Trykk her for å åpne - Norsk Landbruksrådgiving Rogaland

Download Report

Transcript Trykk her for å åpne - Norsk Landbruksrådgiving Rogaland

Grovfôrnytt nr. 4
15. juni 2010
Sommarhalvåret er ei god tid til vedlikehaldskalking av eng og beite
Generelt kan ein sei at mykje av landbruksjorda i vårt område har bra tilstand med omsyn til pH.
Likevel er det stor variasjon frå skifte til skifte. Det er difor viktig å vurdera pH i forhold til gjeldande
dyrkings- og gjødslingsplan. Kalking som ikkje vart gjort i vår, kan ein med fordel gjera nå etter 1. slått,
etter avbeiting, eller etter 2. slått. Fordelen med denne årstida er tørrare køyreforhold og difor mindre
jordpakking og køyreskader.
Norstone, Felleskjøpet Rogaland Agder og Sele Gjødseltransport med fleire har tilbod på ulike
kalkslag. Ein god regel er at for å kompensera tap av kalk gjennom forsuring, avling og avrenning,
treng ein om lag 30-50 kg CaO eller om lag 70-100 kg kalk per daa for å kunna oppnå ei pH-heving på
om lag 0,1 eining. Det vil sei at i praksis vil det vera rett å tilføra om lag 4-500 kg per daa kvart 4.-5. år.
Til vedlikehaldskalking av beiter/kulturbeiter der det er vanskeleg å komma fram med tradisjonelle
kalkvogner, kan det vera meir naturleg å tenkja grovknust dolomitt i mineralgjødselspreiaren, Biokalk
innblanda i husdyrgjødsel. Elles kan ein framleis spreia skjellsand ved hjelp av ei lett aluminiumskyffel.
Ta kontakt med oss om du vil diskutera dette nærare.
Gjødsling etter 1. slått­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­
Normgjødsling etter 1. slått er ca 60-70 % av nitrogenet og kaliumgjødslingen som er brukt om våren.
Det dreier seg ofte om 8-10 kg nitrogen (N) per daa.
Husdyrgjødsel
Generelt kan en si at husdyrgjødsel inneholder ulik mengde av de næringsstoffene som plantene
trenger. Spesielt bløtgjødsel av storfe inneholder et bra forhold med hensyn til N, P og K. Bruk av
bløtgjødsel storfe innenfor gjeldende regelverk for spredning, vil i de fleste tilfeller sikre tilstrekkelig
tilføring av P og K. På god næringsrik moldjord vil en også ha tilstrekkelig tilgang av plantetilgjengelig
svovel (S). I praksis vil det være nok med tilføring av bare nitrogengjødsel(N) eller NS gjødsel.
Norsk Landbruksrådgiving Rogaland, Postvegen 211, 4353 Klepp st.
Tlf.: 51 78 91 80 E-post: [email protected] Web: http://rogaland.lr.no
Situasjonen er annerledes hvis en bruker grisegjødsel og eventuelt broiler/hønegjødsel. Dette er
gjødselslag som har større innhold av fosfor (P), og vi må i de fleste tilfeller supplere slik gjødsling
med både nitrogen (N) og kalium (K).
Viktig med gode spredeforhold
Kjølig og fuktig vær med svak vind er de beste forutsetningene for spredning av husdyrgjødsel etter
1.slått. Vi kan da regne med at 50-80 % av ammonium-nitrogenet blir tilgjengelig for plantene. Ved
varmt vær over 20 grader, ingen nedbør og mye vind, kan vi regne med 70 - 80 % ammoniakktap.
Dette bør vi ha i tankene når husdyrgjødsla skal ut.
Med god utnyttelse av husdyrgjødsla etter 1. slått kan en spare innkjøpt nitrogengjødsel. Nedfelling
i striper i en eller annen form, og vanninnblanding er gode tiltak for å redusere ammoniakktapet
betydelig.
Vanninnblanding på 20-25 % vil være nok til å få bedre utnyttelse av bløtgjødsla, og særlig ved
bredspredning.
Mineralgjødsel
En eller annen form for N-gjødsel eller NK-gjødsel er aktuelle gjødselslag til eng etter 1. slått der det er
brukt husdyrgjødsel. Aktuelle gjødselslag til eng etter 1. slått uten bruk av husdyrgjødsel er flere typer
fullgjødsel.
Husdyrgjødsel
Mineralgjødsel, kg pr. daa
2 tonn storfe­gjødsel
(6-7% TS)
2 tonn grisegjødsel
(3-4% TS)
0,5 tonn broiler/hønsegjødsel
Uten husdyrgjødsel
20-30 kg kalkammon,
35-50 kg kalksalpeter,
17-24 kg ammoniumnitrat eller
20-30 kg 24 % N flytende
25-35 kg NK 23-10
(samme som storfe hvis høyt innhold av kalium i husdyrgjødsla)
20-30 kg NK 23-10
30-40 kg 25-2-6,
35-45 kg 22-2-12,
45-55 kg 18-3-15,
45-55 kg Helgjødsel 18-1-10 eller
35-45 kg NK 23-0-10 ved høye PAL tall
Kvalitetsutvikling i graset 2010
Varmen kom seint i år sammenligna med tidligere år. Varmesummen målt fra 1. april nådde 500
døgngrader 8. juni både på værstasjonen på Særheim og på Hjelmeland. Det er det seineste vi har
registrert siden 2002. I år var det første året siden vi startet registreringene, at varmesummen har
ligget høyere på Særheim enn på Hjelmeland.
Døgngrader
Særheim/
Hjelmeland
Jæren (Sandnes)
raigras
FEm/
kg ts
PBVg/
FEm
Jæren (Time)
engfrøblanding
NDF/
% av ts
FEm/
kg ts
PBVg/
FEm
Hjelmeland (Årdal)
engfrøblanding
NDF/
% av ts
FEm/
kg ts
PBVg/
FEm
NDF/
% av ts
19. mai
303 / 285
1,185
65
34,1
1,121
64
41,4
1,115
77
47,7
26. mai
360 / 351
1,148
35
41,4
1,079
46
47
1,091
31
48,5
01. juni
403 / 394
1,042
66
43,1
0,974
64
51,9
1,026
-12
55,7
04. jun
447 /
0,987
10
52,7
07. jun
478 / 476
0,933
-5
58,8
0,973
-25
57,2
10. jun
515 / 520
15. juni har varmesummen nådd 580 døgngrader, noe som tilsvarer en utvikling i blandingseng med
timotei i underkant av 0,90 Fem /kg tørrstoff.
Ut fra tidligere års erfaring vil slått ved 550 døgngrader gi ca. 0,90 Fem/kg ts, og slått ved 600
døgngrader vil gi 0,87 Fem/kg ts.
Vi har lokale variasjoner med steder hvor graset både er tidligere og seinere. Målt varmesum er aktuell
inntil 20 km fra værstasjonene på Særheim og Hjelmeland ved samme høyde over havet.
Raigras som ble høsta 1. juni, hadde FEm på 1,04 per kg tørrstoff, PBV på 66 gram per FEm og 43,1
% NDF av tørrstoff.
Timoteieng, som ble høsta i Time 4. og 7. juni, hadde henholdsvis 0,99 og 0,93 FEm per kg tørrstoff,
PBV på 10 og -5 gram per FEm og NDF på 52,7 % og 58,8 % av tørrstoff.
Timoteieng i Årdal, som ble høsta 7. juni, hadde 0,97 FEm per kg tørrstoff NDF på -25 gram /FEm og
57,2 % NDF av tørrstoff.
I år vil vi følge grasets utvikling gjennom hele vekstsesongen. Kvalitetsanalysene forsetter etter både
første og andre slått. Vi vil også ta analyser av tredje slåtten. Følg med i de ukentlige e-postskriva.
Mottar du ikke e-post, meld deg på med å sende e-post-adressa di til [email protected]
Kva er optimalt tidspunkt for høyslått – kvalitet på høy til hest
Det har i seinare år vore auka fokus på høykvalitet til hest. Målet er å oppnå ein høykvalitet der ein har
energidekning lik H1-H2 kvalitet, og ein proteinprosent på omlag 8-10%. Grunnlaget for proteininnhald
vert lagt mellom anna i samband med nitrogengjødslinga om våren og tidspunkt for hausting. I praksis
kan ein sei at mest optimalt slåttetidspunkt i vårt område vil vera etter at timoteiblandinga er i full
skyting, og omlag ei veke etterpå. I år vil det sei frå om lag 23. juni og i den veka. Ein viktig faktor vil
i tillegg vera vertilhøva. Såleis må ein i mange høve gå litt på akkord med optimal slåttetid i høve til
optimal kvalitet. Hugs ”knallhard” pakking av ballane, og bruk rikeleg med plast (10-12 lag).
Dersom ein vil produsera energirikt høy som er betre tilpassa unghest i vekst og eventuelt drektige
hopper, vil meir optimalt slåttetidspunkt vera nå.
Normalt har ein nytta mykje plast i høve til å tilsetja ensileringsmiddel. Dette vil framleis vera rett å
anbefala, men i år vil vi i samarbeid med Bioforsk gjennomføra eit forsøk for å samanlikna lagring med
og utan tilsetjingsmiddel i firkantballar av høy til hest.
Ferieavvikling for grovfôrgjengen
Ein stor del av arbeidsstokken vil føreta ferieavvikling i løpet av juli. For grovfôrgjengen vil følgjande
personar ha ferie i følgjande periodar:
Ragnvald Gramstad
Eirik Sunde Reidun Ferstad Ane Harestad Vera Bergaas Utne 05.07. – 28.07.
28.07. – 18.08.
05.07. – 19.07.
05.07. – 12.07., 26.07. – 08.08. og 23.08. – 30.08.
19.07. – 08.08.
Hugs du vil alltid få hjelp når du ringer kontoret 51 78 91 80 eller direkte til dei som ikkje har ferie.
A-Blad
Returadresse: Postv. 211, 4353 Klepp st. Tlf. 51 78 91 80 E-post [email protected]
KALK
Kalkprodukt og transportører
fra NORSTONE 2010
Produkt:
Bulkvarer
Visneskalk
Blandet kalk (Mg 8%)
(filterkake & sand visneskalk)
Skjellsand
Kalkverdi (over 1 og 5 år)
44/53 +/- 3
51/56+ /-3
ca.35/37 +/- 3
Ferdig spreidd.
Levert tilkjørt med lastebil.
Leveres over vekt.
Transportører - Distributører - Forhandlere
Sandnes og Omegn
Tlf. 97 97 13 97
Sola
Killingland
Maskinstasjon
Kjetil Skjørestad
Bryne/Nærbø
Undheim
Sigve Dahlen
Asbjørn Undheim
Tlf. 90 01 28 27
Tlf. 91 55 02 67
Klepp / Bore
Varhaug / Vigrestad
Pål Hatteland
Andreas Haarr
Alf Magne Haarr
Tlf. 99 27 87 10
Tlf. 41 63 82 81 / 51 43 71 55
Tlf 95 92 36 39
Randaberg
Dirdal / Gjesdal
Eigersund
Bjerkreim / Vikeså
Sirdal
Strand,Forsand
Hjelmeland
Nord Rogaland
Haugesund
Steinar Kolnes
Gjesdal Maskinstasjon
Sigvald Nodland
Alf Hegelstad
Aadne Ådneram
Geir Schmidt
Tlf. 92 85 73 57
Tlf. 91 88 72 52
Tlf. 51 49 83 10
Tlf. 95 77 62 20
Tlf. 38 37 11 35/90 07 18 11
Tlf. 91 76 87 10
Karmøy Bygdeservice
Tlf. 52 84 67 84
Tlf. 97 07 83 33
Hovedlager NorStone Røyneberg
Mobil 91 32 00 32/ Tlf. 51 64 77 30
Jærprint
Hovedlager Nord Rogaland:
NorStone Bøneset - Tlf. 52 83 17 66