Transcript Økonomisk krise i Europa. Hvorfor og hvordan kommer vi

Hvorfor økonomisk krise i Europa?
og hvordan kommer vi videre?
Jesper Jespersen,
Roskilde Universitet, [email protected]
tirsdag, den 10. september 2013
At forstå Europaøkonomi
1. Neoklassisk ligevægtsteori (Euromonetarister)
2. Keynesiansk realisme (Euro-skeptikere)
Uddybes I min bog:
Euroen – hvorfor gik det galt, og hvordan
kommer vi vicere?, DEO, 2012
Europæisk økonomi
• De europæiske økonomier hænger I
stigende grad sammen
• Det gælder i særlig grad for små åbne
økonomier
---------------------------------------------------------• Den europæiske arbejdsløshedskrise er
ikke et nyt fænomen. Den er blot blevet
forværret tiår efter tiår – for nogle lande
mere end andre
• Det er i særlig grad blevet åbenbart efter
2008
Lad os kikke på tallene
1. Der har været høj arbejdsløshed i
Europa siden since the mid-1970s
2. Med mindre variationer er den steget år
for år, så den I dag udgår 19 mill. i eurozonen og knap 27 mill. For hele EU.
3. Alle lande har høj arbejdsløshed, nogle
mere end andre – mere herom senere.
Euro-17
EU27
Arbejdsløshed, Euro-zonen (15 lande)
18000000
16000000
12000000
10000000
8000000
6000000
4000000
2000000
0
19
60
19
62
19
64
19
66
19
68
19
70
19
72
19
74
19
76
19
78
19
80
19
82
19
84
19
86
19
88
19
90
19
92
19
94
19
96
19
98
20
00
20
02
20
04
20
06
20
08
20
10
20
12
Antal personer
14000000
Kilde: OECD, Economic Outlook, dec. 2011
Unemployment very uneven
distributed
Hvorfor er arbejdsløsheden
steget; men ujævnt?
• Neoklassisk teori?
Løn
Strukturer
• Keynesiansk teori?
Mangel på efterspørgsel
• Fælles
• Lavere produktivitetsstigning
• Who is right and who is wrong
Arbejdsløshed, Euro-zonen (15 lande)
18000000
16000000
12000000
10000000
8000000
6000000
4000000
2000000
0
19
60
19
62
19
64
19
66
19
68
19
70
19
72
19
74
19
76
19
78
19
80
19
82
19
84
19
86
19
88
19
90
19
92
19
94
19
96
19
98
20
00
20
02
20
04
20
06
20
08
20
10
20
12
Antal personer
14000000
Kilde: OECD, Economic Outlook, dec. 2011
Hvorfor: mangel på jobs!
1. Der har I hele perioden været en stigende
mangel på jobs. Det er bare gået helt galt efter
2008.
2. Denne udvikling har kendetegnet Europa lige
siden energikrise og nyliberalisme indvarslede
og indledte en ny æra
3. Jobskabelsen kunne ikke holde trit med
tilvæksten i arbejdsstyrken; og kriseperioder
med direkte faldende beskæftigelse bliver
længere og længere
-----------------------------------------------------------------Konklusion: Udbud af arbejdskraft skaber
således ikke af sig selv de nødvendige jobs!
Hvorfor?
• Af mange årsager:
• Hvoraf en væsentlig årsag er, at Væksten
(i BNP!) har været aftagende tiår for tiår.
Hvorfor har væksten været
aftagende: godt eller dårligt?
(Det kunne jeg holde et helt foredrag om, I får
den ultrakorte version her)
• Vækst og beskæftigelse:
• Hvorfor ikke lytte til Keynes:
• Hans teoretiske konklusion er, at
væksttempoet bestemmes af
efterspørgslen.
• Efterspørgslen bestemmes primært af de
reale investeringers andel af BNP: private +
offentlige.
Reale Investeringers andel af BNP
Real Investment/GDP, Euro (15 lande)
0,27
0,25
0,21
0,19
0,17
Kilde: OECD, Economic Outlook, Dec. 2011
20
13
20
11
20
09
20
07
20
05
20
03
20
01
19
99
19
97
19
95
19
93
19
91
19
89
19
87
19
85
19
83
19
81
19
79
19
77
19
75
19
73
19
71
19
69
19
67
19
65
19
63
0,15
19
61
Share of Gdp
0,23
EUro 15: Investment ratio => Unemployment
13
12
Unemployment
11
10
9
8
7
y = -0,9663x + 28,921
R 2 = 0,7217
6
17
18
19
20
Investment/GDP ratio
21
22
23
Diagnose
• Problemet er således, at investeringskvoten har
været faldende tiår efter tiår.
• Et fald der blev forstærket af den finansielle krise I
nogen lande mere end i andre.
Stigende arbejdsløshed
Belastning af offentlige budgetter
------------------------------------------------------Hvilket fejlagtigt efter 2008 har ført til:
Finanspolitiske stramninger – ‘austerity policy’
Mere arbejdsløshed
Løsningen ligger lige for:
Investeringer i Europas fremtid!
1. Et massivt løft I investeringsniveauet I
hele Europa – jo højere arbejdsløshed,
desto flere investeringer er der brug for
2. Primært finansieret af lande med
betalingsbalanceoverskud; for de har haft
størst fordel af det europæiske
samarbejde.
3. Det er I overskudslandene, at den
passive opsparing hober sig op.
Konklusion
‘Look after Unemployment (and real
investment), and the Public Budget will
look after itself!’, Keynes, 1933