Transcript Det norske Utskiftningsvæsen

Nr. 3 og 4.
1908.
1. Aargang.
Tidsskrift
for
Det norske Utskiftningsvæsen
"Ltg-it av
Utskiftningskandidaternes Landsforening
Redaktor:
Utskiftningsftssistent Albert Berg,
MedYirkende:
Overlærer J. Thunæs.
LNDHOLD:
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
Sid.
Iudledning . . . . . . . . .
. . ..
61
Oyel'utskiftel'spøl'smaalet . . . .
. . ..
(j2
Hvorledes bør ntskiftningsvæsenets arbeide lægges an eller ut·
vides for at være til størst mulig nytte i landbrukets økonomi?
(Forts.) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 64
En kort oversigt over de utkomne arbeider til forandring av ut·
skiftningsloven av 13. mars 1882. (Forts.) .
94
Overutskiftersaken
111
Vore høifjeldsvidder
117
118
Forskjellige meddelelser
. Kristiania .
Grøndahl & Søns Boktrykkeri . 1908
--- - ~------------------------------------~
GUNDERSEN & LØKEN
INSTRUMENTMAGERE
KRISTIANIA TELEFON 2668.
PILESTRÆDET 15.
TELEFON 2668.
TELEGRMADR. PRÆCISIAN.
Tachymetre c:::>1 ~ Maalebordskikkerter
c:::>1 Planimetre ~ Baandmaal m. m. ~
Alleslags
Bøker, Skrive- og Tegnesaker
hos
OLAF NORLI
Universitetsgaten 24.
AXEL GUDE-SMITHs
PAPIRHANDEL
KARL JOHANS GADE -
CHRISTIANIA
Stort Udvalg af Tegnematerialier : Tegnepapir,
Tracingpapir og Millimeterpapir, Tracinglærred,
Vinkellinealer og Viskelær, Tegneblyanter, Tegnepenne, Tegnestifter, Tegnebestik samt Tusch
i forskjellige Farver.
Kontorudstyr - Trykkeri - Bogbinderi.
AXEL
GUDE-SMITH~
Papirhandel
Karl Johans Gade - ved Siden ar Svaneapotheket - Christiania.
Tidsskrift
for
Det norske Utskiftningsvæsen.
Nr, 3 og 4.
1908.
1. aargang.
Indledning.
Vi skrev i 1. hefte, at dell forholdsvis store tilslntning, som
Tidsskrift for det i10rske U tskiftningsvæsen « opnaadde allerede
ved sin start, vidnet om, at der inden etaten virkelig var behov
for et saadant skrift. Det glæder os at kunne meddele, at abonnentantallet er stadig stigende. Og det viser sig, at interessen
for tidsskriftet ikke bare begrænser sig til etatens funktionærer .
Vi faar fortvæk abonnenter utenfor etaten, særlig da blandt
mænd, som ved at fungere som skjønsmænd ved utskiftningsforretninger har fattet interesse for utskiftningsvæsenet og dets arbeide. - r denne forbindelse tør vi henstille til vore abollnenter
.om h ver især at gjøre tidsskriftet kjendt blandt skjønsmænd, da
del' blandt disse sikkerlig findes mange, som i tilfælde vilcle
.abonnere.
r dette skrift vil enhver saklig artikkel tinde plads, like,g'yldig enten redaktionen er enig i dens meninger og synsmaater
eller ikke.
En av skriftets største opgaver er jo nemlig at
bidra til, at en sak kan bli belyst fra flere sider.
For øieblikket venter mange vigtige spørsmaal sin løsning.
Vi nævner saaledes overutskiftersaken, spørsmaalet om en utvidet
adgang til avløsning av bruksretter, - om nye regler for utskiftningskarters optagelse m. v., _. 0111 utskiftningsvæsenets overtagelse av skyldsætningsforretningerne, - 0111 større adgang til
gjenoptagelse av ældre utskiftningsforretninger samt sidst men
ikke mindst utskiftningsfllnktionærel'l1es lønssak. Endel av disse
spørsmaal er under behandling i tidsskriftet. Men vi tror, det
vilde ha sin betydning med hensyn til spørsmaalenes heldige løsning, om de alle blev debattert her.
O)
-
62 --
Overutskifterspørsmaalet.")
Da vi tænkte, det kunde ha sin interesse at se, hvorledes
utskiftningsetatens formænd og assistenter stillet sig overfor spørsmaalet om indførelse aven fast overutskifterinstitution, bal' vi i
den anledning indhentet endeloplysninger.
H vad formændenes stilling til ;spørsmaalet angaar, saa oplyser hr. ntskiftningsformand Bjørsetb velvillig paa henvendelse,
at der er 17 formænd, som med sikkerhet har erklæret sig for
reformen, 3, der er absolut imot, 4, der er tyilsomme, men i
realiteten for reformen og 18, hvis standpunkt er ham ubekjendt.
Han oplyser end videre, at blandt de spue reformvenner er
de fleste ældre, prøvede' fonnænd .
I sommer blev der - ved redaktionens foranstaltning git samtlige 64 assistenter anledning til at uttale sig om spørsmaalet.
36 har benyttet sig herav. Av disse uttaler 25 sig for reformen og 9 imot, mens 2 ikke tør ta noget bestemt standpunkt.
Det skulde efter dette se ut for, at del' inden etaten er et
stort flertal for reformens gjennemførelse.
I denne forbindelse vil vi anføre, hvad landbruksdirektøren
uttaler angaaende overutskiftersaken i ot. prp. nr. 24 for iaar ~
»Ansættelse av faste overlltskiftere, hvol'til forntsættes valgt
de dygtigste og mere erfarne fOl'mænd , staar for mig som et
fnldt berettiget krav fra etatens side. Det maa el'kjendes, at
den nuværende ordning med hensyn til overntskiftningeme, hvorved formændene gjensidig kommer til at fungere som overutskiftere for hinanden og hvorved en yngre og kanske mindre
dygtig mand kan bli overdommer ved behandlingen av den ældre
og dygtigere kollegas arbeide, el' mindre tilfredsstillende. Som
ulemper i saa maate kan anføres:
l. Der utvikler sig ikke noget bestemt system, eller princip,
hvorefter der gaaes frem . En utskiftningsformand handler
efter et, den næste efter et andet princip, hvorfor tilfældighetm'ne kommer til at spille en større rolle end ønskelig_
2. U nclerutskiftningerne omstøtes langt hyppigere end rimelig
kan være.
*)
Om dette spørsmaaJ har vi paa et andet sted i delte hefte ogsna en
artikkel fra hr. utskiftningsformand Bjørseth.
l
63 Aarsaken el' ror mig angit at være navnlig 2, nemlig
rørst at man av barmhjertighetshensyn likeoverfor rekvirentcn
indrører litt rorandringer i en rorøvrig yel utført rorretning
ror at frita ham for at bære alle de med denne forbundne
omkostninger.
Dernæst spiller det personlige forhold formændene imellcm nogen rolle; hal' den ene rormand ticUigere forandret
den andens rorretning, el' det kun menneskelig, at den sidste
søker erter noget at forandre i den roreliggende forretning
utrørt av den rørste.
3. Det bringer orte rorstyrrelse ind i en utskiftningslormands
arbeidsplan, naar ha.n av vedkommende amtmand raa.r anmodning om at overta og hurtigst mulig rremme en overutskirtningsrorretning.
Foruten at ansætteisen av ra ste overntskirtere skulde tilrøre
institutionen mere autoritet, vil de uye stillinger danne heldige
avaneementsposter ror etatens dygtigste og mest rortjente mænd .
De nuværende lønningsvilkaar staar jo ikke i noget rimeligt rorhold til deres vanskelige og ansvarsfulde arbeide, og et nyt gageregulativ kan allikevel i en nær fremtid ventes fremsat (st. prp.
I, hovedpost VIII, kap. 6, side 6). Ansætteisen av faste overutskiftere bør sees i denne forbindelse.
At ordningen slmlde medføre væsentlig forøke de utgifter
kan jeg ikke indse, navnlig hvis foranstaltningen efterhaanden vil
bevirke en indskrænlming i tilbøieligheten til at forlange over. utskiftning. Under alle omstændigheter maa dog det av de raste
overutskiftere utførte arbeide komme til afkortning i det, som
ellers paaligger de nuværende formænd, hvorved disse vil række
at utføre saa mange flere av de ordinære forretninger .
Da imidlertid departementet hal' en anden opfatning av denne
sak (jfr. den ovennævnte prp.), tør jeg henstille til overveielse,
om der ikke i loven bør indtages en bestemmelse om, at regjeringen kan ansætte faste overutskiftere i distrikter, hvor det
maatte ansees ønskelig, og i den utstrækning, hvortil Stortinget
bevilger løn og reiseutgifter til saadanne. Herved vilde man i
tilfælde faa systemet prøvet i praksis, og man staar derefter frit,
saa det naarsomhelst kan gjennemføres i sin fllide utstrækning,
eller man kan vende tilbake til den nuværende ordning.«
-
64 --
Hvorledes bør utskiftningsvæsenets arbeide lægges
an eller utvides for at være til størst muiig
nytte i landbrukets økonomi.
(Av overlærer, utskiftningsformancl Tlml1æs).
(FortsætteIse fra nr. 1 og 2).
2.
I{artal'beitlets betydning'.
Det fremgaar av 10vbestemmelsel'l1e, at opmaalings- og kartlægningsarbeidet kun skal utføres saaledes og i dert ntstrækning
som nødvendig for utskiftningsarbeidet. Derefter skuIde det
puttes i papirkurven. Kommissionen av 1875 fandt det saaledes
utilraadelig at indrømme lodeierne ret til at kræve kart, da den
var ræd for, at de vilde benytte denne adgang til at skaffe sig
et billig kart over eiendommen.
Det er beklagelig, at man ikke har hat et andet syn paa
utskiftnillgsvæsenets kartarbeide. Dobbelt beklagelig eftera t man
hadde saa god anledning til at høste erfaring fra andre lands
økonomiske kartarbeider, baade de land, del' hal' baaret sig likegalt ad som hos os, og andre der hal' været mere fremsynt.
Som bekjendt er de fleste kulturlande i besiddeise av et
økonomisk kartverk. Disse kartverk el' utarbeidet dels fra nyt
av, hvorved der som regel faaes et mere helstøpt arbeide, dels
ved at samle sammen det kartmateriale, de hadde i sine matrikelkart, utskiftningskart, og private karter. Tyskland har maalt fra
nyt av; likesaa Frank rik. Tyskerne har hat system i sit arbeide
og tat sigte paa at gjøre dette kartverk saa fuldstændig, at det
tilfredsstiller fordringerne for en uoverskuelig fremtid. Franskmændene gik paa i en fart med sine økonomiske maalinger, og
en hversomhelst., der hadde litt kjendskap til geometri, kunde
bli op111aaler. Efter at ha brukt op 100 millioner franc fandt
de ut, at arbeidet val' ubrukbart. Saa grundla de et nyt kartarbeide, som det gik noget bedre med. Det kostet 159 milloner,
men fandtes heller ikke at tilfredsstille tidens behov. Som følge
av disse arbeiders vanskjæbne nedsattes del' i 189 1 en parlamentarisk kommission, del' skulde hegge plan for et fuldstændig
økonomisk kartverk for hele landet. Konimissioncn bestod av
70 medlemmer. Den delte sig i 3 komiteer, nemlig : Den tek-
-- 65 niske, den juridiske og komiteen for til yeiebringelse av midlerne.
Kommissionen samledes første gang 10de juni 1881 og tilendebragte sit arbeide lode mars 1905. Overslaget til utarbeidelse
av matrikelskart over hele landet naar op i den betydelige sum
av 600 millioner franc.
Omkostningerne tænkes fordelt paa
staten, departementerne, kommunerne og muligens ogsaa paa lodelCrne. Loven er endnu ikke bifaldt av Parlamentet, »men for
at imøtekomme befolkningens sterke krav har Parlamentet den
17de mars lS98 vedtat en foreløbig lov, der tilsigter hurtigst
mulig at fremme matrilnllens revision paa den mindst bekostelige
maate«.
Det er dog ikke forslag til oprettelse av et selvstændig
økonomisk kartverk, jeg her vil behandle. Jeg har kun pekt
paa disse forhold for at vise, hvordan det kan gaa, naar man
handler uten en vel overveiet plan.
De forslcjellige lands økonomisIce karter er istandbragt til
·forskjellig formaal. Oprindelig blev eiendommene kartlagt og
boniteret kun for at faa et godt grundlag for utligning av j01~d­
skatte1'1~e.
Senere blev der lagt likesaa megen vegt paa, at de
skulde gi oplysning om eiendommens forslcjellige værcl'ier. Dette
var drivkraften i overdirektør Faggots ihærdige arbeide for landeiendommenes opmaaling og arrondering i Sverige fra midten av
det lSde aarhnnclrede: »Den landmand, som ikke hal' kart over
sin eiendoms beliggenhet og værdier, han befinder sig i samme
mørke med hensyn til sit landbruks rette illddeling og dyrkning,
som et folk maa finde sig i, saalænge det savner kart og beskrivelse over landets skikkelse og natur«, var Faggots ord.
Samme mand er grundlæggeren av teigsammendragssystemet den opgave at samle en eiendoms spredte stykker til et velarronderet bruk.
Dernæst skulde de være gode retska1'ter, saa der herefter
praktisk talt blev slut med proeesser om eiendol11sgrænser. Det
planlagte kartverk for Frankrik og likesaa for Danmark tar
sterkt sigte paa dette forhold. Tyskerne hal' tat alle hensyn i
de arbeider, de har utført. De økonomiske karter kom ogsaa
istand for at danne det tekniske grundlag for utskiftning, utstykning, makeskifte m. v.
Danmarks økonomiske kartsamling bestaar av de gamle utskiftningskarter, istandbragt for 100 aar siden, og de nymaalinger, som maatte .til ved matrikelens revision i midten av forrige
-
66-
aarhundred. Utskiftningskartene blev paaført boniteringsgrænser
Illed en fremtrædende farve og beskrevne, og sammen Illed de
nymaalte gaar de under benævnelsen ]Y[atrik~tlskart og gjør tjeneste ved al utstykning og regulering av landets jorder. Litt
efter litt fornyes disse karter. Dertil bevilges aarlig ca. 20 000
kroner. Der utarbeides da fuldstændig nyt kart, der baade ved
beskrivelse og arealfortegnelse avløser det gamle i alle matriknlvæsenets bøker. Det nye kart utarbeides fuldt moderne; men
de bar endnu ikke faat helt gjennemført at bygge (eller indordne)
sin økonomiske kartlægning paa generalstabens trigonometriske
arbeider. For navnlig at ta dette under moerveieise, nedsatte
Landbruksdepartementet i 1903 en kommission av l) landinspektører, hvorav den ene den nuværende professor ved L:mdbohoiskolens landinspektøriwdeling Nyholm og som formand den
senere kontorehef i Landbruksdepartementets matrikulskontor
Crone.
I departementets skrivelse til kommissionen om ·dens opgave .
hedder det : Under den utvikling, som i de senere aar har
fundet sted paa den økonomiske landmaalings omraade, er man
- særlig i Tyskland - efterhaanden kommen ind paa at utarbeide matriknlskartene paa et andet gruncllag end tidligere,
idet man navnlig vil frembringe forbindelse mellem de forskjellige
bykart, saaledes at kartverket fremtræder som et samlet hele lllan skal i saa henseende henvise til de 40 koordinærsystemer i
den preussiske stat - , og samtidig har søkt at till ægge de nye
matrikulskart en anden betydning end tidligere, saaledes at de
ved siden av at danne grundlaget for eiendommenes beskatning
tillike kunne tjene som grunc1lag for retsforhold og være hjemmelskart med hensyn til eiendomsgTænser, veiforhold 111. v.
En saadan forandring ved utarbeidelsen av matriknlslmrtenc
vilde med fnld rette kunne ha krav paa at gjennfHl1føres ved
en nymaaling av hele landet. Selv om det nu velmaa erkjendes,
at vore matrikulskart er gamle og kunne trænge til fornyelse,
maa aog spørsmaalet om at ta opgaven op- i dens fnlde omfang
:sikkert for øieblikket lates ute av betragtning, da sakens gjennemføreise vilcle medføre en utgift, der formentlig neppe kan
ansættes til mindre end 50 millioner kroner, en utgift, som det
under de forhaandenværende forhold ikke ansees forsvarlig at
paalægge statskassen. De fordringer, der vil kunne stilles til
landets financer i den heromhandlede retning, ?kjønnes ikke i
\
-
67
nogen synderlig grad at kunne overskride det beløp, der for
tiden anvendes paa llymaalinger, nemlig 20000 kroner, en sum ,
,der kUll vil kunne strække nogenlunde til, naar den anvendes
til supplering av de nuværende matrikulskart ved optagelse av
nye kart over landsbyerne eller saacbnne partier, der ved forefaldende utstykning eller ad anden vei maatte vise sig i særlig
:gTad at trænge fornyelse .
Spørsmaalet blir da, om man, uten at arbeidet i kvantitativ
henseende i en altfor betydelig grad formindskes, vil kunne indføre den nye arbeidsmethode for disse supplerende maalinger, og
paa hvilken maate indordningen i gradmaalingens og general:stabens punktbestemmelser hensigtsmæssig lar sig gjennemføre.
Kommissionens opgave skulde nærmest være at overveie og
·{)verfor ministeriet at uttale sig om, hvad der under tilbørlig
hensyntagen til de foran fremhævede betragtninger om de pekuniære krav, del' stiller sig til statskassen, kan gjøres til forbedring
av matrikulskartene og til at gjøre dem til eiendomskart, og
hvorledes de beløp, der i saa henseende kunne paaregnes at
hav es til raadighet, kunne anvendes paa den mest fortjenstfulde
maate.
K oml11issionens plan foreligger.
Indordningen i generalstabens arbeider dernede vil ikke fordyre arbeidet. Kommissionen har ogsaa opgjort en beregning over, hvad det vil koste at
,opmaale hele DanmarIe paa fuldkomneste maate, og den kommer
til en sum av 20 mill.
i l110tsætning til ministeriet kroner.
Av matrikulskal'tene blev der for ca, 50 aar siden utarbeidet
oversigtskarter sogne vis i 1/20000 lllaalcstok med beskrivelse, de
Baakaldte matrikulens minorerede kart, der blev trykt og gaar i
Jmndelen,
Sveriges sam7ing av økonomisIce !carter bestaar for største
,delen av de til utskiftning og utstylming optagne karter. Origiualkartet og dokumenterne opbevares ved lånets landtmåterikontor, 1 kopi med beskrivelse av saavel forhandlingerne som
beregninger nedlægges hos lodeierne og en lignende kopi med
arealbeskrivelse vedkommende de nye lodder sendes til utskiftningsstyrelsen, Genel'allandtmaterilwntoret i Stockholm.
Paa grundlag av disse karter utarbeides der økonomiske
karter herredsvis i l : 50000 maalesto!c, Disse kart utviser eien-
-
68-
dommens bebyggelse, grænser, aker, eng, moser, skog m. V., og
der medfølger en beskrivelse med arealfortegnelse, nok saa sterkt
specificeret. Dette kartverk el' bekostet dels paa statelI s, dels·
paa landhusholdnidgsselskapernes og landstings regning. De
bringes i handelen meget billig. l kart paa ca. 500 km. 2 med
beskrivelse koster bare l krone. Ved utarbeidelsen av disse
karter fik svenskeme føle mangelen av, at detaljekartene ikke
var indordnet i generalstabens trigonometriske net.
Ethvert land, der vil ha en god oversigt over sine jordeiendomme, har en matrikel enten bygget paa økonomiske karter
eller bilagt saadannekarter. I de mindre land, som Danmark,.
Sverige, Finland, er dette matrikuleringsarbeide lagt sammen med
lltskiftningsvæsenet. I Tyskland el' matrikulvæsenet og utskiftningsvæsenet adskilt (Katastervæscnet og Gelleralkommissionerne).
Det tyske utskiftningsvæsen fornyer matrikelskartene ved sine
utskiftninger, hvorefter karterne oversendes katastervæsenet, hvor
de indtar de gamle kal,ters plads og senere vedlikeholdes.
De mænd, som overlates disse arbeider, maa være i besiddeIse av geodætisk-juridisk-kulturteknisk-agronomiske kundskapel'. Hos os faaes denne specialutdannelse ved Landbrukshøiskolens utskiftllingsavdeling.
3.
Utskiftllillgskarterlle maa utarbeilles til matrikulskart.
J eg hal' paapekt, hvilken nytte andre land h:11' av sine utskiftningskarter. Finland fik endog ist::md et helt matrikelskal'tverk (jordregister) Faa grundlag av disse kartel'.
a.
Matrikulskartets indhold.
At ogsaa vore utskiftningskarter er tiltænkt videre bruk er
ikke nyt. Den forannævnte komite av 1899, saavel flertallet,
Sejersted og Laal>:e, som mindretallet, Lekve, er enige i, at del'
utfæl'diges en kopi av originalkartet, dog saal edes, at kun de'
eiendomsforhold, der el' fastslaat ved utskiftningeu, indtegnes.
Likesaa boniteringslinjerne i den ntstl'ælming, som fornødent for
at vise grænserne 111ellem dyrkbar (men udyrket) mark samt
gl'ænserne for de vigtigste kulturslags jordarter. Denne kopi.
foreslaar komiteen opbevaret ved Den geografiske opmaaliug.
Utskiftningsmøtet i 1902 gik ogslem med he1'paa og foreslog til-
-
69
like, at hele utskiftningsfeltet - alle de bruk, dr!' berøres av
utskiftningen
skulde detaljeres under luntlægllingen; men
mark, der ikke gll,ll,r med i ombytningen, kun i store træk, svarende til den detalje, som paaføres »kopikartet«. Derved "il
kartet vinde betydelig som matrikelkart, og det forøkede arbeide
blir ubetydelig, da kartlæggernc allikevel maa anlægge fikspunkter
over hele feltet for den øvrige detalje, yttergrænserne, veie, vasdrag m. v. - Endelig fik man bestemt paa utskiftnillgsmøtet,
at nogen av de bekvemmest liggende fikspunkter bevares for at
tjene til sikker orientering ved kartets senere bruk. Er punkterne bestemt trigonometrisk, vil deres indbyrdes avstand i fonn
av retvinklede koordinater bli at opføre med tal i et hj ørne paa
kartet.
b.
Kartets beskrivelse.
Denne gaar fornemmelig ut pall, at angi de forskjellige jo!'dstykkers areal, kIllturslags og jordbundsforhold. V ærdiforholdene
angives i form av grader og boniterings(værdi)areal. I skogs- og
beitesmark fordeles boniteringsværdien pall, stykkets græsproduktion og skogproduktion. Derved faar man en grei oversigt ovel'
et bruks jordbndcsvcercli, ha1!nevcercli og skogbrttksvcercli . .- Denne
oversigts store betydniug trænger ingen nærmere forklaring .
Havnillg og skog er ofte pall, forskjellige hænder. Ved delingsog skyldsætningsforretninger, hvor en skogteig skal fra skilles,
men havningen kanske bibeholdes eller omreguleres, vil den gi
grundlaget til fordelingen av skylden. Likesaa stor værdi vil
den ha i de jordspørsmaal ~ og skogspørsmaal, som er oppe i
tiden, naar disse reformer skal sættes ut i praksis.
Dette kart, der skal angi et bruksnr.s grænser m. v. samt
indhold, vil jeg kalde eiendommens matj·ikulskart. Det utarbeides
ganske mekanisk fra utskiftningskartet med utdrag av dettes beskrivelse og sammenstilling av beregningerne. G .m . og br.m,
paaskrives hver teig, jordstykkerne faar kartfig.nr., der paaføres
hver teig fortløpende. Ved sammendragning av flere boniteringsfig. fra utskiftningskartet blir den nye boniteril1gsgrad at utregne
og hele eiendommen at henføre til samme boniteringsskala (normal). Hvor ind- og utmark er boniteret efter forskjellig skala,
maa forholdet mellem disse fastsættes av utskiftningsretten.
Kartet paaføres ingen \beskrivelse, men dellne utfærdiges særskilt
og følger kartet. Den maa være saadan anlagt, at elen bekvemt
- - - - - -- -- _ .
-
70 Beskrivelse til gaards-nr. 38, skyld 5,40.
Indmarkens
Boniteringsgrad i procent have- og jordbruksareal
(100= bedste - -- -- - - , - -- værdi).
Areal i ar
-
:iHark ens beskaffenhet, beliggenhet m. m .
- -- - - - - - - - ,- - --1
'""
"
M'~
'" '"13,.
'"§
""
o
w
'"
Ol)
OD
o
~
"'"
El
iC;
E iendommen er beliggende 4 km. fra
Aas station ved hovedveien ;til Kristiania.
Inc]· og utmark ligger sammenhængende og
vel al'l'onderet. Beskri velsen omfatter hele
eiendommen .
Naturlig eng. Lerjord
Akerland, ca. 40 cm. mat jordlag av sterk
m uldholdig Im'jord paa undergrund av
stivere lere
:3. Have. Som nr. 2, men dypere
4. Akerland.
do.
do.
5. Gaardsplads med tom tel'.
Nærmest som
nr. 2
6. Akerland, jordart som nr. 2, mat jordlaget
ca. 35 cm .
6 a'i Slaateng langs Uthaugbækken . . . . .
7. Akel'land, jordart som nr. 2, matjOl'dlag
ca. 30 cm. . . . . . . . . . , .
8. Granskogmark, lerj ord stærk sten- og grusblandet
Do.
do.
9.
10.
Do.
do.
11. Birkeskog i god havnemark
12. Torvmyr, gjennemsntl. 2,5 dyp, l m. fra
overflaten er torven brukbar som brændtorv
Grøft ved nr. 2
A v Uthaugbækken .
lTaardsveien
A v den til fælles benyttelse utlagte gaardsvei
til Inderhoug er beliggende inden bruket
Bygdeveien nedenfor husene optar et
. areal av
1.
2.
50
I
95
100
100
310,5
11,1
22,5
294,97
11,10
22,50
100
7,9
7. 90
90
20
340,5
11
14
1G8,30
10
12
8
4
10
7
3
I
I
I
Sammenstilling' :
Indmarkens have- og jordbruksareal
Andet produktivt areal samt myr
Skrapmark og uproduktivt .
306,45
1,68
8,4
I 198,0
85
Sum
Bonite1'ingsvæl'di
]8,00
36,0
I
890,5
~
44,4
I
934,9 ar
794,0 >
14,4 »
Ialt 1743,3 al'
906,58 »
830,90
I
-71Uthaug vestre
Aas herred.
Skogmark og
uproduktivt
Andet produktivt areal samt myr
Areal i ar
...
~
o·
_M
.sEi
.... d
~~
.,0
Il)
1'1"'"
...
"w
,,/)J)
::)~
"00
;;0
tIl
M)T
"O
... Md...
.~.,.
~oS
.§~
."l
b
1'1
Skogmark
...
1'""'1
æ
<:5
...
1'""'1
~
.;;
'"
.,.o
/)J)
~
ol
il'l
00
Boniteringsværdi
(ar)
"
:-
""".,
Ol
'O
o
iZ
H
"
'O
Se
o 'n
o
mO.
~
Areal i ar
/)J)
O"
'V~~
~:S
~-". .-d., l "o
">~
~"2 ~
.~'g k
~p.~
z;:::
"'~
~~~
Ol on
;S
...
.... OOQ)
~ ~n~.o
C!J
Anmerkning
...
-"'.,."
...
"el
.~.o
'Vb.O
<=:0
æ
>-
g],~
"
1'1
~rn ~
~ 0.00 ....
.§E- :S·S~-<
.ei
.';
o
il'l
H
...
~'O~
.,§~
.,.'"'
!'-- .... o
§.g~
.;:
>-
BS
"
">
w.o.
'"
;a<
,.,;~
§
3:1
/)J) ...
!ti
O
~ ~
26,0
12800
1,8
26,0 1128001 1,8
Utarbeidet for utskiftningskartet fra 1899 over Uthaug og Nordby.
Akershus Utskiftningsvæsen, 12te oktober 1900.
N. N.
-
72-
kan holdes ved like. Matrikulskarterne gives løpende nummel'
inden herredet i den orden de kommer istand.
Vedlagt er git eksempel paa beskrivelse av et matrikelkarts
bruk.
Men dette kartværk maa ikke graves ned i Den geografisk e
opmaalings arkiv j det maa frem til offentlig bruk og gjøre nytte,
Originalkartet med beskrivelse maa derfor opbevares ved ntskiftningsdistrikternes arkiv, hvor det er tilgjængelig for offentligheten og kan bli holdt vedlike, og hvorved distriktets utskiftningsvæsen har materialer til at bevare de forskjellige forespørsler
for private og for det offentlige. Dette arbeide blir for tungvint
og kostbart, naar karterne skal sendes me11em Kristiania og
distrikterne. Desuten vil de slites for stærkt. Ved delings- og
skyldsætningsfol'retningerne vil distriktets utskiftningsvæsen ogsaa
ha bruk for dem. Utskiftningskarterne bør derimot opbevares
i Kristiania sammen m8d en kopi (paa kalkerlærred) af matrikulskartet.
Disse karter forvaltes aven i utskiftningsvæsen utdannet
manc1. Han er jo baade den teknisk kyndige og har størst forstaaelse av at besvare forespørsler vedkommende utskiftningen m. v.
Dernæst tror jeg karterne bør opbevares ved Landbruksdepartementet. Det blir dette departement, som vil faa størst
bruk for disse karter, f. eksempel i bevilgningssaker, approbationsspørgsmaal, dyrkningsforhold. Rigtignok ligger skyldsætningsvæsenet under Finansdepartementet, men jeg tror Landbruksdepartementet herefter og-saa faar saameget med disse saker at
gjøre, at det alt ialt ret ofte maa studere disse økonomiske
karter. Finansdepartementet har kun interesse av de retslige
forhold.
c)
Der utarbeides særskilt kart over hvert matrikuleret bruk
til opbevaring hos eieren.
Det ved utskiftningsarkivet Qeroende matrikulskart er retsdokumentet, og altid overensstemmende med eiendommens grænser'
Det omfatter alle de i utskiftningen interesserede bruk j men den
enkelte lodeier har ikke synderlig interesse av at faa kopi av
hele dette kart. Ved utskiftningen er jo nye bruk indtraadt i
en selvstændig stilling, og har derfor il{ke synderlig med hinanden at gjøre. Eieren tar fat paa at rydde og dyrke sit nye
-
73 -
bruk, lægger plan for eiendommens inddeling, utnyttelse, avgrøftning m. v. Det er derfor rimelig, at han vil ha kart med
beskrivelse for sig selv, hvol'paa disse planer kan utarbeides, og
som han kan benytte efter behag. Et saadant kart faar ogsaa
et . rimelig format, saa det bekvemt kan benyttes som bilag ved
~nsøkninger eller i retssaker. Disse karter vil bli tilstrækkelig
nøiagtig for eieren ved kun at utarbeides som lyskopi (helst
positivt (): sort paa hvit bund) fra matrikulskartets lærredskopi
eller originalkartet, hvis dette er tegnet paa transparent tegnepapir. Man kopierer vedkommende bruk med omgivelser, kantfarvelægger det til bmket hørende areal, paaldæber en trykt eller
litograferet forklaring, hvor kun navn og nummer tilføies og
likesaa en signaturforldaring og maalestok, avskriver beskrivelsen
i trykt skema, og det hele el' iorden paa et par timers tid. Saadanne karter kan leveres for 1 it 2 kroner. Arealet angives jo
€Eter originalkartets beregning, og grænserne er forsynet med
maaletal, der nu feilfrit føres over, saa kartet blir fuldt bra.
Selvfølgelig kan der ogsaa leveres haandtegnede karter eller lærredskopier mot høiere betaling.
4.
l1latrikulskartets vecUikeltoldelse.
Skyhlsætningsvæsellet.
Disse km·ters vedlikeholclelse foregaar ved ~dskiftningsvæsenet,
men det er deljor ikke nødvendig, at utskiftningsvæsenet overtar
alle delingsforretninger av disse eiendomnle. Utskiftningsvæsenet
bør dog overta dette arbeide, da dette ikke vil medføre for'økede
utgifter, hverken for lodeierne eller staten, samtidig som det
bringer mere stabilitet i hele arbeidet.
Utskiftningsvæsenets befattelse med delings- og skylclsætningsforretn'inger vil jeg fj"emstille i 2 alter nfttiver :
lste alternativ.
Utskiftningsvæsenet overtar alt arbeide med landeiendommenes
deling, regulering og skylelsætning.
For tiden har vi 4 slags skyldsætningsmyndigheter.
Først elet alminclelige 4-manels slcjøn efter loven av 1845.
Dernæst ~dskiftningsretten i 2 former, nemlig enten i forbindelse
med den igangværende utskiftningsforretning eller som særskilt
forretning, naar eiendommen er offentlig utskiftet. En eiendom,
-
-
...."
- - - - - -- - - -- -- -
74 -
der kan være likesaa bra arronderet som et utskiftet bruk, kan
altsaa ikke faa utskiftningsretten til at utføre et delingsarbeide.
I 1907 kom bestemmelsen, at de mænd, som værclsætter arbeiderbntk, ogsaa skal utføre skyldsætningen. Endelig har vi ogsaa
de skjøn, som bestyres av sorenskriveren, nemlig hvor jord skal
optages eller utgaa av matrikulen. Der foreligger ogsaa et forslag til ændring heri, og just i de sidste dage har jeg set referer et et forslag, at ogsaa lensmænclene skal til at holde skylc1sætningsforretninger.
Alt dette arbeide vil lUlder ledelse aven i utskiftningsog matrikulvæsen utdannet mand med bistand av 2 skjønsmænd
bli baade hurtigere og mere retssikkert utført.
Hnrtige1 'e, fordi det bestyres aven fagmand, der tillike har
større kyndighet i at nyttiggjøre det foreliggende kart- eller
taxationsmuteriale, retsdokumenter - eller skaffe saadant tilv eie
- og undergive disse dokumenter den rette kritik. Avhjemling
til tinge bortfalder og derved spares ogsaa tid.
Nøiagti[here og retssikrere ved grænsernes beskrivelse og
opmærkning, iagttagelse av at fællesslmp ikke opstaar, eller ulovlige bruksrettigheter skiftes. Lovgivningen og den anseelige
mællgde departementsbestemmelser skal administrator til enhver
tid ha rede paa, og fra sit arkiv vil han ha materiale til at studere brukenes matrikulering eller tidligere skyldsætning. Dette
er ofte nødvendig, særlig i spørsmaal om bruksrettigheters skyldforhold.
V ærdijuleZere, da de nye bruk faar kopier' med beskrivelse
fra matrikulskartet, eller hvor saadant ikke foreligger ved nymaaling, ialfald for mindre pareeller og arbeiderbrnk.
Det fremgaar av utskiftningslovens § ] 01, at utskiftningsvæsenet efterhvert er tiltænkt dette arbeide, men saadan som
loven nu er avfattet faar den liten anvendelse. Først skal parterne være enige i at benytte utskiftningsretten, dernæst skal
de utrede alle omkostninger utenfor utskiftningsfol'mandens løn.
Følgen er, at de, som bor i nærheten av utskiftningsformandens bopæl eller har billige kommunikationer, kan faa dette
arbeide billigere utført ved utskiftningsret, medens det for de
fjerntboende vil falde for kostbart.
Dette joreslaaes omonlnet saaledes:
For en delings- eller skyldsætningsforretning betales:
-
75-
Til statskassen for opnævnelse av skjønsmænd
Do.
tinglæsningsgebyr
Do .
skyldsætningsgebyr
kr. 1,50
3,00
» 10,00,
hvis det fraskilte eller skyld satte bruk faar skyld under l mark
ellers kr. 15,00 med tillæg av kr. 2,00 for hver pareel, hvori det
deles i flere end 2 deler eller for hvert bruk flere end et, hvorfra
fraskilleIse har fundet sted.
Til skjønsmændene for reise og forretning kr. 3,20 pl'. dag.
Til administrator kr. 4,00 pl'. forretningsdag. 1)
For denlle betaling leveres en lyskopi med beskrivelse av
vedkommende bruk fra matrikulskartet samt utskriften til tinglæsning. Administrator faar intet for berammelse eller den til
tinglæsning sendte utskrift.
Statskassen utreder formandens skyss- samt kostgodtgjørelse
for reisedøgn.
Sammenholdt med lodeiernes nuværende utgifter til saadanne
forretninger stiller forholdet sig saaledes :
M ændsopnævnelse
4 mænd for l dags aastedsarbeide
Do.
» l
»
avhjemling.
A vhj emlings- og tinglæsningsgebyr
kr. 1,50
8,00
8,00
» 5,00
Tils. kr. 22,50
Efter mit forslag :
lVfændsopnævnelse
Ting læsnin gsge byr
Skyldsætningsgebyr
Skjønsmændene
Administrator .
kr. 1,50
» 3,00
» 10,00
» 6,40
» 4,00
kr. 24,90
Altsaa en c1ifferance paa kr. 2,40; men for denne sum faar '
de - i tilfælde - kart med beskrivelse.
Men her er skjønsmændene opført med kr. 3,20, meclens de
ved en alminclelig skyldsætningsforretning kun har kr. 2,00. Opføres denne betaling ogsaa i mit forslag fremkommer nøiagtig
l) Utføres flere forretninger paa samme dag fordeles . dagsbetalingen,
(kr. 10,40) i forhold til arbeidstiden. Ellers betales efter samme tarif ..
-
7fl -
den samme sum. Men skjønsmændene bør ha 3,20, ja selv 0111
de faar kr. 4,00, som i den nye utskiftningslov foresIaaet, er det
ikke for meget.
Hvordan stiller dipse tdgifte1" sig for staten?
Det opførte »skyldsætningsgebyr« er tænkt til at dække administrators reisegodtgjørelse. De indbetales av hver eneste skyldarbeiderbruk undtaget og vil
delingsforretning i landet derved som en assuraneepræmie dække utgifterne ogsaa ved de
forretninger, hvor reiseutgifterne overstiger gebyret, ja, efter min
formening, give et pent bidrag til fnnktionærernes løn - hvis
reiserne ordnes paa rette maate. JJIJen allerede vor tttskiftningslov bestemmer, at elet hm e?" tdgiftenw tdenfor aelministrato?"s
løn, som lodeie?"ne skal utrede. Det letvinte og billige kommunikationsmiddel - jernbanen - utbreder sig mel' og mel'. Det
er den største sparcfaktor i reiseutgifter. Dernæst bør man tillyse sine forretningsreiser, saa flere forretninger kan bli avholdt
paa salllme tur i bygden. Og hvad der ikke veier mindst, reiserne vil ofte kunlle kombineres med utskiftningsforretninger,
og gebyret vil da bli ren indtægt i statskassen.
Ogsaa skylddelingsforretninger, der avholdes i forbindelse med
utskiftningsforretning, bør betale dette gebyr. Parterne tjener jo
.allikevel ved at faa kun en brøkdel av adm in istra tors og skjønnets dagpenger, og ingen utgift ved opnævnelsen.
Opnævnelsesmaaten av skjønsmænclene bø?" forenlcles.
Del' opnævnes -- eEer vælges av herredsstyret - for 3 aar
ad gangen 6 il 8 mand, der forretter efter tur, naar de er partel'l1e uforbundne. Statskassen kan alligevel faa sit gebyr kr.
1,50 for hver forretning. Men det, at opnævnelsen kan gaa forbi
sorenskriveren, gjør at et skyldsætningsskjøn kan samles i en
fart, hvilket fornemmelig har betydning, naar en skyldsætningsforretning blir begjært under utskiftningsformandells forretningsreiser i bygde!'l.
GnÆncltrælc av forretningens gang.
Begjæring om delings- eller skyldsætningsforretning indsendes
til utskiftningsformanden. Fremkommer forlangendet pr. telefon,
bør dog skriftlig dokument benyttes ved varslingen. Formanden
bestemmer dagen, rekvirenten varsler parterne og likeflaa naboer,
hvor grænseregulering, opmerkning, beskrivelse av grænser eller
.anden ordning med disse anses paakrævet. Varslingstiden maa
77kunne indsluænkes til 6 dage . Formanden tilskriver eller tele·
fonerer til de for tur staaende skjønsmænd, og saken er iorden.
Med parternes samtykke vil dette knnne ordnes paa elldnu kortere tid.
Kart med videre dokumenter fremlægges, og med parternes
samtykke lean retten beslutte, at boniteringsværdien fra. matrikulskartet skal hegges til grund for fordelingen av skylden uten
befaring av marken. Græuserne opmerkes, beskrives og - i
tilfælde - avlægges paa kartet. De indmaales i forhold til faste
punkter, som anlægges, hvis de ikke er tilstede fra. tidligere opmaaling, og maaletallene paaføres kartet. Forholdet mellem bonitel'ingsværdien utregnes, og skylden fastsættes, fornødne rettigheter, veie over andens grnnd utlægges og beskrives, bestemmelser
om gjærdehold 111 . v . avfattes, matrikulskartet og beskrivelsen
korrigeres, hvad nydyrkning 111. v. anga ar, og aastedsarbeidet
er lorden.
Kontorarbeicle. Utskrift til til1glæsning utfærdiges. Grænseme og forandringer rentegnes liaa matrikulskartet; likesaa
maaletallene, hvorefter de nye bruks areal og værdi beregnes.
De fornødne overstrykninger foretages . Beskrivelsen holdes
a jour paa den maate, at det hele bruk »uthægtes« , nyt skema
- et for hvert bruk -- utfyldes og »indhægtes« paa vedkommende bruksnummers plads.
Hovedbøllets kart paategnes og
paalægges den nye grænse og vecllægges den nye beskrivelse.
Det nye bntk faar lyskopi eller - i tilfælde ~ anden kopi vedlagt avskrift av beskrivelse, og el' færdig til at overleveres eieren
i forbindelse med den tinglæste utskrift. Om ønskes kall ogsaa
hovedbøllet faa nyt kart mot tillæg i betalingen efter nærmere
bestemt tarif.
Hosstaacnde gir eksempel paa et saadant »skyldsætningskart« med utskrift av beskrivelsen.
Fremgangsmaaten ved forretning , hvor bruk skal deles efter
bestemte forholdstal, kan bli likesaa enkel, naar matrikulskart
foreligger.
Forretninger', hvor matrikulskart (eller tttskiftningskart) ikke
foreligger .
Hvor det kun gjælder at fastsætte skylden paa et bestemt
stykke kan dette ske ved frit skjøn, men over den fraskilte
pal'eel utarbeides kart, hvis dette kan ske med omtrent samme
Tidsskrift for utskiltllillgsvæsen.
6
-
78 -
Utskrift av beskrivelse til gaards-nr. 38, br.-nr. 3,
Indmarkens
Boniteringsgrad i procent have- og jordbruksareal
(100 = bedste]---'- - - - - ; - - - værdi)
Areal i ar
Markens beskaffenhet, beli ggenhet m . m.
so
Ul
Eiendommen el' beliggende 4 km. fra
Aas station ved hoyedveien til Kristiani a .
Feltet sammenhængende og vel an'onderet.
Av 27 . Aker. Lel'jord, middels muldholdig, gjennemsnitlig 30 cm. dypt mat jordlag paa
undergrund av lere
Av 28. Slaatmark, ler jord .
29. Aker. LerjOi'd, stærk muldholdig gjennemsnitlig 40 cm. dypt mat jordlag paa undergrund av stivt le re
30. Slaatmark lan gs elven. Lerjord
31. Bergh;mg
32. Slaatmark, lerjord. Kan med fordel dyrkes
33.
Do., sandjord med ringe muldlag
Andel av Uthaugelven
Av hygdeveien paa nordre kant av eiendommen utgjør det halve gr undareal
95
20
20,5
100
25
1
50
15
225,0
I
I
l
I
Su m
1,0
19,48
0,2
16,5
225,(10
4,1
22,0
30,2
11,00
4,53
"
245,0
69,7
l
Sammenstilling :
I nc1markens h ave- og jordbruksareal
Andet prodnkti vt areal
Skrapm ark og uproduktivt
315,2 ar
0,0 »
44,5 »
Ialt 359,7 ar
264,58 ar
I
I 264,34
I
q
skyld 1,50.
Uthaugnæsset
79 --
Aas herred, Akershus amt.
Skrap mark og
uproduktivt
Andet produktivt areal samt myr
Areal i ar
;:;
~
'"S~
~
"
0 1)
Skogsmark
Myr
"O
CJ.!:l
~ol
I
Anmerkninger
Areal i ar
Boniteringsværdi
(i ar)
~w
~~
" 'ri.;::'
~
"bl>
~ i::J)@
20
;:j';; ::;08
~ OD
"o
3s
~
-;;J
-;;J
P<
...:<
:>
Ol
;,
o
0
D
o
'"
OD
o
a
æ
ol '"
tri
~.
'"
S
~
'"
"
Ol
-'"
~
"""
""
"
!=le
- bl>
c53 ~()
-;;J
I
I
1,0
.l
I
10,0
23,5
0,24
22,0
10,0
:I
.,
21 ,0
T
..
'1
1
1
1
1
1
23 ,5
1
15/9
1
21 ,0 1 0,24
43,0
6,2
1
Utarbeidet fra matrikulskart 15, Uthaug og Nordby
f orretning av
6,2
I
I
Aas,
henhold til skylddelings·
07 for gT.-nr. 38, br.-nr. 2.
Akershus utskiftningsvæsen 2den oktbr. 1907.
N. N.
G*
I
-
80-
aastedsarbeide som ved opmanling av grænserne og merkerne.
I ethvert fald bør der utarbeides en skisse, hvorpaa grænserne
og lllerkerne er antegnet, og likesaa de opmaalte avstande.
G jælder forretningen deling aven eiendom i visse bestemte
forhold, bør eiendommen kartlægges mot betaling av opmaalerens
maaltillæg. Hvor ofte har det ikke ærg-ret mig, at vi utskiftning-sfolk ikke skal ha lov til at opmaale og dele en eiendom
utenfor de i § 101 omhandlede tilfælder. Efter mit forslag vil
der ved en fornuftig ordning av reiserne komme saapas gebyr
ind i statskassen, at staten kan la en assistent foreta en saadan
maaling. Derved faar man matrikulkartsamlingen forøket, og
kartet kan benyttes ved senere reguleringer - saasom utskiftlUng.
For særlig paakrævecle tilfælcler, hvor forretningen ikke kan
utføres med den hurtighet som ønskes, kan arbeidet overdrages
til de ;) for tur staaende skjønsmænd. Opg-jør og utskrift indsendes gjennem utskiftningsformanden til tinglæsning. 1) Forman den gjennemser dokumentet og anmerker det i sine bøker.
Gebyr betales som vanligt. Maaletal indføres ikke i utskriften.
Under senere reiser i bygden besørger formanden grænsel'l1e opmaalt og avlagt med maaletal paa kartet eller kroki, hvorefter
det behandles som foran beskrevet.
Jeg gaar ut fra, at utskiftningsformnnden sætter mændene
ved dette utvalg ganske godt ind i gjældende love og bestemmelser, og tilstiller dem de dokumenter, del' el' nødvendig.
Ogsaa assistenterne gives bemyndigelse til at bestyre saadanne forretninger efter formandens nærmere bestemmelse.
Utskiftningskandidaterne herfra Landbrugshøiskolen fnar en
ganske grundig utdannelse i matrikulvæsenet. De har dette fag
bande hos læreren i landbruksret og læreren i ntskiftning.
2det alternativ.
Efter avholdt offent lig eller mindclig stadfæstet utskiftning
blir alle senere eiendomsdelinger eller reguleringer at ntføl'e vecl
utskiftningsvæsenet. Likesaa aUe forretninger til matrikelens forøkelse eller avtag; skyldsætning og værc1sættelse av nrbeiderbl'l1k,
') Avhjem ling bortfalder, id et skj ønsmændene angir den fornødne erklæring i dok um entet.
-
81-
naar der trænges kart til offentlig bruk samt forretninger, hvor
bruket er i besiddeIse av økonomisk kart. Forretningen utføres
som i alternativ 1 foreslaat, ogsaa hvad angam' skjønsmændenes
-og assistenternes ret til at bestyre skyldsætningen.
Forretninger til matrikelens forøkelse eller avtag kan ikke
dter noget av disse forslag bestyres av skjønsmændene alene.
Jeg holder paa alternativ 1. Det betinger bedre, at utgifteme
-dækkes - ja bringer indtægter for staten - saaledes at bevilgningen til utskiftningsvæsenets reiseutgifter vil kunne indskrænkes,
foruten at det bringer oystem og orden i hel e vort skyldsætningsvæsen.
5.
Matrikelskartel'nes forøkelse.
Matrikelskartsamlingen forøkes ogsaa ved, at der indsamles
t il ntlaan alle eksisterend~ karter over matrikulerte bruk. Der
tages lærredskopier, beskrivelse utføres i den utstrækning kartet
viser og indføres i skemaet, dog med en anmerkning, der viser
hvad slags kart det er. Ved indtrædende delingsforretninger nyttiggjøres kartet i den ntstrælming det er tilraadelig. Der avlægges en
del faste punkter i terrænget, hvorimellem spændes maalelinjer,
,og hvortil indmaal es alle brukets grænser mod nabo, n1aalctal
paaskrives, og dette kort vil derved bli likesaa godt retskort som
de øvrige. Dernæst korrigeres den indre detalje ganske overfladisk. Ny arealberegning utføres i vinterens løp og indføres i
beskrivelsen, Pareelkart ntarbeides. Boniteringsværdi mangler
jo, medmindre feltet er bonitert under forretningen; men arealet
ved de forskjellige kulturslag blir opført, og beskrivelsen blir
Rllikevel meget værdifnId,
Eftersom tiden tillater, søkes der fra de i Den geografiske
OpmHaling beroende utskiftningskarter utarbeidet matrikelskarter
ved distriktets utskiftningsvæsen, der jo sidder inde med beregningerne og beskrivelser fra utskiftningen. Her kan man heller
ikke altid faa boniteringsværdien og skemaerne helt utfyldt. Men
llVad man har, det opføres. Det kommer altid til nytte. Lod.eierne tilstilles derpaa pareelkart med beskrivelse.
Staten sukker efter opgaver over arealet av landets jordeiendomme. Saaledes ved den nylig avholdte jordbrukstælling,
hvor den tar tiltakke med hvad lodeierne opgir ved sit skjøn.
Her kan de faa disse opgaver ganske anderledes værdifulde.
G.
82-
Sammemlrag' og' ovel'sigt over matrikelskat,terne.
Ingen kultul'stat fremviser en jordmatrikel, del' fOl'tæller saa
lite om landets eiendomme som den norske, For delvis at hjælpc
herpaa opstilles sammendraget av de enkelte bruks arealer i matrikelform i trykt skema omtrent efter omstaaende form. (De
i dette eksemplar opførte bruk el' forsynt med karter). For bruk y
hvor en del av det skylden hørende areal mangler. skrives tallene
i vedk?mmende rubriker med anden farve og korrigeres, naar
resten av eiendommen opmaales.
Foruten det ved utskiftningskontoret beroende eksemplar utfærdiges et til departementets matrikelkartsamling og et til herredets ordfører. Utskiftningskontorets eksemplar er altid a jour.
De andre eksemplar er indsendes til utskiftningskontoret hvert,
nytaar til indførelse av de i aarets løp tilkomne bruk og forandring av de delte ell er reviderte. ---.:. Opgave over nydyrkning
kunde ogsaa indføres i denne oversigt,
Vedutskiftningskontoret bør føres et oversigtskart avfattet
herredsvis paa kontm'kart fra landmaalingens 1/ 25000 karter eller
1/50000 og hvor de enkelte bruk avlægges med sine grænser og
detaljer i store træk med farve for bebyggelse, dyrket, slaateng7
myr, skog m. v. Et saadant kart er paabegyndt for Aas, omfattende de i nærværende ovel'sigtstabel opførte bruk.
For dette arbeide kommer det vel med at opmaalingen var
knyttet tillandsnettet. Det nævnte kart for Aas el' knyttet til
dette net. Men da det kun gjælder oVe1'sigt og det kun avsættes
paa kart- ikke bygger kartet - vil det ikke gjøre det topografiske kart unøiagtigere, men heller forbedre dette og gi ganske
anderledes værdifuld oversigt. Det maa kunne utlaanes ' i økonomisk eller administrative anliggenheter til stat eller kommune.
Indtil et herred Cl' helt opmaalt, kan det jo ikke vær e nyttig at la det reprodueere, Hvis saa bestemmes bør jo sammCllsætningen revideres, og kartet tegnes om . Men dette arbeide bør
da rettest utføres ved (eller under samarbeide med) Den geografiske Oprnaaling.
A v største vigtighet vilde elet derfor være, at vore økonorbiske kartarbeidel' blev tilknyttet lanclnettet.
-
7.
83-
' lit det lluvæl'ende utskiftningspersonale overkomme
.dette arbeide.
Jeg hal' for mig opgaverne over de faste landeiendommes
forøkelse i 10-aarsperioden 1890-1900. Forøkelsen er 41 043
bruksnumre . Skyldsætningernes antal er vel ubetydelig større,
men derom savner jeg opgaver.
Forøkelsen stiller
s~g
amtsvis saalecles:
A ntal utskijtni?1gsjunktionæ1'e?·.
Amt.
Smaalenenc
Akershus
Hedemarken
Kristians
Buskcl'lld
Jarlsberg og Larvik.
Bratsberg
Nedenes
Lister og Mandal
Stavanger
Søndre Bergenhus
Nordre Bergenhus
Romsdal
Søndre Trondhjem
N ordre Trondbjem
Nordland
Tromsø.
Finmarken .
231 pr.~al" }
500
373
258
259
189
206
204
253
240
279
140
173
160
}
1M)
276
137
84
4104 pr. aar
2
3
"
;)
8
3
3
4
8
24
16
10
8
4
8
3
?
no
-
84Aas
Matr.
skyld
---
;.;
.::
rn
....
.::
'1:l
['J
ol
ol
"a
,...
....
c5
Gaardens
nan1
Brukets navn
~
Eieren eller
brukerens navn
Flateindbold
lndmarkens have0°'
jordbruksareal
b
Dyrket
-'"
'-<
...., Cl"
"""
">ol
'"
S
-a
,El
"".~
s
to
0-0
0.0 :::
" ol
Ol;;;
bO ~IJ
~.§
"'"
~p,
i~
Aas sog'u
37
1
Hale
42
1
2
Aas
1
2
3
Vollebæk
43
4
5
6
7
8
--
Hale
,
-
-
-
.
Landbr. høiskolen
Brønnerud
Vold, nordre
Søraas, søndre
Vollebæk
Vold', nordre
Frydenberg
Vold, vestre
Fridheim
Frydenberg
Staten,N orges land12 05
brugsbøiskole
0,36 207,12 29,76
Staten
98 17 192,96 1547,48
Do. Kommunen
4 27
2,83
bruker
83,57
1 98
l . B. ,Vold
l. Skancke
8 51
Staten. Landbrukshøiskolens
for2 26
49,44
Røksvæsen .
3,68
2,00
Mikael Wold
O 12
O 08
2,00
1. B.Wold
E nkefru Jensen
O 07
1,75
Ole Halvorsen .
O 08
L. P. Honningstad O 12
3,10
Det er i nærheten RV de større byer, at den største utstykning foregaal'. Saaledes falder der i østre og Vestre Aker 140
forretninger pr. aar, mens i Eidsvold 51 og i Aas bare 9 og i
det store R ingsaker kun 19.
I et arbeiderdistrikt som Elvel'Um 53, i en fjeldbygd som
Kvi1me 1,31, Lierne 3,4. I en vestlandsbygd som Voss 21 og i
et herred i det Trondhjemske som Beitstaden 9.
J eg har ingen oversigt over, hvol'll1ange saadanne forretninger
der nu utføres ved utskiftningsvæsenet i forbindelse med utskiftningsforretninger for derefter at kunne se, hvacl der blir igjen
som nyt arbeide og hvor meget av dette, del' kan overkommes
av det nuværende personale. Det er jo i nærheten av kOl11munikationseentrerne, at den største masse utstykninger foregaal',
lllen dette er gjerne smaastykker, saa man vil kunne utføre flere
paa en dag. Forretninger ut i bygdel'l1e og da formentlig i skogbygderne kan derimot ta flere dager. Det Cl' derfor ikke godt
at sætte op tal for, hvor mange forretninger hvert distrikts pers onale kan overta .
-
85 --
herred.
10 aar (maal)
-
Uproduktivt
Prod uktivt areal
-
,---------,---- -
,...
S'",j S
Myr
..... ~
Anm.
" S
.800
::!v.i
t.o
Q
"5~ '
,,00
"
Skogsmark
,8@
5~
_>1
~~
bo
,...
~
re
~
>.
,... -'"
3lf:
bo
"o
~
~o
~
,...
es
~
;::;
>.
S
.s
""
OD
~
~
1"1
3,03
337,25
66,34
. 253,28 1001,49
4,52
58,04
b,
~,.
''""
306,61 9,73 6,34 0,45 323,13
2,35
. 3079,18
. 13,81 12,243358,51 59,00 68,64
. 148,96
. 0.87 .
. 149,83 .
2,25
53,12
2,00
2,00
1,75
0,04
55,37
2,00
2,00
1,79
3,10
0 ,05
3,15
1
2
. 4,50
1
0,52
0,37
1
0,32
1
0,28
1
Vestre utmark
endDu ikke
kartlagt.
]
1
:1
·1
Nu foregaar del' en hel del a V disse forretninger inden byernes byggebelte, og der besørges opmaalingerne av bestemte op111aa1e1'e. F . eks. Akers kommunale opmaaling, der utfører al
Dpmaaling in den byggebeli.et og ellers inden herredet. Der kunde
ansættes en utskiftningsfunktionær i denne opmaaling, som derved
kunde overta aUe delings- og skyldsætninger inden Aker heiTed.
For a.t overta det hele skyldsætningsarbeide antar jeg del'
maa ansættes omkring 15 assistenter til.
4100 forretninger bringer indtægt, beregnet efter hveste
gebyr, kl' . 41000, men for ca. 100 forretninger kan der beregnes
kr. 15, tilsammen kr. 41500 som il1dtægt paa utskiftningsbudgettet.
kr. 20 000
Utgifter: Bidrag til lønninger
Til blanketter, skema, kopipapir
»
1 000
Forøkede reiseutgifter
» 13 000
kr. 34000
Tilovers kr. 7500, hvorav en større del vil medgaa til eftergivelse av gebyr for arbeiderbruk.
-
8G -
Jeg sætter reiseutgifterne til halvdelen av den sum, som
staten nu betaler i reiseutgifter til samtlige utskiftningsformænd.
Men denne post vil ogsaa gaa ned ved at dagsbetalillgen paa
aastederne fordeles .
For 5-aaret 1900-1905 er de skyldsatte bruk vokset med
et antal av 26739, men i denne periode er der foregaat en sterk
utstykning til al'beiderbruk.
Det er min formening, at utskiftningsfunktionærernp ,'il kunne
overkomme ogsaa mere utskiftningsarbeide ved forenkling av
kartlægnirrgen og benyttelse av trykte skema m, v, i likhet med,
hvad foreslaat under utarbeidelsen av matrikulskartel'lles parcelkater.
S.
Utstyklling'en maa gaa lIaamI i haand mell
eieu(lommenes reg'itlering.
H "ad der vindes ved, at utskiftningsvæsenet overtar det hel e
arbeide ved eller ledelsen av skyldsætningsvæsenet, el' foran paapckt, Jeg vil nok frcmhæve nødvendigheten av, at utstylmingsarbeidet gaar haand i haand med eiendommenes regulering for
at bringe 8tørre 8tabilitet og mere retssikkerhet i eiendomsforholdene, :.- Jeg har truffet paa delingsforretninger, hvor delingen
i marken ikke er for'etat paa samme bruk som i papirerne, men
forretningen allikevel avhjemlet, I Lierne traf jeg paa en del
bruk, del' har skilt sig med hele sin skog, saaledes at de hUl
hal' beholdt bruksret i sin gamle skog, og brukerne staar tillike
i den formening, at denne bruksret er stedsevarende; men ha ndelen var gjort saa sent som i 1892. -- Jeg gjorde skogeieJ'l1e
opmerksom paa den slags ulovlige handel og fik dem til at gaa
med pall." at bruksretten utlagdes i en teig til fuld eiendom. De
svenske bolag var næsten altid villige til saadan ordning, da saadanne bruksretter stadig voldte bryderi. Rigtignok hørte jeg
under det store skogmøte i mars iaar av skogkontorets funktionærer, at netop en saadan forretning var tilskade, da skogen
bedst skjøttes av de store selskaper, eller naar den er paa faa
hænder, ti de smaa gaardbrukere vil forvandle skogen »til en
med busker bevokset betesmark eller lyngmark «.
J eg kall ikke indrømme andet, end at der gjøres en god
gjerning, hver gang man kan faa en skog tilbake til det bruk,
som av uforstand har skilt sig med sin skog, eller da det opstod
S0111 selvstænclig bruk, ikke sørget for at faa sin skog utlagt i
form av et stykke til eiendom, men kun som bruksret. Jcg tror
-
87-
dette vil skape en sterkere gaardbrukerstand, end llaar skogen
er paa faa hænder. -- J ordbmket maa ha sin støtteskog. Jeg
kan heller ikke indrøl11me, at de smaa jordbrukere nu længer
vanskjøtter sin skog, saadan at de - med de vedtægter vi ml
har - ikke skal betro es h1]sbehovskog som eiendom. De 100000
kroner staten bevilger til den private skogskjøtsel hvert aar maa
da sandelig sætte merker.
Jeg hal' nævnt, at der er inde et forslag til, at skjønsmænd
alene kan holde skyldsætninger ogsaa til matriknlens forøkelse
og et forslag fra lensmandsforeningen, at lensmæl~dene ogsaa skal
lede skyldsætningsforretninger. Dette viser, hvilken forstaaelse
man hel' i landet har av dette arbeide, og at man kun har tillagt det betydning som ];egistreringsarbeide. Det blir vel engang
slut med matrikulskylden som grllndlag for skattefordeling, men
et jordregister med karter, der fortæller os om brukenes indhold,
ll1nligheter, grænser og retsforhold vil træde i stedet.
J eg vil ikke her komme ind paa landmaaling, men kun bemerke, at hvor det gjælder at slaa fast et retsforhold og kritisere
et opmaalings- eller kartarbeide, særlig et ældre, der skal der
ikke liten landm aalingshmdskap til. Fra nymaalingen av tomtm"
efter branden i Stenkjær 1900 traf jeg paa arealangivelser, som
'viste, at opmaalerne ikke har kunnet sin geometri.
Saa har et skyldsætningsskjøn at paase, at der ikke indføres
fællesskap, der hvor det ikke er. Følgelig maa skjønnet ha fuldt
rede paa, naar en eiendom ligger saac1an, at den ikke kan videre
utskiftes eller anonderes. - Jeg henviser i saa henseende til
lensmændenes opfatning av fællesskap i deres opgaver i 1870:
I Akershus
tiltrænger kun 9 bruk utskiftning
» 6
- Nordre Trondhjem
mens eler ved utgangen av 1905 er utskiftet eller berørt ved utskiftning henholdsvis 1473 og 1510.
Nu kan man ikke unelgaa, at der i tidens løp ikke skal
danne sig llhensigtsmæssige spalteele bl'l1ks- og eiendomsforhold,
som trænger omregulering; men det utskiftningskyndige skylddelingsskjøn vil gjøn' sit til at forhindre dette, og det vil vaage
over, at eler ikk e stiftes ulovlige bruksretter. Dette vil ha ganske
anden betryggelse end de spørsmaal, som sorenskriveren formelt
retter til mændene. Den vil kunne gi attest. i sporsmaalet skogens
adskillelse fra jordbruket, da det forhaabentlig snart blir bestemt,
-
st) -
at et gaardsbruk ikke skal slippe fra sig al sin skog, men beBeskrivelsen utviser
holde et vist areal som »støtteskog«. baade skogarealet og utmarkens godhet
Jeg har forsøkt at paavise, hvilke uheldige eiendomsforhold,
der kan opstaa, naar der mangler et fagkyndig tilsyn. Stort
bedre veiledning vil vel ikk e folk faa, naar de følger de raad,
som staar i spørsmaal og sval' i aviserne. For ikke længe sidep
saa jeg i et av vore landbruksblader i spørsmaal om regulering av
,e t kroket jorde mellem to eiere en sakfører gi det svar, at eler
maa utstedes sl}.jøte paa de ombytteele stykker.
Det er ikke av nødvendighet for at holde karterne a JOur,
jeg foreslaar, at utskiftningsvæsenet overtar alt skyldsætnings.arbeide. Det lar sig let gjøre paa reiser til nærliggende aasteder.
At man ogsaa hos os er kOl11men til det resultat, at saadanne eiendomskarter bør holdes vedlike, har vi i reglel'l1e av
7h 1902 for jordsa.lget i Finmarken, hvor det heter i § 1 cl. :
»De eksemplarer, som beror hos kommissionen og hos lensmanden, skal holdes il jour, saaledes at enhver ny opmaaling indlægges paa kartet i dettes maalestok og merkeR med den dato,
{;1a opmaalingen er avholdt.« Nu er det vel ikke meningen,
at kartverket i Finmarken skal sættes saa meget høiere end
.andre steder i landet, men saa langt val' vi ikke komne i 1882.
I det opførte forslag til personalets forøkelse har jeg ikke
Dpfort landmaaler for Finmarken. Dette maa til, og da synes
jeg denne stilling kan kombineres med jordsalgskommissionen, saaledes at formanden faar en utskiftningskandidat til assistent, der
el' kommissionens kartlægger, forestaar alle skylddelinger, holder
kartel'l1e med beskrivelse a jour, er folk behjælpelig med eiendOlllsreguleringer, grænsereguleringer, grænseopganger og fou etter
som konduktør. Litt privatarbeide vil han vel ogsaa faa saa
posten vil bære sig.
9.
Yi tl'æng'el' en ny lov om skyldsætlling·s,ræsenet.
Bestel11melserne 0111 vort skyldsætningsvæsen el' nn opstykket
i en mængde skrivelser, som det er et helt studium at holde
l'ede paa. Alt dette bøl' samles i form aven ny lov.
I 1896 fik svenske1"1~e ny lov : Om hem1nCtskliifning, egostyc1c1~ing og jordCt'i'sonclring, inddelt i 3 kap. av tilsvarende navn.
Til loven er ntfærdiget reglement med utførlige formularer for
beskriyelse og indholdsfol'tegnelse .
-
S9-
Alt arbeide er ttnclerlagt lanclmciteriet. § 4 skriver : » Egostyekning verkstaJles af landtmature, oeh skola der vid skiftesstadgans foreskrifter l'orande annUll landtmaterifol'retning an laga
skifte landa till cftcrrettelse så vida ieke i denna lag annorlunda
sbdgas. «
Men omkostningerne bæres helt ut av l odeiel'lle. Staten
lønner kun første landtmåtare (en i hvert lan), fordi denne el' bestY l'~r av lanets utskiftningsarkiv protokoller, dokumenter,
originalkal'ter. Altsaa: Lodeicrne bærer omkostningerne efter
en av det offentlige fastsat tarif, men staten har tilsynet med,
at arbeidet utvikles til tidens behov.
Danmark hal' netop faat ny skyldsætningslov, nemlig lov
om jords utstylming og sammenlægning m. m. av 6te april 1906.
Et arbeide del' er meget tiltalende og greit. Lov.en omfatter 31
paragrafer inddelt i følgende avsnit : l) Om retten til at utstykke. 2) Om fremgangsmaaten ved utstykning.
3) Jords
saml11enlægning. 4) Magelæg. 6) Om utnævnelse av faste jordboniteringsmænd m. m.
Ogsaa del' bærer lodeierne alle omkostninger, undtagen til
nymaalinger, hvortil - som føl' nævnt - staten am'lig bevilger
kr. 20000.
Arbeidet ledes aven Jandinspektør. Det heter herom i § 5 :
Den, som onsker en eiendom utstykket, har desangaaende at
henvende sig til en landinspektør, som derefter foranstalter den
i anledning av ntstykningen fornødne opmaaling, parcellel'l1es avsætning i marken m. v.
Jeg vil fore sla a, at ny lov om skyldsætningsvæsenet m. v.
inc1sættes som et avsnit i utskiftning-sloven, hvor den rettelig
hører hjemme. Vi har jo et kapitel del' nu, nemlig kap. 15, som
omhandler : Avholdelse av delings- og skyldsætningsforretninger.
Der er ogsaa indtat en paragraf, som ikke netop vedrører utskiftningsvæsenet, nemlig § 103, der foreskriver den bevidnelse
skjønsmændene ved de sedvanlige skyldsætninger skal avgi for
sorenskriveren, om at der ikke er indført nyt fællesskap.
Jeg avslutter dette avsnit med:
Utskiftningsvæsenet overtar alt arbeide med lancleiendommenes regulering og skyldsætning og i den utstrækning, som
nødvendig under samarbeide med det førnævllte skyldsætningsskjøn. Derved faar man ogsaa km·terne letvilldt og billig holdt.
a jour.
,
-
90-
De forskjellige lande forsøkte at opløse jordfællesskapet i
mindelighet. Det gik ikke. De maatte gaa igang med en orgallisert fagutdannet etat. Ved loven av 57 maatte ogsaa Norge
:gaa sarnllle vei.
Paa samme vis ogsaa med landeiendommenes deling og
skyldsætning. Utloondinger, for hvem jeg har berørt disse forhold Vf~d vort skyldsætningsvæsen, har alle som en sagt: Vær
forvisset om, at det straffer sig.
Jeg maa ogsaa kalde i erindring, hvad den parlamentariske
landbrukskommission av 1895 uttaler i sit forslag til oprettelse
av utskiftningsavdelingen ved Norges landbrukshøiskole :
Den maate, hvorpaa jordeiendommene utpareelleres og parcpllerne matrikuleres her i vort land, er yderst mangelfuld sammenlignet JllPd andre lande. Denne slette orch~ing medfører ofte
uklarhet over eiendomsforhold og fremkalder uenighet og pro{;esser. Det el' kun et tidsspørsmaal, naar denne sak skallægges
ind under sakkyndig ledelse og sættes i forbindelse med utarbeidelse av et økonomisk kartverk, ialfald for visse deler av
landet, og der vil da ogEaa her foreligge en opgave, hvis heldige
løsning beror pna en tilstrækkelig ntdnnnet og i det praktiske
liv opøvet stab av landmaalere.
Denne uttalelse kommer fra mænd som nuværende statsraad
Foosnæs, direktør Hirsch, stortingsmand Schanche, hvis navne er
knyttet til omtrent hver eneste statsforanstaltning, som i de
senere aar er gjort tilordning av vore landbruksfoJ'hold.
10.
Utskiftllings- og' 111l1trikelsopmaalinger bør tilknyttes landets
trigonometriske punkter eller utgaa fra disse.
Det er et for langt avsnit at behandle, hvorledes dette skal
gjøres i detaljer. Jeg vil kun peke paa:
Den geografiske opmaaling anordner et tilstrækkelig antal
koordinatsystemer, lægger arbeidet tilrette og om mulig fører
trianguleringen saa langt ned, at der falder 4 punkter paa hver
kvartmil. (Den danske generalstab har ved landstrianguleringell
paa Fyen ført trianguleringen saa langt ned, at der gjennemsnitlig ikke er mer end 2 km. mellem punkterne).
Ut fra disse punkter vil utskiftningsvæsenct med sine instrumenter let arbeide videre. - Polygonale drag kan da projekteres
91 og avmerkes, og opmaales efterhvert som opmaalingsarbeidet foregaar i bygden. Alt opmaalingsarbeide utgaal' fra eller indregnes
i disse punkter. Derved kan opmaalingerne fOl'egaa saa spredt
det være vil ; de er dog indregnet paa sin bestemte plar's, og vi
kan da litt om litt faa vort økonomiske kartverk.
I forbindelse hermed vil jeg h enlede opmerksomheten paa,
.a t del' ikke foretages dobbeltmaalinger, iaHald av institutionel',
der nyter statsbidrag til disse arbeider. Der er lange utsigtel'
til et samlet økonomisk kartverk med specialmaaling til dette
øiemed; langt mindre har vi raad til at maale ol' igjen efter
hinanden. Hell er anvende de penger til nymaalinger. Matrikulskarterne er gruudlaget, hvorpaa de forskjellige planer og tal{sationer kan utarbeides. Disse karter svarer nærmest til skogvæsenets oversigtskarter, men i større maalestokkel', og hal' den
fordel, at de el' retskarter. De karter, skogvæsenet trænger,
Br taksationskarter. Vil de utarbeide et taksationskart, foregaa~'
dette fra matrikulskartet som konturkart, hvorpaa skogen inddeles
i rektangler, og detaljer indlægges fra kompaslinjer. Yttergrænserne
og kontul'grænsel'lle forøvrig opmaales altsaa ikke engang til.
11.
Utskiftnillg'svæsellet bør ogsaa benyttes til andre arbehler
end utskiftnings og' skyhlsætllillg·saJ'beide.
o
Jeg vil særlig fremhæve:
I
I
a.
Mageskifte.
Der vil utskiftningsretten benytte det foreliggende kartmateriale, avlægge grænsel'lle og merkerne paa kartet og derved
holde dette overensstemmende med marken. Samtidig vil den
avgi det paabuclte slcjøn om, at der er ombyttet like værdier, for
at den nye grænse skal være retsgyldig overfor panthaver eller
matrikulsvæsenet. En saadan forretning bøi' kunne utføres av
en utskiftningsfunktionær alene, naar de ombyttede værdier ikke
Br større end 5 maal. Skjønsmændene faar hel' nærmest betydning som kartvidner.
Mageskifte er ofte paåkrævet, naar en ny vei eller jernbane
skjærer fra en eiendom smaa stykker eller strimler. Man mageskifter det som kan, og utjevner resten mot ell billig takst. Jernbanernes ulempeerstatning kunde derved mangen gang l'edueeres.
-
92-
Jeg hal' lagt sterkt merke til dette forhold, og sandelig tilsammenlagt el' det ikke smaa arealer langs en ny vei eller jernbane,
som blir lagt øde paa denne maate. Under utskiftniug blir saadanne stykker letvindt ombyttet med sin fulde værdi. Tildels
faar man ogsaa handel istand og stykkerne skyldsat.
b.
Gl'ænseopgang.
Ofte er det nødvendig for eierne at faa teknid;:-ntskiftningskyndig hj ælp ved opmerkning av grænser der er uklare, særlig
gjennem skog og ulændt terræng. Saadant arbeide har jeg gjort
privat et par ganger; men der bør være ret for den ene av
pat'terne til at kræve saadan grænseopgang og avmerkning. I
Sverige faar landmaaleren betaling for saadant arbeide efter
linjens længde.
Snart kommer ogsaa grænsemerker bort ved skred, en utskiftningsutdannet mand er da den nærmest fagkyndige til at
faa grænsen opsat.
c.
Konduktøl'al'beide
til optagelse av karter til benyttelse for retterne bør overgaa til
utskiftningsvæsenct.
d.
Medlem av skjøn,
hvor taksationsarbeidet skal bygges paa kart. Landmaaleren vil
da lægge til rette de arealer, som skjønnet skal ha rede paa.
Kartet maa jo eftersees og forandringer, f. eks. gjennem nydyrkning, indlægges eller opmaales.
e.
Aastedskommissionsal'beide,
hvor det gjælder grænsetvist eller fortolkning av ældre utskiftninger, burde utføres ved utskiftningsret. Vi er jo pligtig til at
behandle saadan l1c saker, naar de fremkommer under utskiftning,
og jeg tror, at en utskiftningsret, der har saadant arbeide nær
sagt ved hver eneste utskiftning, lettere vil faa istand forlik eller
avsikjendelser der ikke paaankes.
Er det et foreliggende
kart, der skal bygges paa eller kritiseres, synes et utskiftningskyndigt medlem av kOll1missionen næsten nødvendig.
Alle disse arbeider betales paa sam me maate eller efter
princip som nævnt for skyldsætninger.
Ved at alt dette arbeide med tiden henlægges under utskiftningsvæsenet vil utskiftningsbudgettet litt efter litt gaa ned. Helt
-
9::3
fri for utskiftningsarbeide blir vi vel aldrig, idet der vil opstaa
eiendomsforhold m. v., som maa tages under behandling :w en
saadan ret.
En landmaaleretat med utdannelse som nn bestemt for lltskiftningsfunktionærerne tl'ænger vi ogsaa. .- Denne etat bør
derfor ved statsfonmstaltning sikres alle ele f(m" etninge1~, som
passende hører eler'under, saa elen en gang kommer til at bære
sig ell er greie sig med et mindre statstilsknd, del' kan betragtes
som., bidrag til opmaaling av nye matriklllskarter ell er for at holde
matrikulskarterne a jom.
Man siger, at utskiftningsavdelingen ved landbrnkshøiskolen
',b lir saa lite besøkt, fordi lønningerne er for smaa. Det er ikke
·det alene, men meget mere fordi de tror, de deryed ga al' for
meget ind i det uvisse.
)
Jeg tænker den fremtidige ordning en gang maa bli: ] 2
ntskiftningsdistrikter med 1 utskiftningsformand i hvert distrikt.
Disse mænds væsen1.ligste arbeide maa bli utskiftning. Dernhder
indordnes en landmaaleretat, der væsentlig utfører skyldsætninger,
mage skifter, . grænseopganger og lignende samt kondnktørforretninger og nymaalinger. 1 saadan landmaaler for hvert sorenskriveri vil under almindelige forhold yære nok
Det er lignende ordning i Sverige og Danmark som gjør,
.a t de der faar utskiftning, eiendomsregulel'ing, kartlægning m. v.
utfort omtrent uten utgift for det offentlige. Ved at være sikret
alt dette arbeide i sit distrikt Cl' landmaaleren sikret livsstilling
og de private har garanti for arbeidets godhet, naar det utføres
v ed en av staten ansat og under dens kontrol staaende landmaaler
Sl~~ttelig skal jeg nævne elen svenske nts7ciftning (lancltmateri)
etats viTlcsomhet:
Alt oprnaalings- og kartlægningsarbeide, boniterings- og ntlodning-sarbeide ved utskiftning av jord og skog,
Alt delings- og skyldsætningsarbeide. Deling av veier, gjærD.er, fiskevand ; opgaa og utstikke grænser, delta i slmtl ægninger,
,utføre mageskifte ; bistaa "egodelingsråtter« og andre domstoler,
revidere foreliggende karter og utregninger; utgi attesterte kopier
eller utdrag av karter og "handlingar«, gmt tilhaande med atteester og opgaver i ansøkninger om laan mot pant i jord m. v.
D esuten en del arbeider med avledning av vand og de dermed
.h ørende skjøn.
Tidsskrift for utskiftningsyæs en.
7
-
94-
J eg vil avslntte denne fremstilling med at el'iridre tre perioder i vort lands økonomiske utvikling.
Ved hævdelsen av vor selvstændighet for hundrede aar siden
tok vi med kraft fat paa en økonomisk opmaaling for at faa
kjendskap til vort land og dets muligheter.
Ved perioden: 50-60 aarene, da vi satte igang saa mange
foranstaltninger til landbrukets fremme, tok vi atter fat paa den
økonomiske opmaaling, denne gang ved utskiftningsvæsenet, for
derved at gi eiendommene den bedste arrondering og lægge grundlaget for rationelt jordbruk.
Atter er vi oppe i en utviklingsperiode eller staa~ foran
store omordninger i vort samfund. Denne gang vil man gjennem
landmaalingen ha rede paa distrikternes og de enkelte eiCl~dollll1les.
forskjellige værdier for derved at kunne lægge den bedste plan.
for fordelingen og utnyttelse av landets jord og skog og derigjennem
.
fremme nydyrlming,
skaffe arbeiderne jord og
skape en fri og selvhjulpen gaar'dbrukerstancl
med sterke bygder.
En kort oversigt over de utkomne arbeider
til forandring av utskiftningsloven av
13. mars 1882.
A v J. E. 1\J[ossige.
Il.
Den, ifølge kongelig resolution av 23. oktober 1875, nedsatte kommission, der hadde i opdrag at utarbeide forslag til forandringei' i utskiftningsloven av 12. oktober 1857, bestod av f).
mænd: Sorenskriver F. N. Roll (formand), ovel'retssakfører D. G.
Dietrichson, tidligere utskiftningsformand, senere foged C. Th.
Rønnow, utskiftningsformand N. Kolbenstvedt og tidligere utskiftningsformand, senere undertoldbetjent O. Holmboe.
Av kommissionens utkast sees, at det oprindelig hadde været
tanken at lægge utskiftningsloven av 12. oktober 1857 til grund
-
95-
og klln gjøre forandringer, hvor det fandtes mest paakrævet, idet
man hadde betænkeligheter ved at omstøpe denne, der paa mange
omraader hadde vist sig tilfredsstillende.
Imidlertid fandt kommissionen under arbeidets gang og ved
nærmere overveielse, at loven ikke egnet sig for supplering; dertil var den for sammentrængt og medførte ved forandringer
mindre heldig systematisk ordning, hvorfor kommissionen gik
igang med lovutkast paa nyt grnndlag.
Paa denne kommissions utkast er vor nuværende utskiftningslov bygget.
Det helt nye og utvidelserne, som loven fik, sees bedst av
følgende korte oversigt:
1) Myndighet for utskiftningsretten til at ordne forhold til nabo
(utskiftningsloven av 13. mars 1882 S§ 41 og 42).
2) Regler om ordning av fællesbruk, hvor utskiftning eller avløsning ikke kan finde sted
(§§ 85-88).
3) Skyldsætningsmyndighet for utskiftningsretten
(§§ 99-102).
4) Anvisning til at sikre mindelige utskiftninger mot omstyrteise
(§§ 7-10).
5) Særskilt adgang til at erholde feil ved de tekniske utskiftningsarbeider undersøkte og rettet
(§ 76).
1) Utvidet myndighet for utskiftningsretten til at bestemme
utskiftningsfeitets omfang
(§§ 21, 30, 62; loven av 1857 § 17).
2) Utvidet adgang til avløsning av bruksrettigheter
(§§ 89-98; loven av 1857 § 3-4).
3) Overføreise aven del av· utgifterne ved storskifter paa de
interesserte
(§ 113; loven av 1857 § 21).
Foruten disse forslag til forandringer, som naadde frem til
at bli ophøiet som lov, hadde kommissionen i sit utkast foreslaat
2 andre, der ikke blev indtat i den nye lov.
Majoriteten holdt nemlig paa, at riket skulde inddeles i utskiftningskredse. I hver av disse slmlde ansættes en ovel'utskifter. Tanken var, at overutskifteren slmlde føre tilsyn med
de inden kredserne ansatte andre utskiftningsfunktionæl'er, og at
de tillike skulde danne et sakkyndig mellemled mellem utskift7*
}
OQ
-- 96 ningsformændene og centralstyrelsen. Endvidere at overutskiftnil1gerne altid skulde ledes av ny formand, fornemmelig kredsen s
overutskifter.
Selv om dette ikke gik gjenncm, blev det ikke ubetydelige
forandringer av delvis gjennemgripende art, som utskiftningsloveJl
av 13. mars 1882 bragte.
Ved lov av 27. juli 189b fik lltskiftningsloven et tillæg
under § 4.
Lov av 13. mars 1882 § 4 lød :
»Hvor offentlig utskiftning er avholdt efter utgangen a,'
1858, kan ny utskiftnillg ikke kræves. «
Samme paragraf lyder nu:
»Hvor offentlig utskiftning: er avholdt efter utgangen av 1858,
kan ny utskiftning ikke luæves. DOK kan kongen, naar begjæring
derom fremsættes av mindst halvdelen av vedkomni'ende lodeiere,
for særlig paakrævede tilfælder tillate avholdelse av ny utskiftning av eiendomme, hvor den tidligere utskiftning er avholdt før
utgangen av 1868. «
Denne tillægsbestemmelse har vist sig mindre effektiv. Bestemmelsen om, at mindst halvdelen av lodeierne maa fremkomme
med begjæring om ny utskiftning, har hindret loven i at faa nogen
videre anvendelse. At opnaa halvdelen av lodeierne som rek virenter til utskiftning er meget sjelden, om fællesskapet ligger i
sterk teigblanding ell er i sameie, hvor offentlig utskiftning aldrig
har været benyttet, langt vanskeligere maa det da være at opnaa dette, hvor offentlig utskiftning er fOl'etat, og det største
fæ11esskap derved avviklet. At bestemmelsen om kongelig tillatelse skulde lægge hindringer iveien kan ikke tænkes, om end
saadanne bestemmelser maa ansees som overflødige for dette tilfælde - tiden me11em 1858 -1868.
Paa den anden ' side kan ikke de to nævnte betingelser ha
været den eneste grund til, at loven har faat saa liten anvendelse
som den har, snarere maa dette med rette tilskrives en anden
aal·sak.
Betingelsen, at opnaa mindst halvdelen av lodeierne som
rekvirenter til et forlangende, er vistnok vanskelig at opfylde,
men dog ikke værre - især hvor der el' faa lodeiere og jorden
end at enighet herOIll maatte
ligg'er mindre godt utskiftet opnaaes, men naar man heller ikke under disse omstændigheter
har gjort bruk av loven i større utstrækning end hittil, saa maa
-
97-
det bero paa, at behovet for utskiftning under disse omstændigheter ikke har været synderlig stor.
De vigtigste forandringer lovkomiteen av 1899 har bragt i
forslag er følgende:
Gjenstand for og'- berettig'else til utskiftning.
l) Der aapnes adgang til paany at skifte, hvor der er henløpet
25 aar siden offentlig utskiftning avsluttedes.
Ret for ikke særskilt skyldsat bruk at nyte utskiftning,
naar det i 10 aar har været drevet som selvstændig eiendom - nu fordres 20 aar for samme tilfælde.
Endvidere aapnes der adgang for flere eiendommer eller
grundstykker, som hver har særskilt skyld, eller som tilkommer
skyld for forskjellige bruk, er paa samme eiers haand og som
tilsal11mentaget ligger i fællesskap med andre eiendommer tilat nyte utskiftning, saafrel11t vedkommende eiendornmes
eller grundstykkers jordvei i de sidste 20 aar har været
drevet under et. Sidstnævnte utvidelse er væsentlig den
samme som lovl\ommissionen av 1877 foreslog.
Misbruk av retten til at skifte søkes hindret i samme
kapitels S 5, hvor det heter: » Utskiftning, som skjønnes at
Illaatte bli utjenlig efter de stedlige forhold eller forbundet
med overveiende ulemper eller med en til nytten uforholdsmæssig bekostning, kan negtes fremme.«
(Lovkomiteens utkast kap. 2, loven av 1882 kap . 1).
y ccl hvem offentlig utskiftning utføl'es.
2) Der oprettes overutskiftningskredser, hvori ansættes overutskiftere. Ved underutskiftningsretten maa den ene åv mændene
før ha deltat ved offentlig utskiftning. Overutskiftningsretten skal bestaa aven overutskifter som formand og 4
mænd, der før har været benyttet yed offentlig ntskiftning.
Kongen ans ætter overutskiftere og utskiftningsformænd.
Naar en overutskifter skal ansættes, indhentes forslag fra
rikets øvrige overutskiftere og utskiftningsformændene i den
kreds, hvor overlltskifter skal ansættes.
Ved ansætteIse av utskiftl1ingsformand skal vedkommende
kreds's overutskifter først uttale sig om ansøkerne.
For at bli overutskifter maa man i 5 aar ha tjenstgjort
S0111 utskiftningsformand, og for at bli ntskiftningsformand
at ha tjenstgjort i 5 aar som fuldmægtig.
'
-
98 -
Departementet ansætter fuldmægtigcr efter indstilling av
overutskifteren, mens assistenter antages av vedkommende
formand med godkjendelse av overutskifteren. For at bli
fuldmægtig maa man i mindst 2 aar ha tjenstgjort som
assistent.
Overutskifter kan betro fuldmægtiger forretninger til bestyrelse i første instans.
1 § [) (loven av Hl82 § 13) foreslaaes betegnelsen »herred.:
istedetfor »tinglag«. Ved mændsopnævnelsen foreslaaes 3
varamænd for underutskiftning og for overutskifning 6 varamænd.
I § 10 (loven av 1882 § 14) »Ansættelsesmyndighet«
indsættes istedetfor » u tskiftningsstyrclsen «.
§ 11 (loven av 1882 § ] 6) forandres derhen, at man
istedetfor cd -- om man ønsker - kan forsikre paa ære
og samvittighet.
(Kap. 2, loven av 1882 kap. 3).
Fremgallgsmaaten verl utskiftningsret.
3) Forlangende om utskiftning skeI' til distriktets utskiftningsform and, som videre sender forlangendet til kredsens overutskifter. Overntskifteren bestemmer saa, hvem som skal
utføre forretningen. Berammelsesgebyret bortfalder.
(Amtmændenes befatteIse med lltskiftningsvæsenet ophører).
Der gives nærmere regler for tilkjendegivelse, saaledes kan
den ske til vedkommende personlig, hvorsomhelst han træffes.
Opholder vedkommende sig utenfor tinglaget, men inden
riket, kan tilkjendegivelsen gives pr. rekommandert brev,
hvis 11ans postadresse kjendes. Opholder han sig utenfor
riket, skeI' den paa hans sid ste opholdssted inden tinglaget.
FrafaJdes· begjært utskiftning, som er berammet, skal den
fremmes, hvis en anden utskiftningsberettiget i samme fællesskap inden forretningens tægtetid melder, at han optar det
frafaldte forlangende. Den, der fremmøter til den bel·ammede tid paa aasteclet, men ikke har faat lovlig varsel, skal
paa forlangende gives en passende frist til at vareta sine
tarv og behandles under denne frist, som om han var uteblit.
Ved græuseregllIering mot naboeiendommer behandles vedkommende nabo, Rom om han var lodeier i fællessImpet.
Skjærpelse av bestemmelsen om kartoptagning, saaledes
at kart altid skal optages for saavel indmark som utmark,
-
99-
11Vis ikke utskiftningsretten el?stemmig finder, det bor undlates. Uavhængig av lodeierne kan, naar utskiftningsretten
·enstemmig finder det, foretages partiel utskiftning.
Del' foreslaaes straf for forvoldt skade paa skiftegjenstand, der ikke kan utjevnes ved dyrkningsvederlag eller
paa anden maate. Ved forretningers avslutning holdes et
særskilt møte, hvor de endelige resultater oplæses. Utskrift
av forretningen leveres gratis, bringes til tinglæsning og
Dverleveres lodeierne til benyttelse.
(Kap. 3, loven av 1882 kap. 4).
Utskiftningens omfang' og fuldstændig·het.
J) E nhver utskiftning skal utføres saa fuldstændig som mulig.
Der aapnes utvidet adgang for utskiftningsretten til at medta
bruk, gaarder eller deler av saadanne, som det el' heldig at
ta ind under utskiftningen . Bruk, som ikke ligger i fæll esskap, men under - eller tilstøter skiftemarken - kan inddrages i utskiftningen, hvis vedkommende eiendom ikke derved vil undergaa væsentlige forandringer i henseende til sin
a rt eller benyttelsesforhold. Skiftes blot indmark har utskiftningsretten at medta tilstøtende utmark, som antages at
ville eller kunne komme under kultur. Skiftes utmark skal
.altid medtages tilstøtende indmark, hvis utskiftningsretten
findel' utskiftning av indmarken paakrævet. Forlanges utskiftning av utmark, og der endnu ikke er heng-aat 25 aar
siden tilstøtende indmark blev offentlig utskiftet, men utskiftningsretten finder det paakrævet for heldig skifte ogsaa
.at ta indmarken under behandling, blir utskiftning il{ke at
fremme, før der er hengaat saa lang tid, at indmarken igj en
kan tages under behandling.
(Kap. 4, loven av 1882 kap . 5).
Sldfteg'l'un dlaget.
D) A dgang for utskiftningsretten, hvor den finder det rigtigere,
at dele sameie efter den ved lov av 17. deeember 183 6 indførte skyld og for enkelte tilfældel' ogsaa at ta hensyn til
benyttelsesforholdet.
(Kap. 5, loven av 1882 kap. 6).
I,odning og (lertil llørende an ortlnillg.
fJ) Angaaende gjærdepligt skal befølges den til enhver tid gjæl-
elende lov om gjærder og fredning av jord.
-
100
Det fOl'bydes at be)1ytte jord som dyrkningsvederlag_
Utskiftningsretten faar l'et til at bestemme forbygnings- eller
andre sikringsarbeider for at hindre mulige farer for e1\'ebrud, stenskred eller lignende.
(Kap. 6, loven av 1882 kap. 7).
Om lltflytlling.
7) Adgangen til flytning av huse utvides, saaledes kan paabydes flytning av sætre, uaar det skeI' for hensigtsm æssig
inddeling eller ordning av fællesbeite.
Likeledes utvides adgangen til at paaby bytte al' bygninger : Uthusbygninger, utmarkshuse ell ersætel'hnse.
Ved utflytningens kostende l;kal ogsaa utgifter ne til vanc1forsynillg regnes med. I S 44 (loven av 1882 § 68) benyttes
betegnelsen »utflyttede« istedetfor »lodeiere «, da utflytnillg~
ikke bare gjælder lodeiere, men kan ogsaa gjælc1e bruksberettigede. I § 45 (loven av ] 882 § 59) byttes »huseier «
med »loc1eier«.
En , væsentlig forandring av skalaen, hvorefter utflytningsomkostningerne fordeles, bringes i forslag i § 46 :
»Saafremt der ved fordeling av utskiftningsomkostninger
- herunder medregnet mellemslag ved husebytte - - falder"
paa nogen enkelt av skiftelaget større utredsel end:
For de første
»
næste
»
»
»
»
»
»
»
»
»
»
))
»
»
»
resten
15 øre av hans skyld kr. 2,00 pl'. skyldøre
10
»
» 1,80
25 »
»
» 1,20 50 »
»- 1,10 100 »
»
» 1,00 100 »
»
» 0,00 »
100
»
» 0,80 100 »
»
» 0,70 100 »
»
» 0,00 100 »
»
» OjJo 100
»
» 0,40 »
» 0,'30 -
skal en halvdel av det o\Terskytende ydes av statskassen ~
mot at den anden halvdel tilveiebringes enten av vedkommende enkeltmand eller, hvis utskiftningsretten dertil fin der
føie, ved fordeling paa flere eller færre inden skiftelaget.
-
101 -
H vad del' herved for nogens vedkommende overskyter
~O proeent ' tillæg til, hvad foranstaaende tab el medfører,
ydes av statskassen. «
(Kap. 7, loven av 1882 kap. 9).
Brukere og bruksberettig'ede.
S) U nder dette kapitel har lovkomiteen foreslaaet forandringer
av væsentlig gjennemgripende art. Den hævder, at det en este retfærdige er at behandle indehavere av de vigtigste
stedsevarende brnksrettigheter som aJmindelige sameiere. I
sil1e motiver (side 80 i fo rslaget) gjør den rede for, hvilke
almindelige synspunkter, som blir at iagtta:
l} » Naar fæll esskap ved utskiftnin gsrettens hj æl popløses,
altsaa under paagaaende utskiftning, bør i kraft av prineipet om utskiftningens størst mulige fuldstændighet ikk e
bare sameie utstykkes eller spredte teige sammenlægges,
men ogsaa alle forhaandenværende stedsevarende bruksrettigheter ex officio mest mulig søkes utskiftningsmæssig
behandlet, det el' delte, hvis flere har bruksfællesskap,
eller sa mlede, hvi s en bal' sin bruksret paa flere spredte
steder, og endelig - saavidt mulig - avløste.
Kommissionen av 1877 mener, at mens utenfor utskiftning avløsning el' den principale og regulering eller
ordning den subsidiære behandlingsmaate for bruksrettigheter, saa er under utskiftning en regulering av forhaandenværende brnksrettigheter den principale og deres
avløsning den subsidiære utvei.
Nærværende komite
mener, at bruksrettigheterne bør behandles ens i begge
tilfælder.
2) Til stedsevarende brnksrettigheters avløsning og raadig.hetsblandingers (man kunde fristes til at bruke uttrykket
»ideelt teigebyttes«) opløsning kan enhver deri interessert faa utskiftningsrettens bistand nnder tilsvarende betingelser som for almindelig utskiftning gjældende, derunder ogsaa de i § 5 nævnte.
Herav ntledes -da igjen følgende:
3) Bruksberettiget' og grundeier er likestillet med hensy n til
at kunne opnaa avløsning.
4) Det bør ikke være utelukket, at avløsning aven bruksret kan hitføre et fællesskaps utskiftning.
------......
~~~----------------------------~~~==--~~---------
--
------ ---------------------,
-- 102 -Likesom yed de egentlige utskiftninger saavidt mulig
samtlige i fællesskap liggende bruk skal helt utskiftes,
saaledes bør ved avløsning under utskiftning alle bruksrettigheter og utenfor utskiftning i det mindste alle ensartede bruksrettigheter avløses eller behandles paa enSartet maate.
6) Likesom et bruks særlige og UlU1dværlige eller uerstattelige herligheter som regel søkes holdt uberørt ved en
utskiftning, saaledes blir uundværlig bruksret, naar den
ikke ved avløsning kan utbyttes med akvivalent, som
tilfredsstiller samme behov, regelmæssig uberørt · av avløsning. «':')
§ 47 indeholder uforandret §§ 50 og 51 i loven av 1882.
I forslagets § 48 nævnes ogsaa løv, tare og sten blandt
stedsevarende brnksret, som foreslaaes gjort til gjenstand for
avløsning, lII en undlater at næv ne muld særskilt, da den
formenes at indbefattes under begrepet jord. Avløsningen
kan ske saavel under -- som utenfor -- utskiftning og med
like ret for saavel eier som brnksberettiget. Alt forsaavidt
utskiftningsretten fin der det tjenlig for fremme aven hensigtsmæssig utskiftning. I begge tilfælder -- for saavel eier
som brnksberettiget -- gjælder dog, at avløsning ikke blir
at foreta, forsaavidt den skjønnes at maatte bli utjenlig eller
forbundet med overveiende ulemper eller en til nytten uforholdsmæssig bekostning.
I § 40 forutsættes det, at avløsningen sker med eiendomsandel svarende til bruksrettens behm', dog under forutsætning av, at grundeieren ikke derved berøves nogen
strækning eller herlighet, som skjønn es uundværlig for hans
eiendom. E r del' ikke adgang til at erstatte brulu,retten
med eiendomsandel opstilles følgende betingelse i § 51:
a) »Bruksrettighet, som skj ønnes uundvæl'lig for den bruksberettigede, blir mot dennes protest ikke at avløse.
b) I andet fald kan avløsning fremmes, og saavel avløsningsmaaten som vederlagets størrelse bestemmes ved
utskiftningsrettens skj øn, dog, at penge vederlag ikke uten
begge parters sa mtykke vælges, medmindre ingen anden
fi)
*)
I n ærværende kapitel hul' lovkomiteen sa mlet tinder et kapitlerne
8 og 14 i lovp.n av 1882.
-- 103 -avløsningsmaate skjønnes hensigtsmæssig eller stemmende
med parternes tarv.«
I § 50 omtales den for utskiftning almindelige hovedrcgel, at vederlags andelen utlægges den bruksberettigede
samlet og paa et bekvemt sted. Paragrafens hovedindhold
omhandler 2 særegne tilfælder, hvor avlosningsspørsmaalet
foreligger utenfor utskiftning:
a) »H viler bruksrettigheten paa et i teigeblanding liggende
fællesskap, kan avløsningsforlangendet medføre fællesskapets utskiftning, naar enten nogen lodeier har stillet
forlangendet, eller utskiftningsretten finder, at bruksrettigheten el' av overveiende værdi i forhold til grllndeicrnes rettigheter, og at dens tarv ikke tilstrækkelig
kan rammes uten utskiftning.
b) Hviler bruksrettigheten paa flere bruk, og utskiftning av
disse ikke foretas, kan den bruksberettigede, hvor utskiftningsretten finder det hensigtsmæssig, istedenfor andel
av hvert av bmkene gives andel av et enkelt eller nogen
enkelte av disse, mot at de øyrige paaJægges skjønsmæssig . vederlag til den eier, fra hvis bruk andelen
tages. I penger kan dette vederlag kUll ydes, naar
enten eieren samtykker, eller den tilsigtede avløsning
mot eiendomsalldel ansees uavviselig paakrævet og ikke
kan opnaaes uten anvendelse av pengevederlag. «
I ~ 52 foresIaaes, at naar en bruksret avløses eller forlanges avløst, bør, i tilfælde av flere, alle ensartede bruksretter søkes avløst.
I S 53 foresJaaes, at under utskiftning kan ogsaa andre
stedsevarende bruksretter end de i § 48 ' nævnte avløses,
tillike ogsaa ikke stedsevarende bruksretter nyte samme behandling, hvis utskiftningsretten findel' det fornødent for
hensigtsmæssig skifte.
, ]1'01' de stedsevarende bruksrettigheter gjælder ogsaa hel',
at hvis bruksretten findes uundværlig for den bruksberettigede, kan kun avløsning ske mot eiendomsandel, som giver
nogenlunde jevngod adgang til samme slags bl'llk som før.
§ 54. H vor eiendom er opstykket i flere fOl'skjelligmtede bruksrettigheter, og det ikke "ites, hvem som el'
gl'l1ndeier, kan en interessert begjære utskiftningsrettens bistand til avgjørelse av dette spørsmaal.
10J
For forretningens fremme, forsaavidt det findes paaluævet, hal" utskiftningsretten, saavidt mulig, ogsaa at avgjøre dette spørsmaal.
Ved avgjørelsen har man at iagtta rettigheternes betydning og værc1i, samt hvad der kan tilveiebringes med hensyn til oprindelse og rækkefølge.
Forøvrig forholdes med avløsning S0111 ved almindelig utskiftning', forsaavidt for denne gjældende regler der el' anvendelige, forslagets 8 55 .
(Kap. 8, loven av 1882 kap. 8 og 14).
Ordning·eu av utskiftning·sret.
g) U nder kapitlet om ordning indeholder komiteens forslag det
hovedsageligste av, hvad loven av 1882 paabyr. Dog utvides omraadet for ordning, hvor utskiftning ikke fremmes .
Ordningen skal ikke blot gjælde sameie, men ogsaa teigebytte, ferskvandsfiske og store fællesbeiter. For overholdelse
av fastsatte regler, derom kan utskiftningsretten bestemme
valgt en bestyrelse dertil.
Utskiftningsretten kan foreta ordning, hvor avløsning er
negtet fremme, hvad enten det forlanges av eier eller bruksberettiget, og hvad enten det er eier eller bruksberettiget
som har faat avslag paa sin avløsningsbegjæring. Hvor utskiftningsretten negter avløsning, kan den, uavhængig av
nogen begjæring derom, foreta ordning. Utskiftningsretten
kan ogsaa ordne forhold mellem flere bruksberettigede indbyrde,:;.
Alene hos utskiftningsretten kan søkes bistand om ordning, idet lensmandsskjøn foreslaaes ophævet. O rdning kan
paany søkes for hvert ti aar, siden sid ste ordning foretoges .
Forlanges ordning, men utskiftning eller avløsning tidligere ikke er forlangt, har utskiftningsretten altid først at
undersøke, om utskiftning eller avløsning burde finde sted.
Findes at saa kan ske og vil bli det heldigste, blir ordning
ikke at foreta. Ordning, efter komiteens forslag, blir saaledes altid den snbsidiære fremgangsmaate.
Tvistemaal og bevisførsel.
(Kap. 9, loven av 1882 kap. 13).
10) Under § 10 er uttrykke}ig' anngit, at vedkommende bestemmelser angaaende kjendeiser ikke blot gjælder for utskift-
-
105-
mng, men ogsaa avlosIlingsforretninger og lignende. Naal'
kjendeise avsies, skal den tydelig begrundes. Saavel paI'terne som utskiftningsretten kan indkalde vidner til ubeedigede forklaringer. De for utskiftningsretten indkaldte vidner
har med hensyn til 111øtepligt og andet at forholde sig som
ved fOl'hørsret bestemt. Findes edelige forklaringer fornødne, skal utskiftningsrettens 111øte under vidneavhørelsen
ledes av distriktets underd0111mer med utskiftningsmændene
som skjøns- og meddomsmænd, og avhørelsen ske efter foranledning av utskiftningsformanden, parterne og retten.
(Kap. 10, lovon av 1882 kap. 10).
Anke (og' ~jennelilsYll).
11) El' der falden dom i utskiftnillgssak, og fristen utløper i
tidsrummet mellom 15. mars og Hi. oktober, forlænges den
til sidstnævnte tidspunkt.
N aar anke til overutskiftningsret har fundet sted, skal
overutskifteron snarest gjennom vedkommende utskiftningsformand gi skiftelaget en kortfattet meddelelse om anken og
dens indhold, hvo]'ved de øvrige i skiftelaget kan træffe bestemmelse om anke.
Tilbakekaldes anke til overutskiftningsret, skal dog denne
sammentræde for at ændre i fornøden utstrækning de av
underutskiftningsl'etten satte frister og foreta andre nødvelldige forføininger.
Ved overutskiftning gam' forslaget ut paa, at det ikkc
skal være on ufravigelig regel at tilkalde den formand, del'
har bestyret nnderutskiftningen.
Er overlltskiftning forlangt og fastholdt, skal retten
gjennemgaa og prøve ul1derutskiftl1ingoll i den lltstræklling,
som retten findel' nødvendig.
Tvistemaal, som foreligger for overutskiftningsretten, uanseet. om disse har foreligget for ul1derutskiftningsretten, blir
at behandle ved overutskiftnil1gsretten. Pril1cipaliter foreslaaes, at retten til at forlange det teknisk utførte arbeide
gjel1l1emset, bør bortfalde.
(Kap, 11, loven av 1882 kap. 11).
Omkostning·er.
12) Alle funktionærer skal ha samme kostgodtgjørelse; under reiser
efter regulativets 3. og for ophold paa aastedet efter dets 4.ldassc.
-- lOG Skjøl1smændene faar kr. 4,00 pr. dag og skyss, hvis avstanden til aastedet er 10 km. eller derover. Angaaende
funktionærernes skyss- og kostgodtgjørelse ved nnderutskiftningsret, saa utreder skiftelaget eller rekvirenten en halvdel
av det beløp, som falder paa arbeide paa aastedet.
Ved overutskiftllingsret, der leder til forandring av underutskiftningsrettens resultat, bæres al skyss- og kostgodtgjørelse til funktionærernc av statskassen. I det tilfælde at
forretning negtes fremme, fordi rekvirentens forlangende
Endes aabenbart ubeføiet, eller paa grund av nogen ham
tilregnelig formfeil, ell er ogsaa naar der er anket til overutskiftning-sret, og denne finder at anke burde været undlatt, kan utskiftningsretten, naar den dertil Ender føie , ilægge
rekvirenten en efter hans kaar og omstændigheterne forøvrig avpasset delvis erstatning til statskassen for de denne
unyttig paaførte utgifter.
Bruk, som ikke ligger i fællesskap, men som blir il1drat
i utskiftningen, kan paalægges utgifter, hvis bruket høster
fordel av utskiftningen.
Likeledes kan under grænseregulering mot nabo denne
paalægges andel i omkostningerne. Ved fordeling av utgifterne ved teigeblanding skal utgifterne fordeles efter den
interesse, bruket har av utskiftningen. U dgifter, som udclukkende el' forvoldt av hensyn til enkelt bruk eller interessert, kan, hvor det fin des billig, paalægges vedkommende
til forlods utredsel.
Under utskiftning foresiaaes, at jorddrotten erstatter
efter utskiftningsrettens skjøn de ntgifter, som falder paa
leilænding eller anden bruker av ikke særskilt skyldsat
bruk.
Loven av 1882 § 82 foreslaaes ophævet, da en del av
dens bestemmelse er indtat i forslagets §§ 77 og 78, mens
bestemmelsen i samme paragraf om statskassens regTes mot
vedkommende utskiftningsformand foreslaaes sløifet.
Utgifter ved løpende utskiftning kan forlanges utredet
av samtlige interesserte.
Utflytnings- og andre utskiftningsomkostninger kan paa
ansøkning tilstaaes trængende.
(Kap. 12, loven av 1882 kap. 12).
~~---
-
- -- -
107-
Privat utskiftning'.
13) Betegnelsen »mindelig utskiftning « i loven av 1882 mener
komiteen neppe el' begrepsrigtig, idet den ikke danner lllotsætning til begrepet »offentlig utskiftning «. Komiteen foreslaar derfor betegnelsen »privat utskiftning«. Er privat utskiftning ikke begjært stacHæstet ved offentlig utskiftning
inden et aar fra den s avslutning, staar adgangen aapen til
offentlig utskiftning.
§ 10 i loven av 18S2 foreslaaes ophævet. Komiteen
mener med dette, at adgangen for 3 skjønsmænd til at stadfæste privat utskiftning, dann er ikke de tilstrækkelige garantier. Bare det at ordentlig kart og rnaaling mangler, danner
i saa henseende en avgjørende indvending.
(Kap. 13, loven av 1882 kap , 2).
Skyhlsætnillg' og skylddeling'.
14) Forslagets § 87 (loven av 1882 § 99) har faat fø lgende tillæg: »Findes blandt de bruk, som medtages under en ved
utskiftning-sret fOl'etat · forretning, nogen, som ikke har særskilt skyld, blir det under forretningen at ilægge eller tildele saadan«.
Forøvrig har dette kapitel ikke undergaat nogen videre
forandring.
(Kap. 14, loven av 1882 kap. 16),
Storskifter.
li)) I forslagets § 95 foreslaaes bestemmelsen »omfatter fællesskapet fl ere sogn, skal der dog i det mindste skiftes mellem
sogn og sogn« i § 108 i loven av 1882 sløifet.
r samme paragraf i fo rslagt>t foreslaaes der, at retten
kan foreta skifte mel1em bruk og bruk uten særskilt bemyndigelse, hvis den fin der det nødvendig for at opnaa
storskiftets øiemed.
I § 100 (loven av 1882 § 113) foreslaaes, at der paa
brukene kan utlignes 1/4 av det samlede utgiftsbeløp, dog
ikke over 6 kroner pr. skyldmark.
(Kap. 15, loven av 1882 kap. 16).
Forskjellige bestemmelser.
16) I forslagets § 101 (loven av 1882 § 114) foresIaaes, at overenskomst, som har til h ensigt at hindre ikrafttræden av
nylig sluttet utskiftning skal være ugyldig.
--
-------,...,.,-;--------------
----- ---------
-
108-
I forslagets § 102 foreslaaes større adgang for utskiftningsretten til at tilkalde sakkyndige og at halvdelen av de
dermed forbundne utgifter utredes av staten, den anden
hal vdel av skiftelaget.
§ 115 i loven av 1882 foreslaaes ophævet.
Støter utskiftningsretten paa eiendom, der antages ikke
at tilhøre private, skal amtmanc1en varsles, hvorved staten i
tilfælde kan vareta sine interesser.
Herved opstaaede spørsmaal om begrænsning mellem
stats- og privateiendomme avgjøres av utskiftningsretten
efter de i kapitel 10 givne regler.
§ 107 bebuder oprettelse av landmaaler- og kartlægningskontor. For det tilfælde, at saadant kontor oprettes,
kan formandell rekvirere en landmaaler derfra, som har at
opta kart efter formandens nærmere bestemmelse. Karterne
utfærdiges i 2 eksemplarer.
(Kap. 16, loven av 1882 kap. 17) .
.
Som føl' nævnt har komiteens medlem N. Skaar fremlagt et
særskilt votum, hvorom han skriver: »Forskjellen me11em- flertallet og min opfatning er mer graduel end principiel og mel' av
redaktionel end reel beskaffenhet, hvorfor jeg i det store og hele
tat kan tiltræde fl ertallets forslag og medunderskrive det. Men
det dækker dog kUli mine snbsidiære standpunkter. Jeg har derfor
troet at burde samle og samarbeide dissenserne til et særskilt
fuldstæl1dig lovutkast ved siden av komiteens og som uttryk for,
hvad jeg prineipaliter holder paa og maa anbefale til fortrinsvis
vedtagelse.« Se side lO!) 1. spalte i komiteens ntkast.
Ganske kortelig skal saa behandles det fremlagte forslag
av den anden av 1899 nedsatte departementale komite, der fik
i opdrag at behandle spørsmaale't om ordning av opmaalings- og
kartlægningsarbeiderne ved offentlig utskiftning 111. v.
Komiteen bestod her av 3 medlemmer: - General Seiersted,
kaptein, daværende overlærer ved landbrukshøiskolen, Laake og
utskiftningsformand Lekve.
Angaaende denne saks behandling, saa hadde komiteen litet
eller intet materiale at bygge paa for vort lands vedkommende
Ved utskiftningsvæsel1ets egentlige ordning ved lov av 12. okto-
----------------------------~--
-
109
ber 1867 fik man i tilknytning til denne lov endel regler utfærdiget av Indredepal'tementet den 11. juni 1859 angaaende fremgangsmaaten ved utskiftningsforretninger, deriblandt ogsaa endel
regler for det tilfælde kart skulde optages. N oget fremskridt,
forsaavidt bestemmelseme om kartoptagning m. v. angaar, medførte heller ikke utskiftningsloven av 13. mars 1882. - Indell
kartkomiteen opstod, som før nævnt, sterke dissenser. Majoriteten
Seiersted og Laake - foreslaar væsentlige forandringer av
de gamle bestemmelser, mens minoriteten, Lekve, paa ganske
faa undtagelser nær og for saavidt angaar bestemmelser av mindre gjennemgripende art, holder paa det gamle. Minoriteten formoder, at majoriteten med sit for:::lag har et økonomisk kartyerk
for øie, hvilket majoriteten bestemt benægtel'.
BOl'tset fra, at komiteen er enig i enkelte bestemmelser
vedkommende normer, papirsort, format, antal eksemplar av karterne, deres bruk under arbeide, behandling og opbevaring o. s. v.,
gaar minoritet og majoritet hver sine veie.
En kort oversigt over det vigtigste nye i begge fraktioners
forslag vil bedre vise forskjellen .
Majoriteten har under I, bestemmelse vedrørende utskiftningsvæsenets organisation og bestyrelse for dets arbeide, foreslaat:
l) Der ansættes en direktør, som faar med utskiftningssaker,
som Landbruksdirektøren med landbruket og Skogdirektøren
med skogbruket, at gjøre. Desuten ansættes en sektionsehcf
for utskiftnings·væsenet i Den geografiske opmaaling, samt i
Landbruksdepartementet en jurist. D irektøren, sektionsehcfen
og juristen danner utskiftningsstyrelsen og sorterer under
Landbruksdepartementet.
~) Direktøren besørger de løpende forretninger vedkommende
utskiftningsvæsenet og :wgjør selvstændig alle s:tker, del'
ikke skal forelægges utskiftningsstyrelsen. Sektionschefen
har at lede utskiftnillgsvæsenets opmaalil1gsarbeider og formicUe forbindelsen med Den geografiske opmaaling o. s. v .,
mens juristen fungerer SOI11 direktørens juridiske konsulent.
3) Landet inddeles i 5 utskiftningsdistrikter, hver med en overutskifter, der ansættes av Kongen. Forat bli overutskifter
maa man ha virket minc1st 5 aar som ntskiftningsfoI"mand.
Utskiftningsformænd ansættes :tv departementet. ],'oi·at bli
utskiftningsformand maa man i minc1st 5 :tar ha virket som
assistent og ha utført en forelagt utskiftning, c1erbec1ømmes
Tidsskrift for ulski rlni ngsvæsen.
8
-
110
av 2 ntskiftningsformænd og en skjonsmand, opnævnt av
utskiftningsstyrelsen,
samt aven av vedkommende
regjeringsdepartement opnævnt formand. Utskiftningsassistenterne beskikkes av utskiftningsstyret. Forat bli assistent maa man være utdannet ved landbrnksbøiskolens utskiftningsavdeling, eller ba bestaat en dermed like stillet
prøve, ha attest fra en utskiftningsfonnand om at ha deltat
et aar i utskiftningsarbeide efter den teoretiske utdannelse
og attest for moralsk vandel. Assistenterne edfæstes og utfører sit arbeide under selvstændig ansvar. Under assistenten ansættes fast medhjælper.
Under Il, regler til veiledning ved utskiftningsforretllinger
efter lov av 13. mars 1882 samt bestemmelser for de med disse
forretninger forbundne opmaalings- og kartarbeider, foreslaar komiteen bl. a. :
Opmaalinger, der omfatter et areal paa over 100 ha, skal
knyttes til landets trigonometriske net, forsaavidt 2 punkter av
dette findes inden en avstand av 3 km. fra feltets grænser, hvorfra
lægges net av lavere orden. El' feltet mindre end 100 ha., eller
hovedpunktel'l1e ligger længere borte end 3 km ., hal' landmaaleren
at maale egen basis, hvorfra trigonometrisk net anlægges. For
detaljemaaling blir at anvende theodolit - koardinatmetode eller
theodolit tachymetermetode. Under visse forhold kan boussole
anvendes, mens maalebordsmetode er udelukket. Assistentens
arbeide i marken blir at prøve in den det godkjendes.
Al'ealberegning skal foretages enten efter de i marken optagne maal ell er med passer og maalestok eller ved plauimeter
paa kartet.
l\fan boniterer efter samme manlestok for al slags mark,
hvorved den bedste jord sættes i graden 1, næste nærmeste grad
1,05, men benytter saa videre 1,1, 1,2 o. s. v. indtil 3 j derefter
3,5, 4 . . . o. s. v. indtil 5 j 5, 6, 7 .. . o. s. v. indtil 10 j herfra
til 20 og fra 20 til 30. Fra 30 forøkes graden opover med 20.
Kartene optages efter følgende maalestokke: For inc1mark 1/ 2000 ,
men utskiftningsretten kan her bestemme 1/1000. For utmark,
der har nogenlunde stor værdi og ikke overstiger 100 ha., benyttes 1/2000 • For utmarksstrækninger paa over 100 ha. benyttes
enten 1/ 5000 eller 1/ 10000 eftersom maalefeltet har værc1i. Ved opmaalingen optages høiderne og kurver indtegnes paa kartet. Utskiftningsstyrclsen anskaffer de vigtigste instrumenter, som leveres
-
111 -
assistenterne, del' har at betale dem efter nærmere bestemmelse
av utskiftningsstyrelsen.
Minoriteten, Lekve, foreslaar:
At der i Landbruksdepartementet ansættes en utskiftningsog jordbrukskyndig mand, som skal ha med utskiftningsRaker at
bestille og tillike undersøke utskiftningsarbeidet paa aastedet og
dermed bevirke - større ensartethet i arbeidet inden utskiftningsvæsenet.
Utskiftningskartene optages i maalestok efter omstændigheterne 1/1000, 1/1250, 1/2000, 1/4000 • 1/5000 , 1/10000, hvortil kan benyttes maalebord med tilbehør, theodolit eller tachymeter. Er
kartet optat med theodolit eller tachymeter skal høidetallene opføres i maalebøker og tildels paaskrives kartet, høidekurver indlægges ikke. lVIaalebøker, hvori høidepunkterne er angit, og
kartet indleveres til Den geografiske opmaaling.
Ved bonitering benyttes tallene 1 for dell bedste mark, nærmeste grad blir 1,05, 1,1, 1,2, 1,3 .... o. s. v., 2, 2,2, 2,3 ... "
3, 3,5, 4,0 . . . . . o. s. v.
Før boniteringen endelig fastsættes, skal den forelægges lodeierne, saa disse faar anledning til at fremkomme med sine bemerkninger. Der ydes bidrag til anskaffelse av instru.menter,
der skal i større utstrælming ydes bidrag til utflytning, likeledes
skal staten yde pengebidrag til dyrkning, hvor det fin des heldig
for at opnaa fllldstændigerB ut:;kiftninger.
For det tilfælde, at lllan bestemmer sig for den av nmjoriteten foreslaaede centralstyrclse og med et økonomisk kartverk i
utsigt foresIaaes, at alt kartlægningsarbeide, som trænges for
utskiftningsvæsenet, overtages av Den geografiske opmaaling. En
hel del av de for utskiftnillgsvæsenet utdannede mænd menes
med denne ordning at kunne overgaa til Den geografiske opmaaling, hvorved del' blir bruk for færre assistenter ved selve utskiftningsarbeidet.
Overutskiftersaken.
Fra hr. utskiftningsformand Bjørseth har vi mottat følgende
utdrag av hans skrivelse av 2. juli 1908 til Stortingets landbrukskomite, forsaa vidt overutskiftersaken angaal':
8'
-
112
» Ad § 72:
Denne paragrafs 1ste og 2det avsnit omhandler,
ved hvem overutskiftning skal utføres og lyder saaledes:
»Overutskiftning og overskjøil ledes afden formand, som
har ledet underutskiftningen. Dog kan den, der forlanger forretningen, begjære ny formand beskikket --- -- . «
A v undertegnede er med tilslutning fra flere formænd for
departementet frem sat forslag om faste overutskiftere. Det samme
er tidligere foreslaat saavel av den kommission, som hadde loven
av 1882 under utarbeidelse som og av den i aarene 1899-1901
arbeidende departementale komite.
Forslaget er anbefalt av
landbruksdirektøren gjennem skrivelse indtat paa side 8 i den
nu forelagte proposition.
Departementet hal' ikke fundet at kunne til træ forslaget og
anfører som grund hedor uttalelser i ot. prp . nr. 7 for 1880 og
vedkommende stortingskomites indstilling av 1882.
Disse uttalelser er imidlertid litet anvendelig nu, efter at
man har erhvervet sig 2f:i aars erfaring om virkningen av § 72
- 1ste og 2det avsnit.
Fremdeles el' som væsentlig am'sak til departementets stilling til saken anført, at man tror, omkostningerne ved overutskifterinstitutionens indførelse vil bli for store i forhold til nytten,
idet departementet anslaar merutgifterne for det offentlige til
ca. 30 000 kroner aarlig. Dette resultat kan ikke forstaaes paa
anden maate, end at departementet er gaat ut fra oprettelse av
7 il. 8 helt nye poster, noget som ikke har været forslagsstillerens tanke.
Etaten tæller efter indeværende aars budgetproposition 42
formænd samt et par midlertidige poster i det vestel1fjeldske, foruten ca. 40 faste og endel midlertidige assistenter.
Forslaget hal' ikke tilsigtet -nogen forøkelse av personalet.
Det har kun tilsigtet at faa landet inddclt i overutskifterdistrikter
med samme totalsum av funktiol1ærel' som for tiden. Underhaands er dette i detaljer utredet for departementet.
Landet er fore sla at inddelt efter formandsantal og ul'beidsmængde samt efter de forskjellige landsdelers k01lll1lunikationsforhold i følgende distrikter:
lste disti"ilct: . Smaalenene, Akershus, Hedemiu'kcns, Kristians og
Buskerud amter.
2clet
do .
Jarlsberg og Larvik, Bratsberg, Nedeues, Lister
og Mandals amt.
-
113 -
3elje elistrikt :
Stavanger amt samt Søndhordlancl og Hardanger
og Voss av Søndre Bergenhus -amt.
4cle
elo .
Midthordland, Nordhordland av Sondre Bergenhus
amt samt Indre og Ytre Sogn av Nordre Bergen7
hus amt.
5te
do .
Sønd- og Nordfjord av Nordre Bergenhus amt samt
Sondre og Nordre Søndmøre av Romsdals amt.
(Jte
elo.
Romsdal og Nordmøre av Romsdals arnt samt
Søndre og Nordre Trondhjems amter.
7de
elo.
Nordlands og Tromsø amter.
Antallet av formænd i disse distrikter fortiden og efter indfØl'else av overutskifterinstitutionen fremgaar av hosstaaende tabel
-- saavidt mulig nøiagtig :
Antal formænd fortiden.
Efter ovel'utskifterplanen .
Sum.
I
lste distrikt
2det
3elje
'ide
5te
tite
7de
5
4
7
7
7
7
5
42
l o.utskifter,
l
l
1
l
l
l
5 fonnd.
ti
4
5
5
I)
Fl
6
ti
ti
ti
"l
5
6
7 o.utskiftere,31) formd. /
42
'I forslaget el' gaat ut fra, at alle midlertidige eller ekstraordinære formandsposter skulle kunne ophæves, og i tilfælde saadan midlertidig hjælp til sine tidel' paakrævedes, dette arbeide
isaafald utførtes av vedkommende formands ældste assistent uten
forøket utgift for det offentlige - under forutsætning av at
assistenterne opnaar et rimelig lønsregulativ -- da assistenten
ved at overdrages saadanne mindre forretninger vilde erholde en
paakrævet administrativ forskole, som "ilde komme ham til nytte,
naar han senere indtrær i sel vstændig stilling.
Forutsætningen · er forøvrig, at der som overutskifter ansættes de dygtigste formænd saave! efter administrativ som efter
praktisk maalestok betragtet, mænd som fulgte med sin tid og
-
114-
som forstod at øve indflydelse paa utskiftningsarbeidets gang og
paa ensartethet i arbeidsmetoder m. v. - - - Samtidig vilde utvilsomt en hel del yderst upaakrævede
overutskiftningsforlangender utebli, da parterne vilde forstaa,
at der blev større risiko ved at begjære en utskiftning prøvet
ved overskjøn efter den nye ordning end efter den hittidige, hvor
en hel del mindre tiltalende faktorer har spillet ind, og som fOr
endel nærmere illustreres gjennem landbruksdirektørens skrivelse,
indtat paa side 8 i proposition nr. 24 -- 1908.
Mens landbruksdirektøren slutter sig til forslaget, som han
finder at være » et f~tlclt berettiget krav fra etatens side« , bar
skogdirektøren derimot ikke fund et » synderlig ulempe ved den
nuværende ordning« .
A t departementet har forelagt spørsmaalet for de to direktører kan være rimelig.
Men at skogdirektøren hal' stilt sig
avvisende likeoverfoI' kravet er noget besynderlig. Denne embedsmand kommer, nled undtagelse gjennem endel avløsningsforretninger i statens skoge, saa litet i berøreIse med utskiftningsvæsenets indre anliggender, at han ikke derom kan forutsættes at ha fOl'l1ødent kjendskap til at uttale nogen helt berettiget
mening.
Overutskifterinstitutionen er allerede delvis indført gjennem
lovens § 72. Og det har utviklet sig derhen, at det, S0111 i 1882
tænktes som hovedregel, el' blit bil'egel, og omvendt. Men begge
el' like utilfredsstillende i den nuværende form og i deres praktiske anvendelse. Begge dele el' lapverk. Spørsmaalet blir derfor nærmest et økonomisk spørsmaal. Reformen er paakrævet,
derom er der ingen tvil, unntagen hos dem, del' i enhver reform
sel' et skræmmebillede eller av andre grunde motarbeider saken.
Den økonomiske side av saken har departementet forbigaat
av mangel paa statistisk materiale, men antar, som foran nævnt,
at merutgiften vil bli ~o 000 kroner. Det sikreste er formentlig,
at merutgiften ikke vil overstige det ell ers ordinære bnclget utover den fOl'høielse, som eventuelt kan findes paakrævet at tilstaa de 7 overntskif~ere i del;es lØD, og som muligens kan andra
tilsammen til 3 it 3500 kroner pr. aar. Til gjengjæld vikle det
offentlige spare 7 a 8000 kroner ved at ul1derutskiftnil1gsformændenes fremmøte ved overutskiftninger sløifes. Og selv om
ikke administratiol1en fin der anledning til at indskrænke formændenes antal i 3c1je, 4de og 5te distrikt fra 21 til 18, som
l
-
115-
foreslaat) men anser det paakrævet at bibeholde de 21 poster,
SM medfører dog reformen i værs te fald kun en forøkelse av 3
ordinære formandsposter) som med skyss og diæt andrager til
ca. 9000 ki'oner tilsammen - høit beregnet. Og en merutgift
av 5 a 10 000 kroner er dog reformen ærlig værd.
For lodeierne kunde det synes, som om reformen vilde medføre forøkede utgifter i de forholdsvis store distrilder. Men
hellerikke dette blir ved nærmere anstillede beregninger sandsynlig. En overutskifter vilde fra vaaren . av anlægge sine reiser
sammenhængende) hvorved skyss- og diætutgifterne vilcle 11i billigere) end om disse forretninger - som nu oftest er tilfældet utføres av særskilt opnævnt overutskifter for hver enkelt forretning.
Demæst vilcle lodeierne tjene paa reformen derigjennem, at
de med nogenlunde sj.kkerhet kunne forutsætte) at en vel utført
underutskiftning ikke hadde saa let for at bli ødelagt aven slet
utført overutskiftning, som ofte n u er tilfælde.
Da saaledes ikke den økonomiske side av saken kan antages
at virke avskrækkenc1e for reformens gjennemførelse, synes motstanden mot denne alene at maatte skrive sig fra) at kravet
kommer direkte fra en etat) hvis krav ikke altid motes med forstaaelse, eller derav at kjendskapet til etatens gjøremaal og virken
er . forbausende litet. Der tales altid om det store budget, 0111
de millioner, som utskiftningsvæsenet har kostet i de henrundne
50 aar. Men man børel; aldrig) at der anstilles betragtninger
over de summer, som netop gjennem dette arbeide er kommet
vort land tilgode ved forøkelse av nationalforDmen gjennem yel
arronderec1e bruk og formindskede driftsomkostninger.
Man vilde fo rmelig stlldse) om man hørte et anerkjendende
ord. En a v landets videnskapsmænd har rigtignok engang uttalt)
at ingen institution i landet har utøvet en saa god hygienisk
gjerning · utover bygderne som utskiftnil,gsvæsenet.
.
Men til dagligdags er vi ikke netop vante med ros. Derimot er det ikke sjelden at vi møtes med kritik - av lltenforstaaeude - som tilfulde beviser) hvor saare htet disse kritiser-ende
kræfter har forstaaelsen av, hvael ele behandler) eller rettere sagt,
hvor liten forstaaelse de har av vort arbeiele, og av hvael de til
utskiftningsvæsenet bevilgede midler brukes til. En saadan kritik har departementet - for at bruke et nærliggende eksempel
- optat i elen foreliggende proposition gjennem bilaget »Norges
-
116
Kartverk« og som er et utdrag av »Teknisk Ugeblad «. Det
hører ikke til her at gjennemgaa dette bilag. Kun skal jeg
berigtige en væsentlig feil i det. Der forutsættes indtil 1908 at
være medgaat til utskiftningsvæsenet ca. 9 millioner kroner, hvorav
» størsteparten « er medgaat til » opmaalinger og karter«.
Det
sande herav er, at der til dette bruk høit beregnet er medgaat
ca. '.}.1 / 2 million .
Forøvrig er det helt ubeføiet at ville overføre paa funktionærernes konto de eventuelle mangler ved organisatiollen eller
ved etatens administration.
Utskiftnlngsform ændene har gjentagne gange gjort krav paa
en centralledelse i en eller anden form, uten at det er lyktes at
vinde øre herfor. Og dette formentlig av to grunde. Først
fordi, at der i departementets kontorer ingen fl1nktionær har
været, som har havt fornødent kjendskap til utskiftningsarbeidets
krav, og kun en enkelt embedsmand, som har havt litt kjendskap til personalet. Dernæst fordi amtmændene har været betragtet som mellemled mellem funktionærene og departementet.
Der blev for et par aars tid siden besluttet at ansfutte en
Det
utskiftningskyndig sekretær i Landbruksdepartementet.
rimelige hadde dengang været at bevilge gage til en sekretær av
lste klasse og i stillingen at anbringe en utskiftningsformand,
hvis man i det hele hadde nogen hensigt med postens oprettelse.
Istedet derfor besluttedes bevilget til en sekretær av 2den klasse,
hvortil sel vfølgelig kUll en y ngre assistent kunde melde sig.
Sekretærens funktion var dermed git. - - Det krav som nn stilles angaaencle overutskifterinstitutionens
illdførelse, tør antages at findes berettiget, set saavel fra etatens
eget standp unkt som fra hensynet til gjerningei1s utøvelse. Det
dreier sig kun om arbeidets fordeling mellem 2 klasser istedetfor
som hittil inden 1 klasse. Den feil som blev begaaet i 1882
ved at nedvotere reformen bør gjenoprettes; ti kravet vil gjenta
sig til det gjennemføres.
Utskiftningsvæsenet har lil\:esom landbruks- og skogvæsenet
det formaa] og den opgaye at arbeide for landbrukets opkol11st
og tidsmæssige utvikling.
Men ntskiftningsvæsenet indtar forsaavidt en særstilling. Det
er paa sa mme tid en dommermyndighet i endel saker, der ved-
-
:117 -
kommer naboforhold. Det eneste rette er derfor at ufstFe denne
etat saaledes, at den kan virke med størst 1l1nlig sikkerhet og
med størst l1lnlig antoritet; ti eleri ligger den største gal"~mti for
dem, der berørrs av dette arbeide.
Et middel til at opl1aa dette Cl" ovcntfslcijteJ"institutionen.
Vore høifjeldsvidder.
Der er iaar av regjeringen nedsat en dømmende kOl11ll1ission,
som mrd bindende virkning skal fastsætte gl'ænseme l11ellel1J
statens grnnd og tilstøtrnde grnndriendoll11l1e ved opgangangsforrrtning, hvortil alle interesserte offentlig indkaldes. Kommissionel1 skal p:ladøml11e alk eie ndoll1stvistigheter om bøifjcldsviddrl'lle. Dens avgjørelser skal kunne pa:lankes til bøiesteret.
Ko mmissionen bestaal' av 11 av l'rgjeringrn beskikkedc medlemll1rl', hyorav de 4· rr fast beskikket, mens det 5. medlem skal
veksle og være en med forholdene i vedkommende distrikt særlig
kjrndt, mand. Som faste medlemmrr er beskikket, sorenskriver
i Hadrland og Land N. H. B. Gabrielsen som formand, o\'el'retssagfol'rr H. B. Guldahl som næstfoI'mand, landbruksskolrbest)'l'er Joh . L. Hil'seh og lensmnnd i Renllebn T. T. Eggan.
For kommissionens undersokc]sel' av grænseforholdene angaaendc
Hardangerviddell og omliggende fjeldstrækni nger ur som 11. medlem beskikket gaardbrnker i Fister O. Bjelland jnn . Som seIn-etær er beskikket advokat Heiberg, Kristiania.
Kommissionen holdt ihøst konstitnerrnde møte i Kristiani:l,
hvor det blev bestemt, at eicndomsforholdene angaaende Hardangervidden med omliggende fjeldstrækninger først sknlc1e bli gjenstand for kommissionens behandling . . Videre bestemtcs, at det
første I'etsmøtc skal :lyholdes paa .Finse i april manned næste nal'.
~=-~-==-~. ----- ' ---~------- --------
118 --
Forskjellig~
meddelelser.
Til styre i Utskiftningskandidaternes Landsforrning Cl' gjenyalgt AlbeI:t Berg (formand) mee120, J. E. Mossige med 16 og
Ivar 'rorvik med 14 stemmer ; yarumænd ble\' L. Loe med 13
Qg O. K jendlie mrd 7 stemmer.
21 medlemmer avgav ·steril"Ille.
*
*
Fra styret i Utskiftningskandidaternes Landsforening cl' der
sendt Landbruksdepartementet en længere forestilling i forbindelse
med det av foreningen vedtagne forslag til nyt lønsregulativ for
ntskiftningsassistenter. I denne forestilling cl' foreningens forslag sammenlignet med' de tils\-arende avlønninger i flere andre
etater, saaledes med forstassistenternes, Iandbrnksingeniørassisteuternes, assistenternes ved statens veivæsen, jernbaneanlæg og
jernbanenndersokelser, havnevæsell og vasdragsvæsen samt fiskeriassistentrrncs.
*
I sommer blev der i Selskapet for N orges Vel holdt et foredrag av amtsngrono111 Iversen om rt økonomisk kartverk over
Norge. Referat fra dette interessante foredrag med paafølgende
disk nssio ll vil komme tidsskriftets meste hefte.
*
*
*
En opgave over forfl'rm melsrr, forflytninger, ansætteIser 111. \'.
inc1en et.aten vil komme næste hcftr.
Vore abonnenter anmodes om at støtte vort tidsskrift vcd
fodri nsvis at gjøre sine indkjop hos de h('r ave l'terrnde fil'lnarr.
Næst0 hdte av tidsskriftet utko mmer
februar md. n. a.
L.]I
Norske Gjærder paa norsk Grund.
Shogshegn Hg 635 - 6 TrBade - 55'hoi/: .
. ' . ;~<.z.-._~!...':':.'!:.~~":'=:=:~_'~~~~: \~.,.""
. _"""="""",,
Forlang hos Deres n ærmeste Landhandler vort nye Skogshegn No. 635.
Pris I(r. 21.00 pr. Rulle il 100 Meter, frit Jernbanevogn. Sparer Arbeide, sparer Skogen.
Gjærder i alle Høider og Udførelser.
Knn en Stolpe lar hver 10 M. nødvendig. Garanteret bedre end de bed ste amerikanske.
Ledig annonceplads.
Ledig annonceplads.
Tegnesager, Bøger, Kgl. Propositioner,
I ndstillinger ang. Udskiftningsvæsenet
tilsalgs
GRØNDAHL & SØNS
TOLDBODGD.27
BOGHANDEL --- KRISTIANIA
Instrumentmaker E. Holmerud
Pile~trædet
Nivellerpendeler.
27:!.
Alfheim. Kristiania.
Dista neekikkerter,
Poletstænger,
Poletplader av Glas og Celluloid
Planimetere,
Maalebordstatwer,
Diopthlinealer,
Stænger etc. etc.
Leverandør til Norges landbr.høiskoles utskiftningsavd.
Landbrukshøiskolens Utskijtningsavdelings samling
mottar med tak karter, tegninger, dokumenter etc.
som antages at ha særlig interesse ved studiet
av jordjællesskapets historie og utskiftning.
TIDSSKRIfT fOR DET NORSKE
l UTSKIr;~!~?rSV ÆSEN
U
g
I
sædvanligvis 1 gang i kvartalet. Abonnementsprisen
dreier sig om kr. 1.00 pr. nr. Abonnementet er
bindende til utgangen av det aar, hvori opsigelsen
indkommer til ekspeditionen.
Ekspeditionen er i
GRØN DAH L Bl SØN~ ~~~~:.~~~~
hvor ogsaa skriftet sælges til ikke-abonnenter for.
kr. 1.50 for en keIt og kr. 3.00 for dobbelt hefte.
Grøndahl &. 8øn, Kristiania.