Transcript Pernille Folker-Hansen samt

Hvordan håndterer vi returproduktet fra biogas ?
Disposition
1. Introduktion til Fangel Bioenergi Aps.
2. Miljøgodkendelse af udvidelsen og vilkår om udbringningsarealer
3. Udgangspunkt – regulering af merbelastning
4. Udvidelsens konsekvenser for overfladevand
og betydningen af udnyttelsesprocent
5. Afgørelserne om VVM screening og habitatvurdering
6. Flytte fokus og motivation i retning af faglig korrekt gødskning !?
7. Her er noget galt – formidling opad i systemet !
8. Andre reguleringsmuligheder ?
Fangel Bioenergi Aps. ved Bellinge, 10 km syd for Odense
Fangel Bioenergi i tal
•
Kapacitet: 132.000 t biomasse / år
•
El: 18.000 MWh/år - Varme: 21.000 MWh/år
•
31 leverandører + hestemøg fra små hestehold
•
35 modtagere
Måbjerg: 650.000 t biomasse / år, ~ 92.300 MWh varme
Lemvig: ?Kapacitet – El: 26.000 MWh/år ; 24.000 MWh varme
Horsens: under opførelse: 234.000 t biomasse/år
Nordfyns: nyligt miljøgodkendt : 270.000 t biomasse/år
1988 Fangel Biogas får sin første godkendelse
1991-2007 En række tillægsgodkendelser
sommer Ansøgning om udvidelse ~ 70% stigning
2012 i behandlingskapacitet til i alt 132.000 t
efterår 2012 Krav: VVM-screening af nye arealer
forinden godkendelse
marts 2013 Men: Miljøgodkendelse forud for arealscreening
juni 2013 Afgørelse om VVM-screening og om
konsekvensvurdering efter
habitatbekendtgørelsen
Vilkår om udbringningsarealer
Vilkår 58 (& 60)
a. Der skal indgås kontrakter med nye modtagere
b. Mindst 1 planperiode og indgået senest 1. dec. i aktuelle
planperiode
c. Minimumsindhold i kontrakter:
mængde & type af biomasse, total N,
forventet udnyttelsesprocent for kvælstof
d. Ved tilsyn kan vi bede om at få kontrakter at se
e. Biogasselskabet ajourfører liste over modtagere, som sendes
til os ved planårets slutning
f. Digital liste over planårets modtagere af afgasset biomasse
skal sendes til os senest 1. sept. Skal indeholde oplysninger
om mængder modtaget (t), total N/t , total P/t, type biomasse
Udgangspunkt:
1. Biogasselskabet er centralt i for reguleringen – registreret i
NaturErhvervsstyrelsens leverandørregister.
Indberetter afsatte mængder og udnyttelsesprocenter - beregnes som vægtet gennemsnit !
2. Arealerne skal screenes –
(det følger af bilag 2 pkt. 14 i VVMbekendtgørelsen og er præciseret i en FAQ fra Biogassekretariatet
aug. 2011) – og påvirkningen skal konsekvensvurderes efter
habitatbekendtgørelsen.
Udgangspunkt for aftale:
1. Odense Kommune tilbyder meget enkel og smidig screening af
nye arealer.
2. Biogasselskabet indgår standardkontrakter med nye aftagere
med en faglig fornuftig udnyttelsesprocent .
VVM og nye udbringningsarealer:
(a.–d.–fra By- og Landskabsstyrelsen notat,7/3-2008 om VVM &
udbringningsarealer)
a. arealerne er godkendt efter husdyrloven
b. arealerne er godkendt i en VVM
c. VVM-screenet og screeningen er fortsat gyldig
d. arealer, som ikke er omfattet af beskyttelsesniveauet
Øvrige arealer skal følge vores VVM-screeningsafgørelse for biogasselskabet
Opgave:
Hvordan påvirker udvidelsen udvaskningen af N og P ?
- udvaskning til rodzone og til recipient
”Rammescreening” hvor alle potentielle arealer
omfattes
Værktøjet skal være dynamisk (arealer, separation &
udnyttelsesprocent)
Con Terras leverance
GIS
Markbalance for kvælstof i Cttools - metoden
N-input
Kvælstof i udsæd
Normtal for afgrøde
Kvælstof i husdyrgødning
GHI data
Kvælstof i handelsgødning
GHI data
Kvælstof i anden gødning
GHI data & data fra biogasanlæg
Deposition
DCE-data
Kvælstoffiksering
Normtal for afgrøde
N-output
Udbytte
Korrigeret udbytte for marker, som
modtager afgasset biomasse.
For øvrige marker: normtal for afgrøde
Denitrifikation
SimDen-modellen
Fordampning
Normtal for gødningstype og udbringning
Markoverskud – styrker og svagheder
Forudsætninger :
 ingen ændringer i jordens N- og C-puljer
 tilførsel af affald til landbrugsjord sker udelukkende via
afgasning
Metodens sikkerhed !?
+ markbalancen eller -overskuddet er en velkendt og
anerkendt metode - enkel og gennemskuelig
+ i vid udstrækning landmænds og biogasanlægs egne data
+ der er korrigeret for effekten af højere udbytte ved
nuværende praksis
÷ kun et års data : 2009/10
Virkningen af udvidelsen ved nuværende
fastsættelse af udnyttelsesprocent
på 67 %.
Opland
Odense Fjord
Retention
Udvaskning
til rodzone
37,1 %
Udvaskning
til recipient
13,6t N
Odense Fjord
8,5 t N
Udvaskning til
recipient
Samlet merudvaskning som følge af
afgasningen med nuværende produktion
plus udvidelsen
21 tons
Mål for vådområdeprojekter i Grøn
Vækst-aftalen
49 tons
Hvilken udnyttelsesprocent giver kun
en begrænset virkning ?
- udnyttelsesprocent : 77 %
Opland
Odense Fjord
Retention
37,1 %
Udvaskning
til rodzone
÷ 2,3 t N
Udvaskning
til recipient
÷ 1,5 t N
Afgasning som virkemiddel
– faglig optimal udnyttelse af gødningen
- udnyttelsesprocent : 85 %
Opland
Odense Fjord
Retention
37,1 %
Udvaskning
til rodzone
÷ 13,1 t N
Udvaskning
til recipient
÷ 8,2 t N
Mulighed for at tilføre ekstra gødning
Gødningsberegning
- vinterhvede
Kvælstofnorm for vinterhvede på sandblandet lerjord (jb 5-6)
Kg N pr. ha
153
Gødskning efter de nuværende regler:
140 kg N i afgasset gylle , 67 % - lav udnyttelsesprocent !
94
Lovlig supplering med handelsgødning op til kvælstofnormen
for afgrøden
59
140 kg kvælstof i afgasset gylle, 77 %
-gødningen indregnes med en værdi tættere på dens faktiske
gødningsværdi
108
Faglig korrekt supplering med handels-gødning op til
kvælstofnormen for afgrøden
45
Overgødskning som følge af en tilladt lav udnyttelsesprocent
(59-45) kg N pr. ha
14
Tænke i omkostningseffektiv gødskning i stedet
for overgødskning !
Besparelse (14 kg N à 7,50 kr pr. kg ) : 105 kr
Hvad siger andre om betydningen af
afgasning for udvaskning af kvælstof ?
Videncentret i pjece fra januar 2012:
Nitratudvaskningen falder med ca. 3 kg N pr. ha ved
afgasning og ved samtidig at reducere mængden af suppl. handelsgødning
Virkemiddelkataloget, DMU nr. 625 - 2007:
Tilpasses gødskningen det øgede amm.-indhold fås en
udvaskningsreduktion på 2,1 kg N / DE
Leif Knudsen, Videncentret , okt. 2012:
I forhold til rågylle stiger udnyttelsesprocenten ved afgasning
6-9 procentenheder.
Virkemiddelkatalog for klimatiltag
aug. 2013
Virkemiddel:
Skærpet krav til kvælstofudnyttelse for afgasset husdyrgødning
Ved afgasning af 50 % af al husdyrgødning i 2020:
 Årlig reduktion i handelsgødningsforbrug: 9.300 tons kvælstof
 Årlig reduktion i udvaskning : 2.500 tons kvælstof
 Reduktion af drivhusgasser som positiv sideeffekt
Vurderingsmåde i VVM-screening
og habitatkonsekvensvurdering
Tilpasset brug af husdyrlovens koncept
(bilag 4)
:
1. Kumulation med andre projekter
Husdyrtrykket er faldet med 12,7 % fra 2007 til 2012
- dog indgår affald ikke i udviklingen af dyretrykket i oplandet
2. Projektet i sig selv
Udvidelsens bidrag til udvaskningen er 0,55 % af den samlede udvaskning
til Odense Fj. – afskæringskriterium : 1%
Ergo 8,5 tons kvælstof er ikke noget problem
= ingen ”væsentlig virkning”
Men, men ……… forudsætter at husdyrlovens beskyttelsesniveau
i øvrigt er overholdt !!!
Er der en reguleringsmulighed i miljøgodkendelserne ?
Klagenævnsafgørelse : 31. juli 2012– NKM-130-01188
- Favrskov Kommune !
Ansøgers gødningsregnskab skal følge NaturErhvervsstyrelsens
vejledning om gødskningsregler.
Der skal ikke stilles vilkår om, udnyttelsesprocenter for afgasset
gylle i miljøgodkendelsen.
Vilkår i miljøgodkendelserne ikke nogen farbar vej !
Er der en reguleringsmulighed i Vandplanens
retningslinje 4 ?
Retningslinje 4:
Afgørelser efter MBL. Kap. 3,4 & 5 ”må ikke være til hinder
for, at vandplanens miljømål opfyldes” !?
Tilladelse til øget påvirkning i et opland hvor miljømålet ikke
er opfyldt, kræver at det kan godtgøres at miljømål kan nås
med andre tiltag.
Tak for opmærksomheden