Transcript Interaktiv styring gennem netværk af offentlige

Ledelse af frivillige
Jacob Torfing
Væksthus for Ledelse
24. April, 2013
Er der et liv efter NPM?


NPM har domineret i de angelsaksiske lande, men
har også haft stor betydning i Danmark
Stort fokus på effektivisering og udgiftskontrol:
– Første bølge var konkurrenceudsættelse af den offentlige
sektor
– Anden bølge var mål- og rammestyring og resultatmåling
– Tredje bølge var processtyring gennem akkreditering
– Sidste bølge forsøger at gøre de offentligt ansatte mere
fleksible og billigere i drift


NPM har ført til mange gode ting, men efter 20 år
er det blevet stadigt sværere at pine tilstrækkelige
effektivitetsgevinster ud af NPM
Men hvad er alternativet?
Alternativet til NPM

En bred kreds af forskere har foreslået, at NPM
suppleres med New Public Governance:
– Lægger vægt på tillidsbaseret ledelse, tværgående
samarbejde, offentlig innovation og mobilisering af
samfundets ressourcer

Gabet mellem stigende forventninger og knappe
ressourcer kan bl.a. lukkes ved at ’sætte stikket
i borgerne’:
– Borgeren som medproducent af egen velfærdsservice
– Borgeren som producent af andre borgeres velfærd som
frivillig


Ændrer borgerrollen: fra ’klient’ og ’kunde’ til
’aktiv medborger’
Den offentlig serviceproduktion gør det aktive
medborgerskab til et oplagt satsningsområde
Hvad er det nye?
De offentlige velfærdssystemer fortrængte
den frivillige velfærd, der var sparsom,
ujævn, uprofessionel og baseret på
barmhjertighed
 De frivilliges genkomst er imidlertid ikke
et spørgsmål om at trænge velfærdsstaten
tilbage
 De frivillige kommer i stigende grad ind i
maskinrummet og samproducerer offentlig
velfærd
 Det bringer os fra et nulsumspil til et plussumspil

Frivillighed
Frivillige i offentlig samproduktion
bidrager til at gøre velfærd bedre,
billigere, mere innovativ, mere engageret,
mindre paternalistisk og mere
differentieret og brugervenlig
 Frivillighed defineres som en formel og
uformel aktivitet, der sigter på at hjælpe
andre, og samtidig er ulønnet og selvvalgt
 To slags frivillighed i offentlig
samproduktion:

– Aftaler med frivillige foreninger
– Eget korps af frivillige
Ledelse af frivillighed
Det er en hårdnakket myte, at frivillige
hverken kan eller skal ledes
 Når de frivillige kommer ind i de offentlige
sektor og samproducerer offentlig velfærd
er der et klart ledelsesbehov
 Udfordringen er, at frivillige hverken kan
ledes ved, at man giver ordrer, eller ved
at de gives økonomiske belønninger

Teorier om ledelse af frivillige
 Metastyring
af styringsnetværk:
undgå over og understyring af
selvregulerende netværk af og med
frivillige
 Ledelse af samarbejdsdrevet
innovation: Ledere skal træde i
karakter som igangsættere,
facilitatorer og katalysatorer
Teorier om ledelse af frivillige

Teorier om frivillig ledelse:
– Rammesætning: politik og aftaler
– Styring: mål, betingelser og konfliktløsning
– Håndtering: Rekruttering, motivering,
uddannelse, visitering, sparring, beskyttelse,
fastholdelse, anerkendelse, og terminering
– Evaluering: omfang, kvalitet og
brugertilfredshed

Ledelseskompetencer:
– Opbygge kapacitet, skabe empowerment,
kommunikere, have rummelighed og stærke
sociale kompetencer
Motiver
 Frivillige:
altruisme, værdiorientering, gøre en forskel, social
kontakt og egeninteresser
 Offentlige: besparelser, kvalitetsløft
og styrket borgerrolle
Mange former for frivillighed
 Individuelle
frivillige
 Kollektivt organiserede frivillige
 Henvisning til uformelle grupper
 Medarbejdere på virksomheder med
CSR
 Virksomhedssponserede håndboldpiger
 Bruger- og kommunalbestyrelser
Erfaringer
 Positive
erfaringer dominerer
 Både positivt for de frivillige, for
medarbejderne og den offentlige
sektor (energi, ressourcer, nye ideer,
større rækkevidde, ...)
Barrierer
 Ledelsesusikkerhed
 Omkostninger
ved opstart
 De frivilliges ustabile og svingende
indsats
Opgaver
 Myndighedsudøvelse
og tekniske
områder er ’no go’
 Kerneydelser er gråzone
 Pårørende princip som tommelfingerregel
Pres på de offentlige medarbejde
Afhænger af medarbejdernes uddannelsesniveau: fagprofessionelle føler sig ikke
truet, men aflastet – tid til kerneydelsen
 Håndteringsstrategier i forhold til udsatte
grupper af offentlige medarbejdere:

– Lad medarbejderne være ’in charge’
– Opgrader medarbejderne til coaches for de
frivillige
– Skab tillid gennem dialog og samvær

Flere historier om, at offentlige
medarbejdere har ændret syn på de
frivillige i en mere positiv retning
Vigtige ledelsesopgaver


Klart behov for ledelse af frivillige i offentlig
samproduktion
Ledelsesopgaverne omfatter:
–
–
–
–
–
–


Etablering af rammer og aftaler
Rekruttering af frivillige
Forventningsafstemning
Visitering til opgaver
Sparring
Fastholdelse
Kodeordet er: motivation, motivation og
motivation
Coaching er central ligesom det er det i forhold til
offentlige medarbejdere - forskellen er bare at
coaching ikke sker i ’skyggen af hierarki’
Råd til at komme i gang
Hav blik for hvor frivillige kan yde et
positivt bidrag
 Søg inspiration og læring hos naboen
 Skab ejerskab i organisationen og blandt
medarbejderne
 Træf et valg: Frivillige organisationer eller
eget korps? Eller måske kombination?
 Tænk stort, start småt, lær hurtigt, og
opskaler, når det virker
 Reflekter over ledelsesopgaven og udøv
god frivilligledelse
