Transcript Henrik Kureer, lektor, cand. polit.
Euroen og den økonomiske udfordring
Henrik Kureer, lektor, cand. polit.
DEO 10. september 2013
Athen , juli 2013
USA’s arbejdsløshed under The Great Depression
1929 1933 3,2 24,9 Kilde: Christine Romer
Grækenlands arbejdsløshed under The Great Recession
2007 8,3% 2013 27,8%
Kilde: OECD Outlook 93, June 2013
Kilde: Nyt fra Danmarks Statistik Kilde: Paul De Grauwe, http://www.voxeu.org/article/managing-fragile-eurozone UK – højere gæld – men lavere rente!
UK – egen valuta – kan lade seddelpressen køre - kan devaluere Spanien – ikke adgang til seddelpressen – kan gå bankerot
Ø’et
Økonomisk union
En gruppe lande, der samarbejder om den økonomiske politik Fællesmarked (Indre marked) med fri bevægelighed af varer, serviceydelser, kapital og arbejdskraft Løs koordinering af finanspolitikken
Stabilitetspagten 1997
Regler for offentligt underskud (3% af BNP), offentlig gæld (60% af BNP)
Sixpack 2011 & Finanspagten 2012
- Ændrede stemmeregler - Strammere regler for budgetunderskud (strukturel saldo: 0,5%) - Øget overvågning af nationale budgetter Fælles finanspolitik – styret centralt af EU (føderal, finans politisk union) 6
M’et
Monetær union
Monetær union light: Total fastlåsning af landenes valutaer (Danmark / Færøerne Eurozonen 1999)
Eurosystemet 1999
Fastlåsning af 11 landes valuta ECB oprettes – fælles pengepolitik En gruppe lande, der samarbejder tæt på det valutamæssige område Monetær union hardcore: Én fælles valuta for alle lande Én fælles centralbank Bankunion
Euroen indføres 2002 Fælles banktilsyn 2013 Fuldendt bankunion???
7
Historiske møntunioner Den Skandinaviske Møntunion Danmark - Norge - Sverige 1877-1914 Den Latinske Møntunion Frankrig – Italien – Belgien - Schweiz 1865-1914 (francen indføres) 8
Den Italienske Møntunion 1861-1999 Politisk samling af Italien 1861-1870 Liren bliver fælles valuta 1893 Banca d’Italia oprettes 1926 Banca d’Italia eneret på seddeludstedelse Den Tyske Møntunion 1871-1999 Politisk samling af Tyskland 1871 (Tyske Kejserrige) 1873 Mark bliver fælles valuta 1876 Reichsbank oprettes 1910 Reichsbank får seddelmonopol Den Amerikanske Møntunion 1863-??
Politisk samling af USA 1788 National Banking Act 1863 – dollaren bliver fælles valuta (solo) Federal Reserve System 1913 Glass-Steagall 1933 Banking Act of 1935 9
Vigtige konklusioner - på baggrund af få (!) historiske eksempler Monetære unioner baseret på selvstændige nationalstater er ikke holdbare i længden (Skandinavisk Møntunion / Latinske Møntunion). Holdbare monetære unioner er baseret på en politisk samling af de deltagende lande – dvs. skabelsen af én samlet nationalstat med fælles regering centralbank, mv. (Italien, Tyskland, USA) I de holdbare monetære unioner er man startet med den politiske samling (skabelsen af en ny nationalstat) – og har herefter udbygget det
monetære
samarbejde gradvist for at ende op med en fælles centralbank.
10
Fordele ved fælles valuta Kursrisiko fjernes. Meget lettere for landene at handle med hinanden (øget konkurrence, specialisering, stordrift mv.) – hvilket skaber velstand ifølge traditionel handelsteori Øget tranparens – lettere at sammenligne priser over grænsen Fælles valuta fjerner valutaspekulation mod den enkelte valuta (bør give øget frihed til at føre national finanspolitik) Medlemslandene får indflydelse på styringen af den fælles valuta (i Ecofin-rådet og ECB) 11
Ulemper ved fælles valuta Landene mister mulighederne for at føre selvstændig pengepolitik (landet kan ikke selv bestemme renten – den er fælles for alle lande) Landene mister mulighederne for at føre selvstændig valutapolitik (landet kan ikke devaluere eller re valuere, da landet ikke har egen valuta) Det er svært for den fælles central bank at fastlægge
en fælles rente,
der tilgodeser alle medlemslandene.
Fraværet af seddelfinansiering af statsunderskud øger risiko for statsbankerot – og skaber mistillid blandt globale investorer (og dermed højere rente og øget risiko for bankerot). Dvs. øget risiko for spekulation fra finansmarkederne.
Ergo: Finansmarkederne får enorm magt.
Fælles valuta nødvendiggør
fælles politiske præferencer
prioritering af fx arbejdsløshed, inflation mv.) (omkring
Hvad kræves der af de deltagende lande, hvis en møntunion skal være en succes?
(teorien om optimale valutaområder) Mundell Kenen Der skal være omfattende handel mellem de involverede lande.
Unionen bør ikke kunne rammes af asymmetriske chok. Landene skal følge en parallel udvikling.
Der skal være løndannelse.
fri bevægelighed af arbejdskraft
mellem landene – så de arbejdsløse i ét land kan flytte til lande med mangel på arbejdskraft. Fleksibelt arbejdsmarked med fleksibel Landene skal have fælles finanspolitisk myndighed, som kan yde økonomisk støtte til områder i krise.
Asymmetriske chok:
Tysklands lavvækstscenarie hvad angår lønninger Frankrigs 35 timers uge Boligboblen i visse lande Tilstrømningen af kapital til Sydeuropa Grækenlands uansvarlige finanspolitik Store betalingsbalanceunderskud i visse lande Krugman: The mother of all asymmetric shocks – the creation of the euro itself Kilde: Bla. De Grauwe
Florida Spanien Arbejdsløshed april 2013 : 7% Arbejdsløshed april 2013 : 27%
Konvergens ??!!
Udviklingen i priserne, 2000-2010 (inflationen) Kilde: IMF Database
Kilde: IMF Database 18
Kilde: OECD Outlook 93, June 2013
Devaluering af valuta kontra intern devaluering
Optimistiske antagelser omkring ØMU’en
Omkostningsforskelle ville blive udlignet af Det Indre Marked og øget konkurrence Eurolandene ville hen ad vejen indføre strukturreformer Fokus på monetære størrelser – ikke på reale størrelser (arbejdsløshed, BNP vækst , konkurrenceevne mv.) (neoklassisk)
Der blev ikke taget højde for:
Ingen national ”seddelpresse” – ingen national centralbankfinansiering af nationalt budgetunderskud – ergo: risiko for bankerot i de enkelte lande og dermed øget eksponering over for finansmarkederne Øget finansiel integration medfører risiko for at et lands konkurs truer hele eurozonen (gennem bankernes finansiering af statsunderskud) Behovet for en bankunion
Paul Krugman , The real story behind the euromess lies not in the profligacy of politicians but in the arrogance of elites – specifically, the policy elites who pushed Europe into adopting a single currency well before the continent was ready for such an experiment.
Den virkelige historie bag eurorodet ligger ikke i politikernes tøjlesløshed, men i elitens arrogance – især de politiske eliter, der pressede Europa ud i vedtagelsen af en fælles valuta i god tid før kontinentet var klar til sådan et eksperiment.
New York Times February 15, 2010 23
Løsninger på eurokrisen
”The Big Picture”
Finanspolitisk union – fælles styring – fælles finansiering Bankunion Opløsning af eurosystemet – devalueringer
”Lappeløsninger”
’Marshall-hjælp’ fra de rige lande i nord Finanspolitisk ekspansion i de rige lande i nord Gøre ingenting – hidtidige indgreb er nok (Sixpack, Finanspagt, Bankunion mv.)
Konvergenskrav
Lav inflation Lav rente Offentligsaldo under 3% af BNP Offentlig gæld under 60% af BNP Stabil valuta – ERM-medlemskab uden devaluering i 2 år Men ingen krav om at nedbringe store underskud/overskud på betalingsbalancen, konvergens af BNP pr. indb. og arbejdsløshed – dvs. reale størrelser