Transcript Undervisningsdias maj 2012 - FINAL

Velkommen til uddannelse i
Voksenudredningsmetoden
Præsentation af deltagerne
• Navn
• Arbejdsområde
2
Program dag 1
3
Ca. tider
Programpunkter
9.00 - 9.15
Velkomst og præsentation
9.15 - 10.00
Voksenudredningsmetoden – et overblik
10.15 -11.00
Sagsåbning
11.00 - 12.00
Udredningsmetoden
12.00 - 12.45
Frokost
12.45 - 15.45
Udredningsmetoden fortsat
15.45 – 16.00
Afrunding
Program dag 2
4
Ca. tider
Programpunkter
9.00 - 9.30
Opsamling og introduktion til dag 2
9.30 -10.15
Fastlæggelse af formål og mål for indsatsen
10.15 -12.00
Indstilling og handleplan
12.00 - 12.45
Frokost
12.45 - 14.45
Afgørelse, bestilling og opfølgning
14.45 - 15.30
Introduktion til webside
15.30 - 16.00
Afrunding
Voksenudredningsmetoden – et overblik
• KL og Socialministeriet har gennemført projekt Digitalisering på Handicap og
Udsatte Voksne-området.
• Voksenudredningsmetoden er bygget op omkring faserne i sagsbehandlingen
på handicap- og udsatte voksne-området og understøttes af en række
redskaber.
5
Principper for god sagsbehandling
Metoden skal understøtte, at
sagsbehandlingen følger en række
centrale principper for god
sagsbehandling
Borger
inddragelse
Indhentning af
relevant
sagsoplysning
Økonomisk
ansvarlighed
Principper
for god
sagsbehandling
Ressourcefokus i
sagsbehandlingen
Adskillelse af
sagsoplysning
og vurdering
Hensigtsmæssig
dokumentation
6
Udviklingsprocessen bag metoden
Indledende analyser:
• Analyse af sagsbehandlingen i de ni deltagende pilotkommuner
(baseline)
• Kortlægning og analyse af eksisterende udredningsmetoder
• Kortlægning af de lovgivningsmæssige rammer for sagsbehandlingen
Metodeudviklingsforløb:
• Deltagelse af sagsbehandlere fra de ni pilotkommuner
• Inddragelse af faglige og lovgivningsmæssige eksperter
7
Læringsmål for kompetenceudviklingen
Efter disse to dage vil I være i stand til at:
• Anvende metoden og tilhørende redskaber i praktisk sagsbehandling.
• Forstå og anvende principper for god sagsbehandling, herunder forstå og
relatere metoden til de lovgivningsmæssige rammer.
8
Undervisningsform
For at understøtte størst mulig læring vil uddannelsen være:
• Redskabs- og praksisorienteret
• Baseret på en høj grad af deltager-involvering
• Bygget op omkring løbende vekselvirkning mellem teori/oplæg og arbejde med
cases
?
9
Rikke er 29 år. Hun er tidligere stofmisbruger,
men er pt. stoffri efter et længerevarende
behandlingsforløb.
Hendes økonomiske situation er dårlig, hun
skylder mange penge væk og har svært ved at
overskue og planlægge sin økonomi.
Rikke er enlig og har en datter på 7 år.
Jeres forventninger til uddannelsesforløbet?
10
Sagsåbning.
Program
1. Hvad siger lovgivningen om sagsåbning?
2. Redskab til sagsåbning
12
Hvad siger lovgivningen om sagsåbning?
• Før der kan oprettes en ansøgningssag, skal der i henhold til lovgivningen være
en konkret henvendelse om hjælp til en borger.
• Der er ingen lovmæssige krav til, hvilken form henvendelsen eller ansøgningen
skal have, men der stilles krav om, at myndigheden dokumenterer
henvendelsen.
• Hvis henvendelsen kommer fra en anden end borgeren selv, skal myndigheden
sikre sig, at borgeren er indforstået med henvendelsen.
13
Redskab til sagsåbning 1/2
• Hvad drejer henvendelsen sig om?
• Klar ansøgning?
• Hvor kommer henvendelsen fra
• Er borger indforstået med
henvendelsen?
• Værgemål og partsrepræsentation
• Rettigheder og pligter
• Aftaler om det videre forløb
• Samtykke
14
Redskab til sagsåbning 2/2
• Indhentelse af oplysninger
• Borgerinddragelse
• Evt. betalingskommune og
handlekommune
15
Redskab til sagsåbning 1/4
Hvad drejer henvendelsen
sig om?
[beskrivelse af
problemstillingen og behov
for hjælp]
Er det klart hvad borgeren
søger om?
Andreas er udviklingshæmmet og bor pt. hjemme hos sin
mor. Moderen har fået svær gigt og har derfor ikke mulighed
for at have ham boende længere, og Andreas ønsker derfor
at komme i et botilbud.
X Ja
Nej
Hvis ja, angiv da hvad borgeren søger om [afkrydsning af ydelser/§]
X Støtte til praktiske opgaver i X Midlertidigt ophold (SEL § 107)
hjemmet (SEL § 85)
X Støtte til personlig pleje
(SEL §85)
X Støtte til indkøb og kost
(SEL §85)
Hvis ja, angiv tilbud
X Midlertidigt botilbud
[afkrydsning af tilbud]
16
Redskab til sagsåbning 2/4
17
Henvendelse
Hvor kommer henvendelsen fra?
Er borgeren indforstået med henvendelsen?
Borger
X Pårørende [Andreas mor, Gitte Hansen, Nørregade 3B, 2300
Kbh. S]
Læge [angiv kontaktoplysninger]
Hospital [angiv kontaktoplysninger]
Anden forvaltning [angiv kontaktoplysninger]
Igangværende indsats [angiv kontaktoplysninger]
Anden kommune
Andre [angiv kontaktoplysninger]
X Ja Nej
Aftaler om det videre forløb
Hvilke aftaler er indgået med borgeren om
det videre forløb
Der er aftalt møde med Andreas og hans mor d.1.oktober 2010
Redskab til sagsåbning 3/4
Redskab til sagsåbning 4/4
Samtykkeerklæring
Er det relevant at indhente samtykke?
Hvis ja, angiv hvordan samtykke er
modtaget:
X Ja Nej
Mundtligt samtykke
X Skriftligt samtykke
Indhentelse af oplysninger
Er der modtaget samtykke om indhentning
af oplysninger fra:
X Egen læge [Knud Henriksen, Borupsallé 34, 2200. Kbh. N]
Hospital [angiv hospital]
A-kasse [angiv a-kasse]
X Tilbud [Solhaven, Bakkegårdsvej 23, 2300 Kbh. S]
Arbejdsgiver [angiv arbejdsgiver]
Tidligere bopælskommune [angiv bopælskommune]
X Andre forvaltninger [Børne- og ungeforvaltningen]
Andre:[angiv hvilke]
Borgerinddragelse - særlige forhold
Eventuelle særlige forhold der skal
adresseres for at borgeren kan inddrages i
sagsbehandlingen?
Handle- og betalingskommune
Angiv kun hvilken kommune, hvis det ikke er
egen kommune
19
Det er vigtigt at give sig god tid til at kommunikere på et niveau, hvor Andreas
kan være med. Andreas kan gøre sig forståelig ud fra sit verbale sprog, men
bruger også lyde og tegn når han skal udtrykke sig.
Anden handlekommune [angiv hvilken]
Anden betalingskommune [angiv hvilken]
Resultater fra effektmålingen
Hvilke fordele oplever pilotkommuner?
• Sagsbehandlerne giver udtryk for, at redskabet
fungerer som en god tjekliste til samtalen med
borgen
• Redskabet til sagsåbning understøtter, at
borgeren bliver oplyst om rettigheder og pligter
• Redskabet understøtter fokus på at afdække
hvilke behov for hjælp, der ligger til grund for
borgerens henvendelse.
20
Udredningsmetoden.
Program
1.
2.
3.
4.
Målsætning for udredningsmetoden
Hvad siger lovgivningen om sagsoplysning
Temaer og undertemaer
Anvendelse af udredningsskemaet
Målsætninger for udredningsmetoden
• Helhedsorienteret afdækning af borgerens situation
(”360 grader”) herunder borgerens problemer,
ressourcer og ønsker (med ICF som ramme)
• Fleksibel og skalerbar udredning
• Skala til vurdering af funktionsnedsættelse
• Borgerinddragelse
• Ensartet anvendelse indenfor og på tværs af
kommuner
• Entydig kommunikation mellem myndigheder og
leverandør – og mellem kommuner
• Praktisk anvendelighed som grundlag for afgørelse
og handleplan
• Muligheder for at generere ledelsesinformation
• Sammenhæng til relevante screeningsredskaber /
teknikker i forhold til stofmisbrug, alkoholmisbrug,
ADHD mv.
Målrettet og helhedsorienteret
sagsoplysning
Oplysning af sagen, skal tage afsæt i en ansøgning.
Myndigheden skal sikre, at sagen bliver tilstrækkeligt oplyst til, at der kan
træffes en afgørelse.
Myndigheden skal sikre, at der foretages en helhedsvurdering af borgerens
muligheder.
Der skal alene indhentes relevante og nødvendige oplysninger.
Retssikkerhedsloven § 10
Persondataloven § 5 stk. 3
24
Borgerinddragelse i sagsoplysningen
• Sagsbehandlingsprocessen tilrettelægges, så borgeren har mulighed
for at medvirke i behandlingen af egen sag.
• Borgeren har ret og pligt til at medvirke til at tilvejebringe oplysninger i
egen sag.
Udredningsmetoden understøtter dette ved:
• At skemaet indeholder et særligt punkt målrettet mod borgerens eget
perspektiv (fx ressourcer, ønsker, problemer mv.)
• At give borgeren mulighed for at udtale sig om sagens faktiske
oplysninger og indsamlingen af oplysninger.
Retssikkerhedsloven § 4
Retssikkerhedsloven § 11
25
Indhentning af oplysninger fra andre
• Sagsbehandleren skal altid vurdere, om der er behov for at indhente
oplysninger fra andre.
• Som hovedregel skal myndigheden altid have samtykke fra borgeren
for at indhente oplysninger fra andre myndigheder.
• Kommunen kan genanvende oplysninger, såfremt disse ikke er
forældede og der er givet samtykke hertil.
Retssikkerhedsloven § 11 a-c
Persondataloven § 3-7
26
Udredningsmetoden er baseret på ICF
• ICF er WHOs internationale klassifikation af funktionsevne,
funktionsevnenedsættelse og helbredstilstand
• ICF tilbyder et fælles standardiseret sprog og en fælles begrebsramme
• Metoden integrerer det medicinske, naturvidenskabelige menneskesyn med det
psykosociale, humanistiske menneskesyn
• ICF anskuer borgerens funktionsevne i et bredt og dynamisk perspektiv.
27
Temaer og undertemaer
•
•
•
•
•
Metoden fokuserer på at afdække, hvordan borgerens
funktionsnedsættelse påvirker muligheden for at
gennemføre aktiviteter og deltage i samfundet
Udredningsmetoden er bygget op omkring 11 temaer,
som dækker forskellige aspekter af borgerens liv og
situation
Hvert tema indeholder et eller flere undertemaer,
som kan være relevante at spørge ind til i samtalen
Derfor skal sagsbehandleren med afsæt i borgerens
situation og ansøgning tage stilling til, hvilket tema
det er relevant at tage udgangspunkt i og herefter i
hvilken rækkefølge og udstrækning de øvrige temaer
skal indgå
Udredning handler derfor i høj grad om at stille
de spørgsmål, der kan hjælpe til at afdække
netop det, der er behov for i forhold til den
enkelte borger
• Psykisk
funktionsnedsættelse
• Fysisk
funktionsnedsættelse
• Socialt problem
• Praktiske opgaver i
hjemmet
• Egenomsorg
• Kommunikation
• Mobilitet
• Omgivelser
• Samfundsliv
• Socialt liv
28
• Sundhed
Systematik i anvendelse af temaerne
Temaerne er inddelt i tre niveauer:
Kroppens funktioner/socialt problem
• Objektive kriterier/forhold
om borgerens funktionsnedsættelse
Aktivitet/deltagelse
• Afledte konsekvenser af
borgerens funktionsnedsættelse
• Hvordan påvirker funktionsnedsættelsen borgerens aktivitet
og deltagelse i samfundet
Omgivelsesfaktorer
• Udefrakommende faktorers betydning
for borgerens mulighed for at mestre
sit handicap/sociale problem
29
Psykisk funktionsnedsættelse
Fysisk
funktionsnedsættelse
Hørenedsættelse
Kommunikationsnedsættelse
Mobilitetsnedsættelse
Synsnedsættelse
Socialt problem
Intellektuel/kognitiv
Sindslidelse
Kriminalitet
Social isolation
forstyrrelse
• Angst
Prostitution
Selvskadende adfærd
•
Demens
• Depression
•
Hjerneskade
• Forandret
Udadreagerende adfærd Selvmordstanker og –
Indadreagerende adfærd forsøg
•
Udviklingsforstyrrelse
virkelighedsopfattelse
Seksuelt krænkende
Overgreb
- Opmærksomheds-
• Personlighedsforstyrrelse
adfærd
Misbrug
• Spiseforstyrrelse
Omsorgssvigt
Hjemløshed.
Døvblindhed
forstyrrelse
•
- Autismespektrum
• Tilknytningsforstyrrelse
Udviklingshæmning
• Stressbelastning
Praktiske opgaver i hjemmet
Hjælp og omsorg for andre
Praktiske opgaver
Indkøb
Madlavning
Samfundsliv
Socialt liv
Sundhed
Beskæftigelse
Samspil og kontakt
Helbredsforhold
Bolig
Relationer
Kostvaner og livsførelse
Uddannelse
Sociale fællesskaber
Medicinsk behandling
Privatøkonomi
Netværk
Rengøring og tøjvask
Kommunikation
Mobilitet
Egenomsorg
Forstå meddelelser
Gang og bevægelse
Af- og påklædning
Fremstille meddelelser
Ændre og opretholde
Vask
Samtale
kropsstilling
Kropspleje
Anvendelse af
Bære, flytte og håndtere
Toiletbesøg
kommunikationshjælpe-
genstande
Drikke
midler og - teknikker
Færden med transportmidler
Spise
Kommunikationsmiddel
Omgivelser
Holdninger i omgivelserne
Boligområde
Anvendelse af temaerne i udredningen
• Under hvert tema afdækkes, i hvilket omfang borgerens personlige
faktorer har indflydelse på pågældendes funktionsevne
• Personlige faktorer handler om:
– borgerens mestringsevne
– sociale og kulturelle baggrund
– vaner og holdninger
– opdragelse
• Personlige faktorer har betydning for,
hvordan borgeren håndterer sin
funktionsevnenedsættelse
• Spiller ind på alle temaerne i
udredningen
31
Struktur i udredningsskemaet
•
•
•
•
32
Fleksibel og målrettet anvendelse af temaer og undertemaer
Klarhed over hvor oplysningerne kommer fra
Borgerens ressourcer og udfordringer som et særskilt felt
For hvert tema angives borgerens funktionsniveau.
Borgerens perspektiv
• Forudsætningen for borgerinddragelse er meget
forskellig for den enkelte person og for de enkelte målgrupper
• Sagsoplysningen har fokus på:
• borgerens udtalelser og holdninger til den givne problemstilling
• prioritering af borgerens vigtigste ønsker, ressourcer og behov.
33
Borgerens perspektiv under temaet
’Socialt liv’
34
Oplysninger fra andre
• Oplysninger fra eksterne parter beskrives særskilt for at sikre klart
dokumentationsgrundlag
• Eksempelvis statusnotater fra egen læge, igangværende tilbud eller pårørende
35
Oplysninger fra andre under temaet
psykisk funktionsnedsættelse
36
Sagsbehandlerens bemærkninger
• Sagsbehandlerens egne observationer ift. borgerens ressourcer, udfordringer og
problemstillinger – hvilke observationer ligger til grund for vurdering af borgerens
funktionsniveau
• Sagsbehandlers egen analyse af borgers situation inden for konkret tema – ikke en
vurdering af, hvilken støtte borgeren bør tildeles. Dette angives i stedet i den faglige
vurdering
• Mulighed for at begrunde
angivelse af funktionsniveau
37
Sagsbehandlers bemærkninger under
temaet Psykisk funktionsnedsættelse
38
Vurdering af borgerens
funktionsniveau
• Bidrager til at skabe en ensartet standard for vurdering af borgerens
funktionsnedsættelse
• Beslutningsstøtte til den faglige vurdering
• Muliggør opsamling af data om borgeres udvikling på tværs af målgrupper
• Udgangspunkt i borgerens aktuelle
funktionsniveau
39
Skala til vurdering af funktionsniveau
Ved angivelse af funktionsniveauet anvendes ICF skalaen:
0 = Intet problem (ingen, fraværende, ubetydeligt)
1 = Let problem (en smule, lidt)
2 = Moderat problem (middel, noget)
3 = Svært problem (omfattende, meget)
4 = Fuldstændigt problem (totalt, kan ikke)
40
Vurdering af borgerens funktionsniveau
Borgerens funktionsniveau vurderes forskelligt alt
efter hvilke temaer der arbejdes med
Kroppens funktioner/socialt problem
• Vurdering af de objektive kriterier omkring
borgerens funktionsniveau – uden hjælpemidler
Aktivitet og deltagelse
• Vurdering inklusiv de
hjælpemidler som borgeren
i forvejen råder over
Omgivelser
• Ingen angivelse af funktionsniveau
41
Udfyldelse af udredningsskema
• Udfyld udredningsskemaet i grupper
• Tag udgangspunkt i casen
• Hvad er relevant at belyse i forhold til den specifikke borger?
• Hvordan sikres fokus på ressourcer?
• Hvordan sikres input fra andre?
• Hvor meget er det relevant at skrive?
42
Samlet vurdering
• Skaber grundlag for opsamling af struktureret ledelsesinformation om
målgrupperne
• Den samlede score er sagsbehandlerens overordnede vurdering af borgerens
samlede behov for hjælp på tværs af alle afdækkede temaer, ikke et gennemsnit
af funktionsniveauet i de afdækkede temaer
• Der er ikke knyttet konkrete ydelser/tilbud til kategoriseringen.
• Borgeren skal vurderes med eksisterende hjælpemidler og medicin, men uden
nuværende hjælp fra familie
og netværk
43
Opsamling på borgerens ansøgning
Opsamling på borgerens ansøgning
Jørgen henvender sig fordi han har haft et hashmisbrug gennem 15 år.
Han fortæller at han synes det ødelægger hans liv og han gerne vil have
hjælp til at komme ud af det. Jørgen vil også gerne have hjælp til at
håndtere sin boligsituation.
Faglig vurdering (sagsbehandler)
• Med afsæt i ansøgningen og de indsamlede oplysninger udarbejder
sagsbehandler sin samlede socialfaglige vurdering af borgerens situation og
konklusion på behovet for støtte.
• I vurderingen skal det fremhæves, hvilke oplysninger og observationer i
udredningen, der lægges særligt vægt på i den samlede vurdering.
45
Retningslinjer for den faglige vurdering
Den faglige vurdering skal være ”selvbærende” og borgerens perspektiv skal fremgå tydeligt
1. Samlet vurdering af borgerens situation
– faglig analyse og konklusion på udredning af borgerens situation
– beskrivelse af de væsentligste elementer der ligger til grund for
sagsbehandlers konklusion.
2. Vurdering af støttebehov
– sagsbehandlers vurdering / begrundelse af hvorvidt borgerens situation
berettiger til støtte
– sammenhæng mellem de problemer der ligger til grund for støtte og den hjælp
som foreslås bevilget.
3. Vurdering af indsatser
– sagsbehandlers vurdering af hvilken form for støtte der bør tildeles
– uddybning af indsatsens omfang / indhold alt efter sagens karakter.
46
Faglig vurdering (sagsbehandler)
Jørgen er 42 år, og har de sidste 15 år været i et dagligt hashmisbrug. Jørgen har
haft en opvækst præget af omsorgssvigt og han er meget påvirket af det i dag.
Jørgens misbrug er så stort, at han dagligt er angst og deprimeret. Han har ikke
nogen bolig og hans økonomiske situation er uholdbar. Jørgen har igangværende
ansøgning om førtidspension.
Jørgen vil gerne have hjælp med at komme ud af sit misbrug, og jeg vurderer, at
Jørgen er motiveret til dette. Jeg vurderer endvidere, at Jørgens langvarige misbrug
og ustabile psykiske tilstand berettiger ham til støtte.
Jeg vurderer, at et ambulant tilbud ikke vil være tilstrækkeligt på grund af Jørgens
ustabile boligforhold og på grund af misbrugets omfattende karakter. Jørgen bør
derfor bevilges et døgnbehandlingstilbud, som kan imødekomme de stabile rammer
som Jørgen har brug for.
Jørgen bør også efterfølgende hjælpes i forhold til at håndtere sin boligsituation og sit
hverdagsliv.
47
Case øvelse
• Udfyldelse af faglig vurdering i grupper
• Tag udgangspunkt i casen
• Hvordan sikres det, at man kommer omkring det centrale i borgerens
situation, støttebehov og relevante indsatser?
• Hvor meget er det relevant at skrive?
48
Partshøring
Partshøring sikrer, at der træffes afgørelse på baggrund af det rigtige
oplysningsgrundlag.
Forvaltningsloven § 19
Forvaltningsloven § 21
Der skal partshøres hvis:
• oplysningerne formodes at være borgeren ubekendt og
• oplysningerne er til ugunst for borgeren
OBS
• særlige regler ved ansøgning om SEL §100
49
Eksempel på partshøringsbrev
50
Resultater fra effektmålingen
Hvilke fordele oplever pilotkommunerne?
• Strukturen i metodens udredningsskema tydeliggør hvor
oplysningerne kommer fra
• Sagsbehandlerne vurderet samlet set, at temaerne er
dækkende for målgrupperne på området
• Forbedret dokumentation af borgers perspektiv og ønsker.
• Struktur i udredning understøtter sagsbehandlerne i at
spørge ind til borgers ressourcer og udfordringer i samtalen
Resultater fra survey-undersøgelse:
• 56% vurderer, at metoden i høj grad understøtter
socialfaglighed og helhedsorientering i udredningen. 39%
vurderer at metoden i nogen grad sikrer socialfaglighed og
helhedsorientering (n=29)
• 65% vurderer, at metoden i høj grad sikrer en målrettet og
individuel udredning af borgeren. 35% svarer, at metoden i
nogen grad sikrer en målrettet udredning (n=26).
Fremgår borgerens perspektiv
og ønsker af sagen?
100%
80%
60%
40%
20%
0%
99%
1%
Ja
Nej
n = 71
Anvendes der fast struktur for
udredning?
100%
80%
60%
40%
20%
0%
97%
3%
Ja
Nej
n = 71
51
Case-øvelse: forløb
I skal udrede borgeren i den udleverede case
ved hjælp af redskaberne og principperne i
udredningsmetoden
I skal udfylde følgende redskaber:
•
•
•
•
52
Udredningsskema
Samlet vurdering
Opsamling på borgerens ansøgning
Faglig vurdering (sagsbehandler)
Fælles drøftelse:
• Hvad var svært? Og hvad var nemt?
• Er der noget vi har lært, som vi glemte
undervejs?
• Evt. nye overvejelser vedr. udredningsmetoden?
Opsamling på dag 1 og
introduktion til dag 2.
Opsamling på dag 1 – et overbliksbillede
54
•
Psykisk
funktionsnedsættelse
•
Fysisk
funktionsnedsættelse
•
Socialt problem
•
Praktiske opgaver i
hjemmet
•
Egenomsorg
•
Kommunikation
•
Mobilitet
•
Omgivelser
•
Samfundsliv
•
Socialt liv
•
Sundhed
Refleksion og læringspunkter vedr. i går?
?
55
!
Fastlæggelse af indsatsformål og
indsatsmål for indsatsen.
Program
1. Indsatsformål og indsatsmål
2. Skema til indsatsformål og indsatsmål
3. Case-øvelse
57
Indsatsformål og indsatsmål
Indsatsformål:
• Indsatsformålet tager afsæt i borgerens ønsker
og sagsbehandlerens faglige vurdering og
beskriver det overordnede mål for indsatsen
• Indsatsformålet skal således fungere som et
samlet pejlemærke indsatsen til borgeren – også
når den omfatter flere og forskellige typer af
indsatser.
Indsatsmål:
• Indsatsmålene angiver de mere konkrete mål,
som indsatsen skal bidrage til at opnå
Definitioner
Indsatsformål: den
overordnede intention med en
social indsats
Indsatsmål: de konkrete
resultater, som skal opnås, for
at man kan realisere formålet
med en social indsats
[indsatsformål]
Kilde: www.socialebegreber.dk
• Indsatsmålene skal kunne indgå som grundlag
for en systematisk opfølgning og evaluering.
• Indsatsmålene bør være rettet mod de
forskellige dele af ansøgningen og den tildelte
hjælp.
Indsatsformål
Indsatsmål 1
58
Indsatsmål 2
Indsatsmål 3
Indsatsformål og indsatsmål
• En anerkendt tilgang til at opsætte gode målsætninger er at
formulere ’SMART’e mål:
SMART’e mål:
• Specifikt: Målet skal være specifikt og konkret, således at det er
tydeligt, hvad der skal være opfyldt, for at målet er nået
• Målbart: Det skal være muligt at måle, om målene nås
• Accepteret: Målet skal være vigtigt, relevant og accepteret
• Realistisk: Målet skal være realistisk at opnå indenfor den angivne
tidsramme
• Tidsbestemt: Der er fastsat en tydelig tidsramme.
59
Indsatsformål og indsatsmål
• Erfaringer viser, at det kan være svært at arbejde med indsatsformål og
indsatsmål
• Refleksionsspørgsmål:
• Hvordan finder I det rette niveau mellem
myndighedens målsætninger og udførerens
tilrettelæggelse?
• Hvordan kan indsatsformål og indsatsmål
bidrage til at kvalificere en systematisk
opfølgning?
• Er det særligt vanskeligt at opstille
indsatsmål for nogle borgere/grupper af
borgere?
60
Skema til indsatsformål og indsatsmål
• Med afsæt i borgerens ønsker og den faglige vurdering beskrives indsatsformålet
• Indsatsformålet skal kunne forstås af borgeren og formuleres, så det kan
anvendes i en eventuel handleplan og bestilling
• Indsatsmålene skal opnås, for at man kan realisere formålet med en social indsats
• Indsatsmålene skal i videst muligt omfang være konkrete, operationelle og til at
følge op på
61
Indsatsformål og indsatsmål
Eksempel: Indsatsformål
Formålet med indsatsen er, at Morten kan varetage de
praktiske opgaver i hjemmet med henblik på at han kan
flytte i egen bolig.
Eksempel 6: Indsatsmål
1. At du selv kan varetage praktiske opgaver i hjemmet
2. At du lærer at planlægge indkøb og strukturere
madlavning
3. At du selv kan varetage din økonomi
62
Case-øvelse
• På baggrund af casebeskrivelsen skal I
udarbejde indsatsformål og indsatsmål
• Overvej:
• Hvad er den overordnede intention
med at igangsætte indsatsen?
• Hvilke indsatsmål er centrale for at
realisere indsatsformålet?
• Er det muligt, at gøre indsatsformål
og indsatsmål mere ’SMART’
• Hvad er det rette niveau for
indsatsmål?
63
Resultater fra effektmålingen
Hvilke fordele oplever pilotkommunerne?
• Metoden bidrager til at sikre en bedre individuel og
målrettet sagsbehandling
• Målsætningernes centrale placering i handleplanen
har sat fokus på at formulere klare mål for indsatsen
• Vi er blevet bedre til at fastsætte mål for indsatsen.
Er der formuleret klare mål for
indsatsen?
100%
80%
60%
40%
20%
0%
87%
8%
Ja
Nej
n = 71
Resultater fra surveyundersøgelse:
• 69% af sagsbehandlerne svarer, at de i høj grad
vurderer, at metoden har understøttet formulering af
klare mål i indsatsen. 30% vurderer, at metoden i
nogen grad har understøttet arbejdet med mål
(n=28)
64
Indstilling.
Program
1. Arbejdet med indstilling
2. Skema til indstilling
3. Begreber vedrørende tilbud og ydelser
66
Arbejdet med indstilling
Det er ikke lovpligtigt at arbejde med indstillinger eller visitationsudvalg
Praksis i dag:
• De fleste kommuner har visitationsudvalg eller har en fast procedure for
chefgodkendelse
– enten for alle sager
– eller udelukkende for tilbud i andre kommuner eller særligt dyre enkeltsager
• Et fåtal har placeret den fulde beslutningskompetence til at tildele ydelser hos
sagsbehandlerne.
Anvendelse af redskabet:
• Redskabet til indstilling, kan anvendes og tilpasses alt efter de kommunale
forhold og arbejdsgange.
67
Specifikation af indsatsen
• Sagsbehandleren skal registrere indsatsen ved at angive:
– tilbud
– ydelser
– lovgivningshjemmel (paragraffer)
– omfang
– starttidspunkt
– pris
• Metoden lægger desuden op til, at sagsbehandleren også overvejer relevante
alternative indsatser med henblik på at understøtte intentionerne om at kunne
vælge den bedste og økonomisk mest fordelagtige indsats.
68
Begreber: tilbud og ydelser
• I forbindelse med registrering af indsatsen, anvendes fælles begreber for ydelser
og tilbud. Det betyder, at sagsbehandlerne skal bruge en række standardiserede
begreber til at registrere den valgte indsats, opdelt i hhv. ydelser og tilbud.
• Mulige tilbud og ydelser er defineret ud fra Socialstyrelsens klassifikationer.
Definition på tilbud:
’organisation, der leverer ydelser’
Definition på ydelse:
’tjeneste, genstand eller beløb, der ydes en borger’
• De samlede klassifikationer kan ses i bilag C
• Begreberne er udviklet med henblik på relevans og praktisk anvendelighed
69
Hvorfor arbejde med begreber
Formålet med fælles begreber:
• Sikre en ensartet forståelse og angivelse/registrering af den indsats, som
borgeren skal tildeles
• Sikre at der kan udtrækkes relevant, præcis og valid ledelsesinformation
– f.eks. understøtte lokal og regional kapacitetsplanlægning samt viden om
hvilke indsatser, som virker for hvilke målgrupper
• Understøtte kommunernes nationale indberetninger
70
Angivelse af ydelser og §
71
Angivelse af tilbud
72
Skema til indstilling 1/4
• Baggrundsoplysninger om
borgeren
• Baggrundsoplysninger om
sagsbehandleren
73
Skema til indstilling 2/4
(oplysninger registreres også for alternativ
indsats)
• Oplysninger om indsatsen (evt. 2
indsatser)
• Omfang af indsatsen
74
Skema til indstilling 3/4
(oplysninger registreres også for alternativ
indsats)
• Oplysninger om ydelser i
indsatsen (enhed, antal, pris)
• Pris for enkeltindsats
• Pris for samlet indsats (hvis der
indstilles til 2 enkeltindsatser)
75
Skema til indstilling 4/4
•
•
•
•
•
•
Diagnoser
Faglig vurdering
Samlet vurdering
Nuværende/tidligere tilbud
Indsatsformål
Indsatsmål
• Oplysninger om tilbud om
handleplan
76
Skema til indstilling 1/4
Baggrundsoplysninger
Sagsbehandler
77
Navn, tlf., mail
Gudrun Jacobsen,
Skema til indstilling 2/4
Indsats
78
Indsatser der indstilles til
Indsats 1
Alternativ indsats 1
Ydelser
Vælg fra listen den/de ydelser, som indgår i
indsatsen.
Støtte til praktiske opgaver i hjemmet
(SEL 85§)
Støtte til indkøb og kost (SEL §85)
Støtte til personlig pleje (SEL §85)
Midlertidigt ophold (SEL §107)
Tilbud
Ambulant tilbud
Vælg fra listen den type af tilbud, som leverer
ydelsen.
Kontonummer
xxxxxxx
Angiv det nummer i den kommunale
kontoplan, som leveringen af ydelsen
skal konteres på.
Udfører
Socialpsykiatrien
Angiv den konkrete leverandør, som leverer
indsatsen.
Midlertidigt botilbud
OMFANG AF INDSATSEN
Indsats 1
Alternativ indsats 1
Forventet startdato for indsats
Dato for hvornår det forventes at indsatsen
kan iværksættes.
Forventet slutdato for indsats
Dato for hvornår det forventes at indsatsen
ophører. [Mulighed for at angive at
foranstaltningen er uden slutdato].
1.marts 2012
1.marts 2012
1.august 2012
1.august 2012
Xxxxxx
Bohaven
Skema til indstilling 3/4
Indsats
Vælg enhed, antal og pris for hver ydelse i
indsatsen:
Indsats 1
Ydelsesenhed
Ydelse 1
Vælg fra listen hvordan den tildelte ydelse
afregnes. [Der kan vælges mellem
afregning pr. styk/gang eller pr. time, dag,
måned eller år]
Antal ydelsesenheder
Angiv hvor mange gange eller hvor mange
Ydelse 2
timer, dage, måneder eller år ydelsen
tildeles. [Det kan også angives om ydelsen
skal leveres kontinuerligt.]
Pris for ydelsesenhed
Ydelse 3
Angiv pris for den valgte ydelsesenhed [pris pr.
gang/styk eller pris pr. time, dag, måned,
år]
SAMLET PRIS
Forventet pris for enkeltindsats
[Beregnes automatisk]
Forventet pris for samlet indsats
[Beregnes automatisk]
79
Enhed
Antal
Enhedspris
Alternativ
Indsats
Enhed Antal
Enheds
pris
Time
30
200
Ydelse 1
Dag
425
Time
25
200
Ydelse 2
Time
35
200
Ydelse 3
Indsats 1
Alternativ indsats
xxxxx
xxxxx
xxxxx
xxxxx
190
Skema til indstilling 4/4
Sagsoplysning
Eventuelle diagnoser
Paranoid skizofreni
Faglig vurdering
Det drejer sig om en 30 årig mand med diagnosen paranoid
skizofreni. Pgl er flyttet i egen bolig efter eget ønske, men har svært
ved at magte at bo alene. Borger ønsker at få struktur og indhold i
dagligdagen. Pgl. Har en behandlingsdom og får medicin hver 14.
dag. Borger har brug for støtte til at få skemalagt hvilke ting han skal
udføre i det daglige. ….
C = moderat problem
Samlet vurdering[skala]
Nuværende/tidligere tilbud
Indsatsformål
Formålet med indsatsen er at Morten bliver i stand til at flytte i egen
bolig.
Indsatsmål 1:
At du selv kan varetage praktiske
1. juli 2012
opgaver i hjemmet
At du selv lærer at planlægge indkøb og 1. juli 2012
strukturere madlavning
At du selv kan varetage din økonomi
1. juli 2012
Indsatsmål2:
Indsatsmål 3:
80
Har tidligere boet i Maglegården, SEL§ 108, men ønskede ikke at bo
der længere.
Resultater fra effektmålingen
• Hvilke fordele oplever pilotkommunerne?
• Redskabet til indstillingen systematiserer
arbejdsgangen ift. visitationsudvalget
• Indstillingen samler de oplysninger, som er
nødvendige for at visitationsudvalget kan træffe
en afgørelse
81
Handleplan.
Program
1. Lovgivningens intentioner – de
grundlæggende formål
2. Målgruppe for og indhold i handleplaner
3. Handleplansskema
4. Case øvelse
BORGER
83
UDFØRER
Lovgivningens intentioner – hvorfor arbejde
med handleplaner?
• SEL §141 Handleplanen er en fælles plan for borgeren og kommunen om
indsatsen over for den enkelte.
• Bag udarbejdelsen af handleplaner, ligger
Borgerinddra5 grundlæggende formål:
gelse
Øget
retssikkerhed
Koordination på
tværs
Handleplan
Grundlag
for
systematisk
evaluering
84
Afstemme
mål
Lovgivningens intentioner – hvorfor arbejde
med handleplaner?
•
•
•
•
•
Borgerinddragelse
Koordination på tværs
Afstemme mål
Grundlag for systematisk evaluering
Øget retssikkerhed
Find nogle gode eksempler
på, hvordan en handleplan
kan understøtte disse
principper
85
Lovgivningens intentioner – målgruppe
Hvad siger lovgivningen om handleplaner?
Målgruppen for udarbejdelse af handleplan
• Pligt til at tilbyde borgeren at udarbejde en handleplan, når der ydes hjælp til
Servicelovens § 141:
Stk. 2.
1. personer med betydelig nedsat fysisk eller
psykisk funktionsevne eller
2. personer med alvorlige sociale problemer, der
ikke eller kun med betydelig støtte kan opholde
sig i egen bolig, eller som i øvrigt har behov for
betydelig støtte for at forbedre de personlige
udviklingsmuligheder.
• For øvrige borgere skal kommunen skønne, om det vil være hensigtsmæssigt at
tilbyde udarbejdelse af handleplan.
86
Hvad siger lovgivningen om handleplaner?
•
Når kommunen skal skønne, hvorvidt det vil være hensigtsmæssigt at
udarbejde en handleplan, skal der tages hensyn til:
Borgerens ønske om en
handleplan
Karakteren, omfanget,
sværhedsgraden og
tidshorisonten for
indsatsen.
Sagsbehandler skønner,
om borgeren skal tilbydes
en handleplan
Borgerens samlede
funktionsevne
Det skal fremgå af sagen:



87
at kommunen har vurderet spørgsmålet om udarbejdelse af en konkret
handleplan
om borgeren er blevet tilbudt en handleplan
om borgeren har udtrykt ønske om, at der bliver udarbejdet en handleplan
Hvad siger lovgivningen om handleplaner?
• Hvis kommunen skønner, at der skal udarbejdes handleplan, og borgeren siger
ja, skal den indeholde:
Formål
• formålet med indsatsen
Indsats
• hvilken indsats der er nødvendig for at opnå formålet
Varighed
• den forventede varighed af indsatsen
Andre særlige forhold
• særlige forhold vedrørende boform, beskæftigelse, personlig
hjælp, behandling, hjælpemidler m.v.
88
Handleplansskema 1/3
Baggrundsoplysninger
om borgeren
Formål og målsætninger
afstemmes, så der
dannes et grundlag for
en fælles plan
89
Handleplansskema 2/3
Indsats
(tilbud og ydelser)
Omfang af indsats
90
Handleplansskema 3/3
Særlige forhold kan noteres
Aftaler med borgeren, der skal
bidrage til, at en eller flere af
målsætningerne indfris
Koordinering synliggør overfor
borgeren, hvilken forpligtelse
de involverede har.
91
Handleplansskema 1/2
Formål og indsats
Indsatsformål
Formålet med indsatsen er at Morten bliver i stand til at flytte i egen bolig.
Indsatsmål 1:
Mål
At du selv kan varetage praktiske opgaver i
hjemmet
Dato for opfølgning
1. juli 2011
Indsatsmål2:
At du selv lærer at planlægge indkøb og
1. juli 2011
strukturere madlavning
Indsatsmål 3:
At du selv kan varetage din økonomi
Ydelser
Vælg fra listen den/de ydelser, som indgår i indsatsen.
Støtte til praktiske opgaver i hjemmet(SEL §85)
Støtte til indkøb og kost (SEL §85)
Støtte til personlig pleje (SEL §85)
Tilbud
Vælg fra listen den type af tilbud, som leverer ydelsen.
Ambulant tilbud
Udfører
Angiv den konkrete leverandør, som leverer indsatsen.
Socialpsykiatrien
OMFANG AF INDSATSEN
Forventet startdato for indsats
Dato for hvornår det forventes at indsatsen kan
iværksættes.
Forventet slutdato for indsats
Dato for hvornår det forventes at indsatsen ophører.
92
1. juli 2011
d.1.marts 2011
d.1.juni 2011
Handleplansskema 2/2
Andet
Andre særlige forhold
vedrørende boform,
beskæftigelse, personlig hjælp,
behandling, hjælpemidler m.v.
Eventuelle aftaler med borger
[her angives det, hvis der er
indgået aftaler med borger]
Koordinering - Myndighed
Eventuelle samarbejdspartnere i Gudrun Jacobsen
myndigheden [navn, tlf. og
afdeling]
Evt. koordinerende
sagsbehandler med samlet
ansvar for indsatsen [navn, tlf.
og afdeling]
93
Case øvelse
• På baggrund af casebeskrivelsen skal I udarbejde en handleplan
• Overvej:
• Skal borgeren tilbydes en
handleplan?
• Hvis der skal tilbydes handleplan og
borger takker ja?
• Hvad skal der til for at understøtte
borgerinddragelse af denne konkrete
borger?
• Hvilke individuelle mål vil I opstille for
borgeren?
• Hvordan vil I sikre koordination på
tværs?
94
Lovgivningens intentioner – hvorfor arbejde
med handleplaner?
Opsamling og refleksioner på case-øvelse:
• Var der noget, der var svært?
• Hvordan harmonerer tilgangen med de grundlæggende principper vedrørende
handleplaner:
Borgerinddragelse
Øget
retssikkerh
ed
Koordination på
tværs
Handleplan
Grundlag
for
systematisk
evaluering
95
Afstemme
målet
Resultater fra effektmålingen
Hvilke fordele oplever pilotkommunerne?
• Pilotkommunerne vurderer, at metoden har
tydeliggjort handleplanens rolle og funktion i
sagsbehandlingen
• Det er blevet tydeligt at handleplanen er et
samarbejdsredskab med borger
• Det er blevet klarere for sagsbehandlerne hvornår en
handleplan bør udarbejdes.
Er der udarbejdet handleplan?
100%
84%
80%
60%
Resultater fra surveyundersøgelse:
• 79% af sagsbehandlerne og lederne fra
pilotkommunerne vurderer, at metoden i høj grad
understøtter systematisk arbejde med
handleplan/opfølgning (n=29).
96
40%
16%
20%
0%
Ja
Nej
n = 56
Afgørelse.
Program
1.
2.
3.
4.
5.
98
Hvad siger lovgivningen om afgørelse
Principper for ’den gode afgørelse’
Afgørelsesbrev
Angivelse af målgruppe
Case-øvelse.
Hvad siger lovgivningen om afgørelser?
Afgørelser skal:
Have hjemmel i lovgivningen og lovgivningens
intentioner
Fremgå af sagen
Træffes på baggrund af en individuel vurdering
• Jf. SEL § 3 skal afgørelser vedr. SEL §§ 101, 103, 104, 107, 108, 109 og 110
indeholde:
– beslutninger vedrørende den konkrete indsats, der iværksættes
– formålet med indsatsen.
99
Hvad siger lovgivningen om afgørelser?
• Der er ikke krav om skriftlige afgørelser, men det er god forvaltningsskik at
meddele afgørelser skriftligt
• En skriftlig afgørelse skal være ledsaget af en begrundelse, medmindre
borgeren får fuldstændigt medhold (FL § 22).
• Begrundelsen skal:
Henvise til de retsregler, som afgørelsen er truffet ud fra.
Hvis afgørelsen beror på et administrativt skøn, skal
hovedhensyn beskrives (FL § 24).
Om fornødent indeholde en kort redegørelse for de faktiske
oplysninger, som er tillagt væsentlig betydning for afgørelsen.
• Skriftlige afgørelser, der kan påklages, skal være ledsaget af en fyldestgørende
klagevejledning
• Når en borger klager, har kommunen pligt til at genvurdere sagen.
100
Principper for ’den gode afgørelse’
• Den Sociale ankestyrelse har udarbejdet pjecen ’At skrive en afgørelse’
• Pjecen er en vejledning og indeholder også en huskeliste til udarbejdelse af
afgørelser
• Find pjecen her: www.ast.dk/artikler/default.asp?page=257
’Den gode afgørelse’:
•
•
•
101
Læsevenlighed
– Overskrifter
– Ordvalg, sprogligt niveau
– Længde
Overholdelse af lovgivningens krav
– Resultat, begrundelse, formål
– Klagevejledning
Anden relevant information
– Evt. opfølgning
– Kontaktoplysninger i tilfælde af tvivlsspørgsmål.
Afgørelsesbrev 1/2
Kommunens kontaktdata
Brevdato
Borgers navn og adresse
Ansøgningen
Afgørelse
Begrundelse
Formål
Restregler og praksis
102
Afgørelsesbrev 2/2
Klagevejledning
Spørgsmål
103
Afgørelsesbrev
104
Afgørelsesbrev
105
Angivelse af målgruppe
• Når der er truffet afgørelse om tildeling af en indsats, skal sagsbehandleren angive
borgerens målgruppe ift. den konkrete sag
• Målgruppen skal alene angives med afsæt i den indsats, der tildeles i den pågældende
afgørelse
• I målgruppeklassifikationen inddeles borgeren efter alder, funktionsnedsættelse og
socialt problem.
• Mulighed for afkrydsning flere steder, så kompleksiteten i borgerens problemer kan
tydeliggøres
• Angivelse af målgruppe giver mulighed for at danne en samlet karakteristik af borgere
på handicap- og udsatte voksneområdet, bl.a. med henblik på effektmåling.
106
Eksempel på angivelse af målgruppe
107
Case-øvelse
• På baggrund af case-beskrivelsen skal
I udarbejde en afgørelse og angive
målgruppe
• Overvej:
• Hvad vil I lægge vægt på i den
individuelle begrundelse?
• Bør partens synspunkter fremgå og i
så fald, hvilke?
• Hvad skal der til for, at borgeren
forstår afgørelsen?
108
Resultater fra effektmålingen
Hvilke fordele oplever pilotkommuner?
• Afgørelsesbrevet er bygget op omkring ankestyrelsens
anbefalinger, det sikrer lovmedholdelighed i
sagsbehandlingen
• Sagsbehandlerne er blevet bedre til at formulere
individuelle og borgerrettede begrundelser
• Sagsbehandlere og ledere giver udtryk for, at metoden
understøtter en faglig og lovgivningsmæssig korrekt
arbejdsproces.
Resultater fra surveyundersøgelse:
• 69% vurderer, at metoden i høj grad har bidraget til at
sikre en mere fast struktur/systematik i arbejdsgangene
(n=26).
109
Bestilling.
Program
1.
2.
3.
4.
Hvad siger lovgivningen om bestillingen
Hvorfor arbejde med bestilling
Bestillingsskema
Case-øvelse.
Borger
111
Udfører
Hvad siger lovgivningen om bestillingen?
• Kommunikation og samarbejde: Myndigheden skal være særligt opmærksom
på, at kommunikation og samarbejde med udfører følger principper for god
forvaltningsskik
Det er myndighedens ansvar, at der
leveres den hjælp, som borgeren har
fået tildelt
Myndigheden skal informere den
valgte leverandør
Myndigheden skal sikre sig, at udfører
har den nødvendige viden, for at
kunne igangsætte og levere indsatsen
112
Hvorfor arbejde med bestilling?
• Bestillingen er målrettet udfører og samler den relevante information til denne.
• Bestillingen definerer rammerne for opfølgning på
mål og indsats.
28%
72%
• Den indledende analyse viste, at der ikke sker systematisk
kommunikation af mål og indsatser, men typisk om bevilling
og overordnet ydelse.
• I kun 28% af sagerne fremgår det, at mål og indsatser er
kommunikeret til udfører.
113
Bestillingsskema 1/4
• Baggrundsoplysninger om
borgeren, som udfører har
behov for
• Borgers stamdata
• Særlige helbredsforhold
• Evt. kontaktperson
• Særlige oplysninger og
værge
• Dato for bestilling
114
Bestillingsskema 2/4
• Centrale oplysninger vedrørende
indsatsen
• Formål og målsætninger, som
myndigheden bestiller udfører til at
arbejde efter
Faglig vurdering
Indsatsformål
Mål
Indsatsmål 1:
Indsatsmål 2:
Indsatsmål n:
• Tilbud, ydelser, §
Ydelser/§
Tilbud
Evt. angivelse af lokalt fastsat
serviceniveau
Udfører
• Start- og slutdato for indsatsen
Forventet startdato for indsats
Forventet slutdato for indsats
• Opfølgningsdato
115
Opfølgningsdato:
Opfølgningsdato
Bestillingsskema 3/4
• Omfang af indsatsen
(enhed, antal og pris pr. ydelse)
• Samlet pris for indsats
• Evt. aftaler mellem myndighed og
udfører
• Sagsbehandleren kan angive præcise
betalingsoplysninger for
så vidt angår EAN nr.,
personreference og kontonummer.
116
Enhed, antal og pris for
Indsats 1 Enhed Antal
hver ydelse i indsatsen:
Ydelsesenhed
Vælg fra listen hvordan den
tildelte ydelse afregnes.
Antal ydelsesenheder
Angiv hvor mange gange
eller hvor mange timer,
dage, måneder eller år
ydelsen tildeles.
Pris for ydelsesenhed
Angiv pris for den valgte
ydelsesenhed
Samlet pris for
leverandørindsats
[Samlet pris for indsats
som leveres af én
leverandør.]
Eventuelle aftaler mellem
myndighed og udfører
omkring indsatsen [fx
særlige fokusområder,
prioriteringer,
dokumentation for
indsatsen mv.]
Betaling: EAN nr. og
personreference
Betaling: kontonummer
Enhe
dspris
Ydelse 1
Ydelse 2
Ydelse 3
[samlet pris fra indstilling overføres
automatisk]
Bestillingsskema 4/4
• Sagsbehandleren registrerer eventuelle koordineringsbehov, der skal understøtte
en helhedsorienteret og koordineret indsats
• Koordineringsbehovet kan vedrøre
behov for koordination hos
myndigheden
• Koordineringsbehovet kan også handle
om koordination på tværs af indsatser.
117
Bestillingsskema 1/4
Baggrundsoplysninger
Borgers navn
Borgers CPR. Nr.
Adresse
Telefonnummer
Mail
Særlige helbredsforhold af
relevans for udfører (kan fx
være relevante diagnoser)
Evt. kontaktperson oplyst af
borger
Særlige oplysninger [fx om
borgeren har børn]
Værge § [angiv hvis
relevant]
Dato [angivelse af dato for
bestilling]
Samlet faglig vurdering
Jens Hansen
33446677-8877
Borgmestervangen 54, 9000 Ålborg
44559944
[email protected]
Borger har spiseforstyrrelse
Mor: Lene Hansen
Borger har en dreng på 3 år, som han ser hver anden weekend.
Nej
1.februar 2011
Jens har en svær spiseforstyrrelse, hvorfor han i juni 2009 blev
anbragt på Møllegården. Han har tidligere i en periode på 3 mdr.
været indlagt på børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling i Hobro.
Jens er præget af en kaotisk opvækst med store pludselige
omvæltninger, han har haft et konfliktfyldt forhold til sin mor og jeg
oplever at han reagerer på disse belastninger med apati og
spiseforstyrrelse [....]
118
Bestillingsskema 2/4
Indsats
Indsatsformål
Indsatsmål 1:
Indsatsmål 2:
Indsatsmål 3:
Ydelse(r)/§
Tilbud
Evt. angivelse af lokalt fastsat
serviceniveau
Udfører [konkret leverandør]
Forventet startdato
Forventet slutdato
Opfølgningsdato:
119
Formålet med indsatsen er, at Jens bliver i stand til at klare de praktiske
opgaver i hjemmet og kan klare sig selvstændigt i egen bolig.
Mål
At Jens bliver i stand til at få et godt og
fornuftigt forhold til sin vægt og gode
kostvaner.
At Jens bliver i stand til at klare indkøb og
madlavning selv.
At Jens selv tager ansvar for at opsøge hjælp,
når han har brug for det.
Socialpædagogisk støtte (SEL §85)
Midlertidigt ophold (SEL §107)
Botilbud til voksne
Møllegården
01-01-2011
01-01-2012
Første opfølgningsdato er 01-05-2011
Opfølgningsdato
0105-2011
0105-2011
0105-2011
Bestillingsskema 3/4
Indsats
Enhed, antal og pris for hver
ydelse
Ydelsesenhed
Vælg fra listen hvordan den
tildelte ydelse afregnes.
Antal ydelsesenheder
Angiv hvor mange gange eller
hvor mange timer, dage,
måneder eller år ydelsen
tildeles.
Pris for ydelsesenhed
Angiv pris for den valgte
ydelsesenhed
Samlet pris for
leverandørindsats
Eventuelle aftaler mellem
myndighed og udfører
omkring indsatsen
Betaling: EAN nr. og
personreference
Betaling: kontonummer
120
Indsats 1
Enhed
Antal
Enhedspris
Ydelse 1
Socialpædagogisk
støtte(SEL §85)
Time
100
150
Ydelse 2
Midlertidigt
ophold(SEL §107)
Dag
365
500
Ydelse 3
[samlet pris fra indstilling overføres automatisk]
Det er vigtigt for Jens, at hans mor stadig er involveret i hans hverdag.
Xxxx
Reg: xxxx, kontonummer: xxxxxx
Bestillingsskema 4/4
Koordinering - myndighed
Eventuelle samarbejdspartnere i
myndigheden [navn, tlf. og afdeling]
Sagsbehandler Yvonne Madsen, Jobcenter,
Evt. koordinerende sagsbehandler
med samlet ansvar for indsatsen
[navn, tlf. og afdeling]
Lotte Andersen, Voksenmyndighed,
Koordinering - udfører
Eventuelle indsatser som borgeren
modtager fra andre:
Borger er tilknyttet fritidsklubben Solstregen, hvor han går hver
onsdag aften. Borgers forældre henter og bringer til dette.
[tilbud]
[ydelser]
[konkret leverandør]
[omfang]
Behov for koordinering (ja/nej)
Ja
X Nej
Ansvarlig for koordinering
Eventuelle aftaler indgået ml.
borger og pårørende som har
relevans for indsatsen:
121
Der er indgået aftaler om, at borger som udgangspunkt er hjemme to
weekender om måneden. Dette kan justeres efter aftale med
pårørende.
Case-øvelse
• Udarbejd en bestilling på den
udleverede case
• Overvej:
• Er der behov for koordinering og en evt.
ansvarlig for koordinering?
• Hvilket grundlag giver bestillingen udfører set i
forhold til den information udfører i dag får?
122
Resultater fra effektmålingen
Hvilke fordele oplever pilotkommunerne?
• Bestillingen har bidraget til at sikre et bedre
samarbejdsgrundlag mellem myndighed og udfører
• Bestillingen er med til at målrette kommunikationen og
skabe forventningsafstemning om rammer for indsatsen
• Pilotkommunerne påpeger, at det er en vigtig
forudsætning for implementering af bestillingen, at der
sker en grundig introduktion til udfører.
Resultater fra survey-undersøgelse:
• 46% af sagsbehandlerne vurderer, at metoden i høj
grad understøtter kommunikation og koordination med
udfører. 27% vurderer i nogen grad, og 21% vurderer i
mindre grad at metoden har understøttet
kommunikationen (n=24)
• 60% vurderer, at bestillingen i høj grad har forbedret
samarbejdet med udfører, hvorimod 23% vurderer at
bestillingen slet ikke har forbedret samarbejdet (n=20).
123
Er det dokumenteret, at mål og indsatser
er kommunikeret til udfører?
100%
80%
66%
60%
40%
20%
17%
17%
Nej
Ikke relevant
0%
Ja
n = 71
Opfølgning.
Program
1. Hvad siger lovgivningen om opfølgning og
individuelt tilsyn
2. Redskab til opfølgning og individuelt tilsyn
125
Hvad siger lovgivningen om opfølgning og
tilsyn?
Opfølgning
• Formålet med sagsopfølgningen er at sikre, at den leverede indsats lever op til
formålet
• Ved sagsopfølgningen skal der følges op på de opstillede målsætninger
• Hvis borgerens funktionsniveau/behov har ændret sig siden afgørelsen skal
udredningen og indsatsen justeres
• Kommunen fastsætter selv det relevante tidspunkt for opfølgning
Tilsyn
• Der skal gennemføres individuelt tilsyn jf. SEL § 148 og RET § 16
• Der er ikke krav til form
• Opfølgningen er en god anledning til samtidig at gennemføre individuelt tilsyn.
126
Forberedelse af opfølgningen
• Forud for opfølgningstidspunktet bør sagsbehandleren forberede opfølgningen
på borgerens indsats.
• Dels en faglig forberedelse og dels et overblik over økonomien, fx ved
Faglig
forberedelse
Overblik over
økonomi
127
• genlæsning af seneste udredning.
• genlæsning af afgørelse og bestilling.
• genlæsning af evt. korrespondance med udfører
eller andre omkring indsatsen, indrapporteret
magtanvendelse m.v.
• at skabe overblik over økonomien omkring
indsatsen til borgeren.
• at vurdere de forskellige udgiftsposter for indsatsen.
• at tjekke om der er sket en prisudvikling, herunder
hvorvidt der betales eventuelle særtakster.
Statusnotat til opfølgning
Udfyldes af udfører forud for opfølgningen med beskrivelse af
• den leverede indsats i forhold til de opstillede indsatsmål
• vurdering af målopfyldelsen
• nye forhold vedr. borgerens situation
• evt. bemærkninger
Redskab til opfølgning 1/2
• Oplysningerne om indsatsen
• Formålet fremgår som det
overordnede pejlemærke for indsatsen
• Der følges op på de målsætninger, der
blev fastsat i handleplan og bestilling
• Den fremadrettede konklusion vedr.
målsætninger og indsats angives
• Hvis opfølgningen viser nye forhold
omkring borgerens situation, skal dette
noteres
• Opsamling/konklusion på den
gennemførte opfølgning.
129
Redskab til opfølgning 2/2
• Praktiske forhold vedrørende
opfølgningen
• Gennemførelse af individuelt
tilsyn
• Trives borger
• Angivelse af evt.
magtanvendelse
• Samlet konklusion på
individuelt tilsyn
• Næste opfølgningstidspunkt
noteres
130
Typiske handlemuligheder efter opfølgningen
Fastholde
indsats og
indsatsmål
Ændre mål
Ændre
tilbud
og/eller
ydelser
Afslutte
indsats
131
Resultater fra effektmålingen
Hvilke fordele oplever pilotkommunerne?
• På grund af kort afprøvningsperiode, har
sagsbehandlerne anvendt opfølgningsskemaet på
igangværende sager
• Sagsbehandlerne vurderer, at opfølgningsskemaet
understøtter fokus på opfølgning af mål for indsatsen
• Opfølgningsskemaet systematiserer det fremadrettede
forløb, herunder evt. justering af indsats og/eller mål.
Er der fastsat dato for opfølgning?
100%
80%
60%
• Resultater fra survey-undersøgelse:
• 77% af sagsbehandlerne vurderer, at metoden i høj
grad understøtter arbejdet med opfølgning på mål og
indsats, hvor 14% vurderer at metoden i nogen grad har
understøttet arbejdet (n=22).
132
56%
40%
31%
13%
20%
0%
Ja
Nej
n = 71
Ikke relevant
Afslutning dag 2
•
•
•
•
133
Evaluering på baggrund af forventningerne fra dag 1
Introduktion til websiden
Elektronisk evaluering
Opfølgningsdagen
Projektwebsted på VIA´s Studienet
• Studienet.viauc.dk
• Gå ind under ’projektwebsteder’ i den grønne bjælke
• Klik på voksenudredningsmetoden
• Password: xtvoksenum
• Kodeord: XT240112VM
134
Websiden
På websiden er en række muligheder, f.eks.
135
•
Fagligt forum – her kan udveksles erfaringer m.m.
– for at skrive et indlæg: Klik på *NY* i den grå menulinje foroven og du
kan skrive et indlæg.
•
Hvis du vil have sendt en besked til din mail når der er kommet nye indlæg:
– klik på *handlinger* i samme menulinje og igen på *giv mig besked* og
udfyld så formularen
•
Siden vil blive overvåget af underviserne, som vil besvare spørgsmål fra jer
•
Ved spørgsmål kontakt Birgit Koldsø: [email protected], tlf. 87 55 19 69
Elektronisk evaluering
• Når kursusdag 2 er afsluttet, vil I umiddelbart efter modtage en elektronisk
evaluering i jeres mailboks.
• Det tager kun nogle få minutter at besvare spørgsmålene og er af stor værdi
for vores videre arbejde med undervisningen.
• Evalueringerne anvendes både af undervisere, projektledelse og af
Socialstyrelsen.
På forhånd,
tak for ulejligheden
136
Opfølgningsdagen
• Formålet med opfølgningsdagen er at sætte fokus på:
1. Erfaringer med anvendelse af de væsentligste dele af metoden,
så det sikres, at metoden forstås og anvendes korrekt
2. De væsentligste udfordringer, som I har oplevet, for at støtte den
videre implementering af metoden
137
137
Opfølgningsdagen
• Ca. 3 uger før opfølgningsdagen:
– mail med besked om hvad I bedes have afprøvet inden
opfølgningsdagen
– hvilke elementer i metoden der har givet jer størst
udfordringer og
– nogle spørgsmål til selvevaluering
• På baggrund af jeres svar udarbejdes programmet for dagen
138
Tak for denne gang
- vi ses på opfølgningsdagen!
139