Transcript Velkommen til PD Modul Medier og Mediekultur

DIGITALE LÆREMIDLER
Ved Jette Aabo Frydendahl
Regeringens handleplan:
”ITIF - IT i folkeskolen”
En række indsatsområder 2004- 2007
Afsat 495 mio. kr.
Det er et af regeringens mål, at IT og medier skal have en
særlig plads i uddannelsessystemet, og at disse skal integreres i
fagene på alle trin og alle niveauer, hvor det er naturligt. Et
øget brug af it og medier i uddannelsessystemet kan medvirke
til at leve op til kravene om øget faglighed og kvalitet.
Digitale læremidlers hvorfor?
Fælles mål 2
http://www.faellesmaal.uvm.dk/fag/Dansk/slutmaal.html
Skal stifte bekendtskab med IT og medier både gennem
analyse og produktion. (Næsten) på linje med bogen.
IT og mediekompetence – faghæfte 49 forventes udkommet
primo 2010.
Digitale medier og dannelse
Dannelse er et relativt begreb, som bygger på kulturelt betingede værdier
og er præget af samtidens samfund og det værdigrundlag det bygger på.
Folkeskolen har et almentdannende sigte - Hviler på traditionelle dannelses
forestillinger med en skriftsproglig og litterærdannelses tradition som
omdrejningspunkt.
Samfund og kultur i dag og i fremtiden?
•
•
Traditionsopbrud - Industrisamfund - ?
Det moderne- senmoderne, reflektivt moderne samfund? Globaliseret
vidensamfund?
Nye dannelsesidealer
Fra kvalifikationer til kompetencer
Kirsten Drotner:
Semiotiske kompetencer! Ikke blot tolke og forstå billeder, ord, tekst og tal
andre har skabt men også selv skabe og ændre disse tegn.
Mediekonvergens og den nye interaktivitet kræver både solide analytiske
og produktionsmæssige kvalifikationer.
Den 4. kulturteknik
- At kvalificere kompetencer hos eleverne – aktive
mediebrugere og ikke passive medieforbrugere
DIGITAL KOMPETENCE – INFORMATIONSKOMPETENCE
.
Informationskompetence
Før: Information er en ekstern målbar størrelse. 1. ordens
færdigheder.(Kvalifikationer - evalueres ved multible choise).
Nyere forskning i Informationskompetence:
Information er det brugeren finder informerende – information er det, som
for en elev kan løse et problem. Fokus er brugerrelevans.
2. ordens viden: kompetence i at vurdere om information er brugbar
(Kompetencer - evaluering af eksempelvis kildekritik)
3. ordens viden: adgang til og vurdering af relevante informationskilder og
netværk(Kreativitet – evaluering: Kan eleven konstruere et produkt med
udgangspunkt i informationskompetence af 1. og 2. ordens viden?).
Karsten Gynter: Ny læremiddelkultur 2,0 i skolen
Digital kompetence
At kunne anvende IKT for at kunne:
•
•
•
•
•
•
•
•
Definere og identificere et informationsbehov
Skaffe sig adgang til relevant information
Håndtere og organisere information
Integrere, fortolke og sammenfatte information
Evaluere informationens kvalitet, relevans og
anvendelighed
Skabe og præsentere ny information
Kommunikere og udveksle information og viden
Være teknologisk selvhjulpen
Teknologisk Institut rapport ”Borgernes IKT-færdigheder i Danmark 2007.
Digital og informationskompetence
Før var det nok at kunne reproducere eksisterende viden. I dag
skal elever også kunne skabe NY viden, at de kan udveksle
viden med andre på en forståelig måde og at de kan omforme
eksisterende viden i forhold til nye problemstillinger.
”Befolkning må lære at anvende de nødvendige
læringsressourcer, så den kan udvikle kompetencer til at
udvikle, dele og bearbejde viden.”
Stiller nye krav i folkeskolen. Ny didaktik og ny
læremiddelkultur.
Driver os mod nye læremidler!
Digitale læringsressourcer i folkeskolen og de gymnasiale ungdomsuddannelser
v. Dream og videncenter for læremidler – læremiddel.dk
Læringsressourcer/midler
Læremidler er materialer og værktøjer,
• der bliver anvendt som midler
• med læring som mål.
Kan beskrives i forhold til læremidlets typologi og genre. Læremiddeltypologi
inddeler læremidler i typer:
•
•
•
Undervisningens tematiske indhold: Tekster, lyd billeder, film altså artefakter,
der har et selvberoende tematisk indhold.
Kontekstuelle læremidler: læringsressourcer som artefakter, redskaber,
miljøer, hjælpemidler som ikke i sig selv har didaktisk intention, men som kan
bruges i pædagogisk sammenhæng.
Didaktiske læremidler: læremidler der i deres design understøtter bestemte
pædagogiske funktioner i en skolekontekst.
Kilde: Jens Jørgen Hansen, Nationalt videnscenter for læremidler
Type: Digitale læremidler
Kan kategoriseres indenfor 2 typer:
1. Redskaber til elevernes læreproces. kontekstuelle læremidler. Diverse
software, som kan inddrages i en didaktisk sammenhæng. online som offline.
Kontekstuelle læremidler.
2. Digitale læremidler udviklet til undervisning. Didaktiske læremidler.
F.eks. genrer som pædagogiske computerspil, simulationer og åbne netbaserede
læringssystemer/vidensportaler.
Kilde: Jens Jørgen Hansen, Nationalt videnscenter for læremidler
IT som redskab til elevernes læreproces
Det digitale penalhus
Dele af det gamle penalhus er skiftet ud med computer, mobil til formidling af
digitale udtryk.
Redskaberne er erstattet med it-baserede værktøjer: Tekst behandling, lyd, billedog videoredigering samt mulitmedieprogrammer.
Informations og kommunikationsteknologier bliver hurtigere,
billigere, mere mobile og driftsikre. I stand til at lagre mere på mindre plads.
Driftsikkerhed og mobilitet er afgørende for en fleksibel brug af it som
læremiddel. Netbooks 1:1 computing
Cloud computing – programmer og harddisk ligger i skyen
Web 2 teknologien giver nye pædagogiske muligheder.
Web 2.0
•
Web 2.0 er anden generation af tjenester, der er udbudt på internettet.
•
Web 2.0 handler om at skabe relationer mellem mennesker i cyberspace, ved
brug af Social Software. Dette begreb dækker over forskellige former for
kommunikationsværktøjer som fx Forums, Blogs, Wikies, Chats osv.
•
Nye pædagogiske muligheder for at
eleverne kan samarbejde omkring
bearbejdning af information og
skabelse og publicering af NY viden.
kilde: http://da.wikipedia.org/wiki/Web_2.0
Resume rapport digitale læringsressourcer
Rapport dokumenterer et gab mellem videnssamfundets krav,
Danmarks uddannelsespolitiske prioriteringer og skolernes
økonomiske og pædagogiske praksis i hverdagen.
Kilde: Digitale læringsressourcer i folkeskolen og de gymnasiale ungdomsuddannelser. 2009
Resume rapport digitale læringsressourcer
•
•
•
•
•
Trykte læringsressourcer er vigtige – både i forberedelse og undervisning. 94
% af dansklærere og 95 % af matematiklærere anvender sådanne materialer.
Hjemmesider bruges både i forberedelse og i undervisning som supplement
til trykte materialer. I undervisning bruger 45 % af dansklærere og 53% af
matematiklærere hjemmesider.
Fotokopier bruges af 81 % af lærerne i forberedelse af deres undervisning.
45% af dansklærere og over 70% af matematiklærerne anvendte
klasseundervisning i sidste undervisningslektion.
Ifølge halvdelen af skolelederne svarer, at budgettet til læringsressourcer er
stramt.
Kilde: Digitale læringsressourcer i folkeskolen og de gymnasiale ungdomsuddannelser. 2009
IT i skolen
Undersøgelse af erfaringer og perspektiver
Viser et billede andet billede. Folkeskolen er godt i gang med integration af IT i
undervisningen.
Tendenser:
Fase 1: IT færdigheder – både for elever og lærere
Fase 2: Fokus på det almenpædagogiske – motivation og støtte til
elevfremlæggelser – Supplement til undervisning.
Fase 3: Udvikling af IT baseret fagdidaktik – IT kan noget forskelligt i forhold til
forskellige fagene og fagenes forskellige mål. Skal forankres i de strukturer, der er
på skolerne.
FOKUS: UNDERVISNING OM OG GENNEM IT OG MEDIER
Kilde: www.eva.dk/projekter/2008/it-i-folkeskolen
Læremiddelvurdering
Lærebogens kvalitet
• Definerer den viden, der skal læres.
• Der er en tæt kobling mellem læreplaner, fagtekst, øvelser og opgaver.
• Lærebogen giver en fast struktur og styring af undervisningens forløb ofte på
grundlag af en lærervejledning.
• Let for læreren at se hvad eleverne lærer og deres progression.
• Giver et bud på hvordan læreren metodisk kan tilrettelægge, gennemføre og
evaluere undervisningen.
• Let at planlægge og tilrettelægge undervisning ud fra.
• Giver eleverne et overblik over det stof, der skal læres.
Kilde: Jens Jørgen Hansen, Nationalt videnscenter for læremidler
Læremiddelvurdering
Digitale læremidlers kvalitet – krav vi kan stille!
• Giver mulighed for at udnytte mediets interaktivitet – Elev som konsument og
producent.
• Mulighed for at skabe simulationer – arbejde eksperimenterende med stoffet.
• Giver nye muligheder for layoute – præsentation af stof. Nye muligheder for at
lagre, søge skabe, dele og modificere tekst, tal, ord, lyd, video, billeder og
blandinger af disse.
• Web 2.0 – brugerdeltagelse og samarbejde via socialt software.
• Anvender et medie, som de unge agerer i i deres fritid – motivation
• Kan noget forskelligt i forhold til forskellige læringssyn og vidensformer.
• Ofte brugergenereret og netbaseret.
Digitale læremidler
Stiller nye krav til læreren:
Lærebogens faste kobling mellem læringsmål, indhold og opgaver findes ikke i
digitale læremidlers åbne univers.
At kunne udvælge og anvende bestemte læremidler alt efter den didaktiske og
pædagogiske sammenhæng. Analyse og vurdering.
Skabe rammerne for eleverne og formulere de didaktiske mål for brug af
læremidlet.
En ny lærerrolle? Læreren som alvidende eller kaospilot og vejleder?
Integration af digitale læremidler forudsætter driftsikre og stabile
rammebetingelser.
Driftssikre og stabile rammebetingelser?
Skolebibliotekaren og læremiddelvurdering
Hvorfor er analyse og vurdering af læremidler vigtige?
•
En skolebibliotekar skal have et klart innovativt og strategisk blik for nye
læremidlers indflydelse på en skolekulturel og professionsfaglig udvikling.
•
Læremidler har potentiale til at reformere undervisningskulturen – nye måder
at formidle og lære på.
•
Skolebibliotekaren kan foretage sin vurdering som grundlag for anbefaling til
anskaffelse/ikke anskaffelse og som grundlag for kollegial vejledning og
læremiddelformidling.
•
Man bør stille krav til et digitalt læremiddel om, at det kan noget andet/mere
end traditionelle læremidler.
Kilde: Jens Jørgen Hansen, Nationalt videnscenter for læremidler
Hvilken viden vil vi indsamle?
Praksisviden
(Privat)
Summativ
Formativ
Planlægningsorienteret
læremiddelvurdering
Praksisorienteret
evaluering
Skal læremidlet bruges eller ej?
Hvordan anvendes læremidlet i uv?
Didaktisk planlægning
Dokumentstudier
Funktion i praksis
Observationer og notater
Professionsfaglig
Udviklings- læremiddelvurdering
Skal læremidlet købes eller ej?
viden
(Offentlig) Pædagogisk potentiale
Dokumentstudier
Skolekulturel
læremiddelvurdering
Hvordan påvirker læremidlet
skolens kultur og udvikling?
Udviklingspotentiale
Observationer og notater
Jens Jørgen Hansens evalueringsmatrix – læremiddelvurdering og analyse
Læremiddelvurdering i skolen
Overordnet summativ vurdering af det pædagogiske potentiale og funktionalitet af
læremidlet, som har vist sig i læremidlets design, sammenholdt med de opgaver
eller funktioner, læremidlet skal bidrage til at løse i undervisningen.
Kan læremidlet anbefales eller ej?
Kilde: Jens Jørgen Hansen, Nationalt videnscenter for læremidler
Almendidaktiske kriterier for vurdering af læremiddel
Indhold
Viden - Hvad skal eleven lære?
Lærer
Læring – hvordan skal eleven lære?
Elev
Undervisning – hvordan planlægge og gennemføre?
Kilde: Jens Jørgen Hansen, Nationalt videnscenter for læremidler
Almendidaktiske kriterier for vurdering af digitale læremiddel
• Videnskriteriet – Hvad skal eleven lære?
• Hvilke delemner dækker det digitale læremiddel i forhold til det/de aktuelle
fags Fælles Mål? Er der faglige trinmål, det ikke dækker?
• Hvordan repræsenterer læremidlet faget – herunder differentiering af
læringsmål, indhold? Kan læremidlet stå alene, eller kan/skal det suppleres
med andre materialer?
• Hvilke vidensformer formidler læremidlet? (viden af 1. 2. og 3. orden –
kvalifikationer, kompetencer og/eller kreativitet)
Vidensformer i danskfaget
kvalifikationer
Tilegnelse af afgrænset faktaviden (fx gør rede for eventyrgenren) og afgrænsede
færdigheder (fx skriv sammenbunden skrift)
Kompetencer
Faktaviden og færdigheder der bruges til at løse opgaver i bestemte situationer (fx
skrive et eventyr med reflekteret bug af typiske genretræk, bruge skriftsproget
som støtte for tænkning, analysere og fortolke litteratur)
Kreativitet
Personlig og faglig bevidsthed om kriterierne for brug af kompetencer (fx skrive en
novelle med kreativ brug af forskellige genretræk, vurdere og perspektivere
litteratur, fx etiske æstetiske og historiske aspekter, brug af de faglige
kvalifikationer og kompetencer til selvstændige undersøgelser og
vidensproduktion.
vurderingskompetence – informationskompetence - produktionskompetence
Læremiddelvurdering i skolen
Læringskriteriet – Hvordan skal eleven lære det?
Hvilke(t) læringssyn bygger materialet på?
Viden
Behavioristisk design
Konstruktivistisk design
Sociokulturelt design
Viden som en pakke
- Objektivt og
fritstående
Viden som individuel
konstruktion
Viden som interaktiv og
socialbaseret
konstruktion
Komplekse autentiske
opgaver. Metoder til
løsning af problemer
Værktøjer og
praksisfællesskaber
Web 2.0
Formidling Systematisk
vidensopbygning og
progression
Læring
Tilegnelse af kundskaber Læring er er den enkeltes
gennem løbende øvelser aktive konstruktions
– feedback. Quiz.
proces – mennesket
konstruerer selv sin
forståelse af omverdenen
gennem læring og
erkendelse. PBL.
Deltagelse i praksisser
og forskellige
fællesskaber.
Læring sker i et samspil
mellem individ og
omgivelser.
Kilde: Jens Jørgen Hansen, Nationalt videnscenter for læremidler
Danskhistorie.dk
Fokus på kvalifikationer – viden af 1. orden
Læremiddelvurdering i skolen
Læringskriteriet – Hvordan skal eleven lære det?
Hvilke(t) læringssyn bygger materialet på?
Viden
Behavioristisk design
Konstruktivistisk design
Sociokulturelt design
Viden som en pakke
- Objektivt og
fritstående
Viden som individuel
konstruktion
Viden som interaktiv og
socialbaseret
konstruktion
Komplekse autentiske
opgaver. Metoder til
løsning af problemer
Værktøjer og
praksisfællesskaber
Web 2.0
Formidling Systematisk
vidensopbygning og
progression
Læring
Tilegnelse af kundskaber Læring er er den enkeltes
gennem løbende øvelser aktive konstruktions
– feedback. Quiz.
proces – mennesket
konstruerer selv sin
forståelse af omverdenen
gennem læring og
erkendelse. PBL.
Deltagelse i praksisser
og forskellige
fællesskaber.
Læring sker i et samspil
mellem individ og
omgivelser.
Kilde: Jens Jørgen Hansen, Nationalt videncenter for læremidler
Læring ved Knud Illeris
(Social) konstruktivistisk læringssyn
”Læring er er den enkeltes aktive konstruktionsproces – mennesket konstruerer
selv sin forståelse af omverdenen gennem læring og erkendelse.
Læring sker i samspillet mellem individ og omgivelserne.
Psykodynamiske dimension
Sociale dimension
kognitive dimension
3 D problembaserede virtuelle verdner
Billede fra serious games
Global Conflicts – Serious games
3 D problembaserede spilverdner
Dansk historie.dk
3 D problembaserede spilverdner
Dansk historie.dk
NIL projekterne
www.nilen.dk
NIL projekterne
Elev
menu
Her er der adgang til materialer, som belyser
projektets tema. Videoer, fiktive og faktionsartikler
med speak, radiofrekvenser og billeder, små
animerede computerspil etc.
Galleri
Galleri
Ressourcer til elevproduktioner – ex. baggrunde,
figurer og lydklip.
Lærervejledninger
Lærer
menu
Lægger op til projektorienterede forløb med
personlig fordybelse og aktiv deltagelse.
www.nilen.dk
Konstruktionisme v. Seymour papert
Mennesket lærer særlig effektivt, når de er engageret i at konstruere personligt
meningsfyldte produkter.
Lærerprocessen finder sted i en vekselvirkning mellem at tænke, konstruere,
afprøve og korrigere.
Computeren som eksperimentelt rum kan være et personligt læringsmedie for
skoleelever.
Den lærende får via computeren mulighed for at eksperimentere med personlige
konstruktioner, der har sit udspring i den lærendes egne ideer.
Computeren bliver elevernes
”Objekt to think with”
Læremiddelvurdering i skolen
Læringskriteriet – Hvordan skal eleven lære det?
Hvilke(t) læringssyn bygger materialet på?
Viden
Behavioristisk design
Konstruktivistisk design
Sociokulturelt design
Viden som en pakke
- Objektivt og
fritstående
Viden som individuel
konstruktion
Viden som interaktiv og
socialbaseret
konstruktion
Komplekse autentiske
opgaver. Metoder til
løsning af problemer
Værktøjer og
praksisfællesskaber
Web 2.0
Formidling Systematisk
vidensopbygning og
progression
Læring
Tilegnelse af kundskaber Læring er er den enkeltes
gennem løbende øvelser aktive konstruktions
– feedback. Quiz.
proces – mennesket
konstruerer selv sin
forståelse af omverdenen
gennem læring og
erkendelse. PBL.
Deltagelse i praksisser
og forskellige
fællesskaber.
Læring sker i et samspil
mellem individ og
omgivelser.
Kilde: Jens Jørgen Hansen, Nationalt videnscenter for læremidler
Sociokulturelt design
Mulighed for at arbejde med information af 3. ordens viden
læringsmæssige kriterier – Hvordan skal eleven lære?
Vurder læremidlets indhold, fremstillingsformer og æstetik som motivation for
elevernes læring.
• Er læremidlet opbygget således, at eleven kan få overblik over læremidlets
indhold, redskaber, faglige/pædagogiske intentioner og sine læringsprocesser?
• Udnytter det mediets muligheder for lay-out og præsentation af indhold. Nye
muligheder for at lagre, søge skabe, dele og modificere tekst, tal, ord, lyd,
video, billeder og blandinger af disse?
• Taler læremidlet ind i eller ned til elevernes egen mediekultur og mediebrug i
deres fritidssfære? Udnytter det eksempelvis de nye muligheder med Web 2.0
? – brugerdeltagelse og samarbejde via socialt software.
Undervisningsmæssige kriterier – Hvordan planlægge og gennemføre?
•
Hvordan understøtter læremidlet lærebogen lærerens planlægning af
undervisningsforløb og rum?
•
Har læremidlet særlige potentialer for undervisningsdifferentiering,
eksempelvis ved forskellige organisationsformer, arbejdsformer og
opgavetyper?
Hvilke evalueringsformer understøtter læremidlet – formative og/eller
summative? Hvordan evalueres undervisningens mål, elevernes læring, og
hvilke evalueringsredskaber benyttes? (logbog, opgaver, test, portfolio mv.)
•
Hvilke krav stiller arbejdet med læremidlet til læreren? Skal læreren forberede
noget, som ligger uden for læremidlet?
•
Hvilken lærerrolle lægger læremidlet op til? Formidler, facilitator, vejleder
eller evaluator? Vertikal eller horisontal tilgang.
Kilde: Jens Jørgen Hansen, Nationalt videnscenter for læremidler
Chat
Porteføljeside med igangværende og afsluttede opgaver
Vild Med Dansk
Blogs og Wikies Udtryk via forskellige medier - Radiospil
Skrivopgave.dk
Lærerside
Grammatikøvelser
Afklarende spørgsmål?