Transcript 2013 10 21 Fra kriseskabende til kriseforl ngende politik.Odense.Kort

Fra kriseskabende til
kriseforlængende politik?
Bekæmpelse af den forkerte økonomiske krise.
Valgchancer ved næste valg.
Odense 21. Okt. 2013
Jørgen Goul Andersen
Aalborg Universitet
Hvordan kunne krisen blive værre i
Danmark end i andre lande, når ...
• Der har været overskud på betalingsbalancen i 22
af sidste 23 år (p.t. rekord på knap 6 pct. af BNP)
• Udlandsgælden er afløst af dansk
nettotilgodehavende på ca. 700 mia.kr. (2013)
• Nettostatsgælden er tæt på nul
• Danmark, Sverige, Finland, Luxembourg og
Estland er de eneste lande, der gennem hele
krisen har været kvalificeret til Euro-medlemskab
• Danmark + Sverige de eneste EU-lande, hvor
aldringen ikke udgør noget problem for off.
finanser fremover
Hvad var skyld i krisen?
Danske vælgere: Ikke politik-fejl. Bankerne prügelknabe.
Årsager til krisen
2009.
WorldPublicOpinion
Danmark 2009
Danmark, valg 2011
Tyskland
UK
Frankrig
USA
Ukraine
Kina
Landets egen
økon. politik
15
19
27
41
32
45
68
20
Forbrugerne
USA’s økon.
påtaget sig for
politik
megen gæld
36
36
49
36
68
31
57
83
56
49
45
74
40
34
38
13
Men de danske vælgere tog fejl …
Bankerne for
risikovillige
64
63
78
89
64
77
43
11
Vælgerne tog fejl:
• Fogh regeringen begik fejl, der skabte krisen
• Løkke + Thorning reg. kom til at forlænge krisen
• Fogh/Bendtsen: Benzin på bålet
• Løkke/Thorning: Vand på de sidste gløder
Løkke/Thorning tog (delvist) fejl af krisen.
modsat krise af Sydeuropa + danske krise i 1980’erne
Efterhånden enighed om
politik-fejl i 00’erne
1. Finanspolitikken for slap: Benzin på bålet
2. Kredit-liberalisering kom ud af kontrol:
(a) Ekstrem bolig-/kredit boble (klassisk fejl. Finland/Sverige 1990)
Afdragsfri lån (okt. 2003) + Flekslån + Skattestop
Boligpriser allerede fordoblet 1995-2003. Yderligere 60 pct. 2004-06.
Dk. rekord: USA mindre. Tyskland nul stign. Sverige undgik boble
(b) Myndighederne skred ikke ind over for bankernes risikovillighed og
indlånsunderskud: Fra nul i 2004 til 650 mia. kr i 2008
- Bankerne fulgte lidt den Islandske Model
3. Regeringen (og Nationalbanken) uforberedt
Regeringen endda også efter 15. Sep. 2008.
Åbningstale okt.2008: Genindføre SP
(suspenderet 2004-2008 for at stimulere økonomien)….!
Få dage efter måtte staten stille bankgaranti på 4.200 mia. kr.
Politikfejl
I. Deregulering
kreditpolitik
Boligkreditboblen
(landbruget
værre)
Boligkreditboble: Realkreditudlån
til ejerboliger og fritidshuse, 19932012. Pct. af BNP.
Verdens mest gældsatte husholdn.:
Husholdn.s gæld, brutto. 2009.
Pct. af BNP.
180
90
80
160 157
78 78 79
72 73
68
70
120
55
52
48 49 49
50
40 40
40 42
100
44
80
30
60
20
40
10
20
0
0
1993
1994
1995
1996
1997
1998
1999
2000
2001
2002
2003
2004
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
132
122
65
59 60
60
40
140
110
106
101
95
90
86
77
67 65
62
58 57 56
54
Danmark
Holland
Schweiz
UK
Portugal
USA
Norge
Spanien
Sverige
Japan
Finland
Tyskland
Frankrig
Grækenland
Østrig
Italien
Belgien
80
Dog: Husholdningernes gæld ikke helt så
foruroligende, som det ser ud
Dk+NL+IS+UK: Gældsatte husholdn.+ Store Pens.formuer
Husholdningernes gæld
Pensionsformuer
180
200
180
160
132
122
101
95
117
120
90
86
106
95
100
77
84
67 65
62 58
57 56 54
80
64
60
40
7
5
5
4
Belgien
8
0
Grækenland
Portugal
Frankrig
Spanien
Sverige
0
Danmark
Holland
Schweiz
UK
Portugal
USA
Norge
Spanien
Sverige
Japan
Finland
Tyskland
Frankrig
Grækenland
Østrig
Italien
Belgien
0
9
Tyskland
13
20
Østrig
20
Noge
40
Finland
60
106
U.K.
80
110
Schweiz
100
136
140
USA
120
Holland
140
157
Danmark
160
187
Indlån, udlån og indlånsunderskud i danske banker,
(2005 → 2008). Mia.kr.
Mia.kr.
Mia.kr.
2,400
0
-42
2,200
-100
2,000
-200
1,800
-300
1,600
-400
1,400
-500
1,200
-624
-600
-700
800
-800
1. Q. 03
2. Q. 03
3. Q. 03
4. Q. 03
1. Q. 04
2. Q. 04
3. Q. 04
4. Q. 04
1. Q. 05
2. Q. 05
3. Q. 05
4. Q. 05
1. Q. 06
2. Q. 06
3. Q. 06
4. Q. 06
1. Q. 07
2. Q. 07
3. Q. 07
4. Q. 07
1. Q. 08
2. Q. 08
3. Q. 08
4. Q. 08
1. Q. 09
2. Q. 09
3. Q. 09
4. Q. 09
1,000
Indlån
Udlån
Indlånsoverskud (højre akse)
I 2013 er problemet løst,
men kredittørke i mellemtiden ...
Og det GIK galt i Danmark ...
Stigning i ledigheden 2007-2012.
Procentpoint.
5.0
4.0
Kumulativ økonomisk vækst
2007-2012. Pct.
4.6
4.1
4.0
15.0
3.7
13.2
3.3
3.0
2.6
1.9
2.0
1.7
10.0
6.2
1.6
5.0
0.8 0.7
1.0
3.3 3.6
0.3
-2.0
-3.0
-2.5
0.0
3.1
2.1
0.0
-0.2
-5.0 -4.4
-10.0
2.9
Danmark
Sverige
Finland
Norge
Island
Tyskland
Holland
Belgien
Østrig
Schweiz
Frankrig
Italien
Spanien
Portugal
Irland
UK
Euro17
USA
Japan
Canada
Australien
EU-27
USA
U.K.
Italien
Frankrig
-0.2
Østrig
Belgien
Holland
Tyskland
Island
Norge
Finland
Sverige
-1.0
Danmark
-
5.9
5.2
-2.8
-5.2
-1.3 -0.8
-2.1
-4.2
-5.7-6.0
-6.9
8-9 års nulvækst 2007-2015/2016? = rekord
• Finland 1990: 7 år
• Island 2008: 7 år (forv.)
• Japans tabte årti: 1990-1999 (dog BNP + 5.6 pct. )
Alle ovenstående=
Konsolideringskriser efter bolig-/kredit-/asset value bobler
• Danmark 2008: 8 år - iflg. regeringen 9 år
• Bliver slået af Sydeuropa, men kan nå at komme i Guinness
Hvorfor så svært at komme ud af krisen?
To hovedfortællinger om krisen
Regeringens diagnose: Konkurrenceevne-krise
Måske ikke helt forkert, men flere sygdomme?
Hvilken er værst? Hvordan påvirker behandling
af den ene sygdom den anden sygdom?
Den anden sygdom: Konsolideringskrise efter at
boblerne er bristet:
- firmaerne konsoliderer sig
- forbrugerne konsoliderer sig (boligejerne
mistede knap 50 pct. af friværdierne)
- bankerne konsoliderer sig = kredit-tørke
= HVOR SKAL VÆKSTEN SÅ KOMME FRA?
Hvorfor så svært at komme ud af krisen?
Regeringens politik 2010-13
• For ensidigt fokus på Konkurrenceevne-problemet.
• For ensidigt Langsigtet fokus
= samme politik som før krisen
Mere langsigtet strukturpolitik end krisepolitik
Krise=Window of Opportunity
Krisen også udnyttet af politiske entreprenører
(fx DI, Finansministeriet), som så nye chancer
Og så kom regeringen tilmed til at
slå fertiliteten ihjel
• Genopretningspakken 2010: Eneste land i verden, hvor
regeringen gik i kamp MOD det tredje barn
• Afskaffet, men til gengæld usikkerhed om
skattereform, der kopierede Cameron-regeringen (ren
copy/paste – i U.K. fik det The Guardian til at skrive
Velfærdsstatens nekrolog 1942-2013)
• Kan forklare, hvorfor fertiliteten er dalet i Danmark,
men ikke i de andre nordiske lande. Næsten et
naturligt eksperiment.
• Ikke endelig domfældelse, men Christiansborg er
hovedmistænkt, og der er indicier nok til at rejse
sigtelse.
• Ingen andre mistænkte (fødselslægerne hader gamle
mødre, men kan ikke forklare den danske afvigelse)
Stærke indicier …
Is
land
Nor
ge
Fin
land
Sve Dan
rige mark
Fertilitet 2012
2.04
1.85
1.80
1.91
1.73
Fertilitet gns.
2003-08
2.06
1.87
1.81
1.81
1.82
Ændring
-0.02 -0.02 -0.01 +0.10 -0.09
Genopretningspakken
Virkede!
Alle børn
Første barn
Andet barn
Tredje barn
Fjerde eller senere
- Heraf fjerde barn
- Heraf femte barn
% Fald i
fødselstal
2010-2011
-7.1
-5.8
-4.8
-12.1
-12.6
-14.3
-15.3
Skulle have nået langtidsligevægten på mindst 1.90.
Men faldt fra 1.88 til 1.73 på to år. 2013 ikke bedre.
Hvilken vej skal politikken gå,
ud fra de to diagnoser?
Bolig- og kreditboble: Svær at komme ud af. Alle vil
konsolidere sig.
• Privat forbrug i stå
• Investeringer i stå
• Kredit-tørke for små virksomheder og iværksættere
Økon. hovedudfordring: Indenlandsk efterspørgsel
Konkurrenceevne: Kort sigt: Lønnen ned, produktiviteten
op. Langt sigt: Uddannelse / innovation
Økon. hovedudfordring: Eksportere sig ud af krisen
(vente på udenlandsk opsving)
Overvurderede probl. for industrien.
Hurtig og kraftig tilpasning (flexicurity),
men 64 pct. af tabte arb. uden for industrien
Fig.2. Tab arbejdstimer i priv. sektor 2008-11. Pct. af saml. tab i priv.
sektor.
40.0
35.8
35.0
28.8
30.0
25.0
20.0
20.0
15.0
10.6
10.0
4.8
5.0
0.6
0.0
-5.0
-0.5
Hvornår er tilbagegang i industriens
beskæftigelse et problem?
Manufacture matters!!!!
Fremstillingserhvervene trækker anden besk. med sig. Men
• Universel trend = tilbagegang landbrugsbesk.
• Indtil 2. verdenskrig var 55 pct. af Danmarks industriarbejdspladser i København
• Indtil 1970 var Herning-Ikast-Brande tekstilindustri-centrum
= Problem for København? Problem for Herning-IkastBrande? Nye jobs, højere i værdikæden
Sådan ræsonnerede regeringer indtil 2009
• Udflytning af arbejsdspladser blev ikke set som problem
Dog ny, vigtig erkendelse omkring 2009
• Kan ikke flytte alle prod. arbejdspladser ud pga. koblingen
til produktudvikling osv. – så flytter den også med ud.
Rockwool-modellen.
Danmark har tabt markedsandele ...
Men det har alle –
når BRIK m.fl. går frem.
2011 (andel 1994=100)
Det går nedad ...
1.10
Bulgarien
Litauen
Letland
Estland
Ungarn
Slovakiet
Tjekkiet
Slovenien
1.00 1.00
1.00
0.90
0.96
0.87
0.88 0.88
0.87 0.87
0.83
0.80
0.79
168
325
275
322
322
275
204
102
0.82
Grækenland
Portugal
Spanien
Italien
0.80
0.76
0.72 0.72
0.73
0.70
0.60
Irland
U.K.
Frankrig
Tyskland
0.50
Østrig
Holland
0.40
Finland
Sverige
Danmark
0.63
0.62
124
75
98
64
83
54
60
85
91
90
62
74
61
0
50
100
150
200
250
300
350
Kontraproduktiv
konkurrenceevnestrategi 2010-13
• Skal eksporten være eneste vækst-driver for et land med
stort overskud på betalingsbalancen?
• Politisk retorik har øget utrygheden
• (Borgere er også forbrugere)
• Reformer har øget utrygheden
• Utryghed giver (endnu) lavere privat forbrug
• Uden forbrug mindre investeringer
• På kort sigt havde tryghed gjort nytte – økonomisk!
Lovgivning + Løfter + Diskurs
(egentlig en økonomisk ønskesituation for soc.dem./soc.lib.
regering: ideologien økonomisk produktiv)
Det er den indenlandske efterspørgsel,
der har været Danmarks største kriseproblem
• Behandlet konkurrenceevne og overset finans- og
konsolideringskrisen
• Set på 2020 og glemt 2011,2012,2013, …
• Gjort patienten mere syg ved at eliminere trygheden
og mobilisere krisebevidsthed
• Man han manglet en form for tryghedsgaranti
• Og bedre/tidligere afhjælpning af kredit-tørke
• ”Reform-amok” = øget utryghed
• Krisebevidstheden = endnu mere utryghed
Utryghed (meget+noget), 2004-2013. Pct.
Kilde: TrygFonden
2004 2005 2007 2009 2011 2013
For at miste mit arbejde
9
10
6
12
14
15
For at mangle penge, hvis der kommer en uventet udgift
22
26
21
29
31
34
17
21
23
For ikke at have helbred til at blive ved med at klare arb.
For at min pensionsopsparing taber værdi
40 ÅR+
31
31
32
For ikke at få tilstrækkelig behandl., hvis jeg bliver syg
40 ÅR+
36
35
37
For ikke at få tilstrækkelig pleje, når jeg bliver gammel
40 ÅR+
41
46
45
For ikke at have penge nok, når jeg holder op med at arb.
40 ÅR+
23
29
30
For at renten stiger, så min boligudgift bliver for stor
EJERE
17
18
For at miste penge på min bolig
EJERE
15
19
For at politikerne sætter boligskatten i vejret
EJERE
Overraskende stærk sammenhæng med forbrugs-ændringer:
Frygt for ledighed, frygt for tab på bolig,
Men også frygt for boligskatter
Og generel social utryghed (knapt så stærkt, men omfatter flere)
12
35
Sammenligning af Sverige og Danmark
(Danmarks hovedproblem konkurrenceevne- eller konsolideringskrise?)
Kumulativ vækst, 2007-2012
Sverige
Danmark
BNP
5,2
-4,3
Eksport
5,3
3,5
Privat forbrug
7,6
-2,2
Off. forbrug
7,3
3,1
Faste bruttoinvesteringer
(især bolig, der trækker ned)
1,1
-17,2
120
120
115
115
110
110
105
105
100
100
95
95
90
90
85
85
80
80
75
75
2000M01
2000M08
2001M03
2001M10
2002M05
2002M12
2003M07
2004M02
2004M09
2005M04
2005M11
2006M06
2007M01
2007M08
2008M03
2008M10
2009M05
2009M12
2010M07
2011M02
2011M09
2012M04
2012M11
2000M01
2000M07
2001M01
2001M07
2002M01
2002M07
2003M01
2003M07
2004M01
2004M07
2005M01
2005M07
2006M01
2006M07
2007M01
2007M07
2008M01
2008M07
2009M01
2009M07
2010M01
2010M07
2011M01
2011M07
2012M01
2012M07
Industriproduktion. Danmark
(2005=100)
Industriproduktion. Sverige
(2005=100)
December 2012 (2005=100):
Danmark: 91,7
Sverige: 92,5
Myterne om Sverige
• Stram off. udgiftspolitik: Sludder: Det er Danmark
• Sænkning af selskabsskatten: Ja, men finansieret
som vanligt ved udvidet skattegrundlag. Danmark
2013 var ren gevinst (dygtig DI lobbyisme). (typisk er
provenuet fordoblet i pct. af BNP trods lavere %)
• Stramme betingelser for ledige: Ja, men ryger efter
dagpengeperioden ud i et andet program
• Men Sverige skabte ikke en boble-økonomi. Og
Sverige har ført knapt så konservativ økon. politik
som Danmark under krisen
-0.8
-3.0 -2.9
-5.0
-6.7
-20.0
Grækenland
Island
Estland
Ungarn
Irland
Portugal
Spanien
Italien
Storbritannien
Holland
Danmark
EU-27
Tjekkiet
Slovenien
Frankrig
USA
Luxembourg
Japan
Tyskland
Slovakiet
Østrig
Belgien
New Zealand
Finland
Mexico
Sverige
Schweiz
Korea
Tyrkiet
Canada
Norge
Australien
Polen
Israel
Vækst i privat forbrug 2007-2012. Pct.
20.0
16.2
15.0
14.6
12.9
10.0
10.1
5.0
5.0
4.2 4.4 4.6
3.7 3.8 4.0
1.1
-5.0
-10.0
-8.6
-10.9
-15.0
-14.7
-17.3
-19.3
-7.9
-2.2
1.7
5.6
6.3
6.8
7.6
11.1 11.3 11.5
8.6
2.2
0.0
0.0
-5.0
-15.0
-20.0
Grækenland
Irland
Portugal
Italien
Ungarn
Island
Tjekkiet
Danmark
USA
Finland
Schweiz
Storbritannien
Østrig
EU-27
Belgien
Spanien
Slovenien
Sverige
Estland
Frankrig
Slovakiet
Japan
Holland
New Zealand
Tyskland
Mexico
Polen
Norge
Canada
Israel
Luxembourg
Australien
Korea
Chile
Vækst i off. forbrug 2007-2012. Pct.
25.0
22.8
20.0
20.2
16.4 16.6
15.0
13.0
12.3 12.8
10.0
5.0
2.0
-10.0
-14.1
-15.3
3.1
3.7 4.0 4.1
4.8 4.9
5.5
6.3
6.9 7.1 7.3 7.3 7.4
8.8
8.1 8.4
9.9
13.8
10.6 10.6
Hvorfor disse misforståelser?
Når Danmark er røget i top på off.udgifter i pct.,
Skyldes det ikke store stigninger i udgifter,
Det skyldes stort fald i BNP
- Brøker har både en tæller og en nævner
- Danmark har ondt i nævneren
- Folk er ikke så gode til brøkregning længere…
Krisen i Danmark har været dyb.
Men fremtidsudsigterne temmelig gode
• Det står både helt galt og helt godt til
Moody’s klassifikation efter kreditværdighed.
Toppen af poppen. Feb. 2013.
Land
TOP 9.
Danmark, Finland ,
Norge, Sverige,
Schweiz, Australien
Canada, New Zealand
Singapore
Tyskland, Holland
Luxembourg
Østrig, USA
Rating
Outlook
Aaa
Stabil
Aaa
Negative outlook
Aaa
Negativ
UK,
Frankrig, Hong Kong
Aa1
Kina, Japan, S.Korea
Aa3
Danmarks Udlandsgæld/-TILGODEHAVENDE
ultimo året i pct. af BNP
40
30
20
10
0
1998
1999
2000
2001
2002
2003
2004
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012K3
-10
-20
-30
Medvirkende til, at BNI de sidste 10 år er steget 2½ gange så meget som BNP
Krise: BNP fald, men små off. underskud
Euro krav OK
Norden+Lux+E
stland
Denmark
Norway
Sweden
Finland
Netherlands
Belgium
Austria
Germany
France
Italy
Spain
UK
USA
Switzerland
Euro Zone
Budget underskud/overskud
2007
2010
2011
4,8
-2,7
-2,0
17,3
11,2
13,7
3,6
0,0
0,2
5,3
-2,8
-0,9
0,2
-5,0
-4,4
-0,1
-3,9
-3,9
-1,0
-4,5
-2,5
0,2
-4,2
-0,8
-2,7
-7,1
-5,2
-1,6
-4,3
-3,8
1,9
-9,7
-9,4
-2,8
-10,1
-8,3
-2,9
-11,4
-10,2
1,0
0,3
0,5
-0,7
-6,2
-4,1
Off. nettogæld
% af BNP
2011
-3,3
160,3
20,7
54,1
-38,7
-81,3
-46,0
-51,3
-63,0
-94,1
-49,5
-67,8
-81,6
2,4
-60,6
ØMU gæld
2011
-46,4
-28,9
-36,4
-58,8
-73,5
-97,7
-78,5
-79,3
-95,8
-132,2
-97,6
-96,7
-96,3
Betalingsbal.
Pct. BNP
gennemsnit
2010
2006-2011
Denmark
3,7
5,8
Norway
13,5
11,9
Sweden
7,9
6,9
Finland
2,1
1,4
Netherlands
7,2
7,8
Belgium
0,2
1,9
Austria
3.0
3.4
Germany
6,4
6,1
France
-1,4
-1,6
Italy
-2,7
-3,5
Spain
-6,9
-4,5
UK
-1,9
-2,5
USA
-4,1
-3,0
Switzerland
9,7
14,3
Japan
3,5
3,7
China
…
1,5
Euro Zone
-0,3
0,0
Kilde: OECD. Danske tal seneste korrektion okt.2013
2011
2012
5,9
12,6
7,0
-1,6
10,1
-1,2
1,4
6,2
-1,9
-3,1
-3,7
-1,3
-3,1
8,4
2,0
0,7
0,1
6,0
14.1
7,2
-1,9
9,9
-1,5
1,8
7,1
-2,3
-0,6
-1,1
-3,7
-3,0
13,5
1.0
0,9
+1,2
Stigende enighed om, at konkurrenceevnen
slet ikke har det så dårligt
Betalingsbalancen godt nok også påvirket af
- olie/gasindtægter (midlertidige)
- bremsen slået i for forbrug og invest.
- stigende indtægter fra nettoformue i udland
MEN:
Ovenstående var faste priser
Sverige og Danmark
Kumulativ vækst, 2007-2012
(i faste priser)
Sverige
Danmark
BNP
5,2
-4,3
Eksport
5,3
3,5
Privat forbrug
7,6
-2,2
Off. forbrug
7,3
3,1
Faste bruttoinvesteringer
1,1
-17,2
120
120
115
115
110
110
105
105
100
100
95
95
90
90
85
85
80
80
75
75
Dec. 2012 (2005=100):
Danmark: 91,7
Sverige: 92,5
2000M01
2000M08
2001M03
2001M10
2002M05
2002M12
2003M07
2004M02
2004M09
2005M04
2005M11
2006M06
2007M01
2007M08
2008M03
2008M10
2009M05
2009M12
2010M07
2011M02
2011M09
2012M04
2012M11
2000M01
2000M07
2001M01
2001M07
2002M01
2002M07
2003M01
2003M07
2004M01
2004M07
2005M01
2005M07
2006M01
2006M07
2007M01
2007M07
2008M01
2008M07
2009M01
2009M07
2010M01
2010M07
2011M01
2011M07
2012M01
2012M07
Industriproduktion. Danmark
(2005=100)
Industriproduktion. Sverige
(2005=100)
Industriproduktion siden 2005 i faste priser
Men det
priser!
Menvar
detfaste
var faste
priser. Danske eksportpriser stiger mere end
importpriser = Bytteforholdet bedre. IKKE (kun) pga. olie.
Danmark har fundet markeder (eller specialiseret i varer), hvor der
sælges til høj pris. (Finland specialiseret i elektronik, der falder i pris?)
Kilde: AE (+DØR E-2013; ups & downs undervejs).
Gode priser siden 2008!
Kilde: AE pba. Eurostat, National Accounts (tabel namq_exi_p)
Industrieksport i løbende priser (Euro)
Kan ikke slå Tyskland, men næsten alle andre
(2008-2013 slår DK også Tyskland)
Industriens investeringer 2012, i forhold til 2008:
Danmark 2012:
+ 8 pct.
Tyskland 2012:
- 11 pct.
Sverige 2012:
- 21 pct.
Kilde: AE, sep.2013
Er vi tilbage ved den traditionelle historie:
Danmark = Succes?
Opskriften på konkurrencedygtighed er at specialisere sig i
varer/markeder, der kan bære en høj arbejdsløn
1. pga. høj produktivitet (automatisering), eller
2. pga. særlig værdi (luksus, design, videnstung, præcision,
levering til tiden o.m.m.)
• Det indebærer, at man må give afkald på jobs, der ligger
lavere i værdikæden (fx syersker)
• Outsourcing forudsætning for konkurrencedygtighed?
• Sådan så man på det indtil 2008.
• Tallene efter 2008 bekræfter mere end tidligere denne
tolkning.
• (knapt nok sikker konklusion endnu)
Der ER dog en uløst
globaliseringsudfordring …
• Nordiske lande hidtil undgået ufaglært ”overskudsbefolkning” og
stigning i ”precarious jobs” – trods høj mindsteløn.
Mindre udd.forskelle i ledighed end lande m stor ulighed
• Forklaring: Social investment welfare state
Uddannelse + generations-udskiftn. (Lars Andersen, AE). Større
fald i ufagl.arb. end tab af ufagl. jobs.
• Fra nu af er det højtudd. generationer, der går på pension
• Stadig tab ufagl. jobs – men mindre effekt af generationsudskiftn.
• Udfordring: Danmark har forsømt uddannelse for længe. Unges
erhvervsuddannelse. Efterudd. Revalidering. Osv.
For meget og for længe og for ensidigt work first.
Og så er der langtids-skadevirkninger
af høj ledighed
• Som kunne være undgået / mildnet
• Også økon. kontraproduktivt
• Skal modregnes i de forventet gavnlige effekter af
langsigtede strukturreformer, hvis man tror på
dem
• Kommer til udtryk i vidt forskellige forventninger
til output gap.
Økon.Råd: Meget stort gab.
Nationalbank: Ikke særlig stort.
Til gengæld peger næsten alle faktorer opad nu..
• Privat forbrug. Har holdt meget igen længe. Der er penge
til rådighed (hos de fleste – men ikke alle!)
• Boliginvesteringer. Ditto. Boligprisfald slut.
• Eksport. Nærmarkeder bedre. +Virks. bedre til at komme
ud over nærmarkeder (pos. effekt af krisen?)
• Investeringer
- virksomheder trimmet + konsolideret.
kan investere, når de vil
- bankerne (næsten) ude af udlånsboblen
(tror personligt, finanspolitisk lempelse er for sent nu – og at
vi vil se opjustering af økonomiske forventninger)
Kan S-R-SF regeringen reddes?
Eller er regeringsskifte uundgåeligt?
Glem rejse-fadæsen og 2000 kr. fadæsen. Det er mest
kortsigtet. Og for kommentator-Danmark. Det afgørende er
politikken.
Socialdemokratiske ønsketænkning
• Økonomien vender – regeringen belønnes
• Egen politik rationel: Kun positive initiativer
frem til valget. Vælgernes hukommelse kort –
husker 2013-15 og glemmer 2011-13
• Oppositionens politik irrationel: Bevæger sig
til højre parallelt med reg. og kommer ud,
hvor vælgerne ikke vil være med
1. Belønnes regeringen?
•
•
•
•
•
•
Ikke så meget i lande med flerparti-regeringer
Ikke så meget i lande med mindretals-regeringer
Ikke så meget i lande med åbne økonomier
Konklusion: Ingen automatik for Danmark
1966-2011: Ingen sikker systematisk effekt i Dk
Det skulle allerede være sket.
Forventningskurven ER knækket. Ligesom i
1993/1994
30
27.4
20
Figur 1. Vælgernes vurdering af
Danmarks økonomiske situation i dag,
sammenlignet med for et år siden
10
7.6
4
4.4
0.6
0
2007
2008
2009
2010
2011
2012
-4.9
2013
-10
-19
-20
-27.2
-30
-40
-50
-53.3
-60
Ingen direkte effekt. Hvis der er en effekt, er det via politikken.
Forventningerne til fremtiden viser samme
fremgang siden sidste valg.
Bemærk, at Løkke vandt valgkampen – stort!
Figur 2. Vælgernes vurdering af Danmarks
økonomiske situation om et år,
sammenlignet med i dag
25.0
20.9 20.7
20.0
18.0
17.6
14.1 14.5
15.0
13.2
10.4
10.0
7.0
5.0
0.0
2007
2008
2009
2010
2011
2012
-5.0
-10.0
-11.6
-15.0
-20.0
-22.3
-25.0
2013
2. Kan vælgerne tilgive?
• Entydigt, at reformmodstandere i alle reg.partier
(også RV) har forladt regeringen
• Gået til Enhedslisten, Dansk Folkeparti
• Stemmer blankt, sofa, ved ikke (protestvælgere)
• Tilhængere af regeringens reformer mest loyale –
men en hel del af dem er gået til VKI
• Næsten igen den modsatte vej
• Blå Bjarne forsvandt med den skattereform, der
var tiltænkt ham
2. Kan vælgerne tilgive? - II
• New Zealand 1984-1990. Labour kom i længerevarende
”karantæne” blandt vælgerne
• De konservative havde frie hænder til at køre reformerne
fuldt igennem
• Indtil 1992, hvor de fyrede deres finansminister, der
samarbejdede lige så godt med det reformivrige
Finansministerium som forgængeren. Velfærdsstaten reelt
afviklet. Kunne ikke genoprettes
• Efterlønsindgrebet 1998. Meget moderat reform – men
den blev ikke glemt. Det gjorde 1998-skattereformen heller
ikke.
• Men det kommer an på dagsordenen. Og det kommer an
på alternativet.
• Politisk mistillid vendt tilbage. Tendens til at vælge det
mindste onde – endda mere udpræget end i 1970’erne.
3. Irrationel opposition?
• Løkke Rasmussen dreven modstander: Har været
omhyggelig med ikke at forpligte sig – for at
kunne synge den melodi, der passer bedst i 2015
• Men nu bundet til offentlig nulvækst – der fsv.
matcher regeringens praksis og
produktivitetskommission. Lokkemaden til Blå
Bjarne er ”skattelettelser til de lavt lønnede”
• Og har søgt at presse Dansk Folkeparti ved at
forpligte sig på ”reformkurs”
• Begge dele kan give tilbageslag
Økonomerne vil ikke juble ret højt
• Danmark har nogle af de laveste
marginalskatter i Europa for lav- og
mellemindkomster
• Og skatter på arbejde for alle indkomstgrupper
under de 21 rige EU-lande
• Sænkning af den højeste marginalskat regner
man med, kan forøge arbejdsudbuddet.
Laveste marginalskat meget dyrt – ringe effekt.
(Sådan er konsensus).
Meget lav skat på arbejde i Danmark !
2011, OECD
Taxing Wages.
AW=gennemsnitsarb.
Danmark ca. 380.000 kr
Gns. skat
Marginalskat
Danmark
Enlig, uden børn
Par,
to børn
67 % AW 100 % AW 167 % AW 100+67 %
AW
36.8
38.4
44.8
33.9
EU-21
37.8
41.5
46.1
35.6
Danmark
40.9
42.3
56.1
42.3
EU-21
48.1
51.0
52.2
49.6
Hvordan vil vælgerne reagere i en
opgangskonjunktur?
• Grundlæggende velfærdsholdninger har ikke ændret sig
meget under krisen. Toppede 2007.
• Udfaldsproblemet i 2013 viste grænserne for, hvad folk
kunne holde ud at se på. (Afbildet som hr. og fru Danmark i
medierne)
Men:
• Forventningerne er aftaget dramatisk
• Viljen til at prioritere, hvor det gør mindst ondt, er tiltaget
• Pga. krisebevidstheden
• Som regeringen har været med til at fremmane.
• Vil den forsvinde/Kan den manes ned igen?
Regeringen kan ikke vinde ved at blive mere rød. Men den har
kun en chance, hvis den bliver mindre blå
Partilederne for regering og opposition er ikke populære.
Hvad kan SD gøre?
• SD classic har aldrig været mere efterspurgt
• Tryghed og solidaritet (eller hvad man vil
kalde det rent sprogligt)
• Skal komme fra hjertet.
• Første generations Spin er ikke længere
effektiv. Den har vælgerne lært at afkode
Jørgen Goul Andersen (2013). Krisens Navn. Bekæmper regeringen
den forkerte økonomiske krise? København: Frydenlund Academic.
Udgivet Juni 2013. (se også www.goulandersen.dk)