Transcript Livsformer og kulturforskelle

Livsformer og kulturforskelle
Livsformer i Danmark
Minervakortet
Indvandrere og flygtninge i Danmark
Integration
Livsformer i Danmark
• Danmark er en nationalstat. Begrebet er dannet af
ordene ”nation” og ”stat”, som betyder noget forskelligt.
– En stat er en politisk institution med et magtmonopol på et
bestemt område.
– En nation er et folks følelse af samhørighed og fælles kultur.
Fællesskabsfølelsen knyttes til sproget og nationale
symboler som fx et flag, en nationalsang eller et
fodboldlandshold og i nogle tilfælde til en religion.
• En nationalstat er en stat, hvor der hovedsageligt bor én
nation. Danmark er derfor en ægte nationalstat:
Næsten alle der bor i Danmark, er danskere, og næsten
alle danskere bor i Danmark.
Den selvstændige livsform
Definition
•
•
•
•
•
•
I den selvstændige livsform skelnes der ikke
mellem arbejde og fritid. Opgavernes skal
løses, når det er mest hensigtsmæssigt.
Tilværelsens mål og middel er det samme,
nemlig at drive selvstændig virksomhed.
Det kan fx være et landbrug eller en
købmandsforretning.
Hele familien må om nødvendigt give et
nap med, og ferier kan der sjældent blive
tale om.
Den væsentligste værdi er frihed, ”at være
sin egen herre”.
Staten betragtes til tider som en
modstander, der forsurer tilværelsen med
krav om regnskaber, urimelige regler og
høje skatter.
Eksempel
•
•
•
•
•
•
Søren driver sit eget økologiske landbrug på
Fyn. Han sælger selv sine varer i en lille
gårdbutik.
Søren arbejder meget hver uge, og
besætningen skal også passes i
weekenden.
Sørens mål er at eje den største økologiske
gård på Fyn.
Søren har tre børn og en kone, der alle
hjælper til på gården. Især omkring høsttid
er der meget travlt.
Søren nyder selv at kunne bestemme og
styre sin egen virksomhed.
Søren synes, det er svært at være økologisk
landmand i Danmark. Der er mange regler,
der skal kendes og overholdes.
Lønarbejderlivsformen
Definition
•
•
•
•
•
•
I lønarbejderlivsformen er arbejdet midlet,
og fritiden er målet.
Man arbejder for at tjene penge, så man
kan realisere sig selv i fritiden.
Fritiden bruges på at være sammen med
familien, på forbrug eller på hobbies.
Begrebet frihed betyder her ”fri tid”,
arbejdstid er noget, man sælger til en
arbejdsgiver.
Arbejdsgiveren betragtes ofte som en
modstander, der stiller krav, som det
gælder om at beskytte sig imod.
Man skelner skarpt mellem arbejde og fritid:
Hvis man har fri klokken fire, går man hjem,
ellers skal man have overarbejdsbetaling.
Eksempel
•
•
•
•
•
•
Jørgen er murer. Han nyder sit arbejde,
men det er dejligt at kunne gå hjem og
holde fri efter arbejdstid.
Han synes han får en god løn, så han både
har råd til at bo i villa og tage på ferier.
I sin fritid fisker han meget sammen med sin
ældste datter.
Han synes der er kommet mange nye krav
til at være murer. Mester ringer ofte om
aftenen hvis der har været problemer og
der er mange krav til ham om at få
projekterne færdige til tiden. Derudover er
bygherrerne krævende. Den mindste fejl
bliver kommenteret og skal rettes.
Han har netop aftalt med sin mester at han
ikke ringer til ham efter 17 og at det er
mester der skal tage diskussionerne med
bygherrerne.
Han føler at han har brug for tid fri fra
arbejdet.
Karrierelivsformen
Definition
•
•
•
•
•
•
•
•
I karrierelivsformen er målet med tilværelsen at
få succes i sit job.
Grænsen mellem arbejde og fritid er flydende,
men arbejdet er vigtigst. Fritiden bruges til
afkobling og til at pleje kontakter, som kan
være gavnlige for karrieren.
Man sælger ikke tid som i
lønarbejderlivsformen, men opgaveløsninger
og ekspertise.
Lønnen er individuelt aftalt.
Man betragter virksomhedens ledelse som en
samarbejdspartner, og man er loyal over for
virksomheden. Til gengæld er man ikke særlig
trofast.
Succes måles ikke nødvendigvis i penge,
Familien må være indstillet på at flytte, når
dette kræves.
Hvis karrieremennesket er en mand, vil han i
mange tilfælde være gift med en
”baglandskvinde”, som hjælper med at gavne
hans karriere.
Eksempel
•
•
•
•
•
•
•
•
Storm arbejder som børsmægler hos en større
dansk bank i Århus.
For at være god til sit arbejde, følger han altid
med i aktiemarkedernes udvikling også i sin
fritid.
Ofte tager han arbejdet med hjem, så han kan
få lavet lidt om aftnerne og i weekenden.
Han har selv ansvaret for de aktie-porteføljer
han står for, og hans løn er afhængig af hvor
meget overskud, han skaber.
Han er loyal over for banken, men er hele tiden
på udsigt efter andre jobmuligheder, hvor han
kan tjene mere og få større ansvar.
Han har lige været til jobsamtale i en bank i
København, og hvis han får det, er familien
indstillet på at flytte derover.
Hans kone er hjemmegående og passer deres
barn.
Når kolleger besøger dem, står hun altid for en
god middag.
Livsformernes syn på hinanden
• Livsformerne kan have umådelig svært ved at forstå
hinandens værdier og prioriteringer.
– Lønarbejderen begriber ikke, at den selvstændige kan
holde ud aldrig at have fri.
– Den selvstændige forstår på sin side ikke, at lønarbejderen
gider hoppe og springe for en chef.
– Den karrierebundne ser i værste fald ned på de to andre.
• Denne blindhed over for de andres livsform kaldes
”livsformcentrisme”. Udtrykket er dannet med
udgangspunkt i begrebet ”etnocentrisme”, som betyder,
at en etnisk gruppe (fx danskere) bedømmer andre
etniske grupper (fx somaliere) udelukkende med
udgangspunkt i sine egne normer og værdier.
Minerva
• Det danske analyseinstitut AIM Nielsen
har fremstillet det såkaldte værdikort,
kaldet Minervakortet, som på
baggrund af en stor spørgeskemaundersøgelse har inddelt befolkningen
i fire segmenter efter livsstil.
Minervakortet
De blå
•
•
•
•
•
•
•
I det blå segment finder man det
moderne menneske med god
økonomi og et forbrug af dyre
luksusvarer.
Man har ofte en karrierelivsform og
sætter den personlige frihed højt.
Man foretrækker privatbiler af
luksustypen frem for offentlig
transport.
Ferierejser går hellere til New York
og Tokyo end til Harzen.
Mange privatansatte ledere og
konsulenter hører hjemme i dette
segment.
Partier: Venstre og konservative.
Aviser: Berlingske tidende og
Jyllandsposten.
De grønne
• I det grønne segment
finder man det moderne
menneske, som sætter
kulturelle interesser og
miljøbevidsthed højt.
• Det er her, man kan
sælge økologiske
grøntsager og islandske
sweatere.
• Måske er din lærer i dette
segment.
• Partier: SF og Det radikale
Venstre.
• Aviser: Politiken og
Information
De rosa
• I det rosa segment findes
det traditionelle, idealistiske
menneske.
• Her er mange kvinder i
offentlige omsorgsjobs og
mange på
overførselsindkomst.
Pengene er små, men man
er altid parat til at hjælpe
naboen.
• Her læses en del ugeblade,
gerne om kongehuset.
• Partier: Socialdemokratiet
og Dansk folkeparti.
• Aviser: Lokalaviser,
Ekstrabladet og BT.
De violette
•
•
•
•
•
Endelig har vi det violette
segment, hvor det traditionelle
og materialistiske menneske
findes.
Her er mange håndværkere og
arbejdere, og
fodboldklubberne henter
mange medlemmer til deres
fanklubber i dette segment.
Penge er til for at blive brugt,
smagen er mindre raffineret
end i det blå segment, man
vælger det største TV, man har
råd til.
Partier: Venstre og Dansk
Folkeparti.
Aviser: Gratisaviser, BT og
Ekstrabladet.
Diskussion
• I hvilket segment hører jeres familie hjemme? (Lad
klassen dele sig i de fire segmenter)
• I hvilket segment vil I helst være? (Lad klassen
dele sig i de fire segmenter)
• Hvilke fordele og ulemper ser I ved de forskellige
segmenter?
• Hvor er det samfundsmæssigt bedst, at
befolkningen er? Overvej miljøfordele,
økonomiske fordele, demokratiske fordele osv.
INDVANDRERE OG
FLYGTNINGE I DANMARK
Diskussion
Prøv i klassen at definere hvad de
følgende begreber dækker over:
•
•
•
•
•
•
•
En udlænding
En flygtning
En indvandrer
En immigrant
En 2. generations-indvandrer
En etnisk dansker
En dansker med anden
etnisk oprindelse
•
•
•
•
•
En statsborger
En asylansøger
En efterkommer
En fremmedarbejder
En gæstearbejder
Kender I andre begreber for disse
grupper af mennesker?
Officielle begreber
En udlænding
• Udlændinge er personer, der har statsborgerskab i et
andet land, men som opholder sig i Danmark.
En asylansøger
•Asylansøgere er personer, der søger beskyttelse i et
andet land, fordi de føler sig forfulgte eller truede i
deres eget land.
En flygtning
En indvandrer
En efterkommer
En fremmedarbejder
• Flygtninge er personer, der er forfulgte i hjemlandet,
og som derfor er rejst til og har fået asyl i et andet
land.
•Indvandrere er udlændinge, der har opholdstilladelse
i Danmark.
•Efterkommere er personer, som er født i Danmark,
men som har forældre, der begge er udenlandske
statsborgere eller født i udlandet.
•Fremmedarbejdere er indvandrere der især i
1960érne kom til Danmark for at arbejde grundet
mangel på arbejdskraft i landet.
Udlændinge i Danmark
Diskussion
Folketal efter herkomst
8%
Indvandrere
Personer med dansk
oprindelse
92%
• Synes I der er mange
indvandrere i
Danmark?
• Hvor tror I de fleste
kommer fra?
• Prøv at lave en top 5
over de lande, I tror der
kommer flest
indvandrere fra.
Hvor kommer de fra?
140000
120000
100000
80000
Antal
60000
40000
20000
0
Europa (Ekskl.
EU-lande)
Afrika
Nordamerika
Syd- og
mellemamerika
Asien
Folketal efter oprindelsesland. Indvandrere, 2011M04
Oceanien
Top 10 over hvor de kommer fra
Udlændinge sorteret
efter oprindelsesland
35000
30000
25000
20000
15000
10000
5000
0
Hvem bliver og får
efterkommere
Efterkommere af udlændinge
sorteret efter forældres
oprindelsesland
30000
25000
20000
15000
10000
5000
0
Indvandrere og efterkommere i
alt
2%
3%
8%
Efterkommere
Personer med dansk
oprindelse
30%
46%
Vestlige lande,
Efterkommere
Vestlige lande,
Indvandrere
Ikke-vestlige lande,
Efterkommere
Indvandrere
Ikke-vestlige lande,
Indvandrere
90%
Folketal efter herkomst. Hele landet,
2010M07
21%
Folketal 2010M07
Hvordan ser det ud i 2050
•
•
•
•
Indvandrere i Danmark 2009
Danmarks statistik
Både bestanden af vestlige og
ikke-vestlige indvandrere
forudses at være stigende frem
til 2050.
Stigningen er kraftigst for de
ikke-vestlige indvandrere, der
går fra 246.000 i 2009 til 357.000
i 2050 - en stigning på 45 pct.
Bestanden af vestlige
indvandrere stiger til
sammenligning med 38 pct.
Det er langt mere almindeligt
blandt ikke-vestlige
indvandrere at blive
permanent i Danmark efter
indvandring, mens mange
vestlige indvandrere
genudvandrer efter relativt
korte ophold.
Indvandring i Danmark
• I slutningen af 1960´erne, hvor der var mangel på
arbejdskraft, kom en del indvandrere til Danmark for at
søge arbejde, de såkaldte ”fremmedarbejdere” eller
”gæstearbejdere”. Disse kom fortrinsvis fra Tyrkiet og
Sydeuropa.
• I 1973 indførte Danmark et indvandringsstop, dog ikke for
EF-borgere og borgere i de skandinaviske lande.
• Siden er mange kommet til Danmark som flygtninge eller
i kraft af retten til familiesammenføring.
• I dag er den største kilde til indvandring
familiesammenføringer. Retten til familiesammenføring
gælder ægtefæller og mindreårige børn. Ved
ægtefællesammenføring skal begge parter være fyldt
24 år.
Arrangerede ægteskaber
Arrangeret ægteskab
•
Et arrangeret ægteskab er et ægteskab, hvor
parterne ikke selv har valgt deres partner. Disse
ægteskaber er arrangeret af forældrene eller
familieoverhovedet. Arrangerede ægteskaber
findes i dag kun sjældent i vestlige kulturer,
mens det er mere almindeligt i andre kulturer.
Ægteskaberne indgås bl.a. for at sikre
økonomiske eller politiske alliancer familierne
imellem. Tidligere har arrangerede ægteskaber
også været almindelige i de vestlige kulturer.
•
Tvangsægteskab
•
Et tvangsægteskab er et arrangeret
ægteskab, hvor den ene part eller begge
parter tvinges til ægteskab mod deres vilje.
•
I dag anses tvangsægteskaber for at være en
krænkelse af menneskerettighederne.
•
De Forenede Nationers Verdenserklæring om
Menneskerettigheder siger i artikel 16, stk. 2.:
Ægteskab skal kun kunne indgås med begge
parters frie og fulde samtykke.
•
•
•
•
•
Et særligt problem er opstået i
forbindelse med de arrangerede
ægteskaber .
For det første er det, set med danske
øjne, uacceptabelt, hvis unge
mennesker tvinges til ægteskab.
For det andet er ægteskaberne blevet
brugt til at skaffe eksempelvis fætre og
kusiner til Danmark gennem reglerne om
familiesammenføring.
I Danmark har Folketinget forsøgt at løse
dette problem med den såkaldte 24-års
regel , som siger, at man skal være fyldt
24 år for at kunne få sin ægtefælle
familiesammenført til Danmark.
Modstandere af denne regel siger, at
den er en krænkelse af
menneskerettighederne. Reglen rammer
alle - også danskere, og dem der gifter
sig af kærlighed.
Dansk Folkeparti ønsker 24-års reglen
ændret til en 28-års regel.
INTEGRATION
Tilknytning til arbejdsmarkedet
Uddannelse
Kriminalitet blandt indvandrere
Assimilation
Segregation
Pluralistisk integration
Tilknytning til arbejdsmarkedet
Diskussion
• Hvor mange af indvandrerne tror I er i
arbejde?
• Er der forskel på beskæftigelsesgraden
mellem mænd og kvinder?
Fakta om tilknytning til
arbejdsmarkedet
Indvandrere i Danmark
2009
Danmarks statistik
Indvandrere og uddannelse
Diskussion
• Hvor mange af efterkommerne til
indvandrere fra ikke vestlige lande, tror
I tager en uddannelse?
• Er det færre eller flere end de etniske
danskere?
Fakta om indvandrere og
uddannelse
Indvandrere i Danmark 2009
Danmarks statistik
• I løbet af de sidste 10 år
er der sket en kraftig
stigning i andelen af 20årige ikke-vestlige
indvandrere, som er
under uddannelse.
• Blandt mændene er 37
pct. således under
uddannelse i dag mod 30
pct. i 1999.
• Stigningen har dog været
klart stærkest blandt de
kvindelige ikke-vestlige
indvandrere, idet 41 pct.
er under uddannelse i
2008 mod 23 pct. I 1999.
Kriminalitetshyppighed blandt
indvandrere
Diskussion
• Er indvandrere oftere kriminelle end
etniske danskere?
• Hvilke årsager kan der være til, at
indvandrere bliver kriminelle?
Fakta om indvandrere og
kriminalitet
Indvandrere i Danmark 2009
Danmarks statistik
• I alt blev 131.400 personer i
alderen 15-79 år kendt
skyldige ved en strafferetslig
afgørelse i 2008.
• Heraf udgjorde personer
med dansk oprindelse 86
pct., indvandrere 11 pct. og
efterkommere 3 pct.
• Uanset herkomst er
mændene klart i overtal
blandt personer med en
strafferetlig afgørelse. De
udgjorde 83 pct. blandt
indvandrere, 86 pct. blandt
efterkommere og 78 pct.
blandt personer med dansk
oprindelse.
Fakta om indvandrere og
kriminalitet
•
20
18
16
14
Indvandrere
12
10
Efterkommere
8
6
Personer med
dansk oprindelse
4
2
0
•
•
Kriminalitetshyppighed for mænd
2008
Indvandrere i Danmark 2009
Danmarks statistik
•
Hvis antallet af kriminelle i de
enkelte aldersgrupper sættes i
relation til befolkningen i de
tilsvarende aldersgrupper viser
det sig, at der generelt er en
større andel af indvandrere og
efterkommere end af personer
med dansk oprindelse, der er
dømt for kriminalitet.
I de yngre aldersgrupper finder
man de største forskelle.
Fx blev 19 pct. af de 20-29årige mandlige efterkommere
fundet skyldige i et eller flere
forhold i 2008.
For indvandrere og personer
med dansk oprindelse var de
tilsvarende andele 9 og 8 pct.
Integration
• Integration (fra: latin integer, græsk
entagros = "uberørt", "intakt", "hel");
forening til et hele.
• I samfundsmæssig sammenhæng
henvises til den proces, hvorved
forskellige etniske grupperinger i et
samfund finder fælles grundlag for at
leve side om side uden at opgive deres
respektive kulturer.
Assimilation
• Udlændinge skal hurtigst muligt opgive
deres egen kultur og blive så danske
som muligt. Danskkurser skal være
obligatoriske.
Segregation
• Udlændinge og danskere skal leve
adskilt. Der kommer ikke noget
fornuftigt ud af at blande kulturerne.
Pluralistisk integration
• Udlændingene skal integreres i det
danske samfund ad frivillighedens vej,
og de skal bevare værdifulde træk fra
deres egen kultur. Det danske samfund
skal også tilpasse sig, hvor det er
nødvendigt eller kan berige den
danske kultur.
Diskussionsoplæg
• Hvilke fordele og ulemper ser I ved de
forskellige typer for integration?
– Hvilken form for integration, tror I, er bedst
i forhold til en forbedring af indvandrernes
• Tilknytning til arbejdsmarkedet
• Uddannelse
• Kriminalitet