Transcript Obligatorisk pensionsopsparing

Oplæg på CEPOS vækst-konference
2014
Cheføkonom Mads Lundby Hansen
Center for Politiske Studier
De seneste par års vækst
•
BNP er faldet de 2 første år under Thorning
•
Dette på trods af forsøg på kick-start i 2012
•
Vi bør ikke give Thorning hovedansvaret
•
Det skyldes især, at der har været lavvækst og krise i EURO-land og
konsolideringsbehov i nogle husholdningerne efter boligprisfaldet. Og fortsat
usikkerhed i familier og virksomheder
•
Det giver tilbageholdenhed i forbrug og investeringer
•
Begrundet forventning om højere vækst i 2015 (lave renter, høj forbrugertillid, en vis
vækst i realløn og boligpriser, pæn vækst i USA og Asien samt forventning om
bedring i EURO-land). Men risiko for lavvækst er der fortsat
•
Det er meget begrænset hvad man kan gøre gennem aktiv finanspolitik (stimuli) for
at øge væksten.
•
I stedet bør man på hver finanslov forbedre incitamentet til at arbejde, producere og
investere
•
Her fejler finansloven. Ifølge Finansministeriet indebærer FL15 et strukturelt fald i
beskæftigelsen på 1.000 personer som følge af et mere generøst
kontanthjælpssystem
•
Man indfører en ny overførselsindkomst: Kontantydelsen
•
Regeringen havde et råderum på FL15 på 4 mia. kr. For de penge kunne topskatten
være halveret. Det ville øge beskæftigelsen svarende til ca. 5.000 personer
Status for skattepolitikken under Thorning
• 102 skattestigninger og 86 skattereduktioner
• Stor skattestigning i starten af perioden FL12,
FL13 og energiaftale – lettelser ved
skattereformen og vækstplanen
• Zig-zag kurs i skattepolitikken giver usikkerhed i
virksomheder og familier og tilbageholdenhed i
forbrug og investeringer
• Anerkender god skattereform og vækstplan
• Skattetrykket er sænket med 1,2 mia. kr. eller
0,06 pct. af BNP
• Det er langt fra tilstrækkeligt
Vækstudsigter frem mod 2030
Dansk lavvækst
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
OECD vurderer, at DK får den 6. laveste vækst frem mod 2030
DK står til 1,6 pct. årlig potentiel vækst
Finland og Sverige: 2-2,6 pct. årlig vækst
OECD: Sverige vil i 2030 have et BNP pr. cap der er 9 pct. højere
end DK
9 pct. svarer til en ekstra månedsløn
Det kan opnås via øget beskæftigelse og øget produktivitet
Via reformer der øger beskæftigelsen: 250.000 personer
Der er et potentiale blandt de 2,1 millioner personer på
overførselsindkomst – 740.000 personer i den erhvervsaktive
alder
Men også potentiale via øget produktivitet
Aktionærskat, selskabskat, marginalskat på arbejde og
deregulering
Finansministeriet vurderer, at væksten bliver lavere end det OECD
forventer frem mod 2030
Jo, der er et potentiale og lavthængende frugter
• En række af Danmarks universitets-økonomer
siger, at reform-potentialet er næsten
udtømt/ikke lavthængende frugter
• De udsagn må hvile på en politisk vurdering og
ikke en økonomisk vurdering
• Vi har 2,1 mio. danskere på overførselsindkomst
• Langt fra alle kan komme i job, men nogle kan
og bør komme i job
• Dagpenge, kontanthjælp, efterløn, folkepension
• Personer på maksimale dagpenge har meget lille gevinst
ved at tage et lavtlønsjob (tæt på nul eller negativ)
• + 30 årige forsørgere på kontanthjælp har en gevinst på
ca. 1.000 kr. om måneden ved at tage et lavtløsnjob
(indregnet medlemskab af fagforening, a-kasse og
transportomkostninger)
• 1.000 kr. om måneden = 6 kr. i timen
• 2.000 kr. om måneden = 12 kr. i timen
• 3.000 kr. om måneden =18 kr. i timen
• Måske er 12 kr. i timen mange penge, men er det nok?
Forsikrede: Kompensationsgrad og
beskæftigelsesgrad
Ikke-forsikrede: Kompensationsgrad og
beskæftigelsesgrad
Udvikling i minimumsløn og satsregulering fra
2001 til 2015
Forslag
• Reducer dagpengene med 10 pct. (øger
beskæftigelse med 14.000 personer)
• Reducer kompensationsgraden fra 90 til 80 pct.
• Kontanthjælp
• Indfør ydelsesloft på 107.000 kr. for
kontanthjælp (ca. halvdelen af
kontanthjælpsmodtagerne får reduceret deres
ydelse med gennemsnitligt 2.000 kr.)
• Afvikling af efterlønnen (24.000 personer)
• Forøg pensionsalder
• Reformer barselsorloven (18.000 personer)
• Satsregulering fra løn- til prisregulering 2024-30
(10.000 personer)
• Skattereform kan give: 20-30.000 personer
Reformer
Pensionsopsparing:
Sammensat marginalskat på +100 pct.
Figur 3. Sammensat real marginal afkastskat, 60-årig enlig bundskatteyder i ejerbolig
250
Ældrecheck
(177-207.000 kr., 34 pct.)
200
Grøn Check (363-380.000 kr., 7,5 pct.)
Pensionstillæg
(207-369.000 kr., 31 pct.)
Ældrecheck slut
150
Topskat (421.000 kr., 15 pct.)
Ejendomsværdiskat slut
100
50
Ejendomsværdiskat
(175-243.000 kr., 5 pct.)
Pensionstillæg
slut
Grøn check slut
0
150.000
200.000
250.000
300.000
350.000
400.000
Indkomst som pensionist (folkepension,
ældrecheck, ATP, private pensionsudbetalinger,
kapital- og aktieindkomst)
450.000
500.000
550.000
600.000
Pensionsopsparing
• Sammensat real marginalskat på pensionsopsparing
på et ”konfiskatorisk niveau”
• Underminerer tilliden til pensions-systemet
• Mindre pensions-opsparing => mindre
selvforsørgende pensionister
Obligatorisk pensionsopsparing
• Evt. fjernelse af pensionstillæg og ældrecheck – de bidrager
kraftigt til høje sammensatte marginalskatter
• Der skal sættes noget i stedet
• Obligatorisk pensionsopsparing på 2.200 kr. om måneden fra man
er 25 år
• Vil berøre halvdelen af de 25-65 årige - nogle lønmodtagere,
selvstændige, kontanthjælpsmodtagere, dagpengemodtager mv.
• Det genererer en pensionsformue på 1½ mio.kr. => giv årlig
udbetaling på 90.000 kr. = ældrecheck og pensionstillæg
• Man kan derfor afskaffe pensionstillæg og ældrecheck
• Giver råderum til lavere skat 40 mia. kr. på lang sigt
• Konverteret til holdbarhed giver det et råderum på 17 mia. kr. fra
og med i dag
Dilemmaet om pensionsopsparing
• Dilemma
• Der er tale om tvang
• Men pensionsopsparing er bedre end end skat
• Man får pengene ind på sin egen pensionskonto
• Og obligatorisk pensionsopsparing er mindre forvridende
end skat
• Skat er værre end obligatorisk opsparing: Skat er
obligatorisk pensionsopsparing + at man forærer pengene
væk
Uligheds-diskussionen
• IMF og Piketty har sat dagsorden om ulighed
• IMF: Mere omfordeling og mindre ulighed kan gavne
vækst
• Gælder dog ikke for ”ekstreme lande” (med meget lav
ulighed – fx DK)
• I praksis svært at gennemføre tiltag i DK, der entydigt
og signifikant øger lighed uden tab af beskæftigelse
og velstand
• DK blandt de mest lige lande i OECD – men
underliggende trend mod øget ulighed (globalisering,
superstjerner og topchefer og reformer)
Thornings reformer og ulighed
Ulighed målt med Gini-koefficient i OECD
Gini
1 Slovenien
0,245
2 Norge
0,250
3 Island
0,251
4 Danmark
0,253
5 Tjekkiet
0,256
6 Slovakiet
0,261
7 Belgien
0,264
8 Finland
0,265
9 Sverige
0,273
10 Luxembourg
0,276
11 Holland
0,278
12 Østrig
0,282
13 Schweiz
0,289
14 Ungarn
0,290
15 Tyskland
0,293
16 Irland
0,302
17 Polen
0,304
18 Frankrig
0,309
19 Korea
0,311
20 Canada
0,316
21 Italien
0,321
22 Estland
0,323
23 New Zealand
0,323
24 Australien
0,324
25 Grækenland
0,335
26 Japan
0,336
27 Portugal
0,341
28 Spanien
0,344
29 Storbritannien
0,344
30 Israel
0,377
31 USA
0,389
32 Tyrkiet
0,412
33 Mexico
0,482
34 Chile
0,503
Anm.: Tallene er som udgangspunkt for 2011. For følgende lande er
tallene for 2012: Holland, Ungarn, Mexico og Australien. For
Belgien er tallet for 2010 og for Japan er tallet for 2009.
Kilde: OECD samt egne beregninger.
Prisen for at reducere Gini med 1 point
• Prisen for at reducere Gini med 1 point
Topskat
• Hvis topskatten øges med 17 point (til 32 point), så øges gini med
1 point. Den øverste marginalskat udgør 72 pct. (Anker-Jørgensen
niveau). Sammensat marginalskat 79 pct.
• Arbejdsudbud reduceres med ca. 15.000 personer og BNP
reduceres med ca. 13 mia. kr. (beregnet med elasticitet på 0,1)
Overførselsindkomst
• Man skal øge satsreguleringen med 8 pct. for at reducere gini’en
med 1 point.
• De offentlige finanser forværres med ca. 12 mia. kr.
Arbejdsudbuddet reduceres med 9.000 personer og BNP
reduceres med ca. 5 mia. kr.