Transcript Portfolio og Studenterudviklingssamtale 7 sem 2009 1

Annie Aarup Jensen
Lone Krogh

Korte oplæg om
Portfolio
 Faglig udviklingssamtale og Studenterudviklingssamtale
 Opgave



Gruppearbejde påbegyndes
Status i plenum

Afklarende spørgsmål etc…
Næste møde 2. november
Portefølje:
 Af fransk portefeuille,
 Porter = bære (lat. Portare)
 + feuille = blad, ark papir (lat. Folium)
 Dokumentmappe; banks vekselbeholdning,
forsikringsselskabs beholdning af forsikringer.
(Fremmedordbogen)
Metode til at skabe og synliggøre:
 Mål
 Struktur
 Overblik - over et fagligt område
 Bredde
 Udvikling over tid (eksemplariske dyk)

Refleksion
Formål bestemmer funktion og indhold:



Materialesamling
Metode / Pædagogisk redskab
Evalueringsform


Ramme om
dokumentation af
egne læreprocesser og
læringsudbytte
F.eks. Præsentationsportfolio


Redskab til at fremme
læreprocesser og øge
læringsudbyttet
F.eks.
Arbejdsportfolio
Læringsportfolio
”Modulet sætter fokus på brugen af portfolio som
metode i et læringsteoretisk og didaktisk perspektiv.
Det forudsættes, at den studerende aktivt anvender
portfolio og derigennem får praktisk erfaring med
metoden.” (SO §8)
Metode til støtte for
egen læring
1.




2.
Fastholdelse og
dokumentation
Erfaring med
metoden
Refleksion
Navigationsredskab i
f.t. uddannelsen
Fagfelt, der studeres i
teori og praksis
MUS: ”..en systematisk, periodisk (dvs.
regelmæssigt tilbagevendende) planlagt og
velforberedt dialog mellem medarbejder g
dennes (direkte) overordnede (Holt Larsen et al., 1997)
Gælder også for SUS (relationen den
studerende og samtalepartneren)


En systematisk og regelmæssigt tilbagevendende
planlagt og velforberedt dialog, her i samspillet
mellem studerende og undervisere, med
tilknytning til kandidatuddannelsen og inden for
en universitær kontekst
Indgår som en del af modulet, ”Læringsportfolio
og faglig udviklingssamtale i teori og praksis” 7.-9.
sem.
”I SUS gøres der status over den studerendes kompetencer i
relation til uddannelsens mål og den enkelte studerendes
individuelle mål.” (SO, §8)




Der er visse ligheder ml. MUS og SUS, men også store forskelle!
MUS foregår inden for konteksten af offentlige eller private
arbejdspladser med de særlige krav, behov og forventninger, der
er i samspillet mellem produktion/service, organisation, ledelse
og medarbejder (kompetencestrategier/ profit/serviceforbedring
m.m.)
SUS foregår i en uddannelsesmæssig kontekst (med de særlige
kendetegn, værdier og mål, der er her) og med fokus på samspillet
mellem uddannelsens overordnede mål, metoder, undervisere og
jeres forudsætninger, engagement og ønsker for kompetenceudvikling
Ønsket output: dygtige kandidater til tiden og i job!
Medvirker til at man gør status på – og bliver mere
bevidst om egne kompetencer i relation til
uddannelsens overordnede mål
 Sammentænke med BA-uddannelse m.m.
 Får rådgivning og støtte i at opstille egne, specifikke
ønsker for udbytte af uddannelsen og læringsmål
Dobbeltsidigt mål:
 Den enkelte opnår øget indsigt i egne kompetencer
og faglige udvikling
 Tilegner sig erfaringer med at deltage i faglig og
professionel rådgivning




At formulere egne ønsker og mål for uddannelsen, (blive
mere bevidst om- og fremme en individuel faglig profil),
afhængig af tidligere uddannelse og erfaringer, egen
prægning af faglige tilbud og ønsker for karriere/job
At udvikle strategier og veje til at nå individuelle ønsker
og mål
Jævnligt at gøre status i f.t. formulerede individuelle mål,
opnåede resultater samt refleksioner over egne
læreprocesser (løbende selv-evaluering)


SUS foregår ved studiets start samt ved overgangene ml.
7./8. semester og 8./9. semester
(i alt 3 gange i løbet af studiet).
Obligatorisk deltagelse

Individuel samtale med samtalepartner (3 kvarter til en time)
Er underlagt fortrolighed

Hver SUS falder i 3 dele,

1. Forberedelsesfasen inden selve samtalen (skema)
2. Gennemførelsen af samtalen og
3. Opfølgningen efter samtalen i form af aftaler for det videre
forløb

Der arbejdes med SUS-aftaler mellem de enkelte SUS
”SUS er sådan et menneskeligt ansigt på universitetet,
hvor man ellers bare går og passer sig selv i rigtig lang
tid,….Det er sådan noget med at vise ansvarlighed i forhold
til de mennesker, der er herinde. Man er ikke ligeglad”
(Lorentsen, 200 s. 36)



Agerer som professionel og ligeværdig
samtalepartner
Hjælper og udfordrer den studerende i at sætte
mål og til kritisk refleksion i forhold til
formulering af mål og indfrielse af dem
Rådgiver, støtter, udfordrer til kritisk
tænkning, analyse, refleksion og udvikling af
bevidsthed om og afprøvning af
læringsstrategier for at nå ønskede
uddannelses-mål




SUS-skemaer til forberedelse og konklusion/aftaler – indeholder
refleksionsspørgsmål
(ligger på FC under SUS-konferencen)
Portfolien som refleksions- og dokumentations-rum
Et udfyldt forberedelsesskema afleveres til samtalepartneren senest to
dage før samtalens gennemførelse
Efter samtalen udfylder den studerende refleksions- og konklusions- delen
i skemaet og afleverer det i underskreven stand til
samtalepartneren (senest 1 uge efter samtalen)



Sammenbinding: Konklusions- og aftaleskemaet danner –
sammen med et udfyldt nyt forberedelsesskema – basis
for det efterfølgende semesters SUS
Alle udfyldte forberedelses- konklusions-kemaer gemmes
i den lukkede del portfolien. Skemaerne arkiveres
samtidig af uddannelsen som fortroligt materiale
SUS gennemføres én gang per semester med en længde
på 60 min. i 7. semester, derefter 30 – 45 minutter.





Der er tale om en faglig dialog
Samtalepartneren må respektere den enkelte studerendes
integritet og ønsker for samtalen
Samtalen har udgangspunkt i den studerendes mål, ønsker
og behov, formuleret i skemaerne. Målet er, at den
studerende via spørgsmål og refleksion bliver mere
opmærksom på egne ressourcer og muligheder og ser nye aspekter
Det foreslås, at der mellem de to parter indgås en form for
aftale, m.h.p. fælles forståelse af, hvad der kan – og må ske i
løbet af samtalen og om rollefordelingen
Den gode samtale er bestemt af indhold og de rammer, der
skabes omkring samtalen (åbenhed og tillid)







Start med at afstemme rammerne for mødet – gør
formål og forløb klart
Lyt og lad den anden tale ud, inden du kommenterer
Giv den anden person tid til at forklare sig
Giv plads til medarbejderen/den studerende – det er
en ligeværdig dialog
Stil uddybende og åbne spørgsmål
Undgå generaliseringer og brug konkrete eksempler
Sig fra som medarbejder/studerende, hvis du ikke
finder emnet (spørgsmålet) relevant
(Inspiration fra Samtalens 1-2-3, Aalborg Sygehus - MUS)


SUS er ikke et evalueringsforum, hvor
studiets undervisere kritiseres , men et
forum, hvor den enkeltes tanker og planer for
uddannelsen udfordres og drøftes
Relation mellem det individuelle og det
fælles i uddannelsen (bevidsthed om
individuelle ressourcer skal styrke den fælles
indsats i grupperne og på studiet)
Sker via mail til den udpegede samtaleparter i
FirstClass







Merete Wiberg (3)
Hanne Dauer Keller (3)
Nikolaj Stegeager (5)
Palle Rasmussen (3)
Mogens Pahuus (5)
Annie Aarup Jensen (3)
Lone Krogh (3)

Tema 1: Mål og ønsker om fremtidig
individuel kandidatprofil

Tema 2: Status – nuværende kompetencer

Tema 3:
Fortid, nutid, fremtid: Om
udviklingsbehov og læringsaktiviteter
på vejen til kandidatprofilen

Modulet løber over 7.-9. semester

Ressourcer





Studieplan og litteraturliste
Portfolio-skabelon
SUS-forberedelsesskemaer
Workshops
Eksamen i slutningen af 9. semester
§ 15
6) En intern kombineret skriftlig og mundtlig prøve i: Læringsportfolio og faglig
udviklingssamtale i teori og praksis (Learning Portfolio and Professional
Development Dialogue in Theory and Practice).
Prøven foregår som en samtale mellem den studerende, eksaminator og censor med
udgangspunkt i en af den studerende udarbejdet bunden skriftlig hjemmeopgave om et
emne inden for modulets faglige ramme.
Opgavebesvarelsen skal være på mindst 12 og højst 15 sider.
Ved prøven præsenterer den studerende sit eget arbejde med portfolio og
udviklingssamtaler i praksis.
Prøvetid: 40 minutter.
Bedømmelsesform: Der gives bedømmelsen bestået/ikke bestået. Prøvens
skriftlige og mundtlige del vægtes ligeligt.
Prøven skal i forhold til de i § 8 angivne kompetencemål dokumentere, at den studerende:
(Faglige kompetencer:)
• kan anlægge nuancerede læringsteoretiske og didaktiske perspektiver på portfolio som metode
til individuel og kollektiv læring
• kan forholde sig kritisk refleksivt til portfolio-anvendelse i uddannelsesinstitutioner og i
organisationer
• kan anlægge læringsteoretiske og didaktiske perspektiver på den faglige udviklingssamtale som
værktøj
(Praksiskompetencer:)
• kan dokumentere og analysere egen brug af portfolio som et redskab til at støtte læring og
gennemførelse af læringsbaserede forandringsprocesser i uddannelsesforløbet
• på baggrund af egen deltagelse i SUS kan arbejde kritisk-refleksivt med faglige
udviklingssamtaler som værktøj
• kan anvende modulets teorier nuanceret, kritisk og selvstændigt i relation til kompetenceudvikling
i uddannelse og erhverv.
De studieelementer, der ligger til grund for prøven, har en vægt på 10 ECTS-point.
Opgavens formål
 At opnå indsigt i portfolio-begrebet, portfoliometoder/-typer og faglig udviklingssamtale (SUS)
 At få en forståelse af disses
anvendelsesmuligheder og udbredelse
 At relatere til og reflektere over potentialer i
forhold til eget uddannelsesforløb
 At fastholde indledende forståelse(r) af og
overvejelser over begreber og metoder
 At få udarbejdet et grundmateriale at kunne
arbejde videre på.



Opgaven består af en fælles del, der undersøges,
diskuteres og udfærdiges i grupper og
afrapporteres i plenum, og
en individuel del, der arbejdes med i forlængelse
af det fælles arbejde, og som danner grundlag
for efterfølgende gruppediskussion.
Der er nedsat grupper à 5 personer.
Spørgsmål, som vi vil bede jer undersøge:
 Hvad er en portfolio – Hvilke typer findes der, og
hvad karakteriserer dem?
 Hvad er en læringsportfolio/e-læringsportfolio?
 Hvad karakteriserer en faglig udviklingssamtale?
(hvorledes adskiller den sig fra f.eks. interview,
den terapeutiske samtale etc.)
 Hvad kan portfolio og faglig udviklingssamtale
bruges til i en uddannelsesmæssig sammenhæng?
Hvilke fordele kan det indebære?
 Hvilke problemstillinger kan der være?


Overvejelser over, hvordan du kan bruge
portfolio-metoden og
Studenterudviklingssamtalen i dit eget
uddannelsesforløb


Hvilke fordele ser du – hvilket udbytte kan du have
af det?
Hvilke udfordringer vil det indebære for dig at
arbejde på den måde?


Til undersøgelse af fællesdelen anvendes
modulets litteratur, jfr. Studieplan 2009-10 og
litteraturliste (især det materiale, der henvises
til på de to første kursusdage).
Den individuelle del tager primært
udgangspunkt i den enkeltes egne mere
personlige refleksioner og overvejelser.

Både afrapporteringen i plenum og
gruppediskussionerne, hvor det individuelle
arbejde fremlægges og diskuteres, vil foregå på
kursusdagen den 2. november.
Der er den 2. november afsat 15 min til hver
gruppe til præsentation og diskussion.


















Rød gruppe
Astrid Luise Bogner
Jakob Luis Edelmann Fenger
Lotte Pedersen
Sarah Holt Olsen
Heidi Rosener
Blå gruppe
Linda Katja Jensen
Hanne Birgitte Møller
Maria Nyborg Mathiesen
Birgitte Rasmussen
Dennis Grynnerup
Grøn gruppe
Nina Nielsdottir
Mette Henningsen
Marie Michelle Louis
Peter Boysen
Camilla Sørensen












Gul gruppe
Trine Krog Pedersen
Eva Nielsen
Camilla Jørgensen
Lise Juhl Poulsen
Mark Rosener
Lilla gruppe
Tanja Lillelund
Jonas Caben Iversen
Pernille Viktoria Andersen
Lise Tuborgh
Susan Starbæk Nielsen