Motivationsterapi

I systemisk/narrativ kontekst

Svend Aage Rasmussen Birgitte Hartvig Schousboe

”Kæreste-øvelse”

Din teenage-datter på 15 år kommer hjem med den mest forfærdelige kæreste Hvad vil du gøre for at få hende til at slå op med ham?

Motivational Interviewing (MI) Motivational Enhancement Therapy (MET)

• • • Modreaktion til traditionel autoritær behandling: Overtalelse og argumentation Konfrontation, trusler & skræmmepolitik Frustration • • Eller inden for spiseforstyrrelsesbehandling: Fokus på alt andet end mad, vægt og spisning Manglende rammesætning Birgitte Hartvig Schousboe Svend Aage Rasmussen 3

Traditionel forståelse af motivation

• • • • • Klienten vurderes motiveret, hvis han: viser enighed med terapeuten accepterer diagnosen virker frustreret over sin situation udtrykker ønske om eller behov for hjælp følger terapeutens råd (Miller & Rollnick, 1991) Svend Aage Rasmussen 4

Motivational Enhancement Therapy (MET)

Før-overvejelse



Overvejelse Beslutning Tilbagefald

/

Ophør



Vedligeholdelse Handling

Birgitte Hartvig Schousboe Svend Aage Rasmussen Prochaska (1999) 5

MI & MET

Hovedprincipper

1. Empati 2. Hjælp til at sætte mål 3. Tydeliggørelse af valgmuligheder 4. Fordele & ulemper (cost-benefit balance) 5. Feedback (tests, selv-monitorering, psykoedukation) 6. Rådgivning 7. Aktiv & opsøgende terapeut (breve, telefon) 8. Flytte praktiske forhindringer (uden for terapien) Motivation. Overvejelsesgruppe for spiseforstyrrede patienter Svend Aage Rasmussen (Miller & Rollnick, 1991)

Samarbejde

• • • • • • • Terapeuten er tålmodig og aktiv – ikke direktiv Terapeuten er ærlig og autentisk ”There is no nice way out” Patienten er ansvarlig for forandring Problemet har en mening eller funktion (særligt MET & AN: overlevelsesstrategi) Undersøge den private opfattelse Opsummering Motivation. Overvejelsesgruppe for spiseforstyrrede patienter Birgitte Hartvig Schousboe Svend Aage Rasmussen 7

Non-negotiables

• • • • • • • Krav & regler kan føre til magtkampe og ”modstand” NN’s = rammer & regler, der er logisk begrundede, gennemskuelige, og følges forudsigeligt og konsekvent Defineres fælles for alle i en given målgruppe og er klar, inden behandlingen påbegyndes Ikke ”sandheder” men midlertidigt vedtagne rammer, der hænger sammen med den dagligdag, de skal implementeres i Fælles tredje Afhænger af behandler-teamet, målgruppen og rammen for behandlingen (symptomernes art, indlæggelse eller ambulant behandling) Diskuteres hvert halve eller hele år (Geller & Srikameswaran, 2006)

Empati & spejling

• • • • • Møde personen med interesse, respekt og forsøg på forståelse Åbne spørgsmål Hypotesetest: hele tiden tjekke og bekræfte, om man har forstået Skalaspørgsmål Dobbelt spejling: - Spejle både fordele og ulemper, positive og negative aspekter

Psykoedukation

• • • Viden om mekanismer, der vedligeholder problemadfærden (f.eks. AN og udsultning) Feedback fra testning, øvelser & opgaver Særligt for spiseforstyrrelser: fastholde at normalisering af spisning og vægt er en forudsætning for at komme ud af en spiseforstyrrelse Motivation. Overvejelsesgruppe for spiseforstyrrede patienter Birgitte Hartvig Schousboe Svend Aage Rasmussen 10

Ambivalens og modsætninger

• • • Fokus på fordele fører til fokus på ulemper - og omvendt Balance mellem fordele og ulemper ”Draining” • Inddragelse af højere værdier og mål  synliggørelse af modsætningen mellem problemadfærden og ønsker for fremtiden Motivation. Overvejelsesgruppe for spiseforstyrrede patienter Birgitte Hartvig Schousboe Svend Aage Rasmussen 11

Balanceskema

Motivation. Overvejelsesgruppe for spiseforstyrrede patienter Birgitte Hartvig Schousboe Svend Aage Rasmussen 12

Nedrustning / ”Gå med modstand”

• • • • • Prøve at forstå Undgå at argumentere og overtale Undgå ekspertrolle, undgå at vide bedre Undgå at kritisere Anerkende uenighed og udforske den • Flytte fokus, hvis der opstår en barriere • Undgå at diagnosticere (intet antages på forhånd) Motivation. Overvejelsesgruppe for spiseforstyrrede patienter Birgitte Hartvig Schousboe Svend Aage Rasmussen 13

Mål: ”Change talk”

• • • • • • Erkendelse af ulemper ved adfærd & fordele ved forandring Optimistiske udsagn om forandring Selvmotiverende udsagn Snak om tidligere positive erfaringer Ønske om og tro på ændring Personen taler selv om valgmuligheder

Motivation & anoreksi

Josie Geller, Vancouver, Canada Angie Jacubowsky, England K. Vitousek, S. Watson & G. Terence Wilson, USA J. Treasuer & A. Ward, England W. Vandereycken, Belgien • Anoreksi er i højere grad end alkohol- og stofmisbrug egosynton (stolthed, kontrol, identitet) • Vægtøgning er angstprovokerende for de fleste (meningsløshed og tab af identitet) • Sult og underernæring påvirker kognition og adfærd • De færreste med anoreksi har kendskab til de mekanismer, som fastholder sygdommen • Mange søger behandling af anden årsag (somatiske klager, angst, depression eller overoptagethed af mad) • De fleste unge kvinder med anoreksi er intelligente / veluddannede  filosofisk niveau • Det kan være svært at spise ”normalt” og lave mad, hvis man har haft en spiseforstyrrelse i mange år Overvejelsesgruppe for spiseforstyrrede patienter Birgitte Hartvig Schousboe Svend Aage Rasmussen 15

Parathedsskala

Ikke parat til at ændre 1 2 3 Usikker 4 5 Parat til at ændre 6 7 8 Forsøger at ændre 9 10 Har ikke I/R Ikke ret meget for min egen skyld 0% 10 20 30 Cirka halvt for min egen skyld 40 50 60 70 Mest for min egen skyld 80 90 100%

1. Restriktive spisevaner 2.

Figur og vægts indflydelse på selvopfattelse 3. Overspisning 4. Opkastning 5.

Afføringsmidler 6. Faste 7. Vanddrivende medicin 8.

Frygt for at tage på 9. Motion

Motivation. Overvejelsesgruppe for spiseforstyrrede patienter The Readiness and Motivation Interview (RMI) (Geller & Drab, 1999) Birgitte Hartvig Schousboe Svend Aage Rasmussen 16

MET & andre problemstillinger

Alkohol, rygning, stofmisbrug, overvægt, angst, depression, HIV-risiko-adfærd, krænkelse… – Diagnosespecifikke faktorer – Symptomer af særlig betydning – Fysiske konsekvenser af problemet – Netværk & relationer

Øvelse i gruppe: Balanceskema

• Gruppe inden for samme arbejdsfelt • 30 min.

• Balanceskema i relation til målgruppe: Fordele & ulemper ved problemadfærd Fordele & ulemper ved forandring • Evt. symptomer, der skal spørges til

Systemisk & Narrativ teori og praksis

1. Det klassisk systemiske 2. Social konstruktionisme 3. Poststrukturalisme Dansk Psykologforening 11 & 12-3-2009 Svend Aage Rasmussen Birgitte Hartvig Schousboe 19

Det klassisk systemiske

”The ills of the individual are not really separable from the ills of the social context he creates and inhabits, and one cannot with good conscience pull out the individual from his cultural milieu and label him sick or well.”

(Haley 1963 s. 63) Dansk Psykologforening 11 & 12-3 2009 Svend Aage Rasmussen Birgitte Hartvig Schousboe 20

Det klassisk systemiske: Forståelse af øvelserne

1. Vægt på det cirkulære 2. Vægt på det relationelle 3. Vægt på det kontekstuelle 4. Vægt på ressourcer og fremtid (mindre vægt på mangler og fortid) Dansk Psykologforening 11 & 12-3-2009 Svend Aage Rasmussen Birgitte Hartvig Schousboe 21

Det klassisk systemiske: Den terapeutiske relation

Dansk Psykologforening 11 & 12-3-2009 Svend Aage Rasmussen Birgitte Hartvig Schousboe 22

Dansk Psykologforening 11 & 12-3-2009 Svend Aage Rasmussen Birgitte Hartvig Schousboe 23

Hvad skaber uproduktive kampe i terapi

1. Ekspertise og hierarkier 2. Konfrontation 3. Fortolkning 4. Etikettering / Diagnose (Butler & Bird, 2000) Dansk Psykologforening 11 & 12-3-2009 Svend Aage Rasmussen Birgitte Hartvig Schousboe 24

Barrierer for samskabt motivation

1. Terapeuten ser ikke sig selv som en del af systemet 2. For tidlig forståelse 3. Glider fra at dele og udvikle mening til at påtvinge mening (Weingarten, 1992) Dansk Psykologforening 11 & 12-3-2009 Svend Aage Rasmussen Birgitte Hartvig Schousboe 25

Det klassisk systemiske: Den terapeutiske relation

1. Gæsterelation 2. Klagerelation 3. Kunderelation (de Shazer, 1988) Dansk Psykologforening 11 & 12-3-2009 Svend Aage Rasmussen Birgitte Hartvig Schousboe 26

Det klassisk systemiske: Den terapeutiske relation

Grundantagelse: En afgørende faktor i terapeutisk forandring er den terapeutiske relation, som fremmes ved: 1. Anerkendelse af klientens mål 2. Anerkendelse af klientens og netværkets ressourcer 3. Anerkendelse af klientens teori om problemet og om forandring Dansk Psykologforening 11 & 12-3-2009 (Hubble, Duncan & Miller, 1999 Svend Aage Rasmussen & Duncan, Miller & Sparks, 2004) 27

Social konstruktionisme

1. Verden skabes i sproget af humane og non humane aktanter 2. Sproget er også skabende (Austin, 1962) 3. Praksis: Fx anerkendende sprogbrug og reflekterende processer Dansk Psykologforening 11 & 12-3-2009 Svend Aage Rasmussen Birgitte Hartvig Schousboe 28

Det fjendtlige sprog

1. Skaber sociale hierarkier 2. Underminerer det relationelle 3. Svækker selvopfattelsen 4. Skaber negative selvopfyldende profetier 5. Modvirker narrativ dybde 6. Fremmer pseudovidenskabelighed (Rasmussen, 2003) Dansk Psykologforening 11 & 12-3-2009 Svend Aage Rasmussen Birgitte Hartvig Schousboe 29

Retningslinier for det reflekterende team

Positiv konnotation 1.Ikke for forskelligt 2.Hypotetisk

3.Både/og 4.Varsomhed med det non-verbale (Tom Andersen 1987, Rasmussen & Svarrer 2008) Dansk Psykologforening 11 & 12-3-2009 Svend Aage Rasmussen Birgitte Hartvig Schousboe 30

Poststrukturalisme

”Maybe the target nowaday is not to discover what we are but to refuse what we are”.

(Foucault, 1982) • Verden skabes i sproget og præges af herskende diskurser • Nogle diskurser er potentielt undertrykkende • Klienter har ikke en essens. De er, hvad vi i fællesskab gør dem til. Klienterne er ikke deres problemer Dansk Psykologforening 11 & 12-3-2009 Svend Aage Rasmussen Birgitte Hartvig Schousboe 31

Narrativ praksis

(White, 2007) • • • • • • • Unique outcomes Scaffolding Dekonstruktion Re-authoring Re-membering Bevidning Eksternalisering Birgitte Hartvig Schousboe Svend Aage Rasmussen

Eksternalisering

(White, 2007, White & Epston, 1990) • • • • En sprogpraksis der: Skiller problemet fra klienten og familien Giver mulighed for at kortlægge og vurdere problemets virkning på liv og relationer Mulighed for at forholde sig til denne virkning Mulighed for at undersøge personens indflydelse på problemet Dansk Psykologforening 11 & 12-3-2009 Svend Aage Rasmussen Birgitte Hartvig Schousboe 33

Poststrukturalisme Mere praksis • Undtagelser (de Shazer, 1985) • ”Unique events” (Goffman, 1961, White & Epston, 1990, White, 2007) • Små livshandlinger (Goffman, 1961, Wade, 1997) Dansk Psykologforening 11 & 12-3-2009 Svend Aage Rasmussen Birgitte Hartvig Schousboe 34

Motivation set systemisk/narrativt/ socialkonstruktionistisk

1. Ikke en ”egenskab” hos den enkelte 2. Ikke en ”egenskab” ved en relation 3. Men noget som hele tiden skabes eller ikke skabes i de igangværende relationer (Inspireret af Weingarten, 1991) Dansk Psykologforening 11 & 12-3-2009 Svend Aage Rasmussen Birgitte Hartvig Schousboe 35

En systemisk / narrativ definition af motivation

”Motivation/parathed i det terapeutiske system skabes, når mennesker deler eller samskaber mening og er i stand til at koordinere deres handlinger, så de afspejler deres gensidige meningsskaben. Hvis en sådan proces forløber over længere tid, skabes en oplevelse af nærhed, forståelse og fællesskab. Hvis man undlader at samskabe mening, forsyner med, påtvinger og afviser mening, stivner det terapeutiske system.” 2007) (Rasmussen & Schousboe, Inspireret af Weingarten, 1991 Dansk Psykologforening 11 & 12-3-2009 Svend Aage Rasmussen Birgitte Hartvig Schousboe 36

Øvelse

1 interviewperson, 2 interviewere, resten af gruppen er hjælpere og observatører, 30 min.

1. Find en dårlig vane og giv den et navn 2. Undersøg dens virkning på liv og relationer - hjemme, på arbejde, i parforhold, fordele, ulemper… 3. Evaluering: Er det i orden, at det har den virkning?

4. Hvordan er din indflydelse på problemet?

Beskrivelse af overvejelsesgruppen Pseudopatienter og pseudoterapeuter

Overvejelsesgruppen

• • • • • • 7-8 patienter Undervægt (AN & BN) 2 terapeuter 2½ time 12 sessioner Motivational Enhancement Therapy (MET) Systemisk & Narrativ terapi • Non negotiables: BMI > 16 Vejning af anden behandler end terapeuter Ingen brug af slankemidler Max. 3 afbud Motivation. Overvejelsesgruppe for spiseforstyrrede patienter Birgitte Hartvig Schousboe Svend Aage Rasmussen 39

Program for 12 sessioner

6.

7.

8.

9.

1.

Håb & frygt i forhold til gruppen og forløbet 2.&3. Min livshistorie & spiseforstyrrelsens historie 4.

5.

Erfaringer med behandling Spiseforstyrrelsen som løsning Familien og de nærmeste (småsten) Ressourcer Reklame & advarsel Mad & mit barndomshjem 10.

11.

12.

Personlige værdier og mål Kroppen – før og efter spiseforstyrrelsen Opsummering og beslutning Motivation. Overvejelsesgruppe for spiseforstyrrede patienter Birgitte Hartvig Schousboe Svend Aage Rasmussen 40

Form

• • • • • Morgenrunde Refleksioner Eksternalisering Obligatorisk Intro-forløb (psykoedukation) Løbende info om behandlingen Motivation. Overvejelsesgruppe for spiseforstyrrede patienter Birgitte Hartvig Schousboe Svend Aage Rasmussen 41

12. Opsummering & beslutning Spørgeskema 2 EDI-2 Journalbilag 2 Parathedsskala Beslutning Evaluering Motivation. Overvejelsesgruppe for spiseforstyrrede patienter ”Godt at afslutte det ordentligt” ”Rigtig, rigtig godt – dog kun sat ring ved 9 (ud af 10) da jeg ikke er parat til anoreksigruppen, som vel var målet med gruppen.” ”Har fået mere forståelse og indsigt i min spiseforstyrrelse i forløbet ved respons af psykologerne og de andre gruppemedlemmer” Forslag: ”Evt. lidt mere ”behandlings” redskaber!” ”For mig har det lige været det jeg skulle bruge for at komme videre, jeg ved ikke om jeg ville kunne tage på nu men jeg har forstået det.” Birgitte Hartvig Schousboe Svend Aage Rasmussen 42

12. Opsummering & beslutning Motivation. Overvejelsesgruppe for spiseforstyrrede patienter ”Generelt har stort set alle emnerne været utrolig gode, fordi man med forskellige vinkler har forholdt sig til sin situation og nogle af de årsager, der måske ligger bag. Der er givet rigtig meget stof til eftertanke. Dog har jeg savnet flere hvorfor spørgsmål til de ting, man har sagt…” ”Jeg har fundet ud af, at spiseforstyrrelsen er et straf belønnings system til mig selv. Den går meget ud på at yde – og nærmest ikke nyde…” ”Tak for jeres hjælp & tålmodighed” Forslag: ”Organisere kaffe til de stakkels spiseforstyrrede, afkræftede kvinder” Svend Aage Rasmussen 43

Resultater

• • • • God kontakt og godt samarbejde Forarbejde til den primære behandling Behandlingstilbud til patienter, der ellers havde sagt nej til behandling Ro i de øvrige behandlingsgrupper Motivation. Overvejelsesgruppe for spiseforstyrrede patienter Birgitte Hartvig Schousboe Svend Aage Rasmussen 44

Behandlingsønsker efter MET gruppe

39 patienter har i alt gennemført MET gruppe fra juni 2006 til juni 2008

• • • 16 (41 %) ønskede ikke behandling aktuelt 18 (46 %) ønskede og gennemfører senere behandling på PCS for spiseforstyrrelsen 5 (13 %) ønskede anden behandling et andet sted (depression, angst, privat behandler)

Opsamling på dag 1

Reflekterende processer & bevidning

Reflekterende processer og bevidning

• ”We said to people ´we think you should think this way´, meaning stop thinking like you do, and think like us. Stop doing what you are doing, and do this instead. It was about telling people how they should live their lives. This got unpleasant after a while, and that lead to us having to give it up.” (Andersen i Anderson & Jensen 2007, s. 159) Dansk Psykologforening 11 & 12-3 2009 Svend Aage Rasmussen Birgitte Hartvig Schousboe 48

•

Reflekterende processer og bevidning

”We stopped saying what people should do and think, and then alternatives popped up almost by themselves.” (Andersen i Anderson & Jensen 2007, s. 159) • Fra ”Aboutness- thinking” til ”Withness thinking ” (Shotter 2008) Dansk Psykologforening 11 & 12-3 2009 Svend Aage Rasmussen Birgitte Hartvig Schousboe 49

Tom Andersen 1987

Retningslinjer for det reflekterende team

• • • •

Positiv konnotation

Ikke for forskelligt Hypotetisk Både/og Varsomhed med det nonverbale Dansk Psykologforening 11 & 12-3 2009 Svend Aage Rasmussen Birgitte Hartvig Schousboe 50

• • • •

Det reflekterende team: formelle retninglinjer

Tom Andersen (1987) Tal i tredje person Om klienten Kig på hinanden Tal til hinanden • • • Det sekventielle reflekterende team Rundt i en cirkel Forholde sig til hinanden Korte indlæg Campbell m.fl. 1988 Dansk Psykologforening 11 & 12-3 2009 Svend Aage Rasmussen Birgitte Hartvig Schousboe 51

Michael White 1995

• • • •

Forbehold

Negativ åbenhed Patologidiskurs Funktionalist/strukturalist diskurs Afspejling af problematiske dominante diskurser Dansk Psykologforening 11 & 12-3 2009 Svend Aage Rasmussen Birgitte Hartvig Schousboe 52

Michael White 1995,1997, 1999

Den reflekterende proces som en hædrende (definitional) ceremoni.

Teamet som eksternt bevidnende gruppe (Outsider witness group)

Dansk Psykologforening 11 & 12-3 2009 Svend Aage Rasmussen Birgitte Hartvig Schousboe 53

Michael White 1995,1997,1999

Retningslinjer for den eksternt bevidnende

• • • •

gruppe

Bevidsthed om gruppens privilegerede position Anerkende/respektere klientens problemer Fascination af mere negligerede aspekter af klientens liv Forankre (situere) egne refleksioner i eget liv Dansk Psykologforening 11 & 12-3 2009 Svend Aage Rasmussen Birgitte Hartvig Schousboe 54

Retninglinier og fokuspunkter for be

vid

ning

(White 2007)

Retningslinier Fokuspunkter: Hvad hæfter vidnet sig ved?

• • • • • Anerkendende Lytte tæt Ikke anmassende Personlig Undgå konventionelle forståelser • • • • Udtryk Billeder Personlig resonans Bevægelse Dansk Psykologforening 11 & 12-3 2009 Svend Aage Rasmussen Birgitte Hartvig Schousboe 55

• • • • • •

Reflekterende processer og bevidning

En anerkendende ”postmoderne refleksiv praksis som er” ”situeret og personlig” og ”en kreativ og kollektiv proces, hvor forskellen mellem insidere og outsidere ses som et bidrag til diskursiv mangfoldighed” (Rasmussen & Svarrer 2008, s. 166) Dansk Psykologforening 11 & 12-3 2009 Svend Aage Rasmussen Birgitte Hartvig Schousboe 56

Øvelse: Rolle spil

Case med Svend Aage som terapeut & reflekterende team

Individuelt motivationsarbejde

MET: 5 strukturerede sessioner Altid starte med: - Hvordan går det?

- Har du gjort dig nogle tanker siden sidst?

- I dag skal vi… Formålet med denne session er…

Session 1: Forberedelse & rammer

• • • • • Formål: At etablere samarbejdsalliance og beskrive rammerne for terapien At komme til en større forståelse af spiseforstyrrelsen mhp. at tage en beslutning vedr. behandling Fortrolighed & tavshedspligt I tilfælde af akut behov for behandling Tidligere erfaringer med behandling Hvad har været hjælpsomt tidligere – støtte fra venner og familie?

Vedligeholdende faktorer Motivation. Overvejelsesgruppe for spiseforstyrrede patienter Birgitte Hartvig Schousboe Svend Aage Rasmussen 59

Session 2: Klinisk feedback/tilbagemelding

20 15 10 5 0 -5 V æ gt fo bi B ul im i K ro psu til fre dsh ed La v se lvf øl Danish norm el se P er fe kt io ni sm e Spise: Før Fo rst yr re t I C IP m ist ro Spise:Efter R æ dse l f or vo kse nl iv A ske tisi sm Fo e rst yr re t i m pu lsr eg .

• Evt. blodprøver og knoglescanning • Samtalen har mere karakter af formidling end terapi (undgå at overbevise) • Svarer det til personens oplevelse?

• Hvordan er det at få denne tilbagemelding?

• Kan patienten erindre en tid, hvor det var anderledes?

Overvejelsesgruppe for spiseforstyrrede patienter Birgitte Hartvig Schousboe Svend Aage Rasmussen 60

Session 3: Vurdering af ressourcer – spiseforstyrrelsens funktion

• • • • • • Formål: Reducere anspændthed og støtte identificeringen af egne stærke sider og ressourcer Undersøge spiseforstyrrelsens ”livreddende” funktion Har den fortsat samme funktion?

Undersøge fordele ved spiseforstyrrelse på kort og lang sigt Ressourcer inddrages for at belyse alternative muligheder Empati overfor ambivalens Undersøge perioder, hvor det har været anderledes Anerkendelse og opmærksomhed på personens stærke sider Motivation. Overvejelsesgruppe for spiseforstyrrede patienter Birgitte Hartvig Schousboe Svend Aage Rasmussen 61

Session 4: Personlige værdier og centrale erindringer

• • • • • Formål: Støtte personen til at udforske og sætte ord på hendes personlige værdier og centrale erindringer, der ført til følelse af samhørighed, optimisme og håbe Evt. pjece vedr. ”åndelig udvikling og selvværd” Fokus på den type oplevelser, som personen kunne tænke sig mere af Hvis du skulle huske tilbage på dit liv, hvad vil du så huske som store ting? Hvad vil du gerne huskes for?

Hvilke værdier vil være vigtige at give videre til dine børn?

Hvad vil være til støtte for at der kommer mere af det?

Motivation. Overvejelsesgruppe for spiseforstyrrede patienter Birgitte Hartvig Schousboe Svend Aage Rasmussen 62

Session 5: Opsummering & beslutning

• • • • Formål: Opsummere de tanker og følelser, der opstod under de 4 foregående sessioner.

Støtte til at sætte ord på beslutning Samme skabe et billede af personens parathed til forandring Terapeuten opsummerer forløbet, argumenter for og imod helbredelse, hvad personen har lært om sig selv, og hvad, der har været støttende for hende Udforskning af tidligere svære beslutninger Liste med argumenter for og imod Identifikation af evt. barrierer i forhold til forandring Motivation. Overvejelsesgruppe for spiseforstyrrede patienter Birgitte Hartvig Schousboe Svend Aage Rasmussen 63

Øvelse: Familien & mine nærmeste – og ”dårlig vane”

• • • • Samme gruppe som i eksternaliserings-øvelsen 15 min. til at lægge sten og skaller op Interviewe hinanden i gruppen: 10 min. til hver Opsamling efter frokost (interview med BHS & SAR) Motivation. Overvejelsesgruppe for spiseforstyrrede patienter Birgitte Hartvig Schousboe Svend Aage Rasmussen 64

Relationer, ”familieskulptur” & ”re-membering”

Diskussion

• • • Hvordan kan kurset omsættes til praksis i min hverdag?

Særlige problemstillinger eller spørgsmål?

Non-negotiables?

Opsamling & evaluering

Motivation. Overvejelsesgruppe for spiseforstyrrede patienter Birgitte Hartvig Schousboe Svend Aage Rasmussen 67

Litteratur

Andersen, T. (1987) The reflecting team: Dialogue and Meta-Dialogue in clinical work. Family Process, 26, 415-428.

Andersen, T. (2005) Reflekterende processer: Samtaler og samtaler om samtalerne (3. udgave udg.). København: Dansk Andersen, T. (2007) Crossroads: Interview med Per Jensen. Innovations in the reflecting Process. London: Karnac, 158-175.

Butler, M.H. & Bird, M.H. (2000) Narrative and interactional process for preventing harmful struggle in therapy: An integrative and empirical model. Journal of marital and family therapy, 26, 123-142.

Casanovas, C., Fernández-Aranda, F., Granero, R., Krug, I., Jiménez-Murcia, S., Bulik, C.M. & Vallejo-Ruiloba, J. (2007) Motivation to Change in Eating Disorders: Clinical and Therapeutic Implications. European Eating Disorders Review, 15, 449-456.

de Shazer, S. (1988) Clues: Investigating solutions in brief therapy. New York: Norton.

Duncan, B.L., Miller, S.D. & Sparks, J. (2004) The Heroic Client: A revolutionary way to improve effectiveness through client directed outcome informed therapy (revised ed.). San Francisco: Jossey-Bass.

Feld, R., Woodside, D.B., Kaplan, A.S., Olmsted, M.P. & Carter, C. (2001) Pretreatment Motivational Enhancement Therapy for Eating Disorders: A Pilot Study. International Journal of Eating Disorders 29(4), 393-400.

Motivation. Overvejelsesgruppe for spiseforstyrrede patienter Birgitte Hartvig Schousboe Svend Aage Rasmussen 68

Litteratur

Geller, J. & Drap, D.L. (1999) The readiness and motivation interview: A symptom specific measure of readiness for change in the eating disorders. European Eating Disorders Review, 7(4), 259-278.

Geller, J. & Srikameswaran, S. (2006) Treatment Non-Negotiables: Why We Need Them and How to Make Them Work. European Eating Disorder Review, 14, 212-217. Goffman, E. (1961) Asylums. New York: Anchor Doubleday.

Gremillion, H. (2003) Feeding anorexia: Gender and power at a treatment center. Durham: Duke University Press.

Hubble, M., Duncan, B. & Miller S. (1999) The Heart and Soul of Change: What works in therapy. Washington D.C.: APA Press.

Killick, S. & Allen, C. (1997) Shifting the balance – motivational interviewing to help behaviour change in people with bulimia nervosa. European Eating Disorders Review, 5(1), 33-41.

Maisel, M., Epston., D. & Borden, A. (2004) Biting the Hand that Starves you. Inspiring Resistance to Anorexia/Bulimia. New York: Norton.

Motivation. Overvejelsesgruppe for spiseforstyrrede patienter Birgitte Hartvig Schousboe Svend Aage Rasmussen 69

Litteratur

Miller, W.R. & Rollnick, S. (1991) Motivational Interviewing – preparing people for change. New York: Guilford Press.

Prochaska, DiClemente & Norcross (1992) In search of how people change: Applications to addictive behaviors. American Psychologist, 47(9), 1102-1114.

Prochaska, J.O. (1999) How Do People Change, and How Can We Change to Help Many More People? I The Heart and Soul of Change: What works in therapy. Washington D.C.: APA Press.

Rasmussen, S.A. (2003) Det fjendtlige sprog. Refleksioner over udviklingen i psykiatrien. Fokus på familien, 31(4), 229-245 Rasmussen S.A. & Svarrer, T. (2008) Reflekterende processer og bevidning: En kritisk sammenligning af teori og praksis med synspunkter fra insidere. Fokus på Familien. 36(3), 166-185.

Shotter, J. (2008) Conversational Realities Revisited: Life, Language, Body and World. Chagrin Falls: Taos Institute Publication.

Treasure, J. & Ward, A. (1997) A practical guide to the use of motivational interviewing in anorexia nervosa. European Eating Disorders Review, 5(2), 102-114.

Motivation. Overvejelsesgruppe for spiseforstyrrede patienter Birgitte Hartvig Schousboe Svend Aage Rasmussen 70

Litteratur

Treasure, J.L., Katzman, M., Schmidt, U., Troop, N., Todd, G. & de Silva, P. (1998) Engagement and outcome in the treatment of bulimia nervosa: first phase of a sequential design comparing motivation enhancenment therapy and cognitive behavioural therapy. Behaviour Research and Theapy 37, 405-418.

Vitousek, K., Watson, S. & Wilson, G.T. (1998) Enhancing motivation for change in treatment-resistant eating disorderes. Clinical Psychological Review. 18(4), 391-420.

Wade, A. (1997) Small acts of living: Everyday resistance to violence and other forms of oppression. Contemporary family therapy, 19(1), s. 23-39. Weingarten, K. (1991) The discourse of intimacy: Adding a socialconstructionist and feminist view. Family Process, 30, 285-305.

Weingarten,K. (1992) A consideration of intimate and non-intimate interactions in therapy. Family Process, 31, 45-59.

Westra, H.A. (2004) Managing Resistance in Cognitive Behavioural Therapy: the Application of Motivational Interviewing in Mixed Anxiety and Depression. Cognitive Behaviour Therapy, Vol. 33(4), pp. 161-175.

White, M. (2006) Narrativ teori. København: Hans Reitzels Forlag.

White, M. (2007) Maps of narrative practice. New York: Norton.

White, M., & Epston, D. (1990) Narrative means to therapeutic ends. New York: Norton.

Motivation. Overvejelsesgruppe for spiseforstyrrede patienter Birgitte Hartvig Schousboe Svend Aage Rasmussen 71