Transcript Læs mere - Manan.dk

Oversigt over klinisk socialmedicin
Afd. for Social Medicin,
Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet
Bydelene Valby og Indre Nørrebro, Københavns kommune,
Høje-Taastrup-Kommune
Freddy M. Vainer og Kirsten Schultz-Larsen,
København 2002
Klinisk socialmedicin
Lægelig indsats, der har til formål at bevare eller udvikle
optimal funktion på trods af helbredssvækkelse og er
koordineret i forhold til en samlet biologisk,
psykologisk og social analyse, målsætning og
handleplan
Socialmedicinsk funktionsevnevurdering
Tidl
sygdomme og
dispositioner
Personlige
ressourcer
Social baggrund
• Opvækst
• Uddannelse
• Erhvervsforløb
Aktuelt helbred
• Symptomer og klager
• Kliniske og parakliniske fund
• Behandling
• Organfunktion
Adfærd
Aktuelle levevilkår og krav
• Arbejde/uddannelse
• Famile og sociale relationer
• Bolig
• Økonomi
• Sociale hjælpeforanstaltninger
Helbredsmæssigt
potentiale
Aktuel
funktion
• I hjem
• I beskæftigelse
• Socialt
Funktionspotentiale
Socialt og
personligt
potentiale
Det sociale system i hovedtræk
 Den kommunale socialforvaltning (275)




Familieafsnit (hjælpeforanstaltninger)
Beskæftigelsesafsnit (kontanthjælp, aktivering, revalidering,
sygedagpenge, førtidspensionsans.)
Omsorgsafsnit (hjemmepleje, hjælpemidler, ældrebolig)
Pensionsafsnit (adm. af tilkendte pensioner)
 Den amtskommunale forvaltning (14)

Det sociale nævn (anke servicelov aktivlov pensionslov)
 Socialministeriet

Den sociale ankestyrelse (principielle afgørelser)
Lovgivningsmæssige rammer for
det socialt-lægelige samarbejde
 Lægelovens bestemmelser om tavshedspligt og oplysningspligt
 Lægernes journalføringspligt
 De sociale loves bestemmelser om oplysningspligt
 Bistandslovens skærpede underretningspligt
 Forvaltningslovens notatpligt
 Forvaltningslovens bestemmelser om aktindsigt
Aftalemæssige rammer for
det socialt-lægelige samarbejde
 Aftale mellem DADL og KL om



Blanketternes udformning
Blanketternes informationsindhold
Blanketternes honorering
 Overenskomst mellem sygesikringen og PLO

Mulighed for honorering af møder i socialforvaltningen om
enkeltsager
 Kommunallægeoverenskomsten

Kommunallæger/lægekonsulenter i kommunerne
De hyppigst brugte socialt-lægelige
attester
 Journaloplysninger (LÆ 105/115)
 Statusbedømmelse/statusattest (LÆ 125)
 Specifik helbredsattest (LÆ 135)
 Generel helbredsattest (LÆ 145)
 Speciallægeattest (udformes frit - ingen fast blanket)
 Dagpengeattester/attest vedr. socialmedicinsk opfølgning
(LÆ 205/215/235)
 Forslag om socialmedicinsk sagsbehandling (LÆ 165)
Børns tarv og velfærd
 Truet tarv = særligt behov for bistand

Mulighed for iværksættelse af hjælpeforanstaltninger med
samtykke
 Truet velfærd = sundhed og udvikling i alvorlig fare

Mulighed for iværksættelse af hjælpeforanstaltninger uden
samtykke
Sagsgang i børnesager
Anmodning
fra forældrene
om hjælp
Anmodning
fra barnet
om hjælp
Underretning
fra professionel
om formodet
behov for social
bistand
Underretning
fra tredjepart
om formodet
vanrøgt e.l.
Undersøgelse
Vurdering
Handleplan
Samtale, hjemmebesøg
Vurderinger fra
sundhedsplejerske
læge, skole,
daginstitution,
Vurderinger fra
børnesagkyndige
Særligt behov for bistand
Mål og midler
Sundhed og udvikling i
alvorlig fare
Hjælpeforanstaltninger
i hjemmet
Anbringelse
Hjælpeforanstaltninger med samtykke











Konsulentbistand inkl. dagtilbud
Praktisk og pædagogisk bistand i hjemmet (hjemme hos)
Familiebehandling
Parallelanbringelse
Aflastning (aflastningsfamilie el. institution)
Personlig rådgiver
Kontaktperson
Betaling af udgifter vedr. pkt. 1-5
Betaling af foranstaltninger så anbringelse undgås
Kost- eller efterskole
Døgnanbringelse
Hjælpeforanstaltninger uden samtykke
 Undersøgelse af barnet ved mistanke om truet sundhed og
udvikling
 Anbringelse på døgninstitution eller i familiepleje
 Nægtelse af hjemgivelse ved frivillig anbringelse
 Besluttes af det kommunale børne og unge-udvalg
 Kan iværksættes akut (Den sociale Døgnvagt eller politiet)
Handicappede eller kronisk syge børn
 Målgruppe: Børn med betydelig og varig nedsat funktionsevne
eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse
 Dækning af nødvendige mérudgifter ved forsørgelse i hjemmet
 Bagatelgrænse på 250 kr.
 Eksempler





medicin
ekstra diætomkostninger
befordring
særlige fritidsaktiviteter
tabt arbejdsfortjeneste når en forælder opgiver erhvervsarbejde
Behandlingsudgifter og hjælpemidler
 Ved økonomisk trang:


Dækning af behandlingsudgifter som ikke kan dækkes af anden
lovgivning
For pensionister: Personligt tillæg (medicinkort) til dækning af
lægeordineret medicin
 Indtægtsuafhængigt:

Ved varig funktionsnedsættelse dækkes hjælpemidler, der
 afhjælper funktionsnedsættelsen
 udgør en væsentlig lettelse i dagligdagen
 er nødvendige for opretholdelse af erhverv

Medicinudgifter over 300 kr. mdl. dækkes ved kroniske lidelser
Sygemelding til arbejdsgiveren
Lægeerklæring om uarbejdsdygtighed
 Skal alene dokumentere uarbejdsdygtighed
 Udfyldes tidligst på 4. sygedag
 Ingen oplysning om diagnose
Sygemelding til socialforvaltningen
Attest vedr. uarbejdsdygtighed og attest vedr. socialmedicinsk
opfølgning
 Skal give kommunen grundlag for at vurdere om der foreligger
uarbejdsdygtighed pga. sygdom
 Leveres senest 7 dage efter modtagelsen
 Oplysning om diagnose og forventet varighed (LÆ 205)
 Helbredsmæssig begrundelse for uarbejdsdygtigheden (LÆ
215)
Vurdering af uarbejdsdygtighed pga.
sygdom
 38o feber? 37,8? 37,5? 37,3?
 Ondt i ryggen? Ondt i hovedet? Ondt i lillefingeren?
 Morfikakrævende smerter? NSAID-krævende smerter?
Parecetamolkrævende smerter? Smerter?
 Hviledyspnø? Dyspnø ved gang? Ved trappegang? Ved løb?
 Panikangst? Depression? Nedtrykthed? Krise? Manglende
trivsel?
 Lænderygsmerter og discusprolaps? Og spondylolisthese? Og
let spondylose? Og myoser?
Vurdering af forventet varighed af
uarbejdsdygtighed
 Influenza: 1 uge? 2? 3?
 Akut lumbago uden ischias: 1 uge? 2 uger? 3 uger?
 Skulder-nakkemyoser: 0 uger? 12 uger?
 Tendovaginitis: 1 uge? 3 mdr? 12 mdr?
 Periartrosis humeroscapularis: 4 uger? 12? 6 mdr.?
 Hysterektomi? Herniektomi? Tumorektomi?
 Whip-lash: 3 mdr.? 12 mdr.? 3 år?
 Spondylose og diskusdegeneration: fremover?
Faktorer af betydning for
uarbejdsdygtighed
 Objektive helbredsfaktorer
 Subjektive helbredsfaktorer
 Aktuelle jobkrav
 Aktuelle subjektive ressourcer
 Generel psykisk konstitution og tilpasningsevne
 Generelle sociale og psykosociale ressourcer
Langtidseffekter af sygefravær
 Isolation i forhold til arbejdsliv og kolleger
 Forringet økonomi
 Marginalisering ift. arbejdsmarkedet
 Manglende struktur på hverdagen
 Ændret livsstil
 Ændret selvopfattelse
 Manglende tiltro til arbejdsmæssig kapacitet
Risikoindikatorer for kronifikation og
udstødning
 Enlig mand med svagt netværk
 Ufaglært uden uddannelse og løs arbejdsmarkedstilknytning
 Kronisk bevægeapparatlidelse
 Psykisk lidelse
 Etnisk minoritetskvinde med dårlige danskkundskaber
 Misbrug
Opfølgning af sygedagpengesager

Efter 8 uger og siden hver 8. uge

Grundlag for fortsat dagpengeudbetaling (uarbejdsdygtighed
pga. sygdom)?

Hvad kan der gøres for at bringe den sygemeldte tilbage i
arbejde?

Er der grundlag for revalidering eller pension?

Vurderingsgrundlag



Lægeattester og supplerende lægeakter
Foreliggende sociale oplysninger
Opfølgningssamtale
Muligheder for arbejdsfastholdelse

Kontakt til arbejdspladsen under sygefraværet (ny sygerolle)

Delvis raskmelding

Omplacering på arbejdspladsen og jobtræning

Overgang til fleksjob

Arbejdsredskaber (serviceloven)

Arbejdspladsændringer (serviceloven, BST)

Fremskynding af udredning og behandling
§ 28 aftale

Fritager arbejdsgiveren for betaling af dagpenge i
arbejdsgiverperioden

Kronisk sygdom med mindst 10 dages fravær pr år på grund af
sygdommen

Indgås for 1 år ad gangen

Dækker kun fravær p.g.a. den kroniske sygdom

Kan fastholde velmeriterede medarbejdere, der pådrager sig en
kronisk sygdom

Kan stigmatisere pt.
Forlængelse af sygedagpenge

Generel varighedsgrænse (52 uger/18 mdr.)

Indikationer for forlængelse







Under lægebehandling og forventet arbejdsdygtig indenfor 26 uger
Alvorlig sygdom, under lægebehandling og forventet arbejdsdygtig
indenfor 2 x 26 uger
Arbejdsskadesag verserer
Førtidspensionsansøgning indgivet
Igangsætning af revalidering overvejende sandsynlig
Terminaltilstand
Ventetid på behandling i offentligt behandlingssystem
Revalidering
 Påkrævet af hensyn til en persons mulighed for fremtidigt at
sørge for sig selv og sin familie
 Socialt og/eller helbredsmæssigt grundlag
 Er subsidiær i forhold til anden lovgivning
 Forrevalidering er afklarende eller erhvervsmodnende og
hidtidigt forsørgelsesgrundlag fortsætter
 Egentlig revalidering har målrettet erhvervsplan og der ydes
bruttorevalideringsydelse og evt. handicap- og
uddannelsesrelaterede udgifter
Revalideringsplanen
 Baseres på grundig helbredsmæssig og social sagsbelysning
 Skal være forenelig med det sociale og helbredsmæssige
grundlag, dvs. ikke medicinsk kontraindiceret
 Mulige foranstaltninger er rådgivning, arbejdsprøvning,
arbejdsoptræning, lønplacering, skoleuddannelse,
erhvervsuddannelse, arbejdsredskaber, hjælp til selvstændig
etablering mm.
Førtidspension
 Varig erhvervsevnenedsættelse, dvs behandlings- og
revalideringsmuligheder er udtømt)

Højeste førtidspension (EE ubetydelig af varige
helbredsmæssige årsager - NB ikke efter det 60. år)

Mellemste førtidspension (EE under 1/3 af varige
helbredsmæssige årsager - NB ubetydelig efter det 60. år)

Almindelig førtidspension (EE under 1/2)
Almindelig førtidspension
 af rent helbredsmæssige årsager (14,3,1)
 af helbredsmæssige og sociale årsager (14,3,2 +
forsørgelsesbehov)
 de sociale og helbredsmæssige forhold taler derfor (14,3,3 +
varigt forsørgelsesbehov + 50 år)
 Forhøjes ved tilkendelse før 60. år