Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende Session 5 Indlæggelse og psykosocial behandling 2 Dagens program Indlæggelse og psykosocial behandling : Hvordan bliver man henvist? Behandling under indlæggelse • Medicinsk og.
Download ReportTranscript Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende Session 5 Indlæggelse og psykosocial behandling 2 Dagens program Indlæggelse og psykosocial behandling : Hvordan bliver man henvist? Behandling under indlæggelse • Medicinsk og.
Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende Session 5 Indlæggelse og psykosocial behandling 2 Dagens program Indlæggelse og psykosocial behandling : Hvordan bliver man henvist? Behandling under indlæggelse • Medicinsk og ECT (undervist i sidste gang) • Behandlingsplaner • Psykiatrisk sygepleje og miljøterapi • Samarbejde med pårørende • Andre terapeutiske tiltag • Psykiatriloven Efterbehandling i distriktspsykiatrien Afslutning med spørgsmål og kommentarer Indlæggelse på psykiatrisk hospital Før indlæggelsen – Hvad kan være svært •- At skulle acceptere behovet for hjælp •- Selvbilledet •- Nederlagsfølelse •- Pårørende kan føle sig i klemme/illoyale/utryghed/lettelse •- Forventninger i samfundet til at man klarer sine egne problemer •- Lettelse 4 Før indlæggelsen • Hvordan kommer man i behandling? • Egen læge • Vagtlæge Psykiatrisk skadestue • • Hvornår er indlæggelse nødvendigt? • • Mani – depression – blandingtilstand Hvordan bliver indlæggelse iværksat? • • Akut hjælp Frivillig/tvang Psykiatrisk skadestue Hvad er typisk svært for patient/ pårørende i denne fase? 5 Indlæggelse på psykiatrisk hospital Tvang i psykiatrien • • • • • • Tvangsindlæggelse Tvangstilbageholdelse Tvangsbehandling Beroligende injektion Bæltefixering Patientrådgiver 6 Indlæggelse på psykiatrisk hospital Under indlæggelsen: - Skærmet evt. lukket afsnit i starten • Stabilisering • Skærmningsniveauer 1,2,3 - niveau 1 = almen observation - niveau 2 = skærpet observation - niveau 3 = intensiv observation - Iværksættelse/justering af medicinsk behandling - Kontaktlæge/kontaktperson - Behandlingsplan - Psykiatrisk sygepleje og miljøterapi • Aktiviteter Behandlingsplan • Udarbejdes og ajourføres af den behandlingsansvarlige læge og skal bl.a. indeholde: • Diagnose • Behandlingsmål • Undersøgelsesplan • Behandling: (medicinsk, psykoterapeutisk, psykiatrisk sygepleje/miljøterapi, psykoedukation) • Patientens holdning • Et skærmningsniveau (1,2 eller 3) • Udgang fastsættes og revurderes løbende • Pårørendekontakt • Udarbejdes om muligt i samarbejde med patienten. Pårørende kan inddrages i udarbejdelsen af behandlingsplan, hvis patienten tillader det. • Patienten skal vejledes i behandlingsplanens indhold, og den sundhedsperson, der udleverer kopi af planen, skal sikre, at patienten har forstået behandlingsplanens indhold • Patienten giver om muligt sit samtykke til behandlingsplanen. Indlæggelse på psykiatrisk hospital Under indlæggelsen (positive/negative aspekter) •- Vanskeligt at andre skal ”blande sig” i ens liv •- Skyldfølelse og skam •- At skulle deltage i aktiviteter, når man ikke har lyst til noget •- Man bliver påvirket af syge medpatienter •- Man føler sig observeret •- Lettelse at få hjælp – at afgive ansvar, få lindret symptomer •- Møde andre patienter med lignende problemer •- At være sammen med andre 9 Psykiatrisk sygepleje og miljøterapi under indlæggelse Formål: at skabe betingelser, der muliggør og fremmer positiv forandring af patientens psykiske tilstand Psykiatrisk sygepleje og miljøterapi består af ex.: • Kontaktpersonsfunktion • Morgenmøde, aftenmøde • Praktiske opgaver i afsnittet • Aktiviteter • Behandlingsgrupper • Undervisning • Sociale fællesskaber 10 Depressionsbehandling • Starte/justere medicinering • Beroligende/angstdæmpende medicin/ sovemedicin • Ect-behandling (pjece) • Hjælp til føde-/væskeindtagelse • Hjælp til at forbedre nattesøvnen • Hjælp til personlig hygiejne • Give patienten håb og tro på at han/hun får det godt igen • Løbende vurdere suicidalrisiko • Aktivitetsplanlægning/aktiviteter tilpasset pt.s tilstand Aktivitetsplanlægning ved depression Aktiviteter kan være med til at bryde den onde cirkel Man foretager sig mere – selvtilliden styrkes Evnen til at tænke forbedres •Man føler sig bedre tilpas •Negative tanker afledes •Man føler sig mindre træt Aktivitetsplanlægning ved depression: - Giver struktur og overblik over dagen - Hjælp til at holde sig eller blive holdt i gang under depression - Skema udarbejdes sammen med kontaktperson - Dagene planlægges i forhold til: lyst-aktiviteter og pligt-aktiviteter Belastninger / Krav (egne / andres) Ressourcer Obs: Det kan være hjælpsomt at bruge dags- eller ugeskema også efter udskrivelsen. Formål: - Registrere hvad man laver (hjælp til at huske, at man har lavet noget) - Struktur på dagen - Øve sig i at stille realistiske krav til sig selv (pårørende kan evt. hjælpe) - Fokus på, at der er lystbetingede aktiviteter med i planen – at det er en del af behandlingen af depression. 13 Aktivitetsmønster • Hvilke aktiviteter er forbundet med forværring/ forbedring af dit humør ? • Hvilke aktiviteter er overrepræsenteret/underrepræsenteret ? • Hvornår på dagen har du det værst/bedst ? • Hvilke aktiviteter har du lidt glæde af at deltage i ? • Hvilke aktiviteter er forbundet med ulyst – en sur pligt ? • Er der en rimelig balance mellem lyst - og pligtbetonede aktiviteter ? • Hvordan ser dit nuværende aktivitetsmønster ud sammenholdt med før du blev deprimeret ? 14 Aktivitetsplanlægning • ”Pligtaktiviteter” opdeles i små delopgaver • Lystaktiviteter prioriteres højt • Hver aften eller morgen planlægges dagen • Efter hver aktivitet registreres, på en skala : • • • • Fra 0 – 10 for lyst (L): Grad af hvor rart/godt man havde det med aktiviteten Formål: Finde ud af hvilke aktiviteter der opleves lystbetonede Fra 0-10 for mestring (M): Grad af hvor anstrengende aktiviteten opleves. Formål: Denne score kan derfor opfattes som et udtryk for den grad af belønning, man kan give sig selv for udført aktivitet → modgå tendens til devaluering af egne aktiviteter → øge selvfølelsen 15 Eksempel på aktivitetsregistrering (L = grad af lyst, 0-10, M = grad af mestring, 0-10) Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag Søndag 9 -10 Sov Vaskede op, hørte radio (L1, M4) Gik i seng igen (L0, M0) Stod op, drak te (L3, M4) Sov Sov Sov, stod op (L0, M4) 10 -11 Stod op og drak te (L2, M4) Indkøb (L1, M3) Sov I banken og indkøb (L3, M6) Stod op, drak te (L2, M6) Sov Hørte radio, drak te (L3, M0) 11 -12 Indkøb (L3, M3) Vaskede tøj (L0, M4) Sov Hørte radio (L2, M0) Talte med en ven (L5, M2) Stod op, spiste morgenmad (L2, M4) Læste avis (L3, M3) 12 - 13 Ledte efter forsvunden kat (L0, M10) Hørte radio (L1, M0) Stod op, spiste frokost (L2, M5) Hjemme hos en ven (L1, M5) Kørte til en frokostaftale med en ven (L5, M2) Hørte radio (L4, M0) Ringede til ven vedr. job (L5, M5) 13 – 14 Sad i haven (L0, M0) Hørte radio L1, M0) Besøgte veninde med nyfødt barn (L5, M1) Spiste frokost med en ven L5, M2) Indkøb (L2, M2) Læste avis (L3, M0) 16 Manibehandling • Starte/justere medicinering • Beroligende/sovemedicin • Hjælp til at forbedre nattesøvnen • Stimulusbegrænsning (skærmning) • Hjælp til føde-/væskeindtagelse • Hjælp til personlig hygiejne • Bæltefixering/beroligende injektion/tvangstilbageholdelse • Aktivitetsplanlægning 17 Mani og aktivitetsplanlægning En ond cirkel Du har mange tanker og får mange gode ideer Du bliver selvovervurderende og tænker: ”Jeg kan alt” ”jeg er sund og rask” Dit humør er højt og du overkommer mere Du bliver mere aktiv Et mindsket aktivitetsniveau kan bryde den onde cirkel og føre til: • mindre aktivitet • mindre energi • færre ideer • mindsket selvovervurdering og således mindre intensitet af de maniske symptomer. Manien aftager Fordele og ulemper ved given aktivitet Udsætter aktiviteter Mindsket energi og maniske tanker Mindsket aktivitet Den onde cirkel brydes 18 Aktivitetsplanlægning ved mani: Ugeskema kan være en hjælp til at give struktur og overblik over dagen: - Vælg rolige aktiviteter, der fordrer lavt aktivitetsniveau og begrænsning af sanseoplevelse - Vælg aktiviteter, der kan udføres alene eller sammen med et personale – senere i en lille gruppe(1-2 personer) med veldefineret overskuelig opgave. - Vær opmærksomhed på ikke at have for mange aktiviteter på planen. - Udfør kun de aktiviteter der er planlagt og gør en aktivitet færdig ad gangen - Øv dig i at være i ro og planlægge hviletider i løbet af dagen - Brug evt. fordele/ulempe metoden ved den enkelte aktivitet eller udsæt aktiviteten til senere tidspunkt. - Øv dig i at bruge feed back på dine planer (personale/pårørende) Obs. Det kan være hjælpsomt at bruge dags- eller ugeskema også efter udskrivelsen. Formål: - Øve sig i selv at tilrettelægge en hverdag, der er overskuelig og tager hensyn til at ens sårbarhed overfor stress er forøget. 19 Uddrag af Region Nords patient- pårørendepolitik Samarbejde er det helt centrale tema i patient- og pårørendepolitikken Pårørende: • Pårørende er en vigtig del af patientens netværk og pårørende er derfor vigtige samarbejdspartnere i det enkelte behandlingsforløb. Hvordan og hvilket samarbejde, der kan foregå, vil være individuelt. • Psykiatrien ønsker en god og gensidig dialog med de pårørende – med henblik på at understøtte en positiv udvikling både for patienten og de pårørende, der ofte er i en vanskelig situation. • Dialogen skal bl.a. afklare de gensidige forventninger mellem pårørende og personale samt afdække mulighederne for, hvordan de pårørende kan inddrages i behandlingsforløbet. • Psykiatrien respekterer altid patientens ret til selv at bestemme, hvilke pårørende, der skal inddrages i behandlingsforløbet - og i hvilket omfang. 20 Uddrag af Region Nords patient- pårørendepolitik Pårørende: • Pårørende indbydes (såfremt patienten giver sit samtykke) til en samtale inden for en uge efter påbegyndt behandling. • Patienter og pårørende vil få udleveret informationsmateriale i den tidlige kontakt til Psykiatrien. • Der opfordres til at henvende sig til personalet, når der opstår spørgsmål og tvivl. • Det er hensigtsmæssigt, at patienten har en pårørende eller en bisidder med til de møder, hvor der træffes beslutninger om f.eks. behandling, udskrivning og fremtid. Det sikrer mulighed for gensidig udveksling af information. 21 Uddrag af Region Nords patient- pårørendepolitik Støtte og vejledning til pårørende under patientens behandling • For at styrke pårørendes forudsætninger for at støtte patienten arrangeres der pårørendeundervisning om psykiske sygdomme, sygdomsforløb, behandlingsmuligheder mv. • Undervisningen kan foregå dels ved individuelle samtaler med personalet og dels ved gruppeundervisning. • Pårørende kan henvende sig til patientens kontaktperson og få information om de forskellige aktuelle undervisningsmuligheder • Pårørende informeres om de muligheder, der er for hjælp og vejledning til pårørende. • Der er for alle adgang til generel information og rådgivning i Psykiatriens Informationscenter (psykinfo) www.psykiatri.rn.dk og kan fås på tlf.: 97 64 37 41 eller 97 64 37 43 22 Uddrag af Region Nords patient- pårørendepolitik Pårørende og tavshedspligten: • Psykiatrien må gerne modtage informationer fra pårørende, uden at det er i strid med tavshedspligten. • Personale i Psykiatrien kan også gå i dialog med pårørende om deres egne oplevelser som pårørende. • Pårørende vil altid kunne forvente information om generelle forhold, f.eks. behandling af psykiske sygdomme. • Tavshedspligten er således ikke en hindring for dialog med pårørende, men lovgivningen bestemmer, hvad der kan tales om. Patienter og pårørende opfordres til – gennem hele behandlingsforløbet - at henvende sig til personalet, når der opstår spørgsmål, tvivl og usikkerheder. 23 Efter indlæggelsen Opfølgning ved • Distriktspsykiatriske teams • Psykoterapi • Egen læge Evt. privatpraktiserende psykolog • Deltagelse i psykoedukation • 24 Psykoterapi Psykoterapi ved bipolare tilstande vil afhænge af, hvor den enkelte er lige nu. • Kognitiv terapi • Interpersonel psykoterapi • Interpersonel og social rytmeterapi • Psykodynamisk orienteret terapi Målsætningen vil variere: • Stabilisering/symptomlindring • Lære gode mestringsstrategier • Forebygge nye episoder • Personlighedsmæssig forandring (når stabil) 25 Samtaler og psykoterapi Vigtige temaer: • • • • • • • • • • • • Afhjælpe og dæmpe symptomer Oplevelse af sygdom Fremme sygdomsaccept Tale om vanskeligheder med at tage medicin Forebygge nye episoder Inddrage pårørende Bearbejde svære følelser knyttet til sygdommen og dens konsek-venser fx tab, rolleforandring, selvopfattelse, skyld/skam, sorg etc Bedre patientens psykologiske og sociale funktion Skabe sammenhæng i den enkelte persons sygdoms-og livsforløb Forebygge selvmord Personlighedsmæssige forhold Eksistentielle temaer 26 Gruppearbejde 1. Hvad er svært for patient / pårørende efter indlæggelsen? 2. Hvad siger jeg til familie, venner, bekendte og kollegaer? Hvem skal vide hvad? Familie Venner Bekendte 27 Opgave 5 Udfyld ugeskemaet 1A: Brug ugeskemaet til at planlægge den kommende uge 1B: Brug ugeskemaet til at registrere hvad du laver i løbet af ugen Prøv at være opmærksom på, hvor meget lyst (L 1-10) aktiviteten giver dig. Prøv at være opmærksom på, hvor mange kræfter aktiviteten koster dig – altså hvor svær den er at mestre for dig (M 1-10)