Transcript Læringsstrategier forelæsning NVC november 1.0

Læringsstrategier
For undervisere og personel
indenfor døvblindefødte området
eXmplar og partnere – Læring og udvikling
Jette Andersen
HD (A) fra AAU, organisationsudvikling, ledertræning med spejling, stud.
Mag. Læring og Forandring AAU
Maria Gavigan
Cand.Psych. Specialiseret i PPSA, specialeafhandling indenfor EAP,
arbejder med et systemteoretisk udgangspunkt. Arbejder under
certificering i EAGALA (Heste assisteret vækst og læring sammenslutning)
Gitte Carlsen
Træner i konfliktløsning og mediation, uddannet fra Specular i psykologi,
arbejder med offentlige institutioner
Linea Dahl
Cand. Mag. Kommunikation AAU, akademiuddannet projektleder,
underviser i kommunikation og projektledelse
Hvad laver vi i eXmplar?
Vi arbejder med personlig udvikling og læring i nyskabende læringsrum
for faggrupper indenfor:
- det private
- det offentlige
Vores spejle og formidlere
Definition på læring
•
•
•
•
•
•
Læring er subjektiv.
Det foregår ’inden i’ individet i relation til den psykiske
virkelighed.
Læring er altså en inter-subjektiv forarbejdningsproces, hvor
subjektive livsomstændigheder og forudsætninger spiller ind.
Her menes både kønsmæssige, aldersmæssige, sociale- og
miljømæssige livsomstændigheder.
Læring foregår aldrig i et socialt tomrum. Læring er en socialt
indlejret og intersubjektiv foreteelse, der foregår i den sociale
virkelighed.
Læring foregår i forhold til et objekt. Verden er fuld af
’genstande’ som den lærende forholder sig til, gør noget ved,
eller værger sig ved at gøre noget ved.
Vores spejle og formidlere
Definition på læring
•
•
•
•
•
•
Læring er en aktiv proces, hvor den lærende under alle
omstændigheder ’gør noget’.
At ikke-gøre er også at gøre.
Læring eksisterer som et samspil mellem de lærende indbyrdes,
mellem dem og deres lærere, i en institutionel faglig og social
kontekst.
Læring eksisterer side om side med en såkaldt medindlæring
som refererer til hele læringsmiljøet.
Læring eksisterer i relation til det intenderede (intentioner, mål,
hensigt) side om side, eller i modsætning til, det faktiske.
Læring er en ’effekt’ og et ’produkt’ af det forløb der gik forud.
Kilde: Karen Borgnakke i Pædagogik – en grundbog til et fag.
Fra indlæring til læring…
- en kursændring
har fundet/finder sted
• INDLÆRING
• LÆRING
• Fokus på dét, der skal læres
(indhold)
• Negative medbetydninger:
• Fokus på, hvordan der læres
(proces)
• Livslang evne til tilegnelsesomformnings- og
udviklingsprocesser
• Finder altid sted inde i den
lærende
• Læring er mere end ”at lære
noget” – dannelse??
–
–
–
–
Terperi
Passiv påfyldning
Mekanisk
Énvejs..
• = lærestyret og tilrettelagt
undervisning?
Læring – hvad betyder det?
• ”Læring” – en proces, der
resulterer i adfærds-, holdningsog værdiændringer mv. (Illeris)
• At komme fra én tilstand til en
anden..
• Hvordan mennesket forandres…
• Altså… et processuelt begreb!!
”Genopdagelse” af begrebet LÆRING
– et af vor tids modeord:
– For 15 år siden næsten udgået af det danske
sprog… men nu taler vi om:
–Livslang læring
–Pædagogiske læreplaner/ elevplaner
–Ansvar for egen læring
–At lære at lære..
I det pædagogiske arbejde med forskellige
brugergrupper er det derfor også
væsentligt:
• at have indsigt i, hvilke faktorer det fremmer
læring
• viden om, hvordan en læringsproces
tilrettelægges hensigtsmæssigt.
• kendskab til de psykologiske mekanismer, der
knytter sig til modstand og forsvar mod
læring.
Behavioristisk / konstruktivistisk læring
• Behaviourismen grundlagt af John Watson
1913 = betingede reflekser
• Konstruktivismen grundlagt af Jean Piaget =
læring overføres IKKE uforandret fra lærer til
elev; der tolkes og genskabes i sammenhæng
Knud Illeris: Ét bud på en læringsforståelse
Læring opfattes som et bredt og
kompliceret anliggende – der må
beskrives gennem mange forskellige
tilgange: psykologiske, biologiske,
samfundsmæssige, sociologiske
Knud Illeris: Ét bud på en læringsforståelse
”Læringenes
tre dimensioner”
Tilegnelsesproces
INDHOLD
DRIVKRAFT
Samspilsproces
SAMSPIL
Kilde: Knud Illeris (2006) Læring, Roskilde Universitetsforlag
Knud Illeris: En ny læringsforståelse
”Læringenes
tre dimensioner”
Viden
Forståelse
INDHOLD
Færdigheder
Mening
Mestring
Motivation
DRIVKRAFT Følelse
Vilje
psykiskbalance
SAMSPIL
Kilde: Knud Illeris (2006) Læring, Roskilde Universitetsforlag
Handling
Kommunikation
Samarbejde
Integration
Læringstyper:
Transformativ læring
Akkomodativ læring
Assimilativ læring
Kumulativ læring
En læringstypologi
Læringstype
Kumulativ
Karakteristika
Eksempler
•Præget af rigiditet –
meget ufleksibel form for
viden
•Læring er ikke koblet til
tidligere erfaringer
• læring kan kun
”aktiveres” i situationer,
der svarer til
læringssituationen.
•Grundlæggelse af
mentale skemaer, som
afsæt for senere læring
•Når vi ”terper” eller lærer
udenad: f.eks. vores
pinkode, alfabetsangen,
En læringstypologi
Læringstype Karakteristika
Assimilativ
•Der tilføjes viden til de
eksisterende
skemaer/forståelser
•Uddybning og
differentiering af det
eksisterende.
•Læringsproduktet:
opbygges, integreres og
stabiliseres
•Lavt ”mental
energiforbrug”
Eksempler
• ”Alle dyr med fire ben og
en hale er en hund…”
•”Nå, det er ligesom”…
•Styrkes gennem fagdelt
undervisning.
En læringstypologi
Læringstype
karakteristika Eksempler
Akkomodativ
•Overskridende læring
•Hel eller delvis
omstrukturering af
mentale skemaer – så
læringen bliver individuel
•Kvalitativ overskridelse
og udvidelse af det
allerede udviklede
beredskab
•Kræver megen ”mental
energi”, derfor: Større
bevidsthed omkring
motivation og samspil
(provokation/frustration/
modstand)
•Nå… sådan kan man
også gøre! En forståelsesog tolkningsorinteret viden
•Erkendelse af nye
tænkemåder/strukturerings
måder/handlemåder…
•At knække koden i forhold
til at kunne cykle…
En læringstypologi
Læringstype
karakteristika Eksempler
Transformativ
•Når et større antal
skemaer samtidigt og
gennemgribende
omstruktureres
•En egentlig ændring i
selvets organisering – og
selvforståelse
•Typisk noget mennesker
oplever i forbindelse med
egentlige kriser: sygdom,
skilsmisse – men også
gennem intensive
uddannelsesforløb.
• En fuldstændig anden
måde at se, føle og være i
verden på!
Dagens modeller i brug!
- en øvelse!
• Skriv 5 minutter om en situation fra praksis,
hvor du har oplevet ”læring i spil” – på godt
eller ondt!
• Del den med din sidemand – vælg den mest
interessante!
• Brug dagens modeller: ”trekanten” og
”cirklen” i en analyse af, hvad der er på spil.
• Ville du have handlet anderledes med din nye
viden?
- Men hvordan omsætter vi
vores nye viden om forskellige
læringstyper og vidensformer i
arbejdet med at tilrettelægge
og skabe gode læreprocesser
for brugeren?
Bud på et svar…?
Større fokus på og værdsættelse
af
arbejdet med
didaktiske overvejelser
Opmærksomhed på pædagogens
rolle i læringssituationen
En didaktisk model som
”tænkeværktøj”
Kilder:
• Illeris, Knud (2006): Læring, Roskilde Universitets Forlag.
• Gleerup, Jørgen (2004): ”Vidensformer og fortælling i
profession og organisation”. I: Mørch, Susanne (red):
Pædagogiske praksisfortællinger, Systime academic.
• Ziehe, Thomas (2000): ”Regressions – og
progressionsinteresse”. I: Jensen, Carsten nejst (red.): Om
voksenundervisning. Grundlag for pædagogiske og didaktiske
refleksioner. Billesø & Baltzer.
Opgave – brug 5 min
• Kan I lave en ”læring” som er underviser og ”stof”
orienteret; dvs. en assimilativ og konvergent
erkendelse? (som en døvblindefødt skal kunne lære på
5 min).
• Kan I lave en ”læring” som er deltager- og
problemorienteret; dvs. en akkomodativ og divergent
erkendelse (som mulighed)? (som en døvblindefødt
skal kunne lære på 5 min).
• Hvilke læringsstyper indgår efter jeres opfattelse i
øvelsen?
Opgave
1. Inddeling i grupper af to personer i hver ( I
skal vælge en som I kan kommunikere verbalt
med)
2. Vælg indbyrdes hvem der skal være lærer og
hvem der skal være elev
3. Eleven og læreren får udleveret ørepropper
og øjenbind og eleven ifører sig ”udstyret”
4. Læreren følger eleven ned i haven bag slottet
REFLEKSION i
forhold til
Illeris…
Læringsstrategier
• Direkte (kognitive) strategier
• Indirekte (meta, affektive, sociale)
strategier
Direkte læringsstrategier
Hukommelsesstrategier
Eksempel
Etablere mentale forbindelser
Ordgrupper, associationer,
opfinde kontekster, kombinere
Billede og lyd
Anvende billeder, lave
associagram, formidlingsord,
lydlige ligheder
Repetere
Anvende lydkartotek
Handling
Fremstille ord og lyd mimisk
Indirekte læringsstrategier
Meta, styre egen læring
Eksempel
Koncentrere sig om læringen
Orientere sig, udelukke
forstyrrende faktorer
Tilrettelægge og planlægge egen
læring
Fastlægge mål for egen læring
Klarlægge egne intentioner
Fremskaffe oplysninger om,
hvordan man kan
Lære
Organisere
Overvåge og kontrollere egen
læring
Styre egen læreproces
- kontrollere at man har nået de
mål man har sat sig
- udlede konsekvenser ang.
fremtidig læring
Indirekte læringsstrategier
Affektive læringsstrategier
Eksempel
Registrere og udtrykke følelser
Registrere kropssignaler, benytte
en chekliste, føre logbog, drøfte
følelser
Reducere stress
Slappe af, høre musik, le
Sørge for at være ved godt mod
Sætte mod i sig selv
Indgå acceptabel risiko
Belønne sig selv
Indirekte læringsstrategier
Sociale læringsstrategier
Eksempel
Stille spørgsmål
Bede om forklaringer
Spørge om en ytring er korrekt
Bede om at blive rettet
Samarbejde
Lære sammen med
klassekammerater
- søge hjælp hos kompetente
native speaker
Vise indlevelsesevne
Udvikle forståelse for den
fremmede kultur
- blive bevidst om andres tanker
og følelse
Vores spejle og formidlere
Definition på intelligens
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Den generelle mentale evne til at
Beregne
Ræsonnere
opfatte sammenhænge og analogier
lære hurtigt
gemme og genkalde information
bruge sproget flydende
Klassificere
Generalisere
samt tilpasse sig til nye situationer.
Vores spejle og formidlere
De 7 intelligenser – Howard Gardner,
amerikansk psykolog
•
•
•
•
•
•
•
Den logisk-matematiske intelligens
Den sproglige intelligens
Den sociale intelligens
Den rumligt-visuelle intelligens
Den musikalske intelligens
Den kropslige intelligens
Den personlige intelligens
Måske endda en 8. intelligens?
• Den naturalistiske intelligens?
•
Forskellighed i værdsættelse afhængig af behov
Nomadestammer, der skal finde vej over store områder, har f.eks.
en veludviklet rumlig intelligens
Kulturelt
bestemt
udvikling
Et europæisk bymenneske, der har mere brug for den
logiskmatematiske sans i sin computeriserede og pinkode fyldte
hverdag.
Pinkode: 2468
•
•
•
•
•
Den logiskmatematiske hurtigt opdage, det er to-tabellen.
Den musikalske vil huske rytmen i tallene
Den rumlige hvordan knapperne sidder i forhold til hinanden
Den kropsligt intelligente husker håndleddets rytme
Den sprogligt intelligente kan huske 2/4 68 som Gutenbergs
dødsdag.
Wikipedia om døvblinde:
• Medfødt døvblindhed er en funktionsnedsættelse, der opstår
som følge af alvorlig grad af kombineret syns- og
hørenedsættelse.
Wikipedia
om
medfødt
døvblindhed
• Funktionsnedsættelse der i udtryk varierer alt efter syns- og
hørenedsættelsens omfang, og hvorvidt døvblindheden
optræder alene eller med andre funktionsnedsættelser.
• Medfødt døvblindhed adskiller sig fra erhvervet døvblindhed på
den måde, at funktionsnedsættelsen er til stede ved fødslen eller
indtræder inden en sproglig kommunikation er udviklet.
• Medfødt døvblindhed kan først og fremmest medføre mange
forskellige former og grader af kommunikationsproblemer.
• Funktionsnedsættelsen begrænser ikke blot mulighederne for
at udvikle kommunikation, den begrænser også udvikling af
sociale kompetencer.
Batesons Læringshierarki
Niveau 0
Gregory
Bateson
Dette niveau kan måske bedst
beskrives negativt, dvs. som et niveau,
hvor man ikke vælger én ting frem for
en anden. Her kan være tale om, at der
lyder et signal, som giver anledning til
en bestemt handling. På dette niveau
finder der ikke korrektion af handlinger
sted.
Batesons Læringshierarki
Niveau 1
Gregory
Bateson
På dette niveau sker der en ændring i læring på Niveau 0. Her er
der elementer af trial-and-error, hvilket betyder, at der finder
korrektion sted. Populært kunne man udtrykke det således, at når
man prøver noget, og dette ikke virker, så prøver man noget andet
ud fra det sæt af alternativer, man har til rådighed.
Helt konkret kunne man forestille sig det eksempel fra før (under
Niveau 0), at der lyder et signal, som sætter en handling i gang.
Hvis dette signal er en klokke i skolen, kan det indikere følgende:
timen starter eller timen slutter.
Ud fra dette sæt af alternativer skal eleven nu vælge en løsning,
som kan korrigeres, hvis han vælger forkert. I denne forbindelse
kan man sige, at tidspunkt 1 giver en respons, som er forskellig fra
tidspunkt 2. Niveau I kan betegnes som karakteriseret ved en
tilvænningsproces.
Læring på Niveau I er den proces, som er blevet grundigt studeret
ved de klassiske indlæringsforsøg (fx af behavioristerne)
Batesons Læringshierarki
Niveau 2
Gregory
Bateson
Dette niveau karakteriseres som en forandring i læring
på niveau 1, og man siger, at et individ, som har lært på
Niveau 2 har lært at vælge mellem klasser af signaler.
Sat i relation til ovennævnte eksempel kan man sige, at
eleven - allerede inden han kom i skole – har lært, at der
findes forskellige former for signaler: et blink med bilens
blinklys er et signal, - et vink med hånden er et signal, telefonens ringen er et signal.
Alle disse signaler kan siges at være medlemmer af
klassen af signaler. Kendskabet til klassen af signaler gør
barnet i stand til hurtigt at reagere korrekt på
skoleklokken.
Sagt med andre ord, har han lært at lære, - og i det
konkrete tilfælde, har han lært, at signaler indeholder et
element af information, der igangsætter en handling.
Batesons Læringshierarki
Niveau 3
Gregory
Bateson
Som nævnt ovenfor synes Læring 2 tæt forbundet med
vores karakterdannelse og opfattelse af verden, og da
Læring 3 rent logisk må indebære en ændring af Læring
2, kan man sige, at læringen her bl.a. går ud på at lære
om konteksterne af kontekster, hvilket efte Batesons
opfattelse sandsynligvis vil være forbundet med
vanskeligheder, idet det vil dreje sig om en
reorganisering af en persons karakter og verdensbillede,
der er opbygget som et holdepunkt for konteksterne på
Niveau 2.
Det antages imidlertid, at Læring 3 kan finde sted i
forbindelse med fx psykoterapi eller religiøs omvendelse.
Karakteristika
Forklaringer
Det dobbelt
sansetab
Blinde kompenserer for manglende syn med en skarp hørelse. Døve er
voldsomt afhængige af deres øjne.Mennesker med medfødt
døvblindhed har ikke mulighed for at kompensere for manglende syn
og hørelse med en anden fjernsans. Derfor må de hovedsagligt
anvende de kropsnære sanser som bevægelse, berøring, lugt og smag.
Det medfører, at døvblindfødtes udvikling og trivsel er helt afhængig af
en meget speciel tilrettelæggelse.
Tilpasning hos
omgivelser
Døvblindfødtes muligheder for at udvikle sig afhænger i høj grad af
nærpersonerne omkring dem. Optimal udvikling kræver et, at
nærpersonerne har et indgående kendskab til døvblindhed generelt, til
pædagogiske metoder og især til den enkelte døvblindfødte.
Derudover skal den fysiske indretning af bolig tilpasses individuelt.
Læring
Enhver form for læring er forbundet med store fysiske og mentale
anstrengelser. Mennesker, der er født døvblinde, vil ofte opleve verden
i brudstykker.
Tidskrævende, ressourcekrævende, svært at se sammenhænge, fordi
al information fra nærsanserne er sekventiel.For at kompensere for
funktionsnedsættelsen skal læreprocesser baseres på berøring,
bevægelse, lugt og smag.
Læring kræver som regel 1 til 1 situationer med en kompetent partner.
Karakteristika
Forklaringer
kommunikation
Kommunikation med døvblindfødte må primært udvikles via
kropssanserne. Den grundlæggende kommunikation er baseret
på de kropslige udtryk, som det døvblinde barn selv skaber på
baggrund af egne erfaringer. Partneren følger og anvender
barnets egne udtryk og bruger derudover tegn fra døves
tegnsprog og/eller tale.
Ofte anvendes flere kommunikationssystemer samtidigt - altid
tilpasset den enkelte døvblindfødtes sansemæssige og kognitive
muligheder. Udover kropslige udtryk, tegn og tale anvendes også
referenceobjekter og taktile eller visuelle billeder for at støtte
kommunikationen.