ændringen må ikke sættes i værk, før kommunen har
accepteret den.
www.slagelse.dk
Vilkår til modtageren
 Opbevaringskapacitet
 Harmonikrav
 ”godt landmandsskab”
www.slagelse.dk
Regulering af udbringningen
Harmonikrav
Udnyttelses%
”godt landmandsskab”
Der må årligt maksimalt udbringes 14.500 kg N og 4.350
kg P i afgasset biomasse på ejede og forpagtede arealer,
svarende til 145,00 DE.
 Der etableres 10 % ekstra efterafgrøder udover
NaturErhvervstyrelsens generelle krav.




www.slagelse.dk
Udfordringer - flydelag
 Ved afgasning sker der to ting med gyllen som bevirker, at
risikoen for kvælstoftab ved ammoniakfordampning er
større end fra ubehandlet gylle:
 Ca. halvdelen af det organiske stof nedbrydes. Derved
bliver tilbøjeligheden til at danne flydelag mindre. Ofte er
der slet ikke et naturligt flydelag på afgasset gylle.
 Stigningen i pH er ca. 0.5-1, hvilket øger omdannelsen af
ammonium (NH4) til ammoniak (NH3). Ammoniak er en
letflygtig gasart, og ammoniakken forsvinder hurtigt, hvis
der er direkte kontakt mellem gyllen og atmosfæren.
www.slagelse.dk
Mindske ammoniaktab




Overdækning af gyllebeholdere
Etablering af flydelag med snittet halm
Nedfældning af gylle ved spredning
Syretilsætning ved udbringning/opbevaring
www.slagelse.dk
Fosfor
 Afgasset sammenblandet gylle kan være med til at fordele
et højere fosforindhold i svine- og fjerkrægødning til
kvægbrug eller planteavlsbrug, der måske har mangel på
fosfor.
www.slagelse.dk
Andet
 Mindre methan fordampning under lagring
 Lugt – er den mindre ved udspredning. Erfaringer viser,
 at mængden af lugtstoffer i afgasset gylle er lavere end i
ubehandlet gylle
 at lugtafgivelsen fra den afgassede gylle falder, jo længere
tid gyllen opholder sig i reaktoren.
 Antallet af transporter stiger
www.slagelse.dk
Afrunding
 Der opnås en mere optimal næringsstofsammensætning
(forholdet mellem gødningsstofferne fosfor og kali) ved
sammenblandingen af kvæg- og svinegylle.
 Problemer med flydelag
 Flere transporter
 Krav om forsuring/nedfældning
 Udnyttelses%
 Hvidvask eller vidunder!!!!!!!!!!!!!!!
www.slagelse.dk