Fra folkeskolens udskoling til ungdomsuddannelse – hvad skal der til?

Niels Egelund, professor, dr.pæd.

Direktør, Center for Strategisk Uddannelsesforskning, AU

Situationen på ungdomsuddannelsesområdet i dag

15 10 5 0 35 30 25 20

Situationen i OECD i 2009

3

Behovet for uddannet arbejdskraft

EUD’s problemer

• Blandt dem, som søger erhvervsuddannelserne, har 43 % et karaktergennemsnit fra folkeskolen under 4 • Kun 1 % af de fagligt bedste (med 8 eller mere) i folkeskolen søger en erhvervsuddannelse efter 9. eller 10. klasse.

• Blandt de 10 % mindst motiverede elever i folkeskolen ser 64 % sig selv på en erhvervsuddannelse efter 9. eller 10. klasse.

• Kun 8 % af de 10 pct. mest motiverede elever overvejer erhvervsuddannelserne • Den store andel af EUD-elever over 18 år (67 %) er ikke godt for ungdomsmiljøet • Frafaldet er nu over 50 %.

Gymnasiets problemer

• Blandt de ti procent mindst motiverede elever ser 26 % sig selv på gymnasiet efter folkeskolen , og på sigt forestiller 26 % sig at få en lang videregående uddannelse • 10 % af studenterne fra år 2000 var ti år efter ikke kommet videre i uddannelsessystemet • 10 % af de almene studenter fra 2000 havde ti år efter gennemført en erhvervsuddannelse.

Succesraten

(profilmodellen) • 1990 • 1995 • 2000 • 2005 • 2006 • 2007 • 2008 • 2009 • 2010 • 2011 79,5% 85,7% 87,6% 86,2% 85,8% 85,6% 85,3% 87,4% 89,6% 92,0%.

Årsager til frafald

(bl.a. rejseholdet) • 1. Manglende opbakning fra hjemmet • 2. Eleverne har mistet motivation for videre uddannelse • 3. Eleverne har ikke tilstrækkelige faglige færdigheder • 4. Eleverne har ikke tilstrækkelige sociale kompetencer • 5. Psykosociale problemer hos eleverne • 6. Manglende praktikpladser på EUD.

Hvad har skolen gjort?

• Mangel på undervisningsdifferentiering?

• Mangel på anerkendelse?

• Mangel på udfordringer?

• --------------- • Hvor tidligt er det gået galt?

• Hvor længe har det fået lov at stå på?

• Hvorfor er der ikke grebet ind – eller er der grebet ind?

Forventninger om job

•

Passer rigtig godt på mig:

• Med lang videregående udd.

• Med mellemlang videreg. udd.

• Med kort videreg. udd. • Med faglært udd.

• Ufaglært 25,1 % 20,2 % 5,8 % 17,3 % 1,7 %.

Påvirkning i forhold til valg af ungdomsuddannelse

•

Passer rigtig godt på mig:

• Mine egne interesser • Mine forældre og øvrig familie • Mine lærere • Mine kammerater • Min UU vejleder 64,1 % 22,5 % 6,4 % 7,2 % 8,5 %.

Motivation, skolepræstationer og uddannelsesvalg Motivation for succes i skole Evnemæssig forudsætning Arbejdsindsats i skolen Præstation dansk Præstation matematik Præstation engelsk

GYM

4,13 (0,88) 3,78 (0,90) 3,86 (0,99) 4,07 (0,88) 4,07 (0,96) 4,06 (0,91)

EUD

3,17 (1,05) 2,85 (0,89) 2,92 (1,06) 2,99 (0,99) 3,10 (1,06) 2,92 (1,11)

Efterskole

3,73 (1,03) 3,50 (0,94) 3,54 (1,06) 3,79 (0,96) 3,87 (1,11) 3,76 (0,99)

Ingen

3,00 (1,08) 2,71 (1,09) 2,63 (1,04) 2,71 (1,09) 2,63 (1,10) 2,55 (1,10)

Social kompetence og uddannelsesvalg Tilpasning til skolens normer Selvkontrol

GYM

29,47 (5,89) 19,27 (3,65) Selvhævdelse 24,58 (4,92)

EUD

24,12 (6,65) 16,96 (4,03) 21,48 (5,13) Empati og retfærdighed Indordning 11,64 (2,72) 10,04 (1,67) 10,72 (2,73) 9,06 (1,80)

Efterskole

27,73 (6,51) 18,72 (3,74) 23,96 (5,07) 11,50 (2,67) 9,84 (1,80)

Ingen

21,97 (6,46) 16,62 (4,00) 21,44 (5,22) 10,43 (2,86) 8,81 (2,00)

Hvad er udfordringerne?

Udfordringer i 6 til 15 års alderen

• Drenge trives allerede i børnehaven dårligere end piger • For få passende aktiviteter for drenge og nogen piger i indskolingen – og senere • For lille fokus på progression • For sen og forkert indsats over for elever med læringsproblemer og manglende motivation • For lidt og forkert vejledning i grundskolen • Elever til EUD, den svageste gruppe, skal være afklaret om erhverv i 15-års alderen, elever til gymnasiet har tre år mere.

Udfordringer for gymnasierne

• Der er mange relativt svage elever, der vælger at gå i gymnasiet • Der sker en stigende ghettoisering • Gymnasiet lider under, at en del elever ikke er særligt motiverede, men udstråler en kræve- og forbrugermentalitet • Er gymnasiet i for høj grad blevet en masseuddannelse – og er der nu behov for at etablere en særlig eliteuddannelse?

Udfordringer for erhvervsuddannelserne

• Vekseluddannelsens fordele og ulemper • Problemer med praktikpladser (for 5.501 elever i 2012) • Attraktivitet for de stærke • Spordeling efter niveau • Niveauer i uddannelserne • Kompetencegivende tilbud/kombinationsmuligheder for de svageste.

Er vort system sygt?

Situationen i marts 2013

•

Elevvalg (aktuelt valg):

• Gymnasiet (alle retninger) • EUD •

Forældreønsker (Momentum):

• STX • HHX • HTX • EUD • HF 73 % 18 % 44 % 14 % 9 % 7 % 3 %.

Folkeskolernes kontakt (SFI, 2011)

• Halvdelen af folkeskolernes ledere har slet ingen kontakt med ungdomsuddannelses institutionerne • Tre ud af ti har kontakt en gang om året • Lærere og ledere har meget lidt viden om EUD, men kender gymnasiet fra deres egen tid og fra deres børn.

Det er sygt!

• EUD er blevet et tabersted • De unge har ringe viden om EUD’s muligheder • Folkeskolen har ringe viden om EUD • For hver elev, der finder en praktikplads, er der 3,3, som ikke kan finde en. Halvdelen af disse kommer i skolepraktik, den anden halvdel dropper ud/kommer forhåbentlig nu på praktikcenter • Man kan drive den af på SU i mange år i ungdomsuddannelsessystemet • Elever, der først går i gymnasiet og så på EUD, koster samfundet ca. 1,5 mia om året • Har vore politikere været blinde og døve for virkeligheden indtil for ca. et år siden?

Sådan behøver det ikke at være!

Nogen kan!

• Mange lande lider af det samme syndrom, også i Sydøstasien.

• Men: • I Tyskland, Schweiz og Holland vælger 2/3 af alle elever en erhvervsuddannelse • I Canada går alle elever i samme skole (og til de samme fester) uanset valg af retning • CPH West gør noget af det samme • Tør nogen gøre op med det syge hierakiske system, vi har i Danmark i dag?

Der skal for det første ske noget i grundskolen

Respekten skal genskabes

• Læreruddannelsen skal styrkes yderligere • Efteruddannelse af lærere – linjefagsdækning (ligger i reformen) • Lærere skal erobre ledelsen, regler og styring • Både faglighed og dannelse skal vægtes • Karakterer fra første skoleår – også i alsidige kompetencer.

Individualiteten reduceres

• Ansvar for egen læring afskaffes • Individuelt arbejde reduceres • Lektier reduceres/lægges ind i skoledagen • Øget vægt på fællesskabet • Øget vægt på samarbejde • Projektopgaven afskaffes • Inklusion.

Alsidige kompetencer skal styrkes

• Selvbevidsthed • Selvtillid • Tillid til andre • Indrestyret motivation • Egenkontrol • Initiativ • Beslutsomhed • Ansvarlighed.

Holdninger indsocialiseres

• Kvalitet • Hjælpsomhed • Lige rettigheder • Sikkerhed • Sundhed • Miljøbevidsthed • Positiv holdning til ændringer, udvikling og livslang læring.

Hvad skal vi gøre for og i ungdomsuddannelserne?

Hvad kan gøres her og nu

• Tag i ledelsen og bestyrelsen en drøftelse af jeres kultur • Indfør fx nul-tolerance over for: • At komme for sent • At overskride frister • Forstyrrende brug af internet og mobiltelefoner • Forstyrrende adfærd • Demotivation • Dress code.

Vil I?

• Acceptere elever, der: • Kan, men ikke vil • Hverken kan eller vil • Har stort fravær • Møder påvirkede • Er forstyrrende • Indføre et sæt af sanktioner • Acceptere lærere, der ikke vil følge skolens kultur.

Tør – og kan - politikerne?

• Indføre linjer og niveauer fra 7. klasse og frem • Etablere et nyt ungdomsuddannelsessystem med niveauer og fleksibilitet fra STU, EGU, EUD, EUX til STX og optagelseskrav • Indføre stopprøver • Etablere ”krybespor”, der er frie af kassetænkning • Justere taxametersystemet, så beskæftigelse/videre uddannelse belønnes • Erstatte lærlingeløn med en SU-lignende sats • Erstatte SU med rentefri lån, der eftergives, hvis uddannelse afsluttes til tiden.

Forsiden af Politiken Debat i april