Transcript (Janne Sørensen) Karrierevejledning (Joachim Frølund)

Det Social-lægelige samarbejde
Janne Sørensen
1.Reservelæge
På vej til at blive speciallæge i samfundsmedicin
Hvad er Socialmedicin??
”Klinisk Socialmedicin er den lægelige
praksis, som har til formål at bevare eller
udvikle optimal social funktionsevne på
trods af sygdom eller oplevet sygdom”
Socialmedicinsk forståelse
arbejde
familie
samfund
mig selv
Socialmedicin i din hverdag??
.
Eksempler
• Tømrerlærlingen, som du møder i
skadestuen, da han under sit arbejde har
savet yderleddet af ve. pegefinger.
• Du rådgiver ham om forbindingsskift,
kontrol mv.
• Han spørger angående arbejdsskadesag,
sygemelding mv.
Eksempler..
• Den ældre dame, som du indlægger på
medicinsk afdeling, fordi datteren igen har
fundet hende hjemme i et syndigt rod og
med afføring på benklæder og sengetøj.
• Hun fejler ikke noget (i hvert fald ikke
noget som står i medicinsk kompendium)
• Sygeplejersken foreslår, om en
aflastningsplads på det lokale plejehjem
kunne være relevant.
Eksempler..
• Den yngre, alkoholiserede kvinde, som
henvender sig i skadestuen stærkt forslået
efter et fald ned af kældertrappen.
• Hun ønsker hjælp til at ophøre med sit
misbrug og du bruger en halv nat på at
arrangere et ophold på et forsorgshjem,
hvor de vil tage imod hende næste dag.
• Næste morgen er hun gået….
Eksempler..
• Du indlægger en 15-årig pige, som har
indtaget 20 Panodil og derefter sendt en
sms til veninden.
• Du følger instruksen: Aspirerer, giver aktivt
kul og ordinerer NAC-drop…
• …men tænker efterfølgende over, om der
var mere du burde gøre for hende…
Eksempler…
• Som basislæge i praksis får du hurtigt en
fast kunde, en yngre mand, som jævnligt
henvender sig med forskellige symptomer.
• Du undersøger ham flere gange og finder
ham sund og rask.
• Efter 3 måneder fortæller han, at han nu
(igen) har afbrudt sin uddannelse på
teknisk skole grundet for meget fravær…
Eksempler..
• I praksis møder du også den 30-årige mor til 3,
som bryder i gråd i konsultationen mens hun
fortæller, at hun har været sygemelde fra sit
arbejde gennem 8 uger på grund af stress.
• Hun fortæller videre, at det ældste barn er under
udredning for AHDH, at manden formentlig har
en affære og at de små tvillinger på skift har
mellemørebetændelse…
• Kommunen har anmodet dig om en statusattest
og spørger til diagnosen og prognosen….
Samarbejde!
”Hvis et problem synes uløseligt,
er det måske fordi du ikke er den
rette til at løse det”
Formålet med det
social-lægelige samarbejde
• Den sociale lovgivning sigter mod social
inklusion – alle har ret (og pligt) til at være en
del af samfundet
• At undgå social eksklusion som fører til
sygdom og tidlig død
• Sagsbehandleren er en samarbejdspartner der
kan hjælpe dig og din patient
• Det letter arbejdsbyrden at fordele ansvaret
rigtig mellem patient, læge, sagsbehandler og
pårørende.
Kend din samarbejdspartner
Sagsbehandleren
Kommunen
• Opdelt i forskellige områder: Jobcenter,
kontanthjælpsafdeling, familieafdeling,
ydelseskontor, socialpsykiatri mv.
• Dette kan medføre flere og skiftende
sagsbehandlere.
• Oplysninger bliver ikke automatisk
videregivet fra den ene afdeling til den
anden!
Sagsbehandleren
• Kan have forskellige uddannelser – de
fleste er uddannede socialrådgivere.
• Arbejder efter en stram og ”firkantet”
lovgivning.
• Kontrolleres.
• Ser ikke nødvendigvis borgerne.
• Skal både rådgive borgeren og træffe
afgørelse om den sociale ydelse.
Sagsbehandlere
• Har pligt til at sikre at sagen er
tilstrækkeligt belyst og opdateret, før der
træffes en afgørelse.
• Indhenter helbredsdokumentation.
• Samarbejder med afprøvnings - og
aktiveringssteder.
• Har mulighed for at konsultere
kommunens lægekonsulent.
Arbejdsevnemetoden
www.arbejdsevnemetode.dk
Samarbejdsformer
• Attester – den ene eller anden vej!
• Drøftelse over telefon (husk samtykke)
• Samarbejdsmøder – ex. socialpsykiatri
• Rundbordssamtale
Ansvarsfordeling
• Lægen udtaler sig om diagnose,
prognose, behandlingsmuligheder,
skånehensyn og funktionsevne.
• Sagsbehandler afdækker yderligere
ressourcer (eller mange på samme) og
afklarer arbejdsevnen.
• Sagsbehandler / kommunen træffer
afgørelsen.
• Borgeren kan anke afgørelsen.
Samarbejde
Kort om lovgivningen
Sygedagpenge
• Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom.
• Beskæftigelseskrav 240 timer seneste 26 uger.
• Arbejdsgiver betaler de første 28 dage, herefter
refunderes nogle af lønudgifterne af kommunen
(svarende til dagpengetaksten).
• Sygedagpengeperioden er max. 52 uger inden
for de sidste 18 mdr. !!
• Forlængelsesmuligheder.
Sygedagpenge forlængelsesmuligheder
1) Revalidering mhp. tilbagevenden til det ordinære
arbejdsmarked er overvejende sandsynligt.
2) Der er behov for afklarende foranstaltninger.
3) den sygemeldte er under eller venter på lægebehandling
og skønnes at ville kunne genoptage erhvervsmæssig
beskæftigelse inden for 2 gange 52 uger
4) det endnu ikke er endeligt afklaret, om den sygemeldte
vil være berettiget til et fleksjob eller til førtidspension
5) den sygemeldte har en livstruende sygdom, hvor de
lægelige behandlingsmuligheder anses for udtømte
6) der er rejst arbejdsskadesag
7) der er påbegyndt en sag om førtidspension.
Stop for sygedagpengene
• En daglig begivenhed i kommunen
• Mulighed for at søge om kontanthjælp
(obs. formue)
• Mulighed for at anke afgørelsen
• Økonomiske vanskeligheder kan være
med til at forværre den samlede situation.
Sagsbehandlerens
værktøjskasse
•
•
•
•
•
•
Tilbage til samme arbejdsplads
Tilbage til andet arbejde
Revalidering
Ressourceforløb
Fleksjob
Førtidspension
Muligheder for tilbagevenden til
arbejdspladsen
•
•
•
•
•
Raskmelding
Omplacering
Hjælpemidler
Personlig assistance
§56-aftale
• Mindst muligt princippet
Revalidering
• Helbredstilstanden varig og stationær og
forhindrer tilbagevenden til tidligere
arbejdsområde.
• Uddannelse / omskoling / oplæring til
andet arbejdsområde på den aktuelle
ydelse.
• Formålet er at gøre borgeren helt eller
delvis selvforsørgende til trods for nedsat
arbejdsevne.
Ressourceforløb
• Nyt tiltag fra 2013 til borgere med komplekse problemer
og behov for en helhedsorienteret indsats.
• 1-5 år på aktuelle ydelse. Mulighed for flere forløb.
• Samarbejde mellem kommunens afdelinger i et team –
rehabiliteringsteamet - med deltagelse af
sundhedskoordinator
• Tæt dialog med egen læge – LÆ265
• Forløbet kan indeholde udredning, virksomhedspraktik,
støttende samtaler ved psykolog/terapeut/coach, mentor,
misbrugsbehandling, motion, kurser i stresshåndtering,
hjælp til boligproblemer m.v.
• Forløbet koordineres af en gennemgående
sagsbehandler – patientens kontaktperson.
Fleksjob
• Helbredstilstanden er varig og stationær
• Kan ikke selv opnå eller fastholde arbejde
på ordinære vilkår vha. andre foranstaltninger
• Arbejdsevnen er nedsat med mindst
halvdelen i alle erhverv.
• Specielle hensyn, nedsat arbejdstid eller
nedsat effektivitet.
• Ledig fra fleksjob – særlig ydelse.
• Ændret målgruppe og aflønning i 2013
Førtidspension
• Helbredstilstanden er varig og stationær
• Den faktisk konstaterede arbejdsevnen er nedsat til det
ubetydelige
• De tidligere beskrevne ordninger er afprøvede og/eller
udelukkede.
• Der vil i de allerfleste sager være behov for en konkret
afprøvning (arbejdsprøve). Den kan alene undlades, hvis
den efter en lægefaglig vurdering er åbenlys formålsløs
eller med risiko for varig forværring i tilstanden.
• Midlertidig førtidspension eksisterer ikke!!
• Fra 2013 gives ikke førtidspension til personer under 40
år, medmindre der ikke er udviklingsmuligheder
overhovedet.
”Varig og stationær”
Takster
•
•
•
•
•
•
•
Sygedagpenge: ca. 17300 om måneden
Førtidspension (enlig): 17075
Førtidspension (samlevende/gift) = 14514
Kontanthjælp (>25, forsørger): 13732
Kontanthjælp (> 25, ikke forsørger): 10335
Kontakthjælp (<25, udeboende): 6660
(SU, >20 år, udeboende: 5662)
Fleksjob og førtidspensionsreform
januar 2013
• Ingen førtidspension til ”unge” under 40
• Rehabiliteringsteams i kommunerne med
samarbejde mellem kommunens
afdelinger
• Sundhedskoordinator og klinisk enhed
• Ressourceforløb på op til 5 år
• Fleksjob på få timer om ugen med nye
tilskudsregler
ATTESTER
Formålet med attester
• Reguleret det retslige forhold mellem patienten
og en anden part: Kommunen, forsikringsselskab eller andre
• Kommunikation mellem de sociale myndigheder
og sundhedsvæsenet
• Dokumentation
• Standardiseret fagligt funderet sagsbehandling
• Grundlag for afgørelse om udbetaling af ydelse
– social ydelse, forsikringspræmie mv.
Autorisationsloven
• Lægen skal udvise omhu og uhildethed.
• Er forpligtet til at afgive attester til
offentlige myndigheder efter regler fastsat
af sundhedsstyrelsen.
Attestbekendtgørelsen fra 1935
• Lægen skal alene udtale sig om forhold hun
kender til.
• Skal kun svare på det der spørges om.
• Kilden skal fremgå.
• Skal kunne læses (og forstås) af ikke-læger.
• Skal rumme oplysninger af et omfang, så
læseren selv kan danne sig et skøn.
• Attesten skal sendes indenfor rimelig tid.
• Må ikke udfærdiges af familiemedlemmer.
Sundhedsloven
• En lægeattest må ikke indeholde
helbredsoplysninger uden relevans for det
aktuelle tema.
Den gode attest
•
•
•
•
•
•
Svarer på de spørgsmål der stilles
Indeholder ikke uvæsentlige oplysninger
Er klar og tydelig
Har høj lægefaglig kvalitet
Er upartisk/uhildet
Skrives først efter kontakt til sagsbehandler, hvis
tvivl om formål eller hvis det ikke er muligt at
svare
• Lægen udtaler sig ikke om den sociale ydelse!
De mest brugte lægeattester
•
•
•
•
•
•
Journaloplysninger
Statusattest
Generel helbredsattest
Specifik helbredsattest
Forslag til socialmedicinsk sagsbehandling
Attest vedr. kronisk sygdom (§56 aftale)
• Ny attest til rehabiliteringsteamet
Journaloplysninger
• Journaludskrift eller epikrise fra
sygehusafdeling eller speciallæge.
• Indeholder ikke en vurdering!
• Obs. Sundhedsloven: ”en lægeattest må
ikke indeholde helbredsoplysninger uden
relevans for det aktuelle tema”
Statusattest
• LÆ 125
• På baggrund af journal og kendskab til
patienten
• Kort, relevant beskrivelse af sygehistorie,
diagnoser og behandling (tidligere, aktuel
og planlagt)
• Vurdering af helbredsforholdenes
betydning for funktionsevnen
Generel helbredsattest, GHA
• LÆ 145
• Samme som i en status men mere uddybende,
sygdomshistorien i sin helhed. Alle relevante
helbredsproblemer beskrives.
• Aktuel objektiv undersøgelse af patienten
• Mulighed for at komme med forslag til yderligere
udredning eller indsats i kommunen
• Dvs. her skal lægen se patienten!!
Specifik helbredsattest
• LÆ 135
• Som i en GHA, men med fokus på et
specifikt helbredsproblem f.eks. det dårlige
knæ, de psykiske problemer el.lign.
• Lægen skal også her se sin patient!!
Forslag om socialmedicinsk
sagsbehandling
• LÆ 165
• Lægen skriver her uopfordret til
sagsbehandleren med anmodning om
socialmedicinsk sagsbehandling.
• F.eks. Behov for hjælpemidler, støtte,
revalidering el.lign.
• Kommunen har beslutningskompetencen!
Ny attest til rehabiliteringsteamet
• LÆ 265
• Redegørelse for de aktuelle helbredsproblemer
med vægten på funktionsevnen
• Særlige hensyn og støttebehov i det videre
forløb.
• Patientens egen opfattelse af helbredsproblemet
• Andre forhold af betydning (sociale problemer,
misbrug mv.)
Eksempel 1, Statusattest
• Peter har været sygemeldt i 12 uger på grund af depression /stress.
Han fortæller ved opfølgningssamtale, at han gennem de sidste 2 år
har haft det tiltagende dårligt psykisk. Kunne pludselig ikke overskue
selv simple arbejdsopgaver og havde mange spekulationer vedr. sin
virksomheds fremtid. Han går til samtaler hos psykolog, og føler det
hjælper lidt.
• Diagnose
• Prognose
• Hvilke funktionsbegrænsninger har Peter i forhold til
arbejdsmarkedet
• Er der andre forhold der påvirker arbejdsevnen
• Evt. tidshorisont for tilbagevenden til arbejdsmarkedet
Eksempel 2, Statusattest
• Hassan blev i 2005 tilkendt et fleksjob på grund af
smerter i nakke, skuldre og ryg. Han har aktuelt været
sygemeldt fra sit job i 10 uger på grund af nytilkomne
smerter i venstre knæ. I forhold til den videre
sagsbehandling anmodes om statusattest til besvarelse
af følgende spørgsmål:
•
•
•
•
•
•
Diagnose
Prognose
Behandlingsmuligheder
Er arbejdsevnen påvirket og i hvilket omfang
Hvornår vil han kunne vende tilbage til arbejdet
Vil der være varige skånehensyn
Eksempel 3, GHA
• Søren er sygemeldt fra sit fleksjob som lagerarbejde. Først delvis
sygemelding og siden operation for en måned siden fuldtids. Søren
giver udtryk for, at arbejdet har været meget belastende for ham i
det sidste halve år inden sygemeldingen og nævner her bl.a
problemer med armene. Til brug i den videre sagsbehandling er der
brug for følgende oplysninger:
• Beskrivelse af de helbredsmæssige forhold, herunder
iværksat/påtænkt behandling.
• Hvordan påvirker tilstanden funktionsevnen?
• Er der mulighed for bedring i den helbredsmæssige tilstand?
• Prognose? Skånehensyn?
• Er det muligt at udtale sig om forventet tidshorisont, herunder
hvornår han vil kunne genoptage arbejdet helt eller delvist.
Eksempel 4, GHA
• Susi har været sygemeldt i 10 måneder pga. følger efter
piskesmæld
• Diagnoser?
• Er der fortsat behandlingsmuligheder i forhold til arbejdsevnen?
• Hvis ja, hvilke?
• Tidshorisont?
• Vil der være varige skånehensyn
• Hvis Ja, hvilke??
• Er det realistisk at tro på at Susi fremover vil kunne varetage det
nuværende job som pædagog på fuld tid?
• Hvis ikke, hvilket timetal vil være realistisk?
• Har du kendskab til andre forhold, som kunne have indvirkning på
de helbredsmæssige forhold??
Råd når du skriver attester
•
•
•
•
Undlad overflødig information
Vær ikke bange for at give relevant information
Beskriv personen ”levende”
Beskriv funktionsevnen: hvad fortæller
patienten? hvad ser du? er der overensstemmelse?
• Husk det psykiske indtryk
• Husk vurderingen. Du er ofte den bedste til at
vurdere, hvordan det kommer til at gå (og ingen
kommer efter dig hvis du tager fejl)!
Case Lise Nielsen
• 3 grupper
• Gruppe 1: Statusattest
• Gruppe 2: Specifik Helbredsattest
• Gruppe 3: Generel Helbredsattest
Mulighedserklæringen
• Formål:
• Arbejdsfastholdelse gennem hurtig
tilbagevenden til arbejdspladsen.
• At øge arbejdspladsens engagement og
ansvar i forhold til syge medarbejdere.
• Fokusere på muligheder fremfor
begrænsninger.
• Kan godt udfyldes uden et aktuelt fravær.
Mulighedserklæringen
• 1. del udfyldes af sygemeldte og leder.
• 2. del udfyldes af lægen, som skal tage
stilling til de foreslåede tiltag og vurdere
om det er nødvendigt og om det er
helbredsmæssigt forsvarligt.
• Lægen skønner over varigheden af de
ovenstående behov.
• Laeger.dk > lægefagligt > Attester > Mulighedserklæringen
Friattest
• Når sygemeldte med henvisning til
sygdommens karakter afviser at deltage i
samtale om mulighedserklæringen.
• Sygemelding i en opsigelsesperiode.
• Sygemelding i ferien.
• I forbindelse med afskedigelse.
• Ved længerevarende sygdom som
opfølgning på en mulighedserklæring.
Underretning
• ”Når man som fagperson i sit arbejde
bliver bekendt med, at en ung under 18 år
formodes at have behov for særlig støtte
efter servicelovens bestemmelser”
• ”Sundhedspersonen kan og må forsøge i
første omgang at afhjælpe problemet
gennem behandling og dialog med barn
og forældre”
Case
• 34-årig kvinde indlægges akut via falck.
• Hun er bevidstløs efter at have indtaget store
mængder Oxynorm og Oxycontin.
• Falckfolkene fortæller, at kvindens to børn var i
hjemmet ved deres ankomst, og at det var den
ældste på 6, som havde taget kontakt til
mormor, da han ikke kunne få liv i sin mor.
• Kvinden indlægges på intensiv
• Sygeplejersken fortæller, at børnene overnatter
hos deres mormor.
Underretning
• Underretningen sker til kommunen.
• Skal det ske akut, og kan man ikke
komme igennem til kommunen – kan det
ske til politiet.
• Underretning kan ske skriftligt, mundtligt
eller telefonisk.
Underretning indhold
•
•
•
•
•
•
•
•
Navn, cpr-nr. og adresse på barnet
Navn og adresse på forældremyndighedshaver(e)
Begrundelse for underretningen
Oplysninger om evt. andre sociale eller lægefaglige
institutioner, ovennævnte barn er i kontakt med
Om forældrene er informeret om underretningen, indhold
og begrundelse
Underretters navn, stilling, ansættelsessted
Dato
Underskrift
Yderligere vejledning
•
•
•
•
Laeger.dk > Lægefagligt > Attester > Social-lægeligt samarbejde
Laegehåndbogen.dk > Socialmedicin
Arbejdsevnemetode.dk > sagsbehandlere
Socialjura.dk