Transcript ADHD og konflikthåndtering Flemming Platz (pptx 2 MB)

ADHD/ADD og
konflikthåndtering
Af Flemming Platz
Specialklasselærer og forfatter til bogen ”Relationer og
anerkendelse – Specialpædagogisk værktøjskasse for
lærere og pædagoger”
Forebyggelse er bedre end
brandslukning!
Hvordan kan vi det?
Start med relationen
Registrering
Struktur/skemaer
Regler
Low arousal
Tænke/alarmhjernen
Nærmeste udviklingszone
Afledning
At trække sig tilbage
Rummets indretning
Belønning og Ros fremfor
straf
Din tilgang til barnet med
ADHD
At passe på dig selv i
konflikten
Forståelse for barnets reaktion 1
 ”Den tilsyneladende dårlige opførsel hænger sammen
med manglende impulskontrol, eller fordi barnet ikke
magter at kommunikere på en socialt acceptabel
måde” (Relationer og anerkendelse s. 54)
 Barnet er let afledeligt – reagerer på alt
 Barnet kan ikke veje for og imod– især ikke i
konfliktsituationer.
 Og kan derfor ikke træffe en gennemtænkt
beslutning
Forståelse for barnets reaktioner 2
 Du skal derfor fjerne årsagerne til at barnet kommer i
konflikt
 Altså forebygge
 Dermed giver du barnet en dagligdag så det ikke
kommer i så mange konflikter
 Ellers render du rundt og brandslukker
Forståelse for barnets reaktion 3
 Når man har tankemylder er det tankerne der
bestemmer over barnet.
 Et barn med ADHD kan ofte ikke styre sine tanker og
følelser. Derfor havner det oftere i konflikt.
 Så vi skal guide barnet og lave en passende ramme –
altså forebygge.
 Vigtigt – Barnet VIL gerne men KAN ikke altid.
 Og det kræver energi – barnet et træt når det
kommer hjem – været på overarbejde i skolen.
Relationer er forebyggende
 De første måneder opbygges en relation til barnet.
 Hvis egne børn dyrk en positiv relation hvor i mødes om det
barnet kan – ROS.
 Opdyrk relationen mellem børnene i klassen/søskende også
 Det kan være gennem spil, computerspil m.m.
 I skoleregi: Lære at være sammen
medfører tryghed basis
for faglighed
 Skab en relation mellem de børn barnet har svært ved at være
sammen med. Dem der er potentielt konfliktpotentiale med. Sæt
dem til en sjov opgave/spil sammen
Man slår ikke en man
kender
Din relationskompetence
 Du udstråler og besidder varme, respekt, tillid og
empati
 Du kan aflæse barnets signaler
 Du kan give omsorg
 Kan se, høre og forstår
 Du udviser interesse og anerkender
 Altså anerkender det der er – ikke nødvendigvis rose.
Fx sige at jeg kan godt se at du synes det er svært.
Relationsarbejde -eksempel
”En tidligere kollega havde en masse kampe om det faglige
med børnene i klassen det første år. Senere fandt hun og
kollegaen ud af, at der var en skole to kilometer væk, som
havde haft succes med tilsvarende børn. Den anden skole
havde primært beskæftiget sig med relationspædagogik
det første halve år, før de tog fagligheden op. Altså
det stik modsatte af, hvad de selv havde haft som
udgangspunkt.”
Relationer og anerkendelse s.13
Hvis man starter med noget fagligt i skolen, eller nogen krav i hjemmet
stresser man barnet og det medfører tit konflikter.
Registrering forebygger gennem
overblik






Hvad er det der sker, før den uønskede adfærd/konflikten opstår?
Hvor?
Hvornår?
Hvordan?
Hvorfor?
Er der et mønster eller nogen forudsætninger for at konflikterne
opstår?
 Det kan fx være ved overgange til nyt, i frikvarteret, i
matematiktimerne m.m.
 Lav en logbog med iagttagelser.
 Alle ændringer - udviklingsområder starter med bevidstgørelse hos
dig – som forælder/lærer m.m.
Selvregistrering
 At barnet selv registrer noget, som du ved der kan eskalere
til en konflikt.
 I skoleregi er det at et barn ofte rejser sig i timen noget der
fører til konflikt med andre. Især de andre børn der er letafledelige
 Så vi får barnet til selv at sætte en streg hver gang det
rejser sig
 I hjemmet kan det fx være i forbindelse med aftensmaden
hvis barnet rejser sig tit og skal noget andet.
 Det kan give selvindsigt – og mindske adfærden
 Konflikter opstår ofte ved uro – og at rejse sig tit er uro.
Forebyg med struktur og skemaer
 En organisatorisk måde at mindske konflikter på
 Struktur er den måde du organiser dagligdagen på
med dit barn – altså ledelseskompetence
 Hvem skal hvad?
 Hvornår?
 Med hvem?
 Og hvor længe?
 Kan suppleres med visuelle støttesystemer (Skemaer)
Copyright: www.flemmingplatz.dk
Struktur og skemaer i praksis
 Vi foregriber den manglende evne til
at planlægge, evnen til at overskue og
ringe tidsfornemmelse
 Så sæt struktur på barnets dag
 Her et eksempel for morgenritualer
Barnet ved hvad det skal ske og
konflikter undgås
 Ved ændringer, så forbered barnet
med hvad det skal, hvordan og
hvornår og med hvem.
Relationer og anerkendelse s.56
Struktur og skemaer – i praksis








Det kan være et whiteboard / tavle eller andet
Eller en tavle i gangen i hjemmet
Skriv/tegn hvad der skal ske i dagens løb – ugens løb.
Gentagelsen/rutiner er vigtig – det samme HVER dag.
Vi søger at automatisere hensigtsmæssige handlinger
Gentagelsen mindsker angst og giver tryghed,
Og dermed færre konflikter.
Tager hensyn til barnets manglende evne til at strukturere
og tage valg
Copyright: www.flemmingplatz.dk
Forebyg med regler






Referer til regler/strukturer og undgå diskussioner og konflikt.
For regler er faktuelle - ikke emotionelle.
Regler jeg referer til:
Det er en skole
Det står på skemaet
Det er en aftale vi har lavet på klassen, eller en aftale jeg har lavet
med dig (laves i forvejen)
 Vi plejer at gøre…. – det samme hver dag.
 Jeg bruger min telefon til tidtagning når vi har læsetid – Det er
bippet på uret og ikke mig der angiver arbejdstiden.
 I institutionen kan der være specielle regler på gangen, i
skolegården, man stopper med at spille pc når uret ringer m.m.
Copyright: www.flemmingplatz.dk
Undgå for mange skift og valg hav en fast struktur
 Hormonet Cortisol er ofte højt ved ADHD – så stress
 Når man udsættes for mange påvirkninger, så kan
man komme til at opleve kaos.
 Og der kan komme konflikter
 Spørg dig selv hvilken stress barnet er udsat for i
løbet af en dag, og om du udfordrer barnet meget
Stressniveau
Tid
Fastholdelse – og stress
Undgå for enhver pris dem – det hæver kun barnets Cortisolniveau
Affekt –
vores påvirkning af barnet og mulige konflikter






Måske bliver vi vrede eller kan ikke overskue
Vi kan være usikre på hvad barnet skal
Det aflæser barnet/den unge og bliver usikker
Så er der risiko for at barnets Cortisol stiger
Det øger risikoen for konflikter
Og barnet kan ikke sige ”Har du det godt eller lignende” –
men usikkerheden udtrykkes som ”konflikt”
 Så vi må styre vores egne emotioner
Copyright: www.flemmingplatz.dk
Forebyg gennem Low arousal?
 Low Arousal går i høj grad ud på ikke at optrappe en
konflikt, eller yderligere stresse en person deri forvejen er i
affekt, eller er meget påvirket af en situation.
 Undgå flugt/kæmp reaktion
 Sigtet er at undgå fastholdelser – og konflikter
 ”Når man arbejder med børn der er meget stressede, lytter
de ikke altid til dig”
 Så der er nogen ting vi ikke skal gøre:
 Fx stå tæt på, hæve stemmen mm.
 Og fastholde krav når barnet er stresset
Low arousal - fortsat
 Undgå direkte Øjenkontakt . Psykologen Stern siger at
øjenkontakt over 20 sekunder ender med sex eller konflikt.
 Berøring direkte – bagfra
 Flyt dem der er rundt om barnet i stedet for barnet
 Barnet bliver mere ophidset hvis der er publikum
 Sig mindre end du plejer. Hvis du også er stresset kommer
man til at sige noget man ikke vil.
 Så gå og kom tilbage.
 Reducer kravene til barnet
 Tænk over din positur. Puste sig op – sæt dig ned.
Tænke hjernen/alarmhjernen
Barnets alarmhjerne tager over hvis det
presset for meget, og skubber
tænkehjernen af banen. Alarmhjernen
skaber en kamp/flugt reaktion i barnet,
og i den tilstand er rationel tækning sat
på standby.
Jo mere stressende en situation du
bringer børnene i jo mindre er deres
tærskel før der er konflikt. (jvf
Cortisomniveauet)
For eksempel hvis strukturen en dag er
helt brudt op. Bared det at der er vikar.
Sæt rammer og stukturer, så barnet
ikke stresses.
Tænke hjernen/alarmhjernen
Kilde: Robuste børn af Poul Lundgaard Bak
Læge og chef for Videncenter for Sundhed og Trivsel (Århus Kommune)
Eksempel: Cortisol og sengetid
 Børn med ADHD kan typisk ikke gå tidligt i seng, fordi
deres cortisol niveau simpelthen er or højt til at kunne
falde i søvn.
 Så det gælder om fx at få noget motion for at få
cortisol niveauet ned.
 Eller stille tid den sidste halve time inden sengetid
 Og ikke spille pc inden man skal i seng fx
 Eller lys fra telefonen i sengen aktiverer også
Melatoninbalancen (Et søvn hormon)
Forebyg derfor gennem passende
udfordringer




Hvis barnet skal hoppe for at se målet er det for langt
Men omvendt er passende udfordringer udviklende
Både fysisk, intellektuelt, følelsesmæssigt og socialt
Passende udfordring udvikler robusthed, da barnet
får succeshistorier at trække på
NUZO (nærmeste udviklings zone)
Langsigtet mål
Stress-Zone –
Resignation –
konflikt potentiale
Komfortzone –
Rutiner – ingen
udvikling
Copyright: www.flemmingplatz.dk
Udviklingszone
– udvikling
Forebyg gennem ”afledning”
 Bruges hvis det er meget tæt på konflikt (Baseret på dine
registreringer)
 En afledning er at fjerne fokus fra konfliktsituationen. Du
sætter noget andet mere spændende i stedet for.
 Du bryder et mønster ved at gøre noget overraskende eller
noget der er bedre, spændende
 Fx skal vi spille Kalaha, vil du med ned i haven, skal vi spille
Nintendo, gå udenfor og spille bold, spille pc, vil du med ned i
kantinen.
 Find ud af hvad det enkelte barn skal have
 Det skal være noget du ved barnet har lyst til
Praksiseksempel afledning
Vi har haft en dårlig dag med Peter, som har været
flagrende hele dagen, ikke har kunnet koncentrere sig, har
kaldt de andre børn grimme ting og er begyndt at kaste
ting efter personalet også. Situationen er eskaleret og han
løber rundt på gangene og kalder alle han kommer forbi
grimme ord og kaster med ting. Det har stået på 3 timer, da
en af mine kollegaer siger til ham: ”Vil du med ned og have
en sodavand”. ”Ja tak” siger drengen så, og følger med. Og
der er ikke konflikt mere.
Copyright: www.flemmingplatz.dk
Forebyggelse er også at barnet skal
kunne trække sig
 Barnet skal have en mulighed for at trække sig
 Så ved barnet i en senere konfliktsituation hvad det skal
gøre
 Så find ud af hvad det er der skal til, ved at spørge barnet
når i har en god samtale i ro.
 Nogen af mine elever har brug for at gå en tur, gå ind i
rummet ved siden af, spille pc 10 min eller andet.
 Så kommer de tilbage og siger ”Jeg er klar”
 Brug evt. en overtagelse hvis i er to personer – så den ene
af jer kan hjælpe barnet med at trække sig (Afledning)
Praksiseksempel: At trække sig
 En dreng med ADHD reagerede altid aggressivt, hvis vi
udfordrede ham fagligt.
 Han kunne typisk ikke overskue hvad der skulle ske
 Det endte tit med fastholdelser af ham,.
 Han kunne ikke flygte fra situationen – manglede kontrol
 Vi fandt ud af at han skulle have mulighed for at gå fysisk
ud i skolegården og vende tilbage når han var klar
 I den forbindelse skulle vi stille os med siden til ham – så
han kunne komme forbi os
 Vi skulle heller ikke røre ham når han var vred
Copyright: www.flemmingplatz.dk
At trække sig er helt normalt
 Hvordan håndterer man normalt sin egen vrede og
stress?
 Det viser sig at de fleste faktisk har brug for at trække
sig og få alene tid.
 Det er meget normalt at ville løbe væk
 At løbe væk er for at få kontrol over sig selv.
 Så løb ikke efter barnet (i de fleste tilfælde)
 Det må vi have i baghovedet når vi har med børnene
at gøre
Lær barnet at høre ordet stop
 Børn med fx ADHD kan ofte ikke aflæse andres mimik og
kropssprog.
 Så lær barnet at ”Stop” er det ultimative ord – så skal der
stoppes.
 Barnet ved ikke det skal stoppe med at fjolle/drille – derfor skal
du støtte det (fx i frikvarteret er der mange konflikter – andre
klasser mange børn)
 Men det er vigtigt når ordet ”Stop” bruges skal du mene det
 Du skal fuldføre at du mener det – og føre det til ende – også
også hvis det medfører konflikt
Copyright: www.flemmingplatz.dk
Så spørg dig selv
 Hvor vigtig er denne konflikt at følge til dørs?
 Skal jeg lave en afledning i stedet?
 Husk her at barnet ikke opfatter det som en
belønning at du laver en afledning
 For det kan ikke koble dets egen konfliktadfærd med
at du tager et valg og at gøre noget andet
 Så vær ikke bange for at lave afledninger
 Men vær opmærksom på afledninger trætter
(Struktur er bedre)
Copyright: www.flemmingplatz.dk
Forebyg gennem rummets inddeling
Skærm mellem
eleverne da de er
let afledelige på
lyde, bevægelser
m.m.
Den enkelte elevs
plads med foto af
eleven. Det er min
plads
Det er jeres opgave som forældre eller
fagpersoner at finde ud af hvad der fysisk
skal til for at barnet trives konfliktfrit.
Rummets inddeling
Det er en fordel af skærmene kan flyttes rundt. For det giver
fleksibilitet, hvis to elever fx ikke kan tåle synet af hinanden
en dag. Det mindsker konfliktpotentialet med væggene.
Her er skærmet
rum til læsning og
PC.
Eksempel fra en lærer
”Jeg har en dreng med ADHD, som kan sætte ord på, hvornår han
ikke kan koncentrere sig. Den manglende koncentration er især, hvis
der er larm i klasselokalet, siger han. Larmen kan stamme fra to
børn, der er sat til at læse højt for hinanden. Den støj kan genere
ham så meget, at han ikke kan lave sit skolearbejde. Jeg har fundet
ud af, ved at give ham en mp3-afspiller og et par hovedtelefoner, at
så kan han lukke sig inde i sin egen verden og dermed fjerne sig fra
indtrykkene udefra. Jeg oplever ham, når han bliver lukket inde i sit
eget rum, at han ikke reagerer så meget på ydre stimuli.”
Relationer og anerkendelse s.75
Forebyg med belønning
 Giv belønning som fremmer ønskelig adfærd (Undgå
straf) – ønskelig adfærd fremmes og færre konflikter
 Lav et skema barnet kan følge med på
 Successikre– alle skal kunne nå i mål og få belønning.
 Gerne et kortsigtet mål – belønningen udløses
umiddelbart – især ved mindre børn
 ”Du får en vingummibamse fordi du gjorde….” – Kobling
af adfærd og belønning.
 Konkurrencer med belønninger er også en mulighed
 Vi arbejder for tiden med sproget, da det kan give
konflikter – også støttet ved et belønningssystem
Belønning eksempel
”Vi har i vores klasse arbejdet med, at børnene samlede point ved at
være rare ved hinanden. Vi ville have det til at fungere godt, når vi
var ude af huset. Vi ville for eksempel undgå, at der blev konflikter,
når vi kørte med offentlig bus. Jo bedre dagligdagen gik i forhold til
den adfærd, vi ville forstærke, jo flere point scorede de. De point blev
sat op på en kartonmodel, vi havde på opslagstavlen. Den ønskede
adfærd og dermed færre konflikter udløste en fælles belønning sidst
på ugen. Hvis der var point nok. Belønningen var typisk at have en
times ekstra legetid, eller se en DVD. Dette system har sikret os, at vi
har fået væsentlig færre konflikter i vores dagligdag.”
Relationer og anerkendelse s. 59
Belønning som en struktur praksiseksempler
 Vi indfører et pointsystem i dansk – en bog hvor jeg
noterer hver gang med point når de har lavet dansk. Man
kan få op til 5 point en dag. 20 point udløser computertid i
arbejdstiden. Endvidere får de en pose slik ved 5 runder.
 Vi har også indført en bogorm – som går på en fælles ting
de kan få. Fx en tur til legeland.
 Det sidste vi har indført er over middag 20 min læsning –
stilletid kan vi også kalde det. Men det har også taget 2 år
at nå dertil. Når de har læst er der frit valg.
 Det er den faste struktur – hver dag det samme
Copyright: www.flemmingplatz.dk
Andre muligheder med belønning
 Hav et hæfte med klistermærker – hver dag kan
eleven tjene klistermærker op som tælles sammen
sidst på ugen – udløser fredagsslik eller andet
 Lav en oversigt på tavlen, hvor eleven kan følge med i
hvordan det går. Der kan sættes krydser for god
adfærd m.m.
 Find ud af hvad der kan motivere den enkelte elev og
sæt det som belønning for udført arbejde
Copyright: www.flemmingplatz.dk
Straf eller ros 1
 Brug ros til at forstærke ønskelig adfærd. Gerne meget ros.
Straf går ud over selvfølelsen, fremmer depressive
tilstande og skam
 Hvis der skal straffes skal det hænge i umiddelbar
forlængelse af det uønskede adfærd. Barnet kan ikke koble
handlesekvenser og har manglende tidsfornemmelse – så
at vente med at sanktionere til dagen efter giver ingen
mening
 Ved udviklingsforstyrrelser vil den uhensigtsmæssige
adfærd være der hele tiden. Så straf får kun barnet til at
skamme sig.
Straf eller ros 2
 Ny forskning hvor forsøgspersonerne sorterer kort på en
pc skærm. Pc en besvarer med Rigtigt eller Forkert.
 Hos børn indtil 15 er det at blive irettesat med ”forkert”
ikke godt, fordi de holder op med at tænke – voksne
derimod begynder at reflektere. Så det hjælper faktisk ikke
at irettesætte børn. Det er bedre at rose dem.
 Så børn lærer med at få at vide de har gjort det rigtigt….
 Voksne derimod lærer ved afvigelser – fordi de ikke så tit
gør noget forkert. Børn derimod laver hele tiden fejl og
trækker blot på skuldrene og går videre.
Bo Hejlskov Elvén 2010: 55
Ros barnet




Barnet vokser af din ros, når det laver sine lektier
Får at vide det klarer sig godt socialt i klassen.
Ros giver motivation.
Motivationen gør, at barnet vil prøve noget nyt og
udfordrende (NUZO)
 Barnet vil gerne gøre sig umage, for at du skal være
stolt af det
 Forstærkes af den relation, du har til det.
Relationer og anerkendelse s.32
Tænk på dit eget udgangspunkt!
Hvad er problemet med Peter?
Han er motorisk urolig
Han er ukoncentreret
Han er uopmærksom
Han har en stærk forstyrrende adfærd
Han har voldsomme konflikter med klassekammerater og andre elever
Han er uefterrettelig
Han bliver provokerende
Han skal fjernes med magt ved nogle konflikter med voksne
Han skal fjernes fra klassen i nogle situationer
Han overholder ikke de aftaler, vi har lavet med ham, når han står i konflikter
Han er ustruktureret i faglige situationer
Han får intet lavet fagligt
Han hører nok ikke hjemme i folkeskolen
Der er ikke rigtigt noget, der er en succes
Kilde: Pia Hutters: Børn og unge
Århus
”Som du spørger får du svar”
Hvad tænker i Peter kan og hvilke ressourcer har han?
Han har dejlige smil og et godt humør, som gør lærerne glade
Han er god til at se, hvordan de andre børn i klassen har det
Han er opmærksom på de andre børn i klassen
Han er venlig og kærlig
Han er hurtigt tænkende i mundtlige aktiviteter
Han er en god kammerat; låner gerne sine ting ud
Han er hjælpsom i familien – en god storebror og vild med små børn
Han er god til humor og ironi – hurtig i replikken
Han er god til ALT sport
Han er ærlig og tillidsfuld
Han er ægte i sin kontakt til mennesker
Han er tænksom og nærværende i samtaler
Han er engageret i/optaget af, det han laver
Han er god til at forklare – han giver sig god tid til det
Han er god til at lytte
Han er god til at læse
Han har charme og kan danse
Han er en god kammerat for sine venner
Han er god at lege med – han kan mange ting
Han er hamrende intelligent
Så det vi leder efter finder vi, og det kan få betydning for den måde du er sammen med
børnene på. Ser du hullerne i osten får du øje på dem og intet andet.
En samling af råd hvis der alligevel er
konflikt – og den er voldsom!










Prøv at være rolig og tal roligt
Udgå øjenkontakt
Respekter det personlige rum – giv eleven muligheden for at bevare selvkontrollen
Stil dig aldrig op foran brugeren – hav noget mellem jer ”At stå overfor en bruger, selv
på to meters afstand, medfører en dobbelt så stor affekt som at stå lidt til siden med
blikket rettet forbi brugeren”
Undgå at markere dig ved at gøre skuldrene brede og spænde musklerne.
Sæt dig gerne ned på gulvet. Så optager du mindre plads i brugerens opmærksomhed.
Giv efter – At give efter for et krav er faktisk en mulighed for at undgå en konflikt.
Skift personale – i situationen – Affekten der er opbygget mellem dig og eleven
Brug billardtricket – Tal roligt til den der sidder ved siden af den der er i affekt (for
eksempel din kollega).
Vent – brugeren kan ofte berolige sig selv (fx ved at trække sig og skabe kontrol igen).
Bo Hejlskov Elvén s.218 ff.
Copyright: www.flemmingplatz.dk
Hvordan undgår du selv at brænde
ud?









Hav et overgangsritual til når du er hjemme/eller hav et ”stille rum”
Lad kollegaen/partneren tage over – fx ved konflikter
Forforståelse for diagnoser, problematikker og psykologi
Fysisk og psykisk robusthed – du skal vide at du til tider vil føle dig
inkompetent – løb selv en tur for at sænke dit eget Cortisol
Tag her imod supervision – og tag til foredrag som her
Mind dig selv og din kollega/partner om at det er specialpædagogik
Find det du kan lide ved børnene, se ikke hullerne i osten
Skru op for relationer og klasseledelse og ned for fagligheden til at
starte med
Vær en empatisk professionel voksen
Copyright: www.flemmingplatz.dk
Afrunding
 Der er ingen der vokser af skæld ud men derimod af ros
 Skæld ud er når vi bliver pædagogisk magtesløse – og det
gør vi en gang imellem
 Så det gælder om at forebygge gennem gode sikre
rammer
 Og hvis der alligevel opstår en konflikt, at barnet så har
lært den mulighed det skal bruge for at trække sig ud af
konflikten
 Husk – børn er børn med ADHD – ikke ADHD børn. De er
børn først og fremmest med lige så forskellig personlighed
som alle os andre
Tak for opmærksomheden!