Transcript læring - Skoletjenesten
Slide 1
Slide 2
Marianne
Rasmussen
[Filmkompg.]
Slide 3
undervisning
≠
UNDERVISNING er metodisk
formidling af undervisningsindhold
til den lærende i pædagogisk
tilrettelagte omgivelser, siger Jank &
Meyer.
læring
LÆRING er ændringer i refleksionsog handlekompetencer på baggrund
af selvorganiseret forarbejdning af
ydre stimuli og indre impulser, siger
Jank & Meyer.
Nogen ‘lærer til sig’!
Nogen ‘lærer fra sig’!
information ≠ viden
fra information til viden. Hvordan?
[se for eksempel Larsen, Steen (1993): Den videnskabende skole]
Slide 4
Fra undervisning til læring?!
• politiske/samfundsmæssige baggrunde; fra velfærdsstat til konkurrencestat (og dens behov). Snæver
kom-petencetænkning, snævrere end Hans Jørgen
Kristensens begreb om den såkaldte 90’erkompetence, med stadig mere markant
operationalisering af mål i målingsøjemed
• læringsteoretiske baggrunde; alene sprogbrugen i
konstruktivistiske og socio-kulturelle kan tvinge fokus
fra lærerens aktiviteter over til den lærendes
aktiviteter,
Slide 5
Den klassiske mål-opbygning
• Viden (hvad er det for et stof eller sagsforhold, eleven skal opnå
indsigt i?)
• Færdigheder (hvilke færdigheder og fremgangsmåder skal eleven
opnå kompetencer indenfor?)
• Holdninger (hvilke indstillinger til-/holdninger til-/bevidstheder om
en given sag skal der lægges vægt på at fremme hos eleven?)
[Andreas Striib: Undervisning & Sten Larsen]
Slide 6
Tegn et pænt hus!
(1½ minut)
Slide 7
Mål for torsdag (gruppe 4):
1. I skal på Nationalmuseet.
2. I skal på Nationalmuseet og opleve en spændende vikingeudstilling.
3. Efter et besøg på Nationalmuseets vikingeudstilling skal I kunne skrive en
tekst.
4. Efter et besøg på Nationalmuseets vikingeudstilling skal I kunne skrive en
tekst om vikingernes bosættelse i Danelagen.
5. Efter et besøg på Nationalmuseets vikingeudstilling skal I kunne skrive en
både forklarende og argumenterende/reflekterende tekst om vikingernes
bosættelse i Danelagen. Fakta-delen af jeres skriv skal I kortfattet kunne
præsentere digitalt for resten af klassen.
Slide 8
Gruppediskussion:
Måleksempel, 4. klasse
1. På onsdag skal I til Heerup-museet i Rødovre.
2. På onsdag skal I til Heerup-museet i Rødovre – og I skal efterfølgende vide,
hvordan Heerup bruger symboler i billederne.
3. På onsdag skal I til Heerup-museet i Rødovre – og I skal efterfølgende vide,
hvordan Heerup bruger symboler i billederne, og hvad de betyder.
4. På onsdag skal I til Heerup-museet i Rødovre – og efterfølgende skal I digitalt
kunne præsentere og give udtryk for (begrund jeres stilling til) jeres tre
yndlingsbilleder på museet.
Slide 9
Konkurrencestatstænkning – 1
• Staten vil optimere den nationale konkurrenceevne,
• Ved at styrke økonomi, beskæftigelse, international
positionering, diverse indre anliggender,
• Herunder udbygge og effektivisere
uddannelsessektoren (fra småbørn til universitet).
[Læring i konkurrencestaten, & andre]
Slide 10
Konkurrencestatstænkning – 2
• markedsgørelse, indbyrdes konkurrence
• mere uddannelse
• Kvantitetstænkning, incitamenttænkning,
rationalitetstænkning, målstryingstænkning, test- og
prøvetænkning,
• Viden/færdigheder (mindre normativitet, mindre refleksion)
• Omstillingsparathed & livslang læring
• Læreprocesser ikke kun skole – også arbejdspladser og i fritiden
(også Den Åbne Skole?)
• Menneskelige relationer og socialitet er centrale tematikker (!)
[Læring i konkurrencestaten, Tanggaard m.fl]
Slide 11
To mænd er ude i en skov, da de
får øje på en bjørn. Den ene tager
hurtigt løbeskoene på.
Den anden siger: ”Du kan da ikke
løbe fra en bjørn?!”
Manden med løbeskoene siger:
”Det behøver jeg da heller ikke. Jeg
skal bare løbe hurtigere end dig.”
Slide 12
Formålet med 2007-læreruddannelsen
Formålet med 2013-læreruddannelsen
Formål
§ 1. Uddannelsen har til formål at uddanne
lærere til folkeskolen og tillige at give et
grundlag for anden undervisning.
Stk. 2. Uddannelsen skal give de studerende
den faglige og pædagogiske indsigt og
praktiske skoling, der er nødvendig for at
kunne virke som lærer, og skal bidrage til at
fremme de studerendes personlige
udvikling samt bidrage til at udvikle deres
interesse for og evne til aktiv medvirken i et
demokratisk samfund.
Stk. 3. Uddannelsen skal give de studerende
grundlag for videreuddannelse.
Formål
§ 1. Formålet med uddannelsen er, at den
studerende gennem uddannelsen tilegner
sig den viden og de færdigheder, der er
forudsætningen for at kunne virke som
faglig, pædagogisk og didaktisk kompetent
lærer i den danske folkeskole i henhold til
folkeskolens formål, jf. folkeskolelovens § 1.
Lov nr. 579 af 9. juni 2006
Bekendtgørelse nr. 231 af 8. marts 2013
Slide 13
DEN BLÅ BETÆNKNING - 1960
Det er skolens formål at dygtiggøre børnene til
at gå ud i samfunds- og erhvervslivet, velegnede
til at opfylde de krav, man med rimelighed kan
stille, men først og fremmest er det skolens
opgave at fremme alle muligheder for, at børnene kan vokse op som harmoniske, lykkelige og
gode mennesker.
[Den Blå Betænkning. Undervisningsvejledning for Folkeskolen. Betænkning nr. 253. 1960]
Slide 14
KIM RASMUSSEN
•
•
•
•
•
•
Barndommens institutionalisering
Barndommens teknologisering
Barndommens kapitalisering
Barndommens af-traditionalisering
Barndommens differentiering i arenaer
Barndommens politisering
[Børnekulturbegrebet – set i lyset af aktuelle barndomstendenser og teoretiske problemstillinger.
2001]
Slide 15
Eksempel på læringsteori-indhold (Qvortrup & Wiberg) –
udvalgte kapiteloverskrifter:
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Behavioristiske læringsteorier
Kognitive læringsteorier
…pragmatisk læringsteori
Vygotskys sociokulturelle læringsteori
Læring i et situeret perspektiv
Fænomenologisk læringsteori
Humanistisk og transformativ læringsteori
Systemteoretiske læringsteorier
Læring og didaktik udsat for poststrukturalistisk tænkning
Slide 16
Læringsteoretiske traditioner/perspektiver
Behavioristisk læringsteori
Kognitiv læringsteori
Konstruktivistisk læringsteori
Social-konstruktivistisk læringsteori
Socio-kulturel læringsteori
Slide 17
Fælles træk på tværs af læringsteorier:
•
•
•
•
læring sker ikke via påfylding
læring er et konstruktivistisk anliggende
undervisning = læring
læring er på én gang både et individuelt og et
socialt anliggende
• læring er ikke bare et kognitivt men også et
emotionelt og motivationelt anliggende
[Illeris]
Slide 18
Dobbeltøvelse:
- Hvad lærte de sidste gang?
- Hvad er dit læringssyn? Og hvad skal der til i processen?
Slide 19
Knud Illeris’ læringstrekant
Indholds-dimensionen
* viden
* forståelse
* færdigheder
indhold
tilegnelse
drivkraft
individ
samspil
omverden
2 processer i al læring
3 dimensioner i al læring
Samspils-dimensionen
* handling
* kommunikation
* samarbejde
Fx i Illeris, Knud (2000): Læring – aktuel læringsteori i spændingsfeltet…
Drivkraft-dimensionen
* motivation
* følelser
* vilje
Slide 20
Centrale praksiskonsekvenser
- Subjektorientering/selvaktivitet (geschICHte in
bewegung)
- Dialogbaseret undervisning
- Læring via samarbejde
- Bevidst relationsarbejde
- Tydelige målsætninger
- Forankring i elevernes forforståelser
- Evalueringsrutiner
Slide 21
Hvordan ser jeg museumsverdenens
muligheder via folkeskolereformen?
• Målsætningsarbejdet og variationen
• Den åbne skole
- uvm; lov og hjemmesider
- tidligere tiders indsatser
- muligheder med nye praksisfællesskaber?
• Analyse-strategi-gruppe – ikke-opportunismen
• ??
Slide 22
Jeg tror ikke, der er noget i den
progressive opdragelsesfilosofi, der
er rigtigere end det, at den
understreger betydningen af, at den
der skal lære, deltager i
udformningen af de mål, som styrer
hans virksomhed under
læreprocessens forløb – ligesom der
ikke er nogen større fejl i den
traditionelle undervisning, der er
større end den, at den ikke sikrer
elevens aktive medvirken i
opbygningen af de mål, der er
bestemmende for hans
skolearbejde.
Slide 23
Slide 24
Eksempel på den åbne skole?
Mit sted
i historien
Vil du være med i projektet?
Nationalt Videncenter
Ministeriets bemærkninger til Den Åbne Skole
Ministeriets omtale af Den Åbne Skole
Slide 25
Særligt socio-kulturelt perspektiv 1
(praksisfællesskaber, arbejdsfælleskaber, situeret læring)
Her er læringen ”…en integreret del af
deltagelsen…den er placeret eller forankret i en
bestemt social og kulturel praksis, som bidrager til at
give læringen mening,..”
[Hans Jørgen Kristensen: Didaktik og pædagogik]
Slide 26
Særligt socio-kulturelt perspektiv 2
(praksisfællesskaber, arbejdsfælleskaber, situeret læring)
”Det interessante spørgsmål er derfor, om skolen kan
frembringe flere fuldt udfoldede læringspraksisser..?
Det kunne eksempelvis være ved at lave flere grænsekrydsninger ud i verden for eleverne til allerede udfoldede læringspraksisser, ved at organisere anderledes
læringsrum med eskplicit vægt på adgang til mestring
og ved at gøre fagene mere ‘levende’ og transparante
for eleverne.”
[Lene Tanggaard: Læring i skolen i et socialt og kulturelt perspektiv]
Slide 2
Marianne
Rasmussen
[Filmkompg.]
Slide 3
undervisning
≠
UNDERVISNING er metodisk
formidling af undervisningsindhold
til den lærende i pædagogisk
tilrettelagte omgivelser, siger Jank &
Meyer.
læring
LÆRING er ændringer i refleksionsog handlekompetencer på baggrund
af selvorganiseret forarbejdning af
ydre stimuli og indre impulser, siger
Jank & Meyer.
Nogen ‘lærer til sig’!
Nogen ‘lærer fra sig’!
information ≠ viden
fra information til viden. Hvordan?
[se for eksempel Larsen, Steen (1993): Den videnskabende skole]
Slide 4
Fra undervisning til læring?!
• politiske/samfundsmæssige baggrunde; fra velfærdsstat til konkurrencestat (og dens behov). Snæver
kom-petencetænkning, snævrere end Hans Jørgen
Kristensens begreb om den såkaldte 90’erkompetence, med stadig mere markant
operationalisering af mål i målingsøjemed
• læringsteoretiske baggrunde; alene sprogbrugen i
konstruktivistiske og socio-kulturelle kan tvinge fokus
fra lærerens aktiviteter over til den lærendes
aktiviteter,
Slide 5
Den klassiske mål-opbygning
• Viden (hvad er det for et stof eller sagsforhold, eleven skal opnå
indsigt i?)
• Færdigheder (hvilke færdigheder og fremgangsmåder skal eleven
opnå kompetencer indenfor?)
• Holdninger (hvilke indstillinger til-/holdninger til-/bevidstheder om
en given sag skal der lægges vægt på at fremme hos eleven?)
[Andreas Striib: Undervisning & Sten Larsen]
Slide 6
Tegn et pænt hus!
(1½ minut)
Slide 7
Mål for torsdag (gruppe 4):
1. I skal på Nationalmuseet.
2. I skal på Nationalmuseet og opleve en spændende vikingeudstilling.
3. Efter et besøg på Nationalmuseets vikingeudstilling skal I kunne skrive en
tekst.
4. Efter et besøg på Nationalmuseets vikingeudstilling skal I kunne skrive en
tekst om vikingernes bosættelse i Danelagen.
5. Efter et besøg på Nationalmuseets vikingeudstilling skal I kunne skrive en
både forklarende og argumenterende/reflekterende tekst om vikingernes
bosættelse i Danelagen. Fakta-delen af jeres skriv skal I kortfattet kunne
præsentere digitalt for resten af klassen.
Slide 8
Gruppediskussion:
Måleksempel, 4. klasse
1. På onsdag skal I til Heerup-museet i Rødovre.
2. På onsdag skal I til Heerup-museet i Rødovre – og I skal efterfølgende vide,
hvordan Heerup bruger symboler i billederne.
3. På onsdag skal I til Heerup-museet i Rødovre – og I skal efterfølgende vide,
hvordan Heerup bruger symboler i billederne, og hvad de betyder.
4. På onsdag skal I til Heerup-museet i Rødovre – og efterfølgende skal I digitalt
kunne præsentere og give udtryk for (begrund jeres stilling til) jeres tre
yndlingsbilleder på museet.
Slide 9
Konkurrencestatstænkning – 1
• Staten vil optimere den nationale konkurrenceevne,
• Ved at styrke økonomi, beskæftigelse, international
positionering, diverse indre anliggender,
• Herunder udbygge og effektivisere
uddannelsessektoren (fra småbørn til universitet).
[Læring i konkurrencestaten, & andre]
Slide 10
Konkurrencestatstænkning – 2
• markedsgørelse, indbyrdes konkurrence
• mere uddannelse
• Kvantitetstænkning, incitamenttænkning,
rationalitetstænkning, målstryingstænkning, test- og
prøvetænkning,
• Viden/færdigheder (mindre normativitet, mindre refleksion)
• Omstillingsparathed & livslang læring
• Læreprocesser ikke kun skole – også arbejdspladser og i fritiden
(også Den Åbne Skole?)
• Menneskelige relationer og socialitet er centrale tematikker (!)
[Læring i konkurrencestaten, Tanggaard m.fl]
Slide 11
To mænd er ude i en skov, da de
får øje på en bjørn. Den ene tager
hurtigt løbeskoene på.
Den anden siger: ”Du kan da ikke
løbe fra en bjørn?!”
Manden med løbeskoene siger:
”Det behøver jeg da heller ikke. Jeg
skal bare løbe hurtigere end dig.”
Slide 12
Formålet med 2007-læreruddannelsen
Formålet med 2013-læreruddannelsen
Formål
§ 1. Uddannelsen har til formål at uddanne
lærere til folkeskolen og tillige at give et
grundlag for anden undervisning.
Stk. 2. Uddannelsen skal give de studerende
den faglige og pædagogiske indsigt og
praktiske skoling, der er nødvendig for at
kunne virke som lærer, og skal bidrage til at
fremme de studerendes personlige
udvikling samt bidrage til at udvikle deres
interesse for og evne til aktiv medvirken i et
demokratisk samfund.
Stk. 3. Uddannelsen skal give de studerende
grundlag for videreuddannelse.
Formål
§ 1. Formålet med uddannelsen er, at den
studerende gennem uddannelsen tilegner
sig den viden og de færdigheder, der er
forudsætningen for at kunne virke som
faglig, pædagogisk og didaktisk kompetent
lærer i den danske folkeskole i henhold til
folkeskolens formål, jf. folkeskolelovens § 1.
Lov nr. 579 af 9. juni 2006
Bekendtgørelse nr. 231 af 8. marts 2013
Slide 13
DEN BLÅ BETÆNKNING - 1960
Det er skolens formål at dygtiggøre børnene til
at gå ud i samfunds- og erhvervslivet, velegnede
til at opfylde de krav, man med rimelighed kan
stille, men først og fremmest er det skolens
opgave at fremme alle muligheder for, at børnene kan vokse op som harmoniske, lykkelige og
gode mennesker.
[Den Blå Betænkning. Undervisningsvejledning for Folkeskolen. Betænkning nr. 253. 1960]
Slide 14
KIM RASMUSSEN
•
•
•
•
•
•
Barndommens institutionalisering
Barndommens teknologisering
Barndommens kapitalisering
Barndommens af-traditionalisering
Barndommens differentiering i arenaer
Barndommens politisering
[Børnekulturbegrebet – set i lyset af aktuelle barndomstendenser og teoretiske problemstillinger.
2001]
Slide 15
Eksempel på læringsteori-indhold (Qvortrup & Wiberg) –
udvalgte kapiteloverskrifter:
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Behavioristiske læringsteorier
Kognitive læringsteorier
…pragmatisk læringsteori
Vygotskys sociokulturelle læringsteori
Læring i et situeret perspektiv
Fænomenologisk læringsteori
Humanistisk og transformativ læringsteori
Systemteoretiske læringsteorier
Læring og didaktik udsat for poststrukturalistisk tænkning
Slide 16
Læringsteoretiske traditioner/perspektiver
Behavioristisk læringsteori
Kognitiv læringsteori
Konstruktivistisk læringsteori
Social-konstruktivistisk læringsteori
Socio-kulturel læringsteori
Slide 17
Fælles træk på tværs af læringsteorier:
•
•
•
•
læring sker ikke via påfylding
læring er et konstruktivistisk anliggende
undervisning = læring
læring er på én gang både et individuelt og et
socialt anliggende
• læring er ikke bare et kognitivt men også et
emotionelt og motivationelt anliggende
[Illeris]
Slide 18
Dobbeltøvelse:
- Hvad lærte de sidste gang?
- Hvad er dit læringssyn? Og hvad skal der til i processen?
Slide 19
Knud Illeris’ læringstrekant
Indholds-dimensionen
* viden
* forståelse
* færdigheder
indhold
tilegnelse
drivkraft
individ
samspil
omverden
2 processer i al læring
3 dimensioner i al læring
Samspils-dimensionen
* handling
* kommunikation
* samarbejde
Fx i Illeris, Knud (2000): Læring – aktuel læringsteori i spændingsfeltet…
Drivkraft-dimensionen
* motivation
* følelser
* vilje
Slide 20
Centrale praksiskonsekvenser
- Subjektorientering/selvaktivitet (geschICHte in
bewegung)
- Dialogbaseret undervisning
- Læring via samarbejde
- Bevidst relationsarbejde
- Tydelige målsætninger
- Forankring i elevernes forforståelser
- Evalueringsrutiner
Slide 21
Hvordan ser jeg museumsverdenens
muligheder via folkeskolereformen?
• Målsætningsarbejdet og variationen
• Den åbne skole
- uvm; lov og hjemmesider
- tidligere tiders indsatser
- muligheder med nye praksisfællesskaber?
• Analyse-strategi-gruppe – ikke-opportunismen
• ??
Slide 22
Jeg tror ikke, der er noget i den
progressive opdragelsesfilosofi, der
er rigtigere end det, at den
understreger betydningen af, at den
der skal lære, deltager i
udformningen af de mål, som styrer
hans virksomhed under
læreprocessens forløb – ligesom der
ikke er nogen større fejl i den
traditionelle undervisning, der er
større end den, at den ikke sikrer
elevens aktive medvirken i
opbygningen af de mål, der er
bestemmende for hans
skolearbejde.
Slide 23
Slide 24
Eksempel på den åbne skole?
Mit sted
i historien
Vil du være med i projektet?
Nationalt Videncenter
Ministeriets bemærkninger til Den Åbne Skole
Ministeriets omtale af Den Åbne Skole
Slide 25
Særligt socio-kulturelt perspektiv 1
(praksisfællesskaber, arbejdsfælleskaber, situeret læring)
Her er læringen ”…en integreret del af
deltagelsen…den er placeret eller forankret i en
bestemt social og kulturel praksis, som bidrager til at
give læringen mening,..”
[Hans Jørgen Kristensen: Didaktik og pædagogik]
Slide 26
Særligt socio-kulturelt perspektiv 2
(praksisfællesskaber, arbejdsfælleskaber, situeret læring)
”Det interessante spørgsmål er derfor, om skolen kan
frembringe flere fuldt udfoldede læringspraksisser..?
Det kunne eksempelvis være ved at lave flere grænsekrydsninger ud i verden for eleverne til allerede udfoldede læringspraksisser, ved at organisere anderledes
læringsrum med eskplicit vægt på adgang til mestring
og ved at gøre fagene mere ‘levende’ og transparante
for eleverne.”
[Lene Tanggaard: Læring i skolen i et socialt og kulturelt perspektiv]