Transcript Samarbejde 2.lektion Kommunalt samarbejde

2
Kommunalt samarbejde
maj 2010
Kommuner
Jobcentre
Hjemmeplejen
Plejecentre
Misbrugscentre
Sundhedsafdelingen incl. genoptræning
Socialforvaltningen
Familieafdelingen
Skoler
Hjemmeplejen
http://www.middelfart.dk/Om%20kommunen/Telefo
n/Aeldreomraaderne.aspx
Den kommunale hjemmepleje opbygget af :
• Ledende, visiterende hjemmesygeplejersker
• Kørende hjemmesygeplejersker
• Kørende social-og sundhedshjælpere
• Kompetencer
Plejecentre
Leder – som regel med ikke sundhedsfaglig
uddannelse
Social-og sundhedshjælpere
Social og sundhedsassistenter
Andet personale
Der er som regel ikke tilknyttet
sygeplejersker til Plejehjemmene, betjener
beboerne som alle andre i hjemmet
Efter kommunalreformen
Kommunal genoptræning med fysio-og
ergoterapi
Vederlagsfri fysioterapi
Vejledning om patienters/beboeres
retsstilling på hjem og boliger
Sundhedsstyrelsen 20-12-2007
Forskellige regler sociale og
sundhedsfaglige pleje og behandling.
Sundhedsloven vedrører kun
sundhedsfaglig pleje og behandling.
4.Informeret samtykke
En sundhedsperson er som udgangspunkt
forpligtiget til at følge en voksen habil beboers
ønsker i forbindelse med beslutningen om
behandling skal iværksættes eller forsættes.
En beboer kan f.eks. Ikke stille krav om
sovemedicin eller indlæggelse hvis der ikke er
sundhedsfaglig vurdering herfor.
Information skal tilpasses beboerens forudsætning
og man kan ikke undlade at informere f.eks.p.ga.
alder
4.Informeret samtykke
Det er den behandlende læge og
sundhedspersons der skal sikre, at en
beboer bliver informeret og samtykker
behandling og pleje. Dette gælder også
ved telefoniske ordinationer.
6. En 63-årig dement og varigt inhabil kvinde, der boede på plejehjem,
fik under indlæggelse på psykiatrisk afdeling konstateret problemer med
vandladningen, og der blev udført engangskateterisering. Kvinden blev
udskrevet til opfølgning hos egen læge, og plejehjemmet blev gjort
opmærksom på hendes manglende vandladning og dermed mulige
behov for kateterisering.
På plejehjemmet blev der efterfølgende flere gange foretaget
engangskateterisering af kvinden. Der forelå ikke oplysninger om, at der
blev indhentet stedfortrædende samtykke til behandling fra værge eller
pårørende.
På et tidspunkt begyndte kvinden at modsætte sig kateteriseringen, som
herefter i flere tilfælde blev gennemført med tvang.
Kunne kateteriseringen gennemføres mod kvindens vilje?
a.
b.
c.
d.
Hvis egen læge havde ordineret kateteriseringen, kunne den
gennemføres, eventuelt med tvang, da kvinden var dement og
ikke kunne give samtykke.
Kateterisering er personlig hygiejne, hvorfor den kunne
gennemføres med magt, hvis betingelserne i lov om social
service var opfyldt.
Hvis der forelå et stedfortrædende samtykke, kunne
kateteriseringen gennemføres med tvang.
Kateterisering af kvinden måtte ikke gennemføres med
tvang.
Svar opgave 6
• Svar: d. Kateterisering er sundhedsfaglig
behandling og dermed omfattet af lov om
patienters retsstilling. Hvis patienten i ord eller
handling tilkendegiver, at hun ikke vil behandles,
er der uanset samtykke fra værge eller
pårørende ikke hjemmel til at gennemføre
behandlingen med tvang. Inden for
sundhedslovgivningen er der kun hjemmel i
psykiatriloven til at anvende tvang, når lovens
betingelser herfor er opfyldt.
5.Samtykkekompetancehandleevne
Den omstændighed, at en person er beboer
på et plejehjem indebærer ikke i sig selv
en begrænsning i selvbestemmelsesretten
Selv en varig inhabil person kan i perioder
være så klar, at han kan tage stilling til
mindre indgribende former for behandling
5.Samtykkekompetancehandleevne
Et samtykke fra nærmeste pårørende eller
værge er et stedfortrædende samtykke.
(hvem der er ”nærmeste pårørende ”
afgøres i det konkrete forhold og
beboerens holdning hertil).
5.Samtykkekompetancehandleevne
Samtykket omfatter ikke beslutninger om at
fravælge livsnødvendig behandling som
f.eks. hjertestopsbehandling.
Svarskema til ”Test din viden om patienters
rettigheder”.
1.
En ældre mand, som boede på plejehjem, blev
årligt undersøgt af sin praktiserende læge, der som
følge heraf og i samarbejde med plejepersonalet,
fandt grundlag for at ordinere antidepressiv
behandling. Manden var ikke dement. Lægen fik af
plejepersonalet at vide, at manden herefter fik det
bedre. Efter at manden var afgået ved døden – af
anden årsag – fik hans pårørende kendskab til den t
idligere medicinering.
Skulle lægen have indhentet samtykke til den anti- depressive
behandling hos patientens pårørende inden behandlingsstart?
a. Lægen skulle ikke have indhentet samtykke hos de pårørende,
b. idet patienten ikke var dement, og ordinationen blev foretaget efter
undersøgelse og samtale med patienten.
b. Lægen skulle have indhentet samtykke hos de pårørende, idet der
var tale om behandling af en mulig depression. De pårørende
kunne således have deltaget i at hjælpe patienten igennem sin
depression, hvis de havde haft kendskab dertil.
c. Lægen skulle ikke have indhentet samtykke hos de pårørende, da
plejepersonalet, som kendte patienten, allerede havde givet
samtykke til behandlingen.
d. Lægen skulle have inddraget de pårørende i behandlingen, om end
samtykket skulle indhentes hos patienten selv. På den måde ville de
pårørende kunne have taget stilling til, om de var enige i
behandlingen og have haft mulighed for at påvirke patientens
beslutning.
Svar opgave 1
Svar: a.
Efter lov om patienters retsstilling skal en patient give samtykke til
behandling med mindre patienten varigt mangler evnen til at give
informeret samtykke. I disse situationer kan de nærmeste pårørende give
informeret samtykke til behandling. Skønner sundhedspersonalet at de
nærmeste pårørende forvalter samtykket på en måde, der åbenbart vil
skade patienten eller behandlingsresultatet, kan sundhedspersonalet
gennemføre behandlingen såfremt embedslægeinstitutionen giver sin
tilslutning hertil. Er der etableret værgeforanstaltninger, skal værgen
samtykke til behandling. Da manden ikke var dement, og da der ikke var
etableret værgeforanstaltninger, og da ordinationen blev foretaget efter
undersøgelse af patienten og samtaler med denne, skulle lægen ikke
indhente samtykke hos de pårørende.
5.Samtykkekompetancehandleevne
Medicinering
Medicinen må ikke skjules for at lette
indgivelsen
Hvis en beboer ikke vil vaskes, få
indsprøjtninger, indtage medicin, er der
ikke hjemmel til tvang.
6. Samtykkets indhold og form
Et stiltiende samtykke bør kun accepteres i
situationer hvor det er utvivlsomt at
beboeren gennem sin adfærd har
tilkendegivet at være enig og oftest kun,
når der er tale om stiltiende samtykke til
enkelte elementer i et undersøgelses-og
behandlingsforløb.
6. Samtykkets indhold og form
Et samtykke skal angå en aktuel og konkret
behandlingssituation
Et samtykke til behandling generelt for en
bestemt periode er ikke gyldigt.
7.Akutte livstruende situationer
I en situation hvor der er øjeblikkeligt
behandlingsbehov, kan man altid
behandle, f.eks. give medicin eller
operere.
3. En ældre mand blev gennem længere tid tiltagende syg og svækket.
Han blev tilset af sin praktiserende læge, der tilbød at indlægge ham
mhp på diagnosticering og behandling. Dette ønskede manden
imidlertid ikke. Han blev informeret om konsekvenserne af ikke at blive
indlagt, men ønskede stadig ikke indlæggelse. Manden fik en af sine
pårørende til at love, at han ikke ville blive indlagt på noget tidspunkt i
forløbet, da han ønskede at dø hjemme.
Mandens tilstand blev forværret, han udviklede begyndende gulsot og
blev lidt sløv. Manden blev tilset af en vagtlæge, som fandt ham
bevidsthedsklar og fuldt orienteret. Manden afviste stadig klart
indlæggelse. De pårørende var bekymrede og de tilkaldte dagen efter
mandens praktiserende læge mhp på indlæggelse.
Hvilke muligheder havde lægen?
a.
b.
c.
d.
Lægen kunne indlægge patienten imod dennes vilje pga.
sygdommens alvorlighed
Lægen kunne med de pårørendes samtykke indlægge patienten
Lægen kunne tvangsindlægge patienten på
behandlingsindikation (”gule papirer”) på baggrund af
patientens tiltagende bevidsthedspåvirkning, hvilket kan
sidestilles med en sindssygelignende tilstand
Lægen kunne ikke indlægge patienten, idet patienten på
baggrund af information om forløbet klart havde
tilkendegivet, at han ikke ønskede indlæggelse.
Svar opgave 3
Svar: d. Lægen kunne ikke indlægge patienten,
idet patienten på baggrund af information om
forløbet klart havde tilkendegivet, at han ikke
ønskede indlæggelse. Ifølge loven må ingen
behandling indledes eller fortsættes uden
patientens informerede samtykke. Manden var
fuldt orienteret om situationen og ønskede
stadig ikke indlæggelse, hvilket skulle
respekteres. Mandens tilkendegivelse i den
aktuelle situation vil også gælde, hvis han fx i
løbet af kort tid skulle miste bevidstheden.
8.Livstestamenter
Det er kun ønsker i forhold til
livsforlængende behandling, der kan
anføres.
Et livstestamente, får først virkning fra det
tidspunkt, hvor personen ikke længere er i
stand til at udøve sin selvbestemmelsesret
En kompetent pårørende kan ikke træffe
beslutning om livsnødvendig behandling
8 .Livstestamenter
Hverken en beboer eller pårørende kan
træffe beslutning om eller kan på forhånd
stille krav om at beboeren f.eks. Ikke kan
indlægges på sygehus eller skal
genoplives, hvis beboeren senere kommer
i en situation, hvor pågældende ikke kan
tage stilling.
Case livstestamente
http://www.pkn.dk/nyheder/1941.html
En 72-årig kvinde havde den 17. oktober 2002 fået indopereret en ny
hjerteklap. Den 4. november 2002 fik hun hjertestop, og hun var
uden åndedræt og puls. Lægerne påbegyndte kunstigt åndedræt og
hjertemassage. Brystkassen blev herefter åbnet, og et hul i
legemspulsåren blev syet sammen, og der blev givet intern
hjertemassage, som medførte, at hjertet kunne pumpe af sig selv.
Patienten blev behandlet med hjertestimulerende medicin og øgning
af volumen i blodbanen, og brystkassen blev derefter syet sammen
igen. Nogle timer senere svigtede hjertet igen, og patienten døde.
Der blev klaget over, at lægerne i strid med patientens
livstestamente forsøgte at holde hende i live, da hun blev
konstateret respirations- og livløs den 4. november 2002.
Svar:
Nævnet fandt ikke grundlag for at kritisere lægerne
for deres behandling af patients hjertestop.
Nævnet lagde vægt på, at det fremgik af
livstestamentet, at patienten ikke ønskede
livsforlængende behandling, hvis hun var i en
situation, hvor hun var uafvendeligt døende.
Nævnet oplyste, at man hos en nyopereret
hjertepatient, der får hjertestop, ikke opfatter
denne tilstand i sig selv som en situation, hvor
patienten er ”uafvendeligt døende”, idet man ofte
med relativt enkle midler vil kunne genetablere
kredsløb og åndedræt, uden at patienten får
varige mén af behandlingen.
9 Aktindsigt i helbredsoplysninger
Afgørelse om aktindsigt træffes som
udgangspunkt af lederen på plejehjemmet.
9 Aktindsigt i helbredsoplysninger
Nærmeste pårørende har mulighed for at få
aktindsigt i de oplysninger, som er
nødvendige for at de kan varetage
beboerens interesse i en
behandlingssituation.
Tavshedspligt sygehistorie 9
Politiet henvender sig til en praktiserende
læge og oplyser, at hjemmeplejen netop
har fundet en af lægens patienter død
siddende i en stol med nogle pilleglas
stående på bordet. Politiet vil gerne have
oplysning om, hvilken medicin afdøde fik
hos lægen. Må lægen meddele politiet
sine medicinordinationer ?
Tavshedspligt svar 9
Ja,lægen kan godt ved en nyfunden død
medvirke med afklarende oplysninger
•
•
•
•
http://www.rusmiddelcentermiddelfart.dk/
http://www.anonyme-alkoholikere.dk/
http://www.blaakors.dk/
http://www.danskmisbrugsbehandling.dk/minnesot
akur/
• http://www.ringgaarden.dk/?OVRAW=misbrug%20
middelfart&OVKEY=misbrug%20middelfart&OVMT
C=standard&OVADID=3097156031&OVKWID=25
335516031
• http://www.ringgaarden.dk/?OVRAW=misbrug%20
middelfart&OVKEY=misbrug%20middelfart&OVMT
C=standard&OVADID=3097156031&OVKWID=25
335516031
Jobcentre
• http://www.middelfart.dk/Om%20kommune
n/Telefon/Jobcenter.aspx
Jobcentre
Den nye sygedagpengelov 2009
http://www.efterskole.dk/sitecore/content/Eft
erskoleforeningen/Efterskoleforeningen/Ny
heder/2009/Nyhedsbrev7/Sygedagpengel
oven.aspx
Uarbejdsdygtighed på grund af sygdom
Dagpenge ydes ved uarbejdsdygtighed på
grund af egen sygdom. Sygedagpengene
ophører helt eller delvis den dag, hvor
lønmodtageren eller den selvstændige
erhvervsdrivende er helt eller delvis
arbejdsdygtig, uanset om den pågældende
genoptager arbejdet eller raskmelder sig.
Uarbejdsdygtighed - sygdom
Delvis uarbejdsdygtig
Vurdering af uarbejdsdygtighed
Ophør af sygedagpenge
Lovgivning m.v.
Uarbejdsdygtighed - sygdom
Retten til sygedagpenge er betinget af, at en person
er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom.
Afgørelsen af, om en person anses for
uarbejdsdygtig, sker på grundlag af en samlet
vurdering af sygdommen og dens indvirkning på
den sygemeldtes arbejdsevne.
Delvis uarbejdsdygtig
En lønmodtager er delvis uarbejdsdygtig på grund
af sygdom, når det skønnes, at den pågældende
kun kan udføre arbejdet delvis, eller når to eller
flere behandlinger, der er foreskrevet af en læge
eller tandlæge, medfører delvist fravær fra
arbejdet. Det er en betingelse, at lønmodtagerens
fravær er på mindst 4 timer pr. uge, hvori indgår
befordring og ventetid ved ambulante
behandlinger. En selvstændig erhvervsdrivende
er delvis uarbejdsdygtig, når det skønnes, at den
pågældende højst kan udføre halvdelen af sit
normale arbejde.
Vurderingen af uarbejdsdygtighed
Vurderingen af en persons uarbejdsdygtighed skal
som udgangspunkt foretages i forhold til
beskæftigelsen før sygemeldingen. Efter 3
måneders sygefravær skal vurderingen ske på
grundlag af den sygemeldtes uddannelsesog beskæftigelsesområde, medmindre der er
særlige grunde,
der taler for andet med hensyn til tidspunktet for
vurderingen.
Vurderingen af uarbejdsdygtigheden for ledige
sker i forhold til det arbejdsområde, som den
pågældende står til rådighed for.
Ophør af sygedagpenge
Sygedagpengene ophører helt eller delvis
den dag, hvor lønmodtageren eller den
selvstændige erhvervsdrivende er helt eller
delvis arbejdsdygtig, uanset om den
pågældende genoptager arbejdet eller
raskmelder sig.
Sygedagpengene kan ophøre tidligere, når den
sygemeldtes helbredstilstand er
stationær og kommunen efter anvendelse af
arbejdsevnemetoden i form af beskrivelse,
udvikling og vurdering af en persons arbejdsevne
skønner, at den sygemeldte ikke er berettiget til
revalidering, visitation til fleksjob eller
førtidspension. Dog vil udbetalingen af
sygedagpenge senest ophøre ved
varighedsbegrænsningen, (arbejdsgiver de to
første uger, kommunen i de næste 52 uger)
medmindre betingelserne for en forlængelse af
sygedagpengeperioden er opfyldt.
Sygedagpengelovgivningen forsat..
Kapitel 6 - Visitation og opfølgning
§ 8. Kommunen skal i løbende
sygedagpengesager, hvor kommunen
ikke har modtaget en raskmelding,
tilrettelægge og gennemføre et individuelt
og fleksibelt opfølgningsforløb under
hensyn til sygdommens karakter og
sygemeldtes behov og forudsætninger.
Kommunen skal inddrage den
sygemeldte i opfølgningen.
.
Stk. 2. Indsatsen skal være
sammenhængende og
helhedsorienteret, og kommunen skal
koordinere den kommunale indsats
med indsatsen fra andre, jf. § 9.
Stk. 3. Kommunen skal som led i
opfølgningsforløbet, uanset om der er
tale om en hel eller delvis sygemelding,
indhente oplysningsskema, visitere,
holde samtale og foretage en samlet
vurdering af behov for indsats m.v.
samt udarbejde en opfølgningsplan, jf.
§§ 11-16.
• § 9. Kommunen skal efter behov
inddrage relevante aktører i
opfølgningen, herunder arbejdsplads,
læge, arbejdsløshedskasse, faglig
organisation, staten i jobcenteret,
revalideringsinstitutioner, sygehuse og
sygehusafdelinger. Kommunen skal
have fokus på at udvikle samarbejdet
med de praktiserende læger og med
arbejdspladserne
Sygedagpenge -Selvstændigt
erhvervsdrivende
• Kapitel 10
• Sygedagpengeforsikring for selvstændige
erhvervsdrivende
• § 18. Personer, der har indtægt ved selvstændig
erhvervsvirksomhed, kan i Beskæftigelsesministeriets
AdministrationsCenter (BAC) tilmelde sig en
forsikringsordning, der giver ret til sygedagpenge i de 2
første uger af en sygeperiode. Ved sygefravær indtræder
retten til sygedagpenge fra 3. fraværsdag (type 1forsikring). Har den forsikrede valgt at betale en højere
præmie, indtræder retten til sygedagpenge fra 1.
fraværsdag (type 2-forsikring).
Dagpenge kommunalt samarbejde
2) Modeller for samarbejde
Telefonkonsultationer (yd. 3201)
Møder (yd 3301-3304 + 3410-3460+3701 +9001)
LOK s. §56 1-3 s. 35
Tilføjelse til LOK §56 :
”Lægen har ikke pligt til at deltage i
socialmedicinsk arbejde, men lægen tilstræber
deltagelse. –skal i videst mulig udstrækning
tilrettelægges under hensyntagen til lægens
mulighed for fremmøde og den tidsmæssige
belastning af lægen”
3) Konkret samarbejde.
Som under 2 og 5.
Sker ofte i kontakt med Forvaltningens område
for beskæftigelse og sygedagpenge (
Middelfart Kommune : Jobcentret)
Kommunale beskæftigelses råd
4) Sygemeldinger – raskmeldinger.
En sygemelding sker på den sygemeldtes initiativ og med
mindre der foreligger speciel aftale kan der ikke laves før
4. sygemeldingsdag.
Nb Ikke kommunal attest: Lægeerkl. Om uarbejdsdygtighed
En raskmelding kræver normalt ingen attestation. Ved
begrænset erhvervsevne kan der udstedes attest: Attest til
brug for a-kassens sagsbehandling som giver mulighed
for at fritage den raskmeldte for bestemte
arbejdsfunktioner, således at han/hun kan afvise jobtilbud
indenfor denne kategori uden at miste dagpenge.
Ellers :
LÆ 255 Attest m mulighed for at varetage et arbejde
LÆ 225 Attest vedr. kronisk sygdom
Og nok hyppigst
LÆ 125 Statusattest
Lovgrundlag for udfyldelse af
attester
• Reglerne om lægers omhu og uhildethed ved
attestskrivning fremgår idag af autorisationslovens § 20,
som har følgende formulering:
• Erklæringer
• § 20. En autoriseret sundhedsperson skal ved
udfærdigelse af erklæringer, som vedkommende afgiver
i sin egenskab af autoriseret sundhedsperson, udvise
omhu og uhildethed
Lovgrundlag forsat…
Stk. 2. En autoriseret sundhedsperson er forpligtet til på begæring fra en
offentlig myndighed i det efter formålet fornødne omfang at afgive
erklæring til offentlig brug om de sundhedsfaglige iagttagelser, som
den pågældende er i stand til at give oplysning om, vedrørende en af
vedkommende undersøgt, behandlet eller plejet person, der søger
eller får offentlige økonomiske ydelser eller anden offentlig hjælp.
Samme pligt påhviler sygehuse og lignende institutioner.
Stk. 3. Sundhedsstyrelsen kan fastsætte regler for afgivelse af
erklæringer. Kræves en i lovgivningen foreskreven eller forudsat
erklæring afgivet på en særlig blanket, eller ønsker en offentlig
myndighed i øvrigt at benytte en særlig blanket, skal
Sundhedsstyrelsen forinden have lejlighed til at udtale sig om
blankettens indhold. Dette gælder dog ikke simple syge- og
raskmeldingserklæringer.
Autorisationslovens § 20 var den tidligere lægelovs § 8, som er citeret i
indledningen på bekendtgørelsen fra 1935.
5)Den gode attest.
2 forhold :
En god anmodning
En god attest
Let forståeligt sprog
Indeholde præmisser og ikke altid konklusioner
Kun indeholde og skrive om det ønskede problem
Afsendes hurtigst muligt – pkt 5.2.11 senest efter 2
uger(undtaget ferie)
Vedlægge relevante bilag
http://www.laeger.dk/lf/html/laegefagligt/attester/dad
l29_vejl.htm
Via www. Læger dk.
6) Faktiske attester.
http://www.laeger.dk/portal/page/portal/LAEGERDK/LAE
GER_DK/LAEGEFAGLIGT/Attester/SOCIALT_LAEGE
FAGLIGT_SAM
Mest anvendte attester i forhold til kommunerne :
8. Oversigt over blanketter
LÆ nr.Blankettens navn
121Anmodning om Statusattest
125Statusattest
131Anmodning om Specifik helbredsattest
132Meddelelse om specifik
helbredsundersøgelse135Specifik
helbredsattest141Anmodning om Generel
helbredsattest142Meddelelse om generel
helbredsundersøgelse
6) Faktiske attester forsat..
145Generel helbredsattest
151Anmodning om Speciallægeattest
152Meddelelse om speciallægeundersøgelse
165Forslag om socialmedicinsk sagsbehandling
221Anmodning om Attest vedrørende kronisk sygdom
225Attest vedrørende kronisk sygdom
231Anmodning om Attest vedrørende sygdom i
forbindelse med graviditet eller risiko for
fosterskader
235Attest vedrørende sygdom i forbindelse med
graviditet eller risiko for fosterskader
251Anmodning om attest om mulighed for at varetage et
arbejde
255Attest om mulighed for at varetage et arbejde
LÆ 125 - Statusattest
1. Formål
Statusattesten er et relevant resumé af sygdomsforløb med vurdering af
helbredsforholdene i relation til kommunens sagsbehandling.
2. Hvad skal kommunen
Se vejledning til LÆ 121 - Anmodning om Statusattest.
3. Hvad skal lægen
Lægen udfærdiger attesten på grundlag af patientjournal og kendskab til
patienten i øvrigt. Patienten bliver ikke indkaldt specielt i forbindelse
med LÆ 125.
LÆ 125 bør indeholde en kort beskrivelse af den aktuelle sygdom samt
eventuelle andre relevante sygdomme (sygehistorie, diagnoser og
igangværende behandling).
LÆ 125 bør desuden indeholde en vurdering af helbredsforholdenes
betydning for sagen - herunder også en prognose for patientens
helbredssituation.
Lægen foretager ikke en vurdering af en eventuel social ydelses art og
omfang.
.
Statusattest forsat…
Kopi af relevante dele af journalen - herunder relevante
laboratorieprøver og røntgenundersøgelser - kan
eventuelt medsendes.
Herudover kan lægen inddrage kommunens evt. konkrete
spørgsmål i den samlede redegørelse.
Lægen har normalt pligt til at udfærdige denne attest. Hvis
lægen skønner, at de foreliggende oplysninger ikke i
tilstrækkelig grad vil dække kommunens behov, skal
lægen ikke udfærdige attesten men gøre kommunen
opmærksom herpå ved at returnere blanketten med kryds
i returfeltet. Det kan fx være tilfældet, hvis lægen ikke har
set patienten inden for det sidste halve til hele år - alt efter
sygdommens karakter. En således returneret blanket
giver ikke anledning til honorering.
4. Bemærkninger
LÆ 125 - Statusattest og LÆ 135 - Specifik
helbredsattest ligner hinanden. Forskellen
er, at patienten ikke bliver indkaldt specielt
i forbindelse med LÆ 125, mens der ved
LÆ 135 indgår en objektiv undersøgelse
af et afgrænset helbredsproblem
Attester
• http://www.kl.dk/Vejledninger-ogvarktojer/Artikler/33869/2009/04/Sociallag
eligt-samarbejde/
7)Rundbordssamtale
Vedlægge eksempel på indkaldelse.
8) I gang igen efter sygdom
Deltidsraskmelding
Attest til brug for a-kassens sagsbehandling
9) Længerevarende forløb
Arbejdsprøvning
Typisk statuserklæring og efterfølgende
Speciallægeerklæring
Generel helbredserklæring – nu
funktionsorienteret.
LÆ 145 – Generel helbredsattest
1. Formål
Attesten anvendes, når kommunen har behov for en
omfattende helbredsundersøgelse, der omhandler
såvel fysiske som psykiske forhold samt lægens
vurdering i forhold til det aktuelle problem.
Den objektive undersøgelse kan målrettes bestemte
lidelser efter konkret oplæg fra kommunen.
Generel helbredsattest anvendes alene i almen
praksis. I andre specialer anvendes LÆ 155 Speciallægeattest.
2. Hvad skal kommunen
Se vejledning til LÆ 141 - Anmodning om Generel
helbredsattest og LÆ 142 - Meddelelse om generel
helbredsundersøgelse.
3. Hvad skal lægen
Det er lægens opgave at give en beskrivelse
af patientens helbredsproblemer og deres
relation til patientens socialmedicinske
situation som den er beskrevet af
forvaltningen. Lægen giver en begrundet
vurdering af patientens funktionsevne så
detaljeret som muligt i relation til
helbredsproblemet. Der medsendes
foreliggende resultater af særlige
undersøgelser i det omfang, det er relevant.
Det skal hjælpe kommunen til at vurdere en
eventuel social ydelses art og omfang.
Generel helbredsattest hvad skal lægen
Der kan ikke i forbindelse med udfærdigelse
af LÆ 145 Generel helbredsattest foretages
supplerende undersøgelser (fx
laboratorieprøver, røntgenundersøgelser
m.v.) med det formål at varetage
attestopgaven. Hvis der i forbindelse med
attestudstedelse viser sig behov for
yderligere undersøgelser med diagnostisk
eller behandlingsmæssigt sigte, må dette
ske i sundhedssektoren efter de
sædvanlige retningslinier.
Generel helbredsattest forsat. Hvad skal
lægen
Det forventede indhold fremgår af ledeteksten
til attestens punkter.
I attesten har lægen mulighed for at
fremkomme med ideer til socialmedicinske
initiativer. Det skal understreges, at lægen i
attesten afgiver en udtalelse om
funktionsevnen, mens det er kommunens
forvaltning, der træffer afgørelse om,
hvilken social ydelse patienten skal
tilbydes.
4. Frister for levering og betaling
Attesten leveres senest 14 dage efter
konsultation og senest 30 dage efter
lægen har modtaget anmodningen fra
borgeren. Betaling finder sted senest
14 dage efter attestens modtagelse i
kommunen