Transcript slides - Ungdomsskoleforeningen

Fra Modborger til Medborger
erfaringer med boligsocialt arbejde i
Kalundborg
Ungdomsskoleforeningen
27. September 2012
Hvem er jeg
•
•
•
•
•
Bo Mouritzen
Uddannet pædagog
PD i Pædagogisk projektledelse
Cand. pæd. soc.
Beboerrådgiver i Kalundborg i perioden 2008 2012
• Efter jeg fik invitationen er jeg stoppet i
Kalundborg. Jeg er nu sekretariatsleder i Greve
Nord
Oplæggets indhold
•
•
•
•
•
•
Beskrivelse af området i Kalundborg
Modkultur
Indsats
Hvordan opløses en modkultur
Aktiviteter
Medkultur
Kort om området
Kalundborg Nord (Kås)
• 2,9 % af områdets beboere er selvstændige mod 5,0 % i
Kalundborg som helhed.
• 2,9 % af områdets beboere har en mellem til høj
uddannelse mod 15,2 % i Kalundborg som helhed.
• 13,8 % af områdets beboere har en grunduddannelse mod
25,8 % i Kalundborg som helhed.
• 5,3 % af områdets beboere er arbejdsløse mod 1,7 % i
Kalundborg som helhed.
• 36,7 % af områdets beboere er udenfor erhverv mod 7,3 %
i Kalundborg som helhed.
På den positive side; 10,3 % af områdets beboere er
uddannelsessøgende mod 7,0 % i Kalundborg som helhed.
• 3,8 % af områdets indvandrere er selvstændige mod 4,5 % i
Kalundborg som helhed
• 1,1 % af områdets indvandrere har en mellem til høj
uddannelse mod 8,6 % i Kalundborg som helhed
• 11,7 % af områdets indvandrere har en grunduddannelse
mod 17,4 % i Kalundborg som helhed
• 6,4 % af områdets indvandrere er arbejdsløse mod 4,3 % i
Kalundborg som helhed
• 50,2 af områdets indvandrere er udenfor erhverv mod 29,3
% i Kalundborg som helhed
På den positive side; 13,2, % af områdets indvandrere er
uddannelsessøgende mod 11,0 % i Kalundborg som helhed.
Problemfelterne
• Beboersammensætning med høj andel af ressourcesvage
beboere
• Manglende arbejdsmarkedstilknytning blandt beboerne
• Stor andel af beboere med anden etnisk baggrund end
dansk
• Utryghed som følge af hærværk, bilbrande og anden
uhensigtsmæssig adfærd
• Områdets dårlige ry
• Økonomiske problemer i nogle afdelinger
• Tomme lejemål
• Generel afmatning i Kalundborg
Børn og unge
• Området omkring Klosterparkvej har en meget stor gruppe
børn og unge
• Mange af de unge har et negativt ry
• Der er en stor gruppe unge med ressourcesvage forældre
• Tryghed og trivsel er den første indsats der er målrettet de
unge i området.
Synet på området
• Vi har ingen konkrete tal på antallet af personer der laver
kriminalitet i området.
• Udgangspunktet i 2008 blev beskrevet af den daværende
afdelingsbestyrelse som et område domineret af Black Cobra,
hvor der stor opbakning til en gruppering der kaldte sig KLP
(de mindre brødre) og hvor der skulle være andre
grupperinger der holdt til i nogle af kældrene
• Et relativt stort antal misbrugere, det skyldes blandt andet
mange etværelses lejemål.
• En del med psykiske problemer
Efterårsferien 2009
Hvem etablerer en modkultur
• Unge der i f.eks. Oplever, at de i skolen ikke er ”gode nok” og
hvor deres adfærd næsten kun ses som provokerende eller
ballademagere
• Unge der føler, at der ikke er plads til dem i samfundet
omkring dem
• Det er unge der lever i en subkultur, er kulturelt
marginaliseret, fattige selv har eller kommer fra familier med
misbrug, psykisk sygdom, traumer mv.
• Socialt eller kulturelt marginaliserede personer
• F.eks. når børn og unge med anden etnisk baggrund der er
født i Danmark beskriver sig selv som udlændinge
Unge med modkultur
• Unge der søger alternative fællesskaber hvor de føler sig
accepteret og anerkendt
• Unge der har brug for en identitet, som alternativ til at være
marginaliseret og have en lav social status
• Unge der er forpligtiget overfor hinanden og deres fællesskab
– de søger en ind-gruppe i stedet for den stigmatisering de
oplever. De er ligefrem stolte af at skilte med stereotyper de
ellers let kunne skjule – iscenesætter sig selv som barske
• De oplever et meget sort / hvidt, ”vi og de” samfund
• De oplever, at være sammen med folk de stoler på – det gør
de ellers meget sjældent
Gruppens karakteristika
•
•
•
•
•
•
Deres situation er ikke frivillig
Deres liv er ofte styret eller domineret af andre (kommunen skal give støtte til at
flytte, dommeren bestemmer hvor de skal opholde sig, sagsbehandleren
bestemmer hvor de skal møde, andre sagsbehandlere bestemmer om deres børn
skal bo hjemme eller ude osv.)
De er alle meget præget af politisk styring og hvor der er megen politisk fokus med
afledte lovændringer (primært stramninger).
De er alle eksempler på betydningen af multidimensionale problemstillinger (f.eks.
familier der oplever at have kontakt til mange medarbejdere indenfor det sociale
område)
Det er alle grupper med lav samfundsmæssig formåen
Eksklusionen foregår primært i perioden frem til de 18 år
• Det gode er, at de fleste egentligt gerne vil have et ”normalt” liv
Den multidimensionale eksklusion
Ringe økonomi ofte dårlige boliger
Er hovedsageligt udenfor arbejdsmarkedet
Ringe skoleerfaringer. Ofte uden uddannelse
Ringe sundhedsniveau – Fysisk og psykisk
Flere sociale problemer – Familiemæssige mv.
Ringe netværk
mangelfulde danskkundskaber
Mangelfuld erfaringsbaggrunde
Verden der forsvandt
• Indenfor arbejdsmarkedsområdet bliver en af opgaverne, at
forholde sig til den teknologiske udvikling på et globalt plan.
Bauman beskriver, at der i dag kun de 20 % af de job der var
for 100 år siden. Samtidigt bliver der færre job til ufaglærte.
• Sydkorea blev industrialiseret 6,5 gange hurtigere end
England og Kina er industrialiseret dobbelt så hurtigt som
Sydkorea. Det betyder, at der er et enormt behov for, at skabe
job i bl.a. Kina. Hvor de billige job flytter til Indien eller Afrika.
• Tidligere job ”der altid var til rådighed” som kassedame eller
postbud er mekaniseret og eksisterer ikke i det omfang der er
behov for.
Hvad giver modkulturen
•
•
•
•
•
•
•
•
Bedre at være i en gruppe en at være et nul
Gruppen giver fællesskab
”respekt” – andre flytter sig når man kommer
Pigerne er vilde med en – også piger der ellers ikke ville se til
den side hvor man gik
Adgang til hurtige penge
Adgang til bil, motorcykel mv.
Drømmen om en karriere
Nogle opbygger kriminel kapital i modsætning til social kapital
– det gør det svært at ernære sig på anden vis – personer der
ønsker kortsigtet gevinst over langsigtet risiko – herunder en
villighed til, at benytte sig af vold for at opretholde status
Indsatsens forskellige niveauer
• Vi laver flere forskellige ting;
• Nurser
• Aktiviteter
• Projektledelse
Nursing
• En hjælper der nurser de personer der har problemer
• Kan også være rådgivning, bisidder, støtte i
forbindelse med forskellige problemer
• Fordele: Der er lokal hjælp at hente, den er ikke en
del af det system som mange borgere har det svært
og dårlige erfaringer med det kommunale system
• Ulemper; Der skabes ikke meget empowerment. Der
er en risiko for, at der skydes med spred hagl.
• Det er kun de der kommer der får hjælp og den kan
være tilfældig
Aktiviteter
• Sætter aktiviteter i gang i området og laver
forskellige arrangementer
• Tanken er, at aktiviteterne skal samles op af
forskellige frivillige
• Fordele; Der sker noget i området.
• Der skabes kendskab til brugergruppen
• Ulemper; Der er en risiko for, at beboerne
isoleres gennem aktiviteter.
Strategi
• Arbejder ud fra en overordnet vision eller strategi
• Arbejder projektorienteret, klare opgaver og
tydelige mål, indsatsen kan måles og er
tidsbestemt
• Fordele; Indsatsen bliver betydeligt mere
målrettet og lettere dokumenterbar
• Ulemper; beboerne kan have opfattelsen af, at
man ikke er der for dem = mindre synlig
Indsats typer
Defensive = Brandslukning. Det kan være en nødvendighed, men det skaber
ikke tryghed.
Det handler for eksempel om bilbrande
Forebyggende = generelt. Forsøge, at formidle budskabet om, at passe på
sig selv og andre, specifikt, at gå ind i relation til unge der er på en glidebane
Det handler for eksempel om, at undgå uenigheder mellem
Forskellige personer/grupper udviklede sig til konflikter
Proaktive = Handle på risikofaktorer. Vi undersøger hvem der for eksempel
er på vej ud af skolesystemet og kan forventes, at få det svært. Forsøger at
skaffe hjælp til dem.
Det handler for eksempel om at netværksmøder der skal hjælpe unge i
uddannelse, job mv. før de ved de har problemet
Indsatsens retning
• Mere brobygning
• Der skal skabes en mentalitetsændring.
• Fokus skal være på uddannelse og job.
•
•
•
•
Yt; Må ikke understøttes
Offerrolle
Klientgørelse
Ansvarsfralæggelse / bortforklaringer
•
•
•
•
•
Ind; Skal understøttes
Fremtidstro
Uddannelse
Job
Selvhjulpen
Indsatsens fundament
•
•
•
•
•
Der skal arbejdes langsigtet
Der skal tænkes i forankring
Mere målrettede aktiviteter
Etablere samarbejde med forældregruppen
Mere individ orienteret - Tænke anderledes –
De der kender borgeren og skal så finde på
noget.
• Mere i samarbejde med andre
Indsatsens ramme
• Aktiviteterne og indsatsen skal være inkluderende
• Der bygges bro ud af området - Opstartssted for nye
aktiviteter
• Der skabes empowerment hos borgerne så de bliver
selvhjulpne og tage ansvar – også selv om det det
kan give andre problemer
• Der bygges bro mellem nye og gamle danskere på et
ligeværdigt grundlag
• Der arbejdes ud fra brugernes behov uden at der
skabes nye behov.
Hvordan opløses modkultur
• De sociale relationer er afgørende for personernes adfærd
• Vi skal analysere relationerne mellem personerne i gruppen,
hvem er kernen, hvem er sympatisører og hvem er
medløbere, samt hvilken form for kriminalitet laves der (hvor
rig bliver man – det afgør hvad der kan sættes i stedet)
• Hvordan er dynamikken i gruppen
• Der er brug for en differentieret indsats. Nogle er et
politiproblem – andre et socialt problem
• For langt de fleste handler det om, at etablere et tæt
samarbejde med kommune, forældre og andre
ressourcepersoner – samt bruge pædagogiske redskaber
Pædagogiske redskaber
(vi har brugt)
• Familien – ære
• Religion - bruges også af andre f.eks. Minnesota
modellen
• Job
• Uddannelse
• Støtte kontakt person
• Mentor
• Individrettet indsats
- Vi skal altså give dem en identitet og et fællesskab der
afløser det de får i modkulturen
Tal problemerne ned
• Sammen med andre faktorer kan det at tale om bander/
grupper og deres styrke være med til at fastholde dem. De
unge får en følelse af, at de har større magt end de egentligt
har
• Vi skal bryde fødekæden – først et fokus på de unge der er på
vej. Det er ofte de synlige
• Inkludere de unge og hjælpe dem til en anden fremtid
• Få gruppen ned på et antal så den ikke har alle de
kompetencer den har brug for – herunder fysisk
tilstedeværelse
Mødet med modkulturen
• Generelt er der et ønske om at arbejde med inklusion i stedet for
integration.
• Skab et attraktivt alternativ til gadelivet.
• Etablér konkrete tilbud.
• Grib dem, når de er motiverede for forandring.
• Skab en god voksenkontakt.
• Anvend en anerkendende tilgang til de unge.
• Vær tålmodig – det tager tid.
• Lyt til de unge. Tag deres oplevelser og holdninger alvorligt – men udfordr
dem også.
• Støt de unge i at tage ansvar for eget liv.
• Fokusér på og dyrk det gode hos de unge.
• Koordinér med andre indsatser for målgruppen.
•
CFBU
Projekt Iworks – et projekt rettet mod unge der ikke havde tilknytning til
arbejdsmarkedet og som ikke nødvendigvis havde en ren straffeattest (avisfoto)
Afgørende skillelinje
• Arbejder vi på, at undgå eksklusionen eller på,
at afbøde konsekvensen af eksklusionen
Konkrete aktiviteter
• Øget forældresamarbejde blandt andet via Eid
• Styrkelse af skoledelen. Fokus på uddannelse bl.a.
ved at styrke forældrenes kompetencer(Bl.a.
Dialog i skolen møder, lektiehjælp til forældre, PC
kursus for kvinder)
• Åbner kontoret for alle der vil samarbejde, gør
det let at etablere aktiviteter
• Projekter og målrettede aktiviteter f.eks. Iworks
og bydelsmødre et jobprojekt, som var en
aflægger af vores bydelsmor projekt)
Forskellige indsatser
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Tænker nye veje f.eks. efterskoleprojekt
Underretninger i tilfælde af omsorgssvigt
Tværfagligt samarbejde med f.eks. UU, SSP osv.
Dialog i fritiden
Rollemodeller – bl.a. street agents
Ture
Projekt skole – hjem vejledere
Projekt Idræt for små fødder, idræt efter skoletid mv.
Startes op lokalt, men skal helst forankres andet steds
Forsøgte at undgå, at etablere klubber mv. i området
Vi skal udvikle den
samfundsmæssige formåen
• Hvordan ser en samfundsmæssig formåen ud i en aktuel dansk kontekst;
• 1) At spise sig mæt på en sund og nærende måde.
• 2) At føle sig sikker / tryg. Det vil sige have en evne til konfliktløsning og
ikke være udsat for vold fra f.eks. partner eller forældre.
• 3) At kunne leve som man ønsker, det vil sige at foretage kvalificerede valg
på et oplyst grundlag
• 4) At kunne kommunikere med folk omkring sig. Elaboreret sprogbrug
contra restringeret sprogbrug • 5) At have sociale kompetencer herunder evnen til at kunne skifte rolle
afhængigt af de sociale rammer, så man f.eks. kan deltage i
fritidsaktiviteter.
Samfundsmæssig formåen 2
•
•
•
•
•
6) At kunne læse, skrive og regne samt bruge ny teknologi
7) At være mobil, så man er i stand til, at følge med den socio-demografiske
udvikling (færre og stærkere uddannelsesinstitutioner skal udvikles med stor faglig
bredde og høj kvalitet) ressourcestærke bosætter sig nær de gode tilbud
8) Kunne forsørge sig selv, så man kan leve et selvvagt liv. Herunder kunne indgå i
samfundsmæssigt set ”anerkendelsesværdige” sfærer eller netværk. Der f.eks. kan
skaffe job eller anden hjælp
9) Kunne magte en bolig. Herunder økonomi, undgå udsættelser, Shell indkøb og
fix lån
10) Kunne planlægge, være vedholdende og behovsudsætte. Kunne se fordelen
ved, at opnå en gevinst på længere sigt. De der kan behovsudsætte får bedre
sociale kvalifikationer, er mere personligt effektive (kan planlægge) er mere
selvhævdende, er bedre til at håndtere skuffelser, mindre tilbøjelige til at blive
handlingslammede samt opleve regression i stressede situationer og blive
forvirrede og usikre under pres.