Transcript overlæge Kenneth Kibsgaard

Temadag den 6. november 2013
Helbredsoplysninger i
bilsagsbehandling
Kenneth Kibsgård
Klinisk Socialmedicin & Rehabilitering
Folkesundhed & Kvalitetsudvikling
Region Midtjylland
Klinisk Socialmedicin &
Rehabilitering
1
Oplæggets hovedpunkter
Bilstøtte som rehabilitering
Evnen til forsvarligt at føre bil
Fremskaffelse af helbredsdokumentation
Aktivitetsvurdering – eller gangtest
Klinisk Socialmedicin &
Rehabilitering
2
Bil som kompensation
Serviceloven:
§ 114. Kommunalbestyrelsen skal yde støtte til køb af bil til personer med en varigt
nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der i væsentlig grad
1) vanskeliggør muligheden for at opnå eller fastholde et arbejde uden brug af bil,
2) vanskeliggør muligheden for at gennemføre en uddannelse uden brug af bil eller
3) forringer evnen til at færdes, i tilfælde hvor personen har aktiviteter uden for
hjemmet, som medfører et betydeligt behov for kørsel med bil.
Kompensation
Varigt nedsat funktionsevne
(nedsat mobilitet)
Evne til at
have et job eller
tage en uddannelse,
til at færdes
Klinisk Socialmedicin &
Rehabilitering
3
International Classification of Functioning
Klinisk Socialmedicin &
Rehabilitering
4
Evne til at føre bil
Kørekortbekendtgørelsen:
§ 30. Kørekort kan kun udstedes til en person, der er i besiddelse af tilstrækkelig synsog høreevne samt i øvrigt af den fornødne åndelige og legemlige førlighed.
Stk. 2. De nærmere helbredsmæssige betingelser for erhvervelse af kørekort fremgår af
bilag 2.
Klinisk Socialmedicin &
Rehabilitering
5
Evne til at føre bil
Kørekortbekendtgørelsen:
§ 30. Kørekort kan kun udstedes til en person, der er i besiddelse af tilstrækkelig synsog høreevne samt i øvrigt af den fornødne åndelige og legemlige førlighed.
Stk. 2. De nærmere helbredsmæssige betingelser for erhvervelse af kørekort fremgår af
bilag 2.
Bilag 2:
Syn
Hørelse
Førlighed
Diabetes
Neurologiske sygdomme
Psykiske sygdomme eller svækkelser
Alkohol, narkotika, lægemidler
Nyresygdomme
Klinisk Socialmedicin &
Rehabilitering
6
Nedsat mobilitet ctr. evne til at føre bil
Varigt nedsat
funktionsevne,
herunder nedsat mobilitet.
Evne til at føre bil,
herunder tilstrækkelig
syn og hørelse og
åndelig legemlig førlighed.
Der kan i vid udstrækning kompenseres for nedsat legemlig førlighed,
mens åndeligt nedsat førlighed er en væsentlig hindring.
Klinisk Socialmedicin &
Rehabilitering
7
Dokumentation af kognitiv funktion
(Kørekortbekendtgørelsen)
System
Kilde (Gr. 1)
Syn: Synsstyrke, synsfelt, mørkesyn,
blænding, kontrast, dobbeltsyn.
Egen læge, øjenlæge.
Neurologi: Kognitiv funktion,
bevidsthed, anfaldsfænomener, motorik,
sensation, balance, koordination.
Neurolog.
(Psykolog).
Psykiatri, svækkelse: Kognitiv funktion
(urskivetest, ordgenkaldelse).
Egen læge, relevant speciallæge.
Ved svækkelse skal der henvises til vejl.
helbredsmæssig køretest.
Medicin: Påvirkning af evnen til at føre
bil (trekantmærket medicin).
Egen læge, relevant speciallæge.
Klinisk Socialmedicin &
Rehabilitering
8
Dokumentation af kognitiv funktion
(Kørekortbekendtgørelsen)
System
Kilde (Gr. 1)
Syn: Synsstyrke, synsfelt, mørkesyn,
blænding, kontrast, dobbeltsyn.
Egen læge, øjenlæge.
Neurologi: Kognitiv funktion,
bevidsthed, anfaldsfænomener, motorik,
sensation, balance, koordination.
Neurolog.
(Psykolog).
Psykiatri, svækkelse: Kognitiv funktion
(urskivetest, ordgenkaldelse).
Egen læge, relevant speciallæge.
Ved svækkelse skal der henvises til vejl.
helbredsmæssig køretest.
Medicin: Påvirkning af evnen til at føre
bil (trekantmærket medicin).
Egen læge, relevant speciallæge.
Klinisk Socialmedicin &
Rehabilitering
9
Dokumentation af helbredsforhold
(Hjælpemiddelvejledningen 18.01.2012)
Pkt. 145:
LÆ 105 – Journaludskrift, herunder epikrise
LÆ 135 – Specifik helbredsattest *)
LÆ 145 – Generel helbredsattest
LÆ 155 – Speciallægeerklæring (særligt hvor der er tvivl om skånebehovet)
”…vil forlænge sagsbehandlingstiden og fordyre sagsbehandlingen …”
*) Kan undtagelsesvis anvendes af andre end alment praktiserende læger i sager
om hjælpemidler, hvis speciallægen/afdelingen kender borgeren.
Klinisk Socialmedicin &
Rehabilitering
10
Forklaring
Helbredsforhold
Funktion
Helbredsdokumentationen skal kunne forklare den konstaterede funktion,
herunder mobilitet. Eventuelle skånehensyn skal kunne begrundes i
helbredsforholdene.
Klinisk Socialmedicin &
Rehabilitering
11
Prognose
Helbredsforhold
Funktion
Der skal efterspørges en prognose for helbredsforholdenes påvirkning af
funktionsevnen.
Klinisk Socialmedicin &
Rehabilitering
12
Det socialt-lægelige samarbejde 2011
Anmodningsblanketten
Det sociale tema.
Hvad borgeren selv har oplyst.
Hvilke helbredsoplysninger, sagsbehandler allerede har.
Spørgsmål, sagsbehandler ønsker besvaret.
Svarblanketten
Lægens svar på sagsbehandlers spørgsmål – om muligt.
Lægens vurdering.
Klinisk Socialmedicin &
Rehabilitering
13
Helbredsdokumentation
LÆ 105 Journaloplysninger fra hospital
LÆ 115 Journaloplysninger fra speciallæge/privathospital
Internt arbejdspapir: Patientens aktuelle klager og den iværksatte
behandling. Ofte ingen oplysninger om det endelige resultat. Ofte ikke
tilstrækkelige funktionsoplysninger.
Psykiatriske afdelinger forbeholdne over for LÆ 105.
Klinisk Socialmedicin &
Rehabilitering
14
Helbredsdokumentation
LÆ 125 Statusattest: Ingen patientkontakt. På basis af journalen.
Det antages, at lægen er orienteret om borgerens aktuelle status.
LÆ 135 Specifik helbredsattest: Patienten møder til undersøgelse.
Et enkelt organsystem, fx dårlig ryg.
LÆ 145 Generel helbredsattest: Patienten møder til undersøgelse.
Mere omfattende helbredsproblemer, fx smerter og psykisk lidelse.
Klinisk Socialmedicin &
Rehabilitering
15
Helbredsdokumentation
LÆ 155 Speciallægeerklæring
Samlet redegørelse for sygdomsforløb og den iværksatte behandling
inden for det pågældende speciale.
De aktuelle klager, de objektive fund, ofte god funktionsbeskrivelse,
sædvanligvis god beskrivelse af (funktions-)prognose
inden for det pågældende speciale.
Klinisk Socialmedicin &
Rehabilitering
16
Som man spørger . . .
Anmodningsblanketten
NN søger støtte til bil (med særlig
indretning i form af automatgear).
Han begrunder ansøgningen med
følger efter slagtilfælde. Han har
venstresidig kraftnedsættelse
og styringsbesvær.
Jeg anmoder derfor om en kort
redegørelse for lidelsens karakter,
den gennemførte behandling og
udsigterne til bedring.
Hvilken betydning har lidelsen for
NNs evne til at færdes til og fra arbejde/på indkøb/familie-besøg etc.?
Er der udover de somatiske følger kognitive forstyrrelser eller andre
helbredsforhold, der påvirker evnen til forsvarligt at føre bil?
Klinisk Socialmedicin &
Rehabilitering
17
Som man spørger . . .
Anmodningsblanketten
NN søger støtte til bil med særlig indretning (automatgear og særligt
pedalarrangement) efter højresidig femuramputation pga. dårligt kredsløb.
Han har problemer med brug af protese pga. stumpsmerter.
Er disse problemer bedst muligt behandlet? Kan han opnå bedre mobilitet?
Han oplyser, at han er i behandling med trekantmærket medicin. Har
denne behandling betydning for hans evne til forsvarligt at føre bil?
Klinisk Socialmedicin &
Rehabilitering
18
Som man spørger . . .
Anmodningsblanketten
NN har invalidebil med særlig indretning pga. nedsat funktionsevne som
følge af dissemineret sklerose. Ved ansøgning om udskiftning af bilen
søger hun nu om installation af aircondition.
Der blev for fem år siden under indlæggelse på neurologisk afdeling
påvist dissemineret sklerose. NN benytter nu albuestok udendørs. Hun
oplyser, at hendes funktionsniveau pga. sygdommen forringes svært i
varme.
Der ønskes derfor en vurdering af,
om installation af aircondition er en
forudsætning for,
at NN vil kunne føre bilen.
Er der kognitive forstyrrelser
eller andre helbredsforhold,
der påvirker evnen til forsvarligt at føre bil?
Hvordan forventes hendes evne til at føre bil at udvikle sig de nærmeste
år?
Klinisk Socialmedicin &
Rehabilitering
19
Mobilitetsanalysen (gangtesten)
Formålet er at belyse borgerens evne til at færdes uden for hjemmet.
Kan offentlig transport benyttes? Kan almindelig bil benyttes? Kan
borgeren føre bil på forsvarlig måde?
Klinisk Socialmedicin &
Rehabilitering
20
Mobilitetsanalysen (gangtesten)
Vejledningen pkt. 149:
Gangdistance, gangart, gangsikkerhed, vending, bæring, evne til at
færdes på ujævnt terræn, på trapper – også høje trin. Evnen til at sætte
sig og rejse sig. Bedres mobiliteten ved brug af ganghjælpemidler?
Mobilitetens begrænsning:
•Smerter
•Åndenød
•Usikker gang
(kraftnedsættelse,
styringsbesvær, svimmelhed)
•Udtrætning
•Desorientering
•Dårlig hukommelse
(husker ikke instruktioner)
Klinisk Socialmedicin &
Rehabilitering
21
Mobilitetsanalysen (gangtesten)
Bør gennemføres på standardstrækning, som undersøger kender:
Forskelligt underlag, stigninger, trapper.
Der tages tid med stopur. Vejrliget noteres.
Pausers placering (tidspunkt og distance) og varighed (tid) noteres.
Undersøger skal kende den foreliggende helbredsdokumentation.
Sygdomsreaktioner
(smerteangivelse,
smertereaktioner, åndenød,
usikker gang) noteres
med tidspunkt og distance.
Forstår borgeren
given instruktion.
Orientering.
God idé at tale med
borger undervejs.
Klinisk Socialmedicin &
Rehabilitering
22
Forklaring
Helbredsforhold
Effekt
Lungelidelse, hjertelidelse
Neurologisk lidelse
Nedsat bevægelighed i lænderyg
Stivhed i led
Manglende legemsdel
Nedsat kraft, styringsbesvær
Nedsat kognitiv funktion
Åndenød
Ataksi, svh.
Besværet ind/udstign.
Nedsat funktion
Manglende funktion
Nedsat funktion
Nedsat orientering,
hukommelse,
handlekraft
Klinisk Socialmedicin &
Rehabilitering
23
Skånehensyn
Helbredsforhold
Skånehensyn
Hjertelidelse
Usikker gang
Sår på amputationsstump
Neurologiske lidelser
Generaliseret smerte
Undgå
Undgå
Undgå
Undgå
Undgå
infarkt, svigt
fald
forværring
udtrætning
gennembrud
Skånehensyn kan udtrykkes i en ”operativ gangdistance”.
Klinisk Socialmedicin &
Rehabilitering
24
Skånehensyn
Vejledningens pkt. 152:
•Inflammatoriske ledlidelser
•Spasticitet
•Muskelsvind
•Dissemineret sklerose
•Polio, postpolio
•Parkinsonsygdomme
•Hjertelidelser
•Lungesygdomme
Skånehensyn kan udtrykkes i en ”operativ gangdistance” – den distance,
borgeren kan tilbagelægge uden at blive inkompenseret.
Klinisk Socialmedicin &
Rehabilitering
25
International Classification of Functioning
Klinisk Socialmedicin &
Rehabilitering
26
Deltagelse
Tak
Klinisk Socialmedicin &
Rehabilitering
27