Transcript Unges valg af uddannelse Frederikshavn

Unges valg og gennemførelse
af uddannelse
Frederikshavn Gymnasium 1. oktober 2008
Palle Rasmussen, professor
Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi,
Aalborg Universitet
Temaer




Uddannelsesvalget
Valg af ungdomsuddannelse
Overgangen fra folkeskole til gymnasium
Frafald og fastholdelse
Uddannelsesvalget




Rationalitet?
Samfundssammenhæng?
Hvad betyder noget?
Hvem betyder noget?
Valg eller udvælgelse
Uddannelsesvalg som social reproduktion
 Eksisterende sociale uligheder (erhverv, klasser, køn, etniske grupper)
genskabes
 Forskelle i baggrund og ressourcer omsættes til præstationsforskelle,
og disse legitimerer nye forskelle
Uddannelsesvalg som individuel strategi
 I moderne samfund afløses faste sociale grupper og miljøer af
mangfoldige individuelle livsforløb
 Uddannelsesvalg er led i moderne menneskers stadige forsøg på at
tilrettelægge deres (helt) eget liv
Forståelser af uddannelsesvalg:
 Økonomisk-rationel forståelse
 Socio-kulturel forståelse
Social baggrund og
uddannelseslængde
I relation til uddannelsens længde deler de unge i gymnasiet sig i tre nogenlunde
lige store grupper

Dem der vil have en lang videregående uddannelse

Dem der vil have en mellemlang eller kort videregående uddannelse

Dem der endnu ikke har besluttet sig.

Når faderen har en lang videregående uddannelse, øges sandsynligheden for,
at de unge også satser på at bruge mange år på at uddanne sig. Ønsket om
lang videregående uddannelse bliver understøttet af bl.a. en baggrund i de
naturvidenskabeligt orienterede ungdomsuddannelser og en markant personlig
målsætning

Ønsket om tage en mellemlang videregående uddannelse bliver fremmet af en
baggrund i de lavere sociale lag, en baggrund i hf og eventuelt det sproglige
gymnasium. Den forstærkes af udbredte fællesskabserfaringer i fritiden og
mindre markante personlige målsætninger
Kilde: Lilli Zeuner: Unge mellem egne mål og fællesskab. Socialforskningsinstituttet 2000
Kønsforskelle i
uddannelsesmønster
Mænd




70 % får en erhvervskompetencegivende
uddannelse
35% en erhvervsfaglig
uddannelse
35% en videregående
uddannelse
Restgruppen 30%
Kvinder




80% får en erhvervskompetencegivende
uddannelse
30% en erhvervsfaglig
uddannelse
50% en videregående
uddannelse
Restgruppen 20%
Kønsfordeling inden for
videregående uddannelser
90
80
70
60
50
mænd
kvinder
40
30
20
10
0
sundhed
hum
samf
nat
Unge i forandring






En stadig større del af de unge uddannes stadig mere; man ”går i
skole” langt udover folkeskolen
Det er langt de færreste, som i en tidlig alder etablerer en livsform
baseret på lønarbejde.
Uddannelse opfattes som en ret og næsten en pligt, men ikke en
nådegave
Kvinder uddanner sig (mindst) lige så meget som mænd, og der er en
udbredt ideologi om ligestilling mellem kønnene
Langt de fleste af nutidens unge har fra en tidlig alder haft deres eget
fysiske rum, og generelt har familierne mere boligplads end tidligere
Stort set alle unge har adgang til en globalt præget masseungdomskultur, som formidles via medierne.
I mange sammenhænge opfordres unge i dag til at træffe individuelle
valg og tage ansvar for deres egen tilværelse
Hvem påvirker valget?






De unge selv
Forældrene
Andre unge og deres forældre
Andre voksne inden for familiens netværk
Rollemodeller f.eks. i massemedierne og i skolen
Vejledere og offentlig information
Forældrene og
uddannelsesvalget






7 ud af 10 forældre til børn mellem 13 og 20 taler typisk uddannelse
med barnet én gang om måneden (mødrene oftere end fædrene)
3 ud af 4 forældre vil gerne være involveret i børnenes valg af
uddannelse
Næsten alle forældre siger, at de er ret enige med deres børn
vedrørende valg af uddannelse og arbejde
Forældrene lægger vægt på, at børnene vælger (1) uddannelser, de
interesserer sig for og (2) uddannelser, som giver gode muligheder på
arbejdsmarkedet
Mellem 1/3 og halvdelen af forældrene synes ikke, de har viden nok om
uddannelser (f.eks. om erhvervsgymnasiale uddannelser)
Forældrene mener, at børnene har et godt billede af egne evner, men
samtidig at børnene kun i begrænset grad er i stand til at træffe valg om
uddannelse og arbejde.
Kilde: Undersøgelse af forældre og vejledning. Rambøll Management 2004
Forskellige grupper i
uddannelsesvalget
Fire profilgrupper af forældre
1.
”Vi er enige om universitetet” (ca. 36 pct.). Klarer sig godt i skolen;
opsøger viden om uddannelse, mange forældre med videregående
uddannelse.
2.
”Vi er enige om en erhvervsuddannelse” (ca. 25 pct.). Klarer sig
dårligt i boglige fag; ses ikke som stort problem i.f.t. fremtid;
overvægt af drenge; motiverede for erhvervsuddannelse; mange
faglærte eller ufaglærte forældre
3.
”Kan jeg leve op til fars og mors forventninger” (ca. 17 pct.). Klarer
sig gennemsnitligt i skolen; er bogligt orienterede; relativt
veluddannede forældre; forældre bekymrede for barnets fremtid
4.
”Vi er bekymrede for, om jeg kan finde det rette” (ca. 17 pct.). Klarer
sig under middel i skolen; mest bogligt orienterede; uafklarede og
usikre; forældre efterspørger vejledning; forældre oplever, at barnet
ikke selv tager initiativ.
Kilde: Undersøgelse af forældre og vejledning. Rambøll Management 2004
Hvornår vælges videregående
uddannelse?
Kilde: Epinion-undersgelse 2007
Valg af ungdomsuddannelse



Forskellige uddannelser, forskellige unge
Hvad begrænser valget
Valgprocessen
Spillerummet for valg af
ungdomsuddannelse
Valget af videregående uddannelse begrænses
af en række forhold, herunder:
 De unges skolepræstationer (set i.f.t.
adgangskravene)
 Uddannelsernes kapacitet og tilgængelighed
 Forældrenes ressourcer og viden
 Hjemmemiljøets kultur
Hvad synes unge om at gå i skole
Meget godt/godt
10. kl.
68%
EUD
69%
gym. Udd.
0%
Nogenlunde
Meget dårligt/dårligt
27%
29%
86%
10%
20%
30%
5%
40%
Kilde: Katzenelson og Pless 2006
2%
13%
50%
60%
70%
80%
90%
1%
100%
Bevægelser i valgene
Ønsket
Taget 10.
uddannelse klasse, stadig
i 8. klasse
samme ønske
som i 8. klasse
Valgt den
ønskede
uddannelse
efter 9. klasse
Valgt
noget
helt
tredje
I alt
STX
24 pct.
40 pct.
36 pct.
100 pct.
HTX
11 pct.
14 pct.
75 pct.
100 pct.
HHX
14 pct.
21 pct.
65 pct.
100 pct.
Sosu
10 pct.
7 pct.
83 pct.
100 pct.
EUD
28 pct.
15 pct.
57 pct.
100 pct.
Kilde: Katzenelson og Pless 2006
Skoleglæde og valg af
ungdomsuddannelse
100%
90%
80%
46%
70%
60%
61%
73%
50%
Stor skoleglæde
40%
Middel skoleglæde
44%
30%
33%
20%
10%
0%
Lille skoleglæde
26%
1%
Gy m . Udd.
6%
10%
10. kl.
EUD
Kilde: Katzenelson & Pless 2006
Hierarkiet i
ungdomsuddannelserne
”I stedet for en horisontalt ordnet vifte af ligeværdige muligheder, som
de unge kan vælge mellem efter interesse (for indholdet), mødes de af
en uddannelsesstige med vertikalt rangordnede uddannelser, hvor
forventningen er, at den enkelte søger at placere sig på det højest
mulige trin på stigen (…) Rangordenen afspejler uddannelsernes
anseelse blandt de unge. For den unge er målet at nå så højt på denne
rangstige, som evnerne nu tillader. ”
Rangorden: (1) gymnasiet (2) erhvervsgymnasiale uddannelser (3)
handelsskole (4) teknisk skole
Kilde: UTA-undersøgelserne (Dines Andersen, SFI 1997)
Skoleerfaringer hos
erhvervsskoleelever
Vurdering af udsagnet:
”Jeg kunne lide at gå i
skole”
Kilde: Koudahl 2004
Helt enig
Helt uenig
Tømrer
17 pct.
13 pct.
Klejnsmed
13 pct.
28 pct.
VVS
14 pct.
17 pct.
Mediegrafiker
44 pct.
6 pct.
IT-supporter
20 pct.
8 pct.
Datatekniker
15 pct.
9 pct.
Karakterer og
uddannelsesvalg i folkeskolen
Udsagn fra elever:
 Altså, man vil jo gerne videre med uddannelse og sådan noget,
og så er det også vigtigt at have en god karakter
 (..) du skal jo også have et gennemsnit på 8-9 stykker for at
komme ind på de forskellige ungdomsuddannelser, så det er nok
derefter, jeg sætter mig mål
 Hvis jeg har kommet ud med et 13-tal i standpunkt i alle fag, så
kan det da godt være at jeg havde valgt en eller anden boglig
uddannelse, men det tror jeg aldrig nogensinde…
 Teknisk Skole er fri, der er ikke nogen grænser, hvis man kan
sige det sådan, der er ikke noget du skal have, for at du kan
komme ind
 Hvis de vil blive til noget, hvis de vil noget, så må de jo bare tage
sig sammen
Kilde: Karen E. Andreasen ph.d.-projekt
Fra folkeskole til gymnasium



Faglige krav
Socialt miljø
Lærere
Overgangen til gymnasiet
- i naturfag






Vigtigt for eleverne at kende målene med undervisningen (men
hverken eksplicit målfastsættelse eller systematisk evaluering er
udbredt praksis)
Vigtigt for eleverne at kunne se fagenes særkende og fællestræk
Vigtigt med afvekslende arbejdsformer (men en stor del af
undervisningen i naturfag foregår stadig traditionelt)
Forskellige krav til skriftlighed – kommende gymnasieelever vil
gerne lære at tage notater og skrive rapporter
Emne- og projektarbejde kan lette overgangen – hvis folkeskoleog gymnasielærere har en fælles forståelse af det
Anvendelsesperspektiver og rollemodeller for den faglige viden
er væsentlige
Kilde: Sillasen og Mølgaard 2006
Vanskeligheder i gymnasiet
Sproget
 Fremmed og abstrakt (lærernes hverdagssprog)
 Svært at bidrage med samme sprogkode (lyde klog)
 Forstår ikke – tolkes som faglig svag / doven
 Sprog tæt knyttet til faglig bedømmelse
Faglige kriterier
 Hvad er en god stil?
 Hvad er indhold i et udsagn
Lektier
 Lektieprioritering
 Eget ansvar – planlægning og selvdisciplin
 Lektiehjælp – den gode klasse, netværk
 Stres og behov for andet end skole
Kilde: CEFU-undersøgelse om social arv i gymnasiet
Drenge og piger i gymnasiet
Resultater fra undersøgelse på fire gymnasier i
Aalborg
 Drenge synes i højere grad end piger, at de klarer
sig godt
 Piger er mest flittige med deres lektier
 Drenge oplever det sociale miljø i klassen mere
positivt end piger (i sproglige klasser)
 Drenge og piger deltager i lige stort omfang i det
sociale miljø
Efter Hermansen og Thomsen: Gymnasieelevernes situation. Speciale i
sociologi, AAU 2005.
Frafald og fastholdelse



Forståelse af frafald
Frafald i forskellige ungdomsuddannelser
Hvordan fastholde
Tanker om frafald

”Jeg kan ikke stoppe jo, for så har jeg givet
op teknisk set. Hvis jeg stopper her, så har
jeg ikke noget at falde tilbage til, der hvor jeg
kommer fra. Så ender jeg højst sandsynligt i
de forkerte baner. Så lige meget hvor svært
det er, så kigger jeg rundt omkring mig og
tænker du kan ikke give op, ikke når du er
gået i gang i hvert fald.”
Kilde: Elevudsagn fra CEFU-undersøgelse om social arv i gymnasiet
Hvorfor overvejer unge at afbryde
uddannelse
0%
0%
1%
Min e v e n n e r g ik u d
Ble v m o b b e t
11%
0%
1%
0%
F o r sv æ r t a t få
v e nne r
7%
9%
28%
F o r d å r lig
u n d e r v isn in g
11%
29%
EUD
Gym. Udd.
0%
F o r m a n g e le k tie r
10. kl.
14%
4%
11%
16%
22%
F o r k e d e lig t
An d e t
18%
28%
33%
22%
F o r sv æ r t a t fø lg e
med
34%
2%
0%
10%
20%
30%
Kilde: Katzenelson og Pless 2006
40%
50%
60%
70%
80%
90%
100%
Forebyggelse af frafald





Træffe de rigtige valg fra starten (og give tid
til det)
Acceptere et vist omfang af omvalg
Være opmærksom på risikofaktorer i det
sociale miljø (mindre problem for gymnasiet)
Lægge de faglige krav på et passende niveau
– på tværs af fag og via lærersamarbejde
Give vejledning og støtte til udsatte