Transcript Økonomisk styring - Forlaget Columbus

Økonomisk styring
Kapitel 14
Oversigt over virkning af ekspansiv finanspolitik
Udvikling i skattetryk 1956 - 2011 og økonomisk
politiske indgreb
Skatter og afgifter i pct. af BNP
Velfærdsreform
60
SD Nyrup
50
VKR Baunsgaard
SkatteKick- stop
Satsre- start
40
30
SD J.O.Krag
20
‘Helhedsløsning’
Thorning
K Schlüter
SD A.Jørgensen
10
VK Fogh
Fjernelse af
gulering
Devalueringer dyrtid og
lønindeksSatspulje
Jobpakker
regulering af
dagpenge
Kildeskat
Fastkurspolitik
Forårspakke:
Indkomstskat
Tilbagetrækningsreform, efterløn
2012
10
8
6
4
2
2000
98
96
94
92
90
88
86
84
82
80
78
76
74
72
70
68
66
64
62
60
58
1956
0
Finanspolitik
Finanspolitikken regulerer forbruget og investeringerne i samfundet v.h.a. indtægter og
udgifter på de offentlige budgetter.
a) Ekspansiv finanspolitik (Keynesianisme).
Staten stimulerer forbruget (købekraften) ved at
sænke skatterne
øge de offentlige udgifter ( a) overførselsindkomster
offentlige bygningsarbejder.
Sænker arbejdsløsheden.
Anvendes i en lavkonjunkturperiode med stor arbejdsløshed og lille produktion for at sætte gang i
produktionen og skabe større efterspørgsel; men den øgede efterspørgsel kan føre til
inflation(prisstigninger),da virksomhederne vil sætte priserne op, hvis ikke konkurrencen samtidig øges.
b) Kontraktiv finanspolitik.
Staten bremser forbruget ved at
forhøje skatter og afgifter
spare på de offentlige udgifter.
Anvendes i en højkonjunkturperiode,hvor økonomien er ved at løbe løbsk (inflation, stor import og
underskud på betalingsbalancen).Kan forøge arbejdsløsheden
Multiplikatorvirkning
af finanspolitiske indgreb kan variere efter typen af indgreb.
Multiplikatoren vil sige den faktor, den økonomiske
stimulans skal ganges med for, at man får den
efterfølgende påvirkning af BNP:
Ændring i effektiv efterspørgsel * multiplikator = Ændring i BNP
PENGEPOLITIK
Styrer investeringerne og det lånefinansierede forbrug indirekte via
fastsættelse af rente.
Nationalbanken fastsætter retningsgivende rente (diskontoen)
Nationalbanken sælger statsobligationer → stort udbud af statsobligationer
→
kursen falder og den direkte rente stiger.Påvirker renteniveauet i hele
landet:
→ faldende investeringer
→ faldende forbrug
→ virker inflationsdæmpende
Nationalbanken køber statsobligationer → efterspørgslen efter obligationer
stiger → kursen stiger, og den direkte rente falder → billigere at låne penge
Ved købet af obligationer øges pengemængden i samfundet
4) Nationalbanken køber valuta → pengemængden vokser
5) Nationalbanken styrer kronens vekselkurs i forhold til euro.
Valutapolitik
Regulerer forholdet mellem eksport og import.
a) Devaluering .
Kronens værdi forringes → varerne bliver billigere i udenlandsk
valuta → bedre
eksportmuligheder → kan føre til fald i arbejdsløsheden.
Udenlandske varer bliver dyrere i dansk valuta importen
begrænses (forbedret
betalingsbalance),men priserne på de nødvendige udenlandske
råstoffer
stiger, hvilket kan medføre prisstigninger på danske varer (inflation)
b) Revaluering.
Kronens værdi forhøjes → danske varer bliver dyrere i udenlandsk
valuta → mindre eksport, dog muligheder for at konkurrere på
kvaliteten.
Større import – udenlandske råvarer bliver billigere → virker
inflationsdæmpende.
Arbejdsmarkedspolitik
En af strukturpolitikkens mest yndede virkemidler er
arbejdsmarkedspolitikken. Der skelnes ofte mellem stramningsstrategi og
opkvalificeringsstrategi, når det gælder politikken over for arbejdskraften.
En stramningsstrategi kan være en politik, der vil lave et mere fleksibelt
arbejdsmarked ved at
ophæve skarpe faggrænser og nedsætte arbejdsløshedsunderstøttelsen.
Derved vil man gøre arbejdskraften mere mobil, idet den via de
økonomiske incitamenter søger andre jobs eller skynder sig at få et job, hvis
det er arbejdsløshed, der er situtationen. Det skal også gøres lettere for
virksomhederne at fyre folk. Når det sker samtidig med opretholdelse af et
højt socialt beskyttelsesniveau, f.eks. gode arbejdsløshedsunderstøttelser
og bistandshjælp, kaldes det flexicurity. Man kombinerer fleksibilitet og
security (sikkerhed).
Opkvalificeringsstrategi er f.eks.: Bedre uddannelser ved at satse
uddannelsesbevillinger på de dygtige eller ved over en bred front at indføre
mere efteruddannelse og kurser for både de, der er i arbejde og de
arbejdsløse.
ARBEJDSMARKEDSPOLITIK
Phillipskurve